NYT MAGAZIN FOR NATURYIDENSKABERNE. Grundlagt af den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved Th. Kjernlf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. 25de Bind. 2den Rækkes 5te Bind. Med 18 Plancher og 16 Træsnit i Texten. CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. 18 80. DET MALLINGSKE BOGTRYRKERI, INDHOLD. Iste Hefte.' I. Dislokationslinien ved Skrim i Hedenstad annex, ved O. A. Corneliussen 1 II. Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Af L. Me ini ch 12 III. Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. Af N. Wille 27 IV. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania- Silurbeckens. Von Albrecht Penck in Leipzig 62 2det Hefte. V. Fra den norske Nordhavsexpedition af D. C. Daniel ssen og J. Koren 83 VI. Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Af Leonhard Stejneger 141 3die Hefte. VII. Beretning om den internationale Meterkommission af 20de Mai 1875 og om Møderne i den ved samme oprettede internationale Komite for Maal og Vægt i Aarene 1875—79, afgiven af Dr. O. J. Broch 149 VIH. Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land- og Ferskvandsmollusker i forskjellige Egne af Landet, af Birgithe Esmark 215 IX. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af Gr. Armauer Hansen 224 4de Hefte. X. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 1. Om søvandets faste bestanddele, af Ludvig Schmelck 235 XI. Norske apatitforekomster. Af W. C. Brøgger og H. H. Reusch 255 ’XII. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. Af W. M. Schøy en 301 ; G . : v.- r:' C; Kl ’ . ,0 i;.!-/-' •' • im ■ : A -i F .... < (It! '' ' 1.0 g? ... ! !.:.'S ' J' ï A ■ 1 \ •• : ■ A A J ’ .TV s: ü W .. . ' ' ' • i> • A Af ;A; JH ' 'Ut4 ■ ' ■■■ " ; À ' i.": ■ <lf4? • ■î$dÜ .#jhsW AibS .] tis 1 .fl: i 5Î Cl no' :-!' ^7)51 U>t ö$ mh fc.0* .T. ; . . .. , ........ 15 *'7' /• ft I u i ' • 'f •• . 7 1- "»<: iit ’gjàlbiÇL, ,XY . m . . v- y« sîlâH 8ÎS S ;.r;tù fÿ «in ‘ K if-' tifî - i * :' -r • IÎY £$ßtftöjüi of Oil! . Î8 ,t!MV fi T ' •• .-Y fitTO: Y‘0 fâiïl . >o -b&.ü ÜO i fil :v-MU J'|§ oii^i ■•ziÉ5 fe rj'5fe-A[^5 f»:- "OU 'oflt . : - 'jJffu' • 'K, > *U •0 s . . . ■ : ■ 'ï . , .•y r8 Tî?f. £ iu.iîfî>-if|X . IlnO1 no h' >. ■ - un ..Zi £.<>>. . j • g'tràBf. 'ï Bj?rrA c'.r • : . y... '.'i ’■ • A. .7 iA n Ki s •■■■ ■•'I A • k I 7' .'Wrv: CY*-Cc o~n ^c ■» *** Y o- $**i y OA Q^~, U/fc^Jr jstj; NYT MAGAZIN :fcùx\ 7ià FOR NATÜRVIDENSKABEME. Grundlagt af den Phy s iographi ske Forening i Christiania. Udgivet ved Th. Kjerulf. D. C Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. 25de Binds lste Hefte. 2den Rækkes 5te Binds lste Hefte. Med 2 farvetrykte Plancher samt 13 Træsnit. CHRISTIANIA. P. T MALUNGS BOGHANDEL. Trykt i det Mallingske Bogtrykkeri. 1879. ä, ' Dislokationsl inien ved Skrim i Hedenstad annex ved 0. A. Corneliussen. I sommeren 1877 fik jeg af hr. professor dr. Th. Kjerulf til opgave, noget nøiere end før gjort at undersøge silnrpartiet i nord for Skrimfjeld og derunder specielt at have min op- mærksomhed henvendt på, om der her skulde vise sig tegn til en fortsættelse af den af ham selv før påviste disloka- tionslinie fra Vestfossen over Ekern sø og over til Hvam- sal ved Laugen elv. Videre skulde jeg søge at opgå græn- serne for gabbrofeltet ved Skollenborg jernbanestation. Re- sultatet fremlægges her, idet der henvises til medfølgende Kart, der er reduceret fra det benyttede (1: 50,000) til en hundredetusinddels målestok, over partiet mellem Laugen og Skrimfjeld. Medens grundfjeldets lag på Laugens østside har mest vestligt fald, er det på vestsiden som regel østligt. Et sted mod syd må altså systemet vende, og da faldet i den af sølv- værket nys optagne nye drift strax i syd for de gamle Kis- gruber på dybet er nordostligt med en vinkel af blot 50° — 60°, så tænkte jeg, at muligens lagenes svingning begyndte her. Dette viste sig imidlertid ikke rigtigt, da faldet strax i syd atter var steilt mod øst, ligesom det samme er tilfælde hele veien sydover til Ljøterud. Derimod er faldet vestligt i nærheden af Berg og nordvestligt ved Gjøgrefos nær Dal, på veien herfra over mod Hillestad og ligeså ved Kjørstad. Den søndre vending af lagene dækkes altså af silurfeitet, der møder ved Ljøterud- og Ravaldsjøelven. Nyt Magazin f, Naturv, XXV, I. 1 2 0. A. Corneliussen. Orændsen for den svagt rødlige, stribede granit i vest herfor går noget længer østover end på Kongsbergkartet af 1859 (se N. Mag. f. Nat. Ilte B. 2det H.), imellem Sleike- bækdam og Kisgruberne, noget nærmere den første; herfra fortsætter den i en omtrent r et linie sydover til strax vest for Ljøterud og stikker så opunder de yngre lagfølger ved Ljøterud-elven. I Skrim f j eldene optræder såvel granit som syenit. Strax op for Breistnl står der mørkegrå, temmelig grov- kornet syenit, aldeles lig meget af den fra Fredriksværns- kanten; medens der derimod i den østlige del, i det såkaldte Ho vdebøfj eld, der ligger noget isoleret og danner et frem- spring mod nord af de yngre eruptive masser her, optræder en rød orthoklasgranit af temmelig grovt korn, med rigelig kvarts, slet ikke eller høist ubetydelig glimmer, noget sort hornblende og indsprængte kobber- og jernertser. Den ligner meget graniten omkring Kristiania. Det så ud, som om det blot er dette Ho vdebøfj eld tilligemed de strax i nord herfor opragende mindre kupper, hvoraf «Børgaren», som består af denne granit; grænsen blev imidlertid ikke opgået. Omkring de her liggende gårde, Hovdebø, der efter min måling skulde ligge omtr. 870' o. h., og Landeg, er grunden dækket af sand, grus og blokke, der synes at være rester af en gammel moræne, skjønt det ikke var mig muligt at finde noget tilsvarende på østsiden af Laugen og heller ikke nogen fremtrædende morænevold i dalen. På en høide af omtr. 1300' ligger en kisblok af omkring én kubikfavns oprindelige størrelse; den er dog nu af skjærpere for en del ituskudt. Den består af mest svovlkis, noget magnet- og kobberkis; en del vedhængende glimmerskifer med granat viser, at den er kommen fra grundfjeldsegne. Nogle mindre kisblokke er også fundne på gården Landegs grand. Kisen ligner meget den fra sølvverkets «Kisgrube», der dog ligger ca. 400' lavere, så den kan ei være derfra. Den havde oprindelig ligget godt- som helt omgivet af gruset, der senere var bortgravet. Idet jeg nu går over til det mellem Laugen, de nævnte eruptiver og grundfj eldet optrædende parti af undersiluriske lagfølger, begynder jeg længst i øst med profil I*) fra Kjør- stadelvens udløb i Laugen op til graniten i Hovdebø. •) Målestokken for pofilernes længde er Vmoqo. Dislokationslinien ved Skrim. B Nederst står en grå, til grundfj eldet hørende gneis med fald temmelig steilt mod vnv. Derover kommer først en kvartsit- isk bergart, der er stærkt kissprængt og med fald mod so-s; så sees sorte skifre med sort streg, meget forandrede, hærdede, fulde af kiastolitnåle og kissprængte. Derpå følger mørke skifre med grå streg og så alunskifer Over denne ligger først lidt ovenfor Kjørstad gård noget almindelig grålig lerskifer og så kalksten med ortoceras vaginatum , hvorpå følger for det meste hærdede skifre med knoller, tilhørende etagerne 3 og 4 opover mod Hovdebø gårdene, hvor, som før omtalt, granit optræder. Et stykke nedenfor såes også lidt opstikkende kalksandsten. Følger man selve Kjørstadelven opigjennem, fåes et prægtigt snit opover til henimod Landeg, i nærheden af hvilken gård kalksandstenen optræder mægtigere. Opover veien fra Kjørstad til henimod Løvervand sees de samme bergarter. Veien går et langt stykke vestover på alunskifren, derpå ortocerkalk, knollede skifre, kalk fuld af krinoidestilke, hvorpå kalkbrænding drives, atter noget skifer og så kalksandsten. Det næste profil, Ila, går fra gården Dal strax i syd for Hedenstad kirke ti] opimod den sidst nævnte kalksand- sten på veien til Løver. Ved Dal er fjeldgrunden dækket af 1er hovedsagelig, først i elven vest herfor sees grundfj eld med fald n. v. ca. 70°, derpå ser man atter et lidet stykke ikke den faste fjeld- grund, indtil man kommer til foden af den maleriske «Grjøg- refos«, der har skåret et ypperligt profil gjennem primordial» faunaens lag, etagerne 1 og 2. Dette snit sees forstørret i Ilb. Nederst står i selve elveleiet mellem 2 grønstensgange, gg en eiendommelig bergart. Man kommer let i tvivl om, enten det er en grå granit eller en brudstykkebergart ; den gjør imidlertid et bestemt indtryk af at være laget, men jeg kunde ei her med sikkerhed komme efter dette. Den sees også udenfor elven strax i vest for den og med en inægtighed af omtrent 8' — 10', målt efter faldet hos de overliggende skifre, Der er imidlertid neppe tvivl om, at den er en art sparag- mit. Ved en senere tur ud til disse trakter fandt jeg nemlig, som i det følgende under profil III anført, konglomerat ind» leiet i samme slags bergart. Disse 8'— 10' mægtige lag skulde 1* i nærmest Longendalen. 4 0. A. Corneliussen. q ii L. Ljøterud. — S. Sagvolden- L. Løver-sag. — H. Hon-sæter. — S. Skrim. — gn. Grundfjeld. — 1 Og 2. Sort skifer. — 3. Ortocerkalk- — 4- Skifre med graptolit, knollede skifre. — 5. Skifre med ortis og krinoider, kalksandsten og skifer. — S. Syenit. Dislokationslinien ved Skrim. 6 0. A, Corneliussen. altså rimeligvis svare til den i det centrale Norge så mæg- tige sparagmitformations nederste afdeling, På denne hviler med svagt fald, 10° — 12° mod s. o., sorte skifre med sort streg i en mægtighed af 42 fod*), derover 15 fod mægtig, mørk blågrå skifer og så 7 fod mægtig sort skifer, begge med grå streg. Jeg formodede, at disse berg- arter tilhørte Kjernlfs etage 1; men jeg var ikke istand til den første gang, jeg besøgte stedet, at ånde fossiler deri. Væggen er meget steil, såat man kun med det 3^derste besvær formår at klavre opigjennem den, og endnu vanskeligere bli- ver noget arbeide med opspaltning af skifrene. Senere var jeg dog så heldig at finde nogle få, især agnostnsarter, der syntes mig at ligne dem fra Øxna i Østerdalen, i et lidet stinkkalklag i de nederste skifre, ligesom også nogle fossiler fandtes i de overliggende. De indsendtes til mulig bestemmelse til hr. W. C. Brøgger, der erklærede de fra de sortstregede skifre at tilhøre para- doxides Tessini nivå , og de fra de gråstregede paradoxides Forchhammeri nivå **), eller Kjernlfs afdelinger 1 c og 1 d. Den samlede mægtighed af alt dette underliggende skulde herefter altså blive = 74'. Over disse skifre kommer den til etagen 2 hørende alun- skifer i tildels svagt krusede lag, men næsten horizontale i det store taget. Den synlige mægtighed af disse er omtr. 90'; men mellem dem og de derefter optrædende kalk- og ler- skifre med trilobiter, henhørende til det underste af et. 3, er der et lidet stykke bedækket terræn; medtages dette i målet, får man alunskifermægtigheden = 112 fod. Derefter har man ved Strengehagen, som forresten ligger lidt længer øst, ortocerkalken i næsten horizontale lag, derover graptolit- skifer, skifre med kalkknoller og kalksten med en mængde *) Målene er tagne med nivellerspeil. **) I det netop modtagne brev bestemmer han dem således; Fra par. Tess. nivå: Agnostus fallax, Linrs., agnostus hybrida, nyt sp., agnostus parvifrons, Linrs. var. mammillata, Br., paradoxides Tessini (?), Brongn. Fra par. Forch. nivå: Agnostus bituberculatus, Ang., agnostus brevifrons (?) Ang., arionellus difformis, Ang., paradoxides Forchhammeri, Ang. pleura, hyolithes tenuistriatus, Linrs. Dislokationsiinien ved Skrim. 7 krinoidestilke, ortis, strof ormena, hvor der stak fast fjeldgrund frem. Tæt opimod Dalen gård står fremdeles skifre med knoller, fin kalksandsten og sandig kalkskifer, i hvis knoller hyppig såes koraller. Fra Strengehagen til Dalen står altså hele den undersiluriske rækkefølge, etagerne 3, 4 og 5. Strax i syd for Dalen, der ligger 894' o. h. skråner ter- rænet temmelig brat ned til et lidet dalføre, hvor alt var bedækket; men nogle hundrede alen i øst sees atter en ud- mærket ortocerkalk med ortoceras vaginatum og derover skifre fremdeles med fald mod s. o., men s vagere. Strøget er sådan, at ortocerkalken absolut må komme frem umiddelbart syd for gården i det bedækkede terræn, og man stiger altså her uden mellemkommende folder lige fra etage 5 over til etage 3. Der må altså her være en brudlinie tilstede, hvorefter den sydlige del af feltet er hævet tilveirs. Det er givet, at efter dette også forholdet ved Kjørstad (se Kartet) må forklares som fremkaldt ved den samme dislokationslinie; man kunde jo, da terrænet her i n. v. er bedækket, ellers også tænkt det som en foldning af lagene. Går man nu til profil III fra Ljøterud opigjennem Ryen- fossene i Ravaldsjøelvens Revne til Løver-sagen og videre langs Krogsbæk til nær Honsæter, så vil det samme her gjentage sig. Efterat have passeret over samtlige etager, indtil der ved Lø- ver-sagen, hvor Ravaldsjøelven bøier i sydvestlig retning og altså nogenlunde følger strøgretningen, langs elven står kalk- sandsten, kommer man over en ryg med skifre og endnu noget kalksandsten ned til det dalføre, hvori Løvervandene ligge. Faldet er den hele tid svagt, fra 7° indtil høist 20°, mod s. o. omtrent. I denne rygs søndre afhæld og i selve dalbunden er der imidlertid lidet fast fjeld at se; af og til blot stikker noget kalk, tildels med sandig overflade frem. Faldet er ikke godt at få rede på; et par steder sees det fremdeles at være sydostligt, men indimellem synes der at være modsat fald; det ser altså ud, som om der her er etage 5 fremdeles, men i folder. Noget længer syd ikke langt fra Løvervands vestre ende står i Krogsbækken påny ortocerkalken fra etage 3 først i et par folder, derpå med fald mod s. o. , derover knol- lede skifre med lidt kalk og så kalksandsten lige ved en myr, lidt før man kommer op mod Honsæter. I øst for myren 8 0. A. Corneliussen. optræder en liden skiferkuppe med tilsyneladende nordvest- ligt fald. Det synes altså som om også her dislokationslinien er tilstede, men mere skjult, fordi terrænet netop ved denne er stærkt tildækket. Forholdene er imidlertid så, at det er umuligt, at de mægtige skifre mellem ortocerkalken og kalk- sandstenen her kunde få plads til en fold. Følges veien fra broen over elven ved Hillestad til opover mod Ljøterud, hvor sidstnævnte profil begynder, så vil man i elven tæt ved broen se sorte skifre i horizontale lag gjennemsat af en mægtig grønstensgang, porfyragtig ved større hvide feldspatkry staller; skifrene viser sig atter tæt oppe ved Hillestadgården, hvor der også forekommer et stink- kalklag med lingulaer; mægtigheden er her tilsammen = 95', men de underste lag sees ikke. Strax over ligger en gråstre- get skifer, her omtr. 20' mægtig, og så langs veien et langt stykke bortover ortocerkalk. Nede ved Bagstevolden står atter alunskifer; forøvrigt er her omkring Krogsrud meget bedækket. Nede ved elven strax i nord for denne gård sees på nordsiden (den søndre elvebred er utilgjængelig steil) den før omtalte brudstykkebergart, som ved Grjøgrefossen; men her i det nederste parti lige i vandkanten optræder et 1' mægtigt konglomeratlag med kvartsknoller af størrelse fra små erter indtil almindelige hasselnødder. Bindemidlet består, i al fald for en meget stor del, af kalk. Faldet er som for de derpå hvilende sorte skifre ganske svagt, næsten horizontalt mod s. o. og mægtigheden også her omtrent 10 fod. Strax bagenfor møder i høi, steil væg grundfjelds gneis med strøg magnetisk nord og v fald vestligt, steilt. Lidt længre oppe ved elven, strax før den svinger mod syd og åbner profil III, sees i elven grundfjeld, grå gneis og hornblendeskifer, og derpå hviler en sandsten med kalkholdigt bindemiddel og kvartsitiske lag; kun yderst få brudstykker såes her i denne. Umiddelbart herpå hviler de sorte skifre, som fortsætter hen til profillinien, hvori de aller underste lag ikke sees. Sluttelig viser IY et, iøvrigt af bedækket terræn noget afbrudt profil fra Ljøterudelven over Haugsæter til Breistul. Opigjennem denne elv, der rinder i strøgretningen og næsten Dislokationslinien ved Skrim. 9 lige i grændsen mod den nordenfor mødende stribede granit, står overalt fladt faldende lag af en tæt bergart, der nær- mest må ansees for en kvartsit, og som danner fortsættelsen af de før noterede brudstykker bergarter. Derover kommer sorte skifre, ved Haug sæter ortocerkalk, videre bærdede, knollede skifre, kalksandsten o g atter skifer nedimod Itavaldsjøelven. Omkring denne og indtil Breistul er der desværre så myr- dækket, at intet fast fj eld sees. På selve Breistul-volden står derimod en krystallinsk kalk med strøg omtrent som før, men med aldeles lodret fald. Det var mig ikke mnligt at opdage spor af fossiler i denne kalk, der ikke er sandig at føle på, skjønt den på den anden side af og til kan give en gnist for stål og således indeholder lidt kvarts, men vistnok bøist nbetydeligt og tilsyneladende blot i de urene striber. Hvorvidt den derfor tilhører etage 5, som da her måtte ligge i en fold, eller om den tilhører ældre lag, og således dislokationslinien også her er tilstede, tør jeg derfor ikke afgjøre. Jeg er mest tilbøielig til at antage det sidste; den ligner af ydre udseende ortocerkalken. Faldet er i denne profillinie steilere end i de foregående; det begynder med at være omtrent horizontalt, men vinkelen bliver stadig større og større indtil omtr. 50°. Den på Laugens østside fundne dislokationslinie, er altså også tilstede på vestsiden, men er her noget mere skjult. Deo følger ikke som hist nogen fremtrædende dalspalte med steile vægge, skjønt der under Skrim overalt, hvor jeg har seet eller an et den, vistnok også er mindre forsænknin- ger i landskabet. På kartet har jeg tegnet den op med en tykkere grænselinie. Hvorvidt dens forløb er ganske som angivet, ved jeg ikke, men det må dog være tilnærmel- sesvis således. Vilde man søge et mål for størrelsen af den hævning, hvorfor den sydligste del af feltet ved brudlinien har været udsat, måtte dette grunde sig på mægtigheden og den relative høideforskjel på det sted, hvor brudlinien er observeret, og den høide, hvori de samme lag findes i urokket stilling. Til mægtighedsberegningen måtte man kjende den midlere fald- vinkel. Sættes denne til 10° for partiet nord for dislokati- onslinien, så vilde man ved Kjørstad, hvis afstand efter kar- tet fra en fortsættelse af grændselinien for de underste lag er omtr. - 8500', få: 10 O. A. Corneliussen. 8500‘. sin. 10° - 1466 fod Grundfj eldet ved Gjøgrefos og Kjørstad ligger omtr. i samme høide. Yed Dalen fåes: 5580‘. sin 10° + 550' (Dalens høide over Gjøgrefos) — 1532 fod og ved Ljøterud til Løvervand: 5589‘. sin. 10° + 483' (Løvervands høide over Ravalsjø- elven ved Ljøterud) « 1452 fod. Gjennemsnitsmægtigheden skulde altså efter dette være omtrent 1480 fod for de her optrædende etager 1 til 5. Fratrækkes på hvert sted mægtigheden af de under dagen ved brudlinien liggende lag, altså vedKjørstad intet, ved Da- len og Løvervandene 190 fod. nemlig mægtigheden under or tocerkalken, fåes hævningen ved Kjørstad = 1466', ved Dalen « 1342' og ved Løver-vand = 1262', altså størst i øst, mindre i vest, noget som både stemmer med den mere øst-vestlige strøgretning for lagene i det hævede parti og rimeligvis også med hævningen øst for Laugen, der vistnok må være større, i al fald fremtræder der det hævede grundfj eld høit over dalbunden. Alt afhænger imidlertid her af, at gjennem- snitsvinklen virkelig er omtrent 10° også mod dybet, hvad der jo altid må gjøre en sådan beregning usikker. På kartet er indtegnet en «augitporfyrgang» strækkende sig fra Lindås tvertover til Rai-sæter. Jeg har beholdt dette navn, der er benyttet på Kongsbergkartet af 1859, skjønt det ingensteds, hvor jeg undersøgte denne bergart, kan siges at være ganske rigtigt. Neppe nogetsteds var nemlig porfyrka- rakteren med grundmasse og iliggende krystaller fremtræ- dende; den var nærmest blot en sammenhobning af større og mindre krystaller, og disse syntes at være uralit. Oversiluriske lag synes ikke at forekomme her nede ved Skrim med mindre dette skulde være tilfælde omkring Ås- sætrene, hvorhen jeg ikke er kommen; dog er vel dette neppe rimeligt, når der intet andet sted kan sees spor deraf. Kongsbergfeltets gabbro såes ikke i den beskrevne stræk- ning. Derimod blev gabbro’ en opgået ved Sko 11 en borg; den er som på de fleste steder omkring Kongsberg af noget variabelt udseende. Medens den i en jernbaneskj æring lidt i øst for stationen er aldeles typisk med smuk, brun, tvillingstribet labrador og diallag tildels i nævestore stykker, Dislokationslinien ved Skrim. 11 for det meste dog af mindre korn, så er den ved Skriverplads stribet og med granat, såat den ikke så ganske lidet ligner en hornblendeskifer eller rettere bornblendegneis; også dette hører dog utvivlsomt medtil samme eruptivfeit. Dette felt er ganske betydeligt; det begrænses i øst af en linie fra Brænde til elven mellem denne gård og Poppe- rud ; grænsen følger derfra elven mod s. v. og fortsætter til Skriverplads. Herfra udbreder det sig mod syd helt nedover til Laugen; i al fald står gabbroen i alle de små åsrygge mellem jernbanelinien og denne elv ligesom også i bunden af det lille dalføre, som fra Brænde omtrent går i sydvest ned- over til Laugen. I øst herfor optræder de siluriske lag i Hadselåsen. Kongsberg november 1877. Anm. Se angående brudstykkebergarten og skifrene, tilhørende primordial - faunaen også hr. stipendiat W. C. Brøggers af handling: «Om para- doxidesskifrene ved Krekling«. Nyt Mag. f. Nat. Bind 24, Iste Hefte, 1878. Dagbog fra en reise i Trysil 1878. L. Meinich. Juli 14de. Fik hest og reiste afsted kl. 2 eftm. fra Akre, kom til Østvolden kl. 7, hvor overnattedes. 15de. Til Snerta ved Høgberget. Løse kalkblokke — tildels store — såes ved veien ve- stenfor Haga- (Osdal-,) sæter, samt nogle små længer øst ved Osåen. 16de. Orienterende vandring i Høgberget, idet jeg gik sydo- ver mod søndre plads, derfra op på toppen af Høgberget. Ned igjen på nordsiden. 17de. Grik videre om i Høgb. under sammes vestlige fod. Begyndte på at udarbeide et detaljkart over Høgberget i målestok 725000. 18de & 19de. Fuldførte kartet og korrigerede det ved at tage terrænet i øiesyn fra forskjellige punkter i Høgb. Studerede nøiere 0. Schiøtz\s Indberetninger fra 1870, 71 og 72; O. Schiotz’s observationer, som førte til at antage afvigende overleining af Høgbergets egen række (se Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 20, undersøgelser af sparagmit-kvarts- fj eldet i den østlige del af Hamar Stift), fandtes rigtige. [Senere fandt jeg forholdene afvigende i et punkt — nemlig med hensyn til den sorte skifers plads i forhold til kvartsiten — hvorom mere nedenfor] 20de. Yar atter oppe under Høgb.’s vestlige fod, idet jeg spe- cielt undersøgte, om det skulde lade sig gjøre at forklare ortokerkalken som yngre end kvartsiten og sparagmiten 13 Dagbog fra en Reise i Trysil 1878. på Høgb’s top ved at forudsætte en foldning og stærk in- version i presning ind imod Høgbergets rand og således, at den sorte skifer sknlde være etage 2. Forholdet lader sig ikke forklare på denne måde; den sorte skifer er ut vi vl- somt leiet over kalken, og skulde der her være en inver- sion, måtte den sorte skifer findes også under kalken, hvil- ket ikke finder sted. Heller ikke kan man godt forklare sig kalken som yngre ved at antage, at der her foreligger simpelthen en disloka- tion med senere påfulgt denudation i stor målestok. Man måtte da antage, at det oprindelige forhold har været så- ledes, at de yngre siluriske lag blev afleiede over den røde sparagmit, derefter har det vestre parti sunket efter en slet ab og har fået en stilling som hosføiet, hvorefter man måtte antage, at store masser var blevne bortskurede. På denne måde forklaret måtte den underliggende røde sparag- mit antages at være yngre end sparagmiten på Høgb.’s top, man måtte altså antage, at den røde sparagmit tilligemed siluriske lag har lagt over den nuværende top af Høgb. og er bleven bortført, (c — d). Men dette vilde være en altfor 14 L. Meinich. vilkårlig antagelse, og kvartsiten samt sparagmiten på top- pen er dertil ntyivlsomt yngre end den røde sparagmit. Forholdet lader sig således heller ikke forklare på denne måde. 21de. Besteg toppen af Høgberget. Toppen af Høgberget 1173 fod over Snerten. Fandt det ikke tydeligt, at den sorte skifer stikker under kvartsiten. På et sted såes skifre at stikke under kvartsiten med samme strøg og fald som denne, men skiferen her lignede ikke den sorte skifer læn- gere nede, så ud mere som glindsende lerskifer. I den do- lomitførende kvartsit saaes høiere op ikke sjelden tynde lag af en lignende glindsende lerskifer. Kvartsitens strøg op for søndre plads 670 fod over Sner- ten var retv. 128°, fald 45° N. Den lyse, rødlige, tildels kvartsitlignende sparagmit ved Høgb.’s top havde strøg retv. 133—158, fald 20—25° N. 22de & 23de. Tildels regn. Undersøgte nærmere forholdene på nordsiden af Høgberget. Her træffes kalken i en høide af omtr. 500' over Snerten, har strøg retv. 98 — 103, fald 20 — 30° mod nord. Hvor kalken skulde sees at støde ind til foden af Høgberget, var terrænet overalt tildækket. Den sorte skifer ligger længer nede (nærmere Snerta elv) med omtrent samme strøg og fald som kalken. — Opimod toppen af Høgberget observeredes strøg og fald for sparag- miten, nemlig strøg 123—133, fald 25 — 30° N. Fandt O. Schiøtz’s observationer rigtige også på denne kant. 24de. Begyndte at mistvivle om at kunne komme til en løs- ning af spørgsmålet. Gik dog stadig omkring for muli- gens at kunne udfinde nye udgangspunkter. Fortsatte så- ledes hele Torsdag og Fredag uden at finde noget holdbart udgangspunkt ; terrænet er så sørgeligt tildækket overalt ved de grændser, hvor spørgsmålene om overleining, inver- sion eller dislokation ellers med lethed kunde være blevne bes vårede. Jeg kan fremdeles ikke erkjende den skifer, som sees at stikke under kvartsiten, for at være den sorte skifer, det er derimod glindsende lerskifer, som kan forføl- ges længer sydover og her med kvartsit under sig igjen. Søgte efter forsteninger» fandt i kalken brudstykker af ortokerer. 15 Dagbog fra en reise i Trysil 1878. 27de. Gik til Kokemoen, hvor jeg satte over elven forat stige op under Bødmundfjeld ved Skjærbækken. Overensstemmende med 0. Schiøtz stødte jeg ved bækkens udløb i sletten på en grønlig brun lerskifer (lignende den ved øvre løb af Snerta strax øst udenfor kartet) i foldede og krusede lag med nogle lidt mere tykskifrige sandstenlag indimellem. Disse sandstenlag syntes ikke at have stor udstrækning hverken efter strøg eller fald, idet de kilede sig ud og kom atter tilsyne som små kiler. Hovedfaldet for skiferen syn- tes at være svagt mod NV. Oppe på det fladere plateau var terrænet meget bedækket, dog såes et eller to steder den samme lerskifer at stikke frem. Oppe i Skjærbækkens trange kløft såes grå sparagmit i svagt faldende lag. Løse ortokerkalkblokke bleve hyppigere, og tilslut stod denne kalk på et lidet stykke i fast fjeld med strøg retv. 53°, fald 45° NY. Baromerteret viste 1040 fod over Snerten. Kalken havde en mægtighed af omtr. 30 fod. I det hæn- gende og liggende stod grå sparagmit tilsyneladende med samme strøg og fald som kalken, og mellem kalken og spa- ragmiten optrådte et løsere mere forvitrende sandigt berg af et par fods mægtighed, hvilket især i det liggende op- trådte tydeligt. Det er sandsynligt at den herværende kalk kun er gjenstående rester af en eneste skarp fold, og fra dette sted lader der sig ikke hente noget sikkert bevis for aldersforholdene. Den overliggende sorte skifer, som åndes ved Høgberget åndes da under hin forudsætning ikke i folden, og en del af folden er bortskaffet. 16 L. Meinich. 29de. Det var bleven mig fortalt, at der fandtes løse kalk- blokke nordenfor Snerta hvorfor jeg foretog en tur nordo- ver. Stødte på en meget stor kalkblok (antagelig mindst V2 kub.favn) på veien over Mana en mils vei nord for Snerta. Den lignede kalken i Høgberget, men der såes ikke forsteninger i den. Fortsatte turen sammen med forstme- ster Berbom nordover til Gathla, hvor jeg den følgende dag lå over og fiskede for at proviantere. 31te. Gik tilbage til Snerten. Gjorde en afstikker opun- der åsen ved Granberget for muligens at linde fast Fj eld og kalk, uden at nogen af delene lykkedes. Aug. Iste. Jeg havde i de foregående dage oftere undersøgt den underliggende røde sparagmit og var da kommen til samme resultat som.O. Schiøtz, nemlig at dens strøg og fald var utydeligt eller ubestemmeligt. Tog atter fat på at under- søge i detalj denne røde sparagmit ; den er blottet på mang- foldige steder, men terrænet er yderst besværligt at pas- sere på grund af en masse bråte og nedfald. Omtrent ret ned for den øvre sæter (eller rettere lidt VSY for sammel 250 fod over Snerten står rød sparagmit, med stilling, som der neppe kan mistydes, nemlig strøg 163° fald 50 — 55° mod øst. Ganske nær ved, lidt nordligere i retning mod kalken og en smule høiere op kommer en glind- sende grønlig sort skifer af liden mægtighed med fald mod nord, og lidt længere op og nord (290 f. o. S.) kvartsit (her lignende grå sparagmit) med strøg 63° fald 45 — 50° mod nord. Denne sidste har også liden mægtighed, derpå kom- mer kalksandsten og uren kalkskifer til henimod øvre sæter (henved 400 f. o. S.) samt derover endelig sort skifer, alt med omtrent samme strøg og fald som kvartsiten. Her ha- ves altså afvigende leining mellem den røde sparagmit og de overliggende siluriske lag. Sydvest for søndre plads, nede ved bækken (300 f. o. S.) står rød sparagmit med tydeligt strøg: misvisende N. — S. det er retv. 13° og fald 35 — 40° mod øst. Nogle fod høiere op og en halvhundre skridt mod NØ. står kalksandsten og kalkskifer med det sædvanlige øst- vestlige strøg og med fald mod nord. Her atter haves altså 17 Dagbog fra en reise i Trysil 1879. tydelig afvigende leining mellem den røde sparagmit og de siluriske skifere. (Se problème nedenfor). 2den. Gik fra snerten til Hagasæter (Hagasæter ligger 694 fod over Snerten) derpå videre sydvestover og omkring den nordlige skråning af Skarven. Her står grå sparagmit, strøg 23° fald omtrent 45° Y ; lidt længer mod vest blev sparagmiten mere fin körnig og kvartsitlignende, dog kunde den endnu erkj endes som klastisk bergart bestående af grå feldspath og kvarts. Endnu lidt længer mod vest stod blå kvartsit (fuldstændig lig blåkvarts) i tykke lag med utyde- ligt strøg og fald, dog troede jeg et par steder at se steilt fald mod øst. Grik derpå mod syd frem på veien til Østvolden; ber (altså i den vestlige skråning af Skarven) såes mange kalk- blokke lig dem ved Høgbergets fod; et par utydelige snit af ortokerer såes ligeledes. Det var ber prof. Kjerulf fandt blokke med ortokerkalk 2760' o. b. Strax søndenfor veien ligger ber et lidet kjærn; på vest- siden af dette stod den samme blå kvartsit, som ovenfor er omtalt, også ber med utydeligt strøg og fald, men an- tagelig med steilt fald mod sydøst. På østsiden af det lille kjærn stod kalken i fast fjeld. men så lavt nede, at det meste stod under vand. J eg tror dog, at den bavde samme strøg og fald som blåkvartsen. S Gik videre langs efter sydvestre skråning af Skarven men terrænet var desværre overalt tildækket; det er påfal- dende, bvor vanskeligt man bar for at støde på «skjær»; med dette for forholdene betegnende navn benævnes nemlig på disse kanter af landet det opstikkende faste fjeld. Gik derpå tilbage til Hagasæter ; i veien nedover østre skråning af Skarven og videre østover såes mange blokke af en bergart, som på stedet antoges for oli vinsten. Nyt Magazin f, Naturv. XXV, I. 2 18 L. Meinich. 3die. Gik fra Hagasæter til vestre Hvidåsen; her lys grå kvartsit i horizontale eller svævende lag, ofte med meget smuk lagning samt med små foldninger og krusninger. Top- pen ligger 440 fod over Hagasæter (eller 1134 fod over Snerten). Derfra til midtre Hvidåsen. I vestsiden af samme står lys kvartsit med splintrigt brud, strøg omtr. N — S med svagt fald mod vest. Længer østover og på toppen står rød sparagmit fremdeles med svagt fald mod vest. Sparag- miten indeholder rød feldspath i små korn overveiende og desuden nogle korn af grå feldspath, fedtglindsende grå kvarts og et mørkt, grønligt eller sort mineral (glimmer). Toppen af midtre Hvidåsen ligger 550 fod over Hagasæter eller 1244 fod over Snerten. 4de. Fra Hagasæter til Monkbeitsæter (Monkbeitsæter ligger 1020 fod over Snerten). Tørfjeld består af grå finkornig sparagmit eller grå kvartsit med svagt østligt fald. 5te. Fra Monkbeitsæter over Hødmundfj eld til Snerta. I vestre skråning af Rødmfj. står grå finkornig sparagmit med svagt østligt fald, og det samme svage, tildels horizontale og svævende fald observeredes i hele den del af Bødmfj., som jeg denne dag passerede. Gik et langt stykke ned langs Skjærbækken for muligens at ånde flere rester af kalken, men i denne høide fandtes ikke engang løse blokke af samme. Terrænet blev mer og mer ufremkommeligt, og jeg måtte vende uden at finde kalk. Østenfor Skjærbæk- ken, i den nordøstlige skråning af Rødmundfjeld står kalk- sandsten (Engerdalens) i smukke lag med meget svagt fald mod sydøst. 6te. Gik om eftermiddagen opover langs nordre bred af Snerta. Den røde sparagmit, aldeles lig den ved sydvestlige fod af Høgberget, træffes et lidet stykke op for Snerten gård og sees på mange steder opover langs Snerta lige til en 500 alen forbi Yeumåen. Strøget er østligt til sydøstligt, der observeredes retv. 88, 78 og 73°, faldet er fra svagt til 25° mod nord. 7de. Omtrent 1000 alen NO for Yeumåsen står (på søndre side af Snerta, lidt ovenfor Iste bæktilløb fra øst) glind- sende lerskifer, strøg 133°, fald 20 — 30° N. B. viste 326 fod over Snerten. 19 Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Ved 2det bæktilløb fra øst står grøn lerskifer med omtr. samme strøg og med svagt fald mod NNV. 363 fod over Snerten. Den samme skifer holder ved lige til broen over Snerta, hvor skiferen har strøg 93°, fald 20—45° mod nord. 673 fod over Snerten. Grik ned igjen paa søndre side af Snerta; her er terrænet aldeles overdækket, indtil kalken træffes, derpå er alt atter overdækket. 8de. Var atter oppe under Høgbergets fod og gik sålangt sydover, som terrænet endnu var nogenlunde blottet. Om- trent 800 alen syd for søndre plads, 320 fod over Snerta, står kalk med strøg 93°, fald 35° mod nord. (Dette sted ligger kun nogle hundrede alen søndenfor det sted, som er omtalt pag. 16 nederst, hvor den røde sparag- mit har nordligt strøg 13°, fald 35 — 40° mod øst.) Ret op for ovennævnte kalk, omtrent 400 alen østenfor denne og 410 fod over Snerta står Høgbergets grå kvartsit (sparagmit) med strøg 353°, fald 15° mod øst. Omtrent 50 alen længer nord står den hvide dolomitfø- rende kvartsit med lidt småfoldet lagning men med samme hovedstrøg og fald som den grå kvartsit. Den står lidt lavere i fj eldet end den grå kvartsit (se kartet) og er ty- delig overleiet af denne. Disse observationer i forbindelse med de pag. 16 anførte synes mig at være afgj ørende til bevis for, at der her er en afvigende leining, således at den røde sparagmit, den hvide dolomitførende kvartsit, og den grå kvartsit samt sparagmiten på toppen ere konformt leiede, men silur-kalken og tilliggende skifere ere afvigende leiede hos og over de ældre sparagmiter og kvartsbergarter, Den største synlige mægtighed af den dolomitførende kvartsit er over 200 fod, og enkelte forhold ved denne kvartsit, [navnlig at den i den nordlige del af Høgberget synes at forsvinde, og at den i den sydlige del af Høgberget nærmer sig såmeget til den understliggende røde sparagmit, at der er en vertikal afstand af kun 110 fod mellem kvarts- itens øverste grændse og den røde sparagmit] gjør det des- uden sandsynligt, at der her finder en dislokation sted langs Høgbergets bratte front. Det er i dette tilfælde tænkeligt, at det netop er denne dislokation og det derved fremkomne beskyttende næss af 2* 20 L. Meinich. de hårdere bergarter i Høgbergets nuværende top, som bar bevaret fra denudation de rester af silur-lagene, som endnu findes ved foden af Høgberget. Hosføiede to profiler frem- stille forholdene ved Høgberget. «M .i c3 H fl rfl ® co d 3 |fi 52 CO • rH - — I fl fl r# 7fl CO fl <32 <32 60 60 Ph <32 Ph -+J rfl <32 Ph .a *g -g % <32 Ph <32 60 d 5) 43 co 02 45 <32 Ph <32 fli CO <32 <32 CO fl <32 d <32 Ph <32 ÖD“ O HÖ fl <32 rfl r-H c8 rfl Ph <32 rfl CO 60 <32 •'—a .15 fl co <32 ocö Ph Qj 02 ^ rfl d PH PH 2 £ 3 n3 <32 fl > <32 d CÖ A4 co d <32 S <32 fl Ph -+J 02 î> rfl rfl fl <32 .d Ph <32 > H 2 'a p I5 PH fl pP - Ph 60 gî co fl H « <32 -+3 <32 d Ph 1 <32 60 * rH "fl I «w fl 60 o= 'to fl 02 •SPM -3 d fl . d 60 ‘S3 .2 fl Ph rfl <32 CO <32 > fl <32 d § „C0 fl <32 rd g g d co <32 <32 CO CO Ph <32 d <32 ? d .a d <32 is § r— H Ph o Ph fl rO M <4h . ^ fl rrt <32 *=* .a rrH ® .3 ^ d fl <32 60 50 60 g 3 e0 fl _Q £_■ •PH fl <32 fl d fl d fl 02 £ fl o d ■* i 02 a s o •+= 02 1 Ph -+-* 02 fl2 -4f 02 ’a % SPJ Ph rû 1:0 Ph d æ j§ 60 m O i? += > «rH CO rfl •+-> PH £>' A lü 21 Dagbog fra en Beise i Trysil 1878. a &0 & §p£ p m Efterat jeg således havde fundet en løsning af forholdene ved Høgberget, bestemte jeg mig til at reise til Trengen fjeld forat udføre den anden opgave, som var mig stillet, nemlig at bestemme grændser og mægtighed af grønstenen og grønstenporfyren dersteds. Jeg lagde veien om Enger- dal en, hvor der findes en kalksten, som Hr. 0. Schiøtz har 22 L. Meinich. sammenlignet med Høgbergets kalksten, samt gjorde forøv- rigt de observationer, som faldt i min vei. 9de. G-ik fra Snerta over Veumsæteren til Veltbu i Enger" dalen. Hegn om eftermiddagen. 10de. Grik fra Veltbu til Kvitvolas top. Scbiotz’s kalksand- sten fandtes tæt ved toppen (1700 fod over Veltbu). På afLefëningsfladerne navnlig, men også undertiden inde i kalksandstenens tætte masse, sidder terninger af svovlkis. Ovenfor og nedenfor kalksandstenen står grå kvartsit, til- dels tæt med splintrigt brud, i smukke horizontale og tyndskifrige lag. I Kværnhusroa — ligesom på de andre steder — fandtes Schiøtz’s observationer rigtige. Kalkste- nen her ligner påfaldende den ved toppen af Kvitvola, li- gesom den også indeholder terninger af svovlkis; her nede er den for det meste noget mere tykskifrig end på toppen. Jeg beholder nogle stykker af disse kalkstene til kemisk undersøgelse. Det forekommer mig ikke at være utænkeligt, at disse 2 kalklag høre sammen og ere blevne adskildte ved dislo- kation. Engerdalens trange spalte tyder på en dislokation, og den store ydre lighed mellem de to kalksandstenlag peger i samme retning, navnlig forekommer det mig påfaldende, at begge kalklag føre svovlkis i terninger langs lagenes skiktnings Hader. Det synes rigtignok som mægtigheden af kalklaget ved Kværnhusroa er større end ved toppen af Kvitvola, men det må erindres, at den horizontale afstand mellem disse to steder er flere kilometer, og at et lags mægtighed kan variere på så lang afstand; ligeledes må det bemærkes, at terrænet fra foden og lige op til toppen af Kvitvola er meget bedækket, såat den hele mægtighed på sidste sted muligens ikke kan observeres. — Jeg har efter min tilbage- komst analyseret kalksandstenen fra Kvitvola henimod top- pen (a) og do. fra Kværnhusroa (b) og har fundet: a b Uopløseligt i Saltsyre 59.04 % 51.38 % lerjord og jern (jernet bestemt som oxyd) 1.06 0.87 CaO 22.18 25.02 23 Dagbog fra en reise i Trysil 18 78. hvilket bestemt som CaCOo gjør 39,59 44.63 96788 MgO spor spor. Disse analyser vise en påfaldende overensstemmelse, de vise kun den forskjel, at det stykke, som havdes af kalk- sandstenen fra Kværnhusroa, var en liden smule renere end det fra Kvitvolas top. Kalken på disse steder er visselig ikke silurisk, ligesom den ingen lighed har med kalken ved Høgb’s fod. 11te. Fra Vestbu i Enger dalen til Heggeriset. Kom ikke længer den dag, da der ikke kunde opdrives nogen mand, som vilde benytte «kvesotbåten», der var eneste hjemme- værende båd. 12te. Fik anden båd, som ikke skulde være smittet, roede over Engersøen og kom til Rødmoen, hvor overnattedes. 13de. Fra Rødmoen over Nysæter og Drevdalen til Skåret ved Frengen fjeld. Fra Rødmoen opover i lien står rød granit, temmelig grovkornig, bestående af rød feldspath, kvarts og mørkebrun glimmer. Graniten holdt ved at vise sig undertiden i fast fjeld men især i meget talrige brud- stykker lige til et stykke forbi (østenfor) Rødåen. Senere meget bedækket terræn med blokke af forskjellige bergar- ter (granit, rød og grå kvartsit, sandsten). Y ed Nysæter stikker op nogle små kupper af en mørk grøn, uren blød bergart. I Skalfjeld er bergarten en sandstenagtig kvartsit, på toppen har den fald af omtr. 30° mod SY. Længer øst, i østre skråning af. Skalfjeld står den samme bergart med strøg omtrent retv. 23°, fald 40° mod øst. På toppen af Drevfjeld står fremdeles en sandstenagtig kvartsit med svagt fald mod vest. I østre skråning af Drevfjeld — en 5 — 600 fod over Skå- ret — står rød sandsten med omtrent 20° fald mod sydvest. [Havde de 3 sidste timer denne dag stridt regn med blæst]. 14de. Regn hele dagen. 15de. I Frengen fjeld. Gik op nordre vei fra Skåret. Omtrent 100 fod op fra dalbunden står en krystallinsk lys bergart, bestående af hvid feldspath og et mørkegrønt mineral (hornblende eller en augitart). Bergarten er jævnt om end sparsomt ind- 24 L. Meinich. sprængt med magnetkis; Denne grønsten står ved et godt stykke opover og såes sidste gang ved 475 fod over dalbnnden. Yed 525 fod over dalbunden kommer bry- nesten, en fin, rød fler) sandsten, der er ledsaget navnlig efter afløsningsfladerne af skjæl af rødj ernsten. Den ligger i omtrent horizontale lag; jeg fandt ingen for- steninger eller mærker efter sandborende orme. Strax oven- for brynestenene stå svævende lag af en sandstenagtig kvartsit. Yed 600 fod over dalbunden står en ikke meget tyk bænk af porfyragtig grønsten. Høiere op mod sæteren står atter den sandstenagtige kvartsit fremdeles i omtrent horizontale lag. — På grund af tiltagende regn måtte turen over toppen af Frengen ud- sættes. 16de. Det holdt ved at regne. Grik desuagtet opover til Linnes, V* mils vei nord for Skåret. På østsiden af Lørenelven står den foran omtalte grøn- sten som en mægtig bænk hele veien til Linnes, og den skal strække sig videre nordover langt ind i Sverige. I Litleskjæret under Bratfj eldet er den nederste synlige grændse af grønstenen 140 fod over Skåret. Yed Linnes, står grønstenbænken ligeledes på østsiden af elven, til omtrent 400 fod over dalbunden ; høiere op i Bratfj eldet (omtr. 700 fod over dalbunden) står rødlig og grå sandstenagtig kvartsit i smukke horizontale og svæ- vende lag. En halv times vei SY for Linnes, på vestsiden af elven, står rød sandsten, som tænkes at kunne bruges til slibe- sten [de par stykker som var udtagne til dette brug, var dog antagelig både for hårde og for grove]. Strøg 88°, fald 30° mod nord, Den står 530 fod over dalbunden, som her ligger 160 fod høiere end Skåret. 17 de. Gik op efter nordsiden af Frengen, men efter en vei, som ligger lidt sydligere end den, jeg fulgte den 15de. Yed 250 fod over dalbunden står en grå kvartsit. — : — 335' o. dalb. en mørk, blåsort do. fra 530 til 620 en rødlig grå kvartsit tildels sandstenagtig, alt i horizontale eller svævende lag. Yed 620 fod over dalbunden haves øvre grændse af den samme tykke grønstenbænk, som er omtalt foreg. side. 25 Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Herfra til toppen (1480 fod over Skåret) såes sjelden fast fjeld, og da altid af den lysrøde sandstenagtige kvartsit. Denne bergart ndgjorde også størsteparten af de løse blokke, men hele veien såes desnden talrige blokke af grønsten både grovere og finere. På det sydlige afhæld af Frengen, nær ved toppen står lys rød kvartsit med svagt fald mod HØ; ellers er lagningen overalt omtrent horizontal. Længer nede, i den sydlige skråning såes tynde lag af brynesandstenen indimellem kvartssandstenen. (630 fod over Skåret). Ved 450 fod over Skåret står her på sydsiden øverste kam af den tykke grønstenbænk. 18de. Tilbage fra Skåret over Barflo og Borgsæter til Try- sild. I den nordøstlige skråning af Skærfj eldet, 680 f. o. Skåret, står den samme rødlige kvartsit med svagt fald mod nord. Terrænet forresten overalt nærmest ved veien bedækket. Store myrstrækninger. 19de. Fra Trysil til Elverum. Høid em ålinger med et Baker’s aneroid barometer. Koppang er ved jernbanestationen angivet at ligge fod over havet. Grående nd herfra fandt jeg: Akre skydsstation i Bendalen 970 f. o. havet. Østvolden sæter - do. 2420 - — Haga sæter - do. 2474 - — Bevoldssæter - do. 2293 - — Snerten i Engerdalen 1780 - Høgbergets top - do. 2953 - Gathlen gård - do. 2144 - Monkebet sæter i Rendalen 2800 - Toppen af Rødmundfjeld omtr. 3580 - Trysilelven ved Kokemoen 1713 - 1183 26 L. Meinich, Vestlms (Veltbu) gård i lille Engerdalen er af prof. 0. Schiøtz angivet at ligge 1745 fod over havet, og gående ud herfra har jeg fundet: Heggeriset i Engerdalen — 1445 fod over havet. Rødmoen i Trysil — 1435 — - — Ny sæter - do. — 2308' For de følgende observationer går j eg ud fra Mo skydsstation i Elverum, der af prof. 0. Schiøtz er angivet til en høide at 1098 Middel 2338' fod over havet, og med denne angivelse som udgangspunkt tin- der jeg: Nysæter i Trysil — 2367 Drevdalen gård i do, — 2271 — - — Toppen af Skalfj eld i do. — 3099 — - — Toppen af Drevfj eld i do. — 3136 — - — Skåret gård i Lørdalen - 1638 — - — Toppen af Fr engen fjéld — 3118 — - — Borgsæter i Trysil — 2001 — Sørhus skydsstation i do, — 1061 — Det bemærkes, at veiret tildels var regnfuldt og varia- belt under den sidste del af observationstiden, og at som følge heraf alle angivelser fra Yesthus af ere mindre at stole på. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877, Af N. Wille. (Indbere tiling’ til det akademiske Collegium). Sommeren 1877 botaniserede jeg med Stipendium paa Hardangervidden og i tilgrændsende Egne. Reisen varede fra Midten af Juli til Midten af August. Jeg reiste op gjennem Hallingdal til Løite i Aal, tog derfra over Vidden syd om Ustavandet til Sysendal, hvor jeg tog Kvarter paa Maursæt og foretog Exkursioner til Grønnuten, Gryteberget og Bjoreidalsnuten. Fra Sysendal en reiste jeg til Eidfjord og derfra op Hjelmodalen til Hallaskarsætrene, hvorfra Gra- nanutene og Haarteigen besteges; derfra videre over Venarhei om Dimmedals våndet til Hansebodlægret, hvorfra foretoges en Tur til Holberget og Lakedalsnutene. Videre fulgtes • Dalen langs Kvænsøen til Litlossætrene, derfra over lille Kold, gjennem Koldvasdalen til Valdalen og Røldal. Paa Reisen fra Røldal til Odde opholdt jeg mig en kort Tid paa Jøsendal og besteg derfra T veitsnuten. Sysendalen og den centrale Del af Vidden blev bedst undersøgte, Valdalen og Røldal kun flygtigt, da Penge mang- lede til et længere Opbold. Under Reisen havde jeg Følge med Hr. Stipendiat W. C. Brøgger. Geografiske og geologiske Forhold. Hardangervidden kaldes den store Fjeldmark, som mod Øst begrændses af Thelemarkens, Numedalens og Hallingdals øverste Dele; mod Nord strækker den sig til Hallingkarvens 28 N. Wille. og Har danger] øklens mægtige Fjeldmasser og Eidfj ordens Hevne; mod Vest skilles den fra Folgefonden ved Sørfj orden og dens Fortsættelse, Dalføret over til Røldal, hvorfra man maa sætte Sydgrændsen i en Halvcirkel over til Kvænas Dalføre lidt østenfor Hansebodlægret. Efter denne Begrænds- ning indbefatter Har danger vidden en Strækning fra 59° 50' — 60° 30' n. Br. og fra 24° 20' — 40° 50' østl. Ld.; det er altsaa en ikke ganske liden Strækning denne Fjeldvidde, som er saa skarpt begrændset paa alle Kanter, undtagen mod Øst, bvor den nmærkelig gaar over i de Fj eldstrækninger, som ligge mellem de omtalte østenfor liggende Dalfører. At kalde Hardangervidden et Fjeldplateau vil dog ikke bjælpe til For- staaelsen af dens Karakter, som er belt forskjellig paa de forskjellige Steder. Hardangerviddens centrale Del om Grana- nntene og Haarteigen ndmærker sig ved sine Bølgelinier. Flade, vide Dale, binanden lignende, svagt skraanende Fjelde, som ikke bæve sig særdeles bøit over Dalbnnden, gjør det her vanskeligt at trække nogen Grændse, bvor Dalen hører op, og Fj eldet begynder, saa fnldstændig gaar de over i hver- andre. Fra Haarteigens bøie Cylinder, eller rettere mange- kantede Prisme, ser man en stor Del af Vidden i Fugle- perspektiv under sig. Man kunde da fristes til at betragte det hele man ser som et oprørt Hav, forstenet før dets Bølger fik Tid til at berolige sig. Haafteigen staar som et Taarn, bvorimod Bølgerne taarne sig op. Overalt paa Fjeldsiderne. ligge Snefonder; i Dalbunden vil man i Hegelen finde større eller mindre Indsøer og fordetmeste sagteflydende Bække, som ude mod Periferien samle sig til større Elve og styrte i Fosse, eller rivende Stryk, ned i de større Dales trange og dybe Hevner. Her paa den centrale Del af Vidden ligge Dalene neppe lavere end 3000', og Fj eldene bæve sig sjelden høiere end 4500'. En Undtagelse danner dog Haarteigen, som bæver sig 5400', og som fortjener, at man betragter den lidt nærmere. Over en stor Del af Vidden, indtil flere Miles Afstand, lægger man straks Mærke til denne besynderlige Cylinderform, som ndmærker Haarteigen fremfor alle Hardangerviddens øvrige Fjelde, og da den bar samme Udseende seet fra alle Kanter, kan ingen, som engang bar seet Haarteigen, forveksle den med noget andet Fjeld; den gjør saaledes Nytte som et «Land- 29 Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. mærke» paa Vidden. Haarteigens Fod ligger omtrent i samme Høide som Toppen af de øvrige Fjelde paa Viddens centrale Del, og derfra hæver den sig med bratte Vægge, nedentil omgiven med en Ur af nedramlede Sten, omtrent 1000' næsten lodret op, saa steil at den næsten vilde være nbestigelig, om den ikke havde to Kløfter, som strække sig tvært over. Stiger man op over den af nedstyrtede Sten dannede Ur og videre op igjennem en af de trange og bratte Kløfter, kan man med nogen Vanskelighed naa Toppen. Seet paa Fra- stand giver Haarteigen det Indtryk, at den ovenpaa er flad som skaaret over; kommer man op, bliver man forbauset ved at finde, at dette langt fra er Tilfældet. De to Kløfter, man bemærker ved Foden, fortsætter sig ogsaa tvært over Toppen, saa den bliver delt i to smaa Dale og tre Bygge, en i Midten og en paa hver af Siderne. I hver af de to Fordybninger er et ganske lidet Kjern, underholdt af Våndet fra den smeltende Sne, som her ligger hele Sommeren over. Bundtom, baade i Dalene og paa Byggene, ligge en Mængde uordentlig om- strøede, kantede Klippeblokke. Jordsmonnet er knapt, og Vegetationen er fattig. Den mellemste Del af Vidden paa Overgangen fra Hal- lingdal til Eidfjord ligner meget den beskrevne Egn om Haar- teigen og Grrananuterne, dog har Landskabet her et mere fladt Udseende, som for en Del bevirkes af de mange større og mindre Indsøer. Blandt disse bør mærkes de lange og smale Olavsbodvande, som ligge omtrent midt paa Vidden og have Udløb til begge Sider, idet de mod Øst staa i Forbindelse med Halnevand og Heieren og rinder ned mod Numedal, og gaar mod Vest, efterat have optaget Kjelda og Leira, ned gjennem Sysendalen til Eidfjord. Længere mod Øst findes desuden nok en Bække mindre Vande, kun skildte ved lave, fugtige Myrstrækninger ; de største ere: Bredvand, Sjerja- vand og Gfrønsøen, til sammen dannende en flad Strækning af over en Mils Længde, hvad man ellers neppe vil finde paa hele Vidden. Mod Nord, nærmere Hallingskarven, ligger det store Ustavand. Fjeldtoppene ligge spredte og ere kun faa: Ustatind, Bjørdalsnuten, Grønnuten og Halnekollen, med en Høide af omtrent 4400', vistnok i sig selv en ganske betydelig Høide, men da selve Vidden her stiger til omkring 3700/, vil Fj eldenes Høide ikke overstige 7— 800'. Naar man derfor 30 N. Wille. kun kommer op paa en ganske liden Høide, kar man en vid Udsigt, mod Nordvest lige til Hardangerjøklens blaa Ismasser. Anderledes er Viddens Karakter, efter Opstigningen fra Hal- lingdal, sydost for Ustavandet. Her træffer man, efter en temmelig brat Opstigning fra den forholdsvis brede Hallingdal, en Mængde nær hverandre liggende, runde Koller, lignende kjæmpestore Myretuer. Smaa Bække, ikke større end at man let kan hoppe over dem, rinde i Regelen i Dalene mellem dem. Overalt mellem disse Koller, hvor der er lidt Ly, finder man en forholdsvis frodig Vegetation, medens Kollerne selv hæve sig graa og nøgne. Stiger man op paa en af de høieste, ser man dem ligge som Øer omgivne af Grønsvær, Birke- og Vidie- krat, og over dem ser man ned i Hallingdalen og den temmelig brede Skurdal med sine i Bække liggende Indsøer. Megen Lighed med denne Egn har ogsaa Fjeldvidden mel- lem Normandslaagen og Kvænas Dalføre; her er ogsaa to brede Dalfører og mange runde, nøgne Koller: Holberget, Blaanuten, Lakedalsnutene o. fl., men de ere brattere og dannede efter en mere storartet Maalestok, end de smaa op fra Hallingdal. Meget steilere falder Vidden af ned mod Eidfjord. Naar man fra Olavsbodvandene følger Kjelda, er Nedstigningen vist- nok temmelig jevn, indtil man kommer forbi Fiskekjøn- og Smytlesæter og til det Sted, hvor Kjelda lorener sig med den grumsede, i Stryk paa Stryk fra Hardangerjøklen kommende Leira. En usikker, vaklende Bro, bygget af to ved Siden af hinanden liggende Stokke, uden Bækværk, fører her over Leira, som gaar hvid vel 20 Alen under. Gaar man over Broen og nogle faa Skridt videre, aabner Udsigten sig. I Baggrunden hæver sig Hardangerjøklen, oventil med et Dække af Sne, nedentil blaa Ismasser, hvori et skarpt Øie, endog paa denne Afstand, kan opdage Revner. Foran ligger Sysendalen med det store, rolige Sysenvand. Dalen er ikke saa ganske smal; paa Nordsiden strækker sig en lodret flere hundrede Fod høi Klippevæg indtil forbi Instestølen, og derefter en hel Bække, mere eller mindre steile Fjelde, indtil Gryteberget, som mod Vest styrter brat af ved Garen, lidt ovenfor Vøringfossen. Mod Syd ligge de mere langbratte Fjelde: Gjerenuten og Bjoreidalsnuten; mellem begge fosser Bjoreia, for at forene sig med Leira og efter siden at have optaget endnu en Elv fra Isdalen, styrter Elven sig som Vøringfossen udover Fj eldet. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 31 Omkring Vøringfossen ere Fj eldene saa bratte, at Veien fører i Trappetrin og Zigzag ned til Bunden af Dalen eller Revnen, som man beiler kunde kalde den. Dalbunden udfyldes af Elven og paa begge Sider strækker sig bratte Ure op mod Fjeldvæggen, som næsten lodret reiser sig over dem. Først benimod Eidfj ordvandet udvider Dalen sig noget. Det andet Dalføre, Hjelmodalen, som fra Eidfj ordvandet fører op mod Vidden, er trangt og brat, dog ikke som det foregaaende; ogsaa ber styrter et Par bøie Fosse sig ned fra Vidden, men de kunne hverken bvad Vandmasse angaar eller i Høide maale sig med Vøringfossen. Fra Hjelmo fører en steil Sti opover Fjeldsiden til Berastølen, og vi befinder os atter paa Vidden. Mod Vest skraaner Vidden steilt og fra en stor Høide ned mod Sørfj orden. Ved Ullensvang skal saaledes, ifølge L. v. Bucbs Maaling, Viddens yderste Kant ligge 4292' over Havet, og fra denne Høide skraaner Fj eldet, uden Af bry deiser, ned til Præstegaarden under en Vinkel af 35°*). Sørfj ordens Revne fortsættes i Fjeldmassen fra Odde op mod Røldal; dog saaledes at Dalføret hæver sig, tildels endog temmelig steilt, indtil 3375' midtveis mellem Seljestad og Røldal, hvorfra det atter sænker sig, som en ny Dal, ned mod Røldalsvandet, der kun ligger 1190' over Havet. Overalt langs dette Dalføre hæver sig bratte Fj elde: T veitsnuten, Skarsfj eldet og Horrebei, som danne Viddens yderste Kant. Selve Røldal ligger, som en fuldstændig Fjeldkjedel, overalt omgiven af steile paa Toppen snedækte Fjelde. Et langt og interessant Dalføre, Valdalen, fører fra Røldal op til Vidden. Dalen er for det meste temmelig trang med bøie, bratte Fjelde paa begge Sider; kun et Par Steder ud- vider den sig noget, især ved Valdalsvandet. I sin øverste Del gaar Valdalen over i det trange Skar, hvori Holmevandet ligger, som harUdløb til Kvænsøen, og det endnu fælere uvei- somme Dalstrøg, Koldvasdalen, som strækker sig over lille Kold henimod Litlossætrene. Denne Dal ligger over 4000' bøit og fyger saa fuld af Sne om Vinteren, at den korte Sommer ikke rækker til for at faa den smeltet. I Begyndelsen af August laa der Sne næsten over hele Dalen, Isen laa og drev *) Ueber den Vegetationscharacter von Hardanger in Bergens Stift. Von A. Grisebach. Archiv für Naturgeschichte X. 1. 1844. 32 N. Wille. i Yandene og selv paa de smaa Flække, hvor Sneen var smeltet, stak knn frem sort, nøgen Jord; ikke et grønt Straa i hele Dalen. Knn Salix herbacea og Oxyria reniformis gjorde Forsøg paa at sky de Blade, men de kom neppe langt, før Sneen atter dækkede dem. Hardangerviddens geologiske Forhold ere i det større tem- melig ensartede. Indtil 3500 — 4000' bestaar Bergarten af Granit- eller Grundfjeld; derover kommer en Skiferformation. I den nord — østlige Del følger i Almindelighed glindsende Skifere umiddelbart over Graniten; i den syd — vestlige Del kommer først en sort Skifer (Alunskifer), derover en ca. 100' mægtig Blaakvarts og Kalklag, som komme tilsyne hist og her, og endelig en betydelig Mægtighed af glindsende Skifere og til- dels, f. Ex. i Sandskarnuten i Valdalen, Kvartsiter; i høie Toppe, som i Haarteigen, kommer der øverst krystallinske Skifere. Hele Skiferformationen ligger i Regelen, dog ikke overalt, i Hade, bølgeformede Lag. Som Følge af disse geolo- giske Forholde vil Bunden af Dalene i Regelen dannes af Granit, undtagen hvor Dalbunden hæver sig henimod eller over 4000', hvad der er Tilfældet ved Bessebotnene, nær Dim- medalsvandet, og ved Litlossætrene. Da Skiferformationen har temmelig fiadt Fald, kan man paa nogle Steder over en læn- gere Strækning træffe: sorte Skifere som ved Litlos, eller Blaakvarts som ved Bessebotnene, eller Kalk som ved Dimme- dalsvandet, Haarteigens Fod, Grananuten og øverst i Koldvas- dalen; men i Regelen vil dog Høiderne indehaves af de glind- sende Skifere. V egetationsforhold. Øverst i Hallingdal, 2680' over Havet, ligger Gaardene Løite og Tufte. Furen stiger enkeltvis nogle hundrede Fod høiere, medens Granen svinder lidt lavere nede. Af Kornarter kan dyrkes Byg; Havre og Rug skulle derimod være udsatte for at fryse bort før de modnes. Nogen synderlig rig Vege- tation kan ikke være at vente paa denne Høide, da Jords- monet ikke er frugtbart; det bestaar af Morænegrus, kun med Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 33 et ganske tyndt Lag Muldjord. Floraen bestaar af et tarve- ligt Udvalg af de almindeligere Planter. Grøns været er dannet af: Poa pratensis, trivialis, alpina og annua, Festuca rubra og ovina, Aira caespitosa, Anthoxanthum, Carex vulgaris, vaginata, capillaris og pallescens og Lusula campestris. Blandt disse vokste enkeltvis: Peristylis albidus, Pumex Acetosa og Acetosella, Poly- gonum viviparum, Plantago major og media, Solidago , Frigeron acre, Antennaria dioica, Hypochaeris maculata, Leontodon autum- nale, Campanula rotundifolia, Galium boreale og uliginosum, Eu- phrasia officinalis, Veronica Chamaedrys, Rhinanthus minor, Me- lampyrum, Pingvicula vulgaris, Carum Carvi, Ranunculus acris, repens og auricomus, Silene rupestris, Melandrium silvestre, Gera- nium silvaticum, Epilobium angustifolium og montanum, Alche- milla vulgaris, Trifolium pratense og repens , Lotus corniculatus Vicia Cracca. Desuden som Ugræs i Agrene, eller i Nærheden af Husene: Chenopodium album, Rumex domesticus, Polygonum aviculare, Matricaria inodora, Achillea millefolium, Taraxacum, Galium Aparine, Galeopsis versicolor, Prunella, Myosotis arvensis, Veronica serpyllifolia, Cardamine amara, Capsella bursa pastoris, Tlaspi arvense, Viola canina og tricolor , Spergula arvensis, Sagina procumbens, Stellaria media og nemorum , Silene inflata og Melan- drium pratense. I Dalbunden, blandt Birkeskoven, fandt man ogsaa, foruden flere af de nævnte : Polypodium JDryopteris, Majanthemum, Juniperus, Linnea, Vaccinium, Myrtilli, Calluna, Pyrola minor, Cornus suecica, Aconitum septentrionale, Empetrum, Sorbus Aucuparia, Potentilla verna og Tormentilla, Fragaria vesca , Rubus idaeus og saxatilis. Desuden havde ogsaa nogle af de mere alpine Planter trængt sig ned fra de høiere Birkelier og Fj eldene: Phleum alpinum, Carex saxatilis, Juncus trifidus, Lu- mla spicata, Salix glauca, lanata og lapponum, Erigeron alpinum, Gnaphalium norvegicum, Gentiana nivalis, Phyllodoce caerulea, Sagina saxatilis, Cerastium alpinum og Alchemilla alpina; de syntes især at have faaet fast Fod paa de græsbevoksede Bakker, ovenfor Husene, op mod Fj eldet. Over Elven, paa Sydsiden af Dalen, fører en steil Sti, gjennem frodige Birke- og Yidielier, op mod Vidden. Efter- hvert som man stiger, blive Alpeplanterne flere og Dalplan- terne færre. I en Høide af noget over 3000' viser Gentiana purpurea sig; Betula nana, Pediadaris lapponica og Veronica alpina ere almindelige, og Betula glutinosa finder man næsten Nyt Magazn f. Na.turvi XXV, I. 3 34 N. Wille. kun som Mellemformer (Hybrider?) til Betula nana] Birke- grændsen synes rettest at maatte sættes ved omtrent 3400'; det er dog vanskeligt at angive den absolute Høidegrændse, da den, mellem de mange runde Koller, kan være meget for- skjellig, eftersom der er Ly for Yinden og let Adgang til Sollys og Varme. De fleste øvrige Planter vise heri samme Forbold som Birken; selve Kollerne ere derfor næsten nøgne og graa, kun med nogle graabrune Græs- og Luzulaarter vok- sende bist og ber mellem Stenene. I Dalene mellem dem derimod, især om der tillige flyder en Bæk, dækker et friskt Grønsvær, væsentlig bestaaende af Boa alpina og Festuca ovina og desuden Salix herbacea, Oxyria, Älchemillae og et tæt Krat af Betula nana og buskartede Salices , bist og ber med en Gymnadenia conopsea og Peristylis viridis . Temmelig byppig paa græsbundne, tørre Steder vokse ogsaa: Salix reticulata, Majanthemum, Trientalis, Mélandrium silvestre, Potentilla verna og Tormentilla. Paa Sætervoldene, som kj endes lang Vei paa sin grønne Farve, vokser Boa alpina særdeles frodig indtil 1 og 172' høi, Stellaria media , som ogsaa bid bar fulgt Menne- skene, Carices, Cerastium trigynum, Parnassia 0. fl.; paaBrænd- sæter vokste ogsaa den fine Selaginella spinulosa sparsomt mellem Græsset. Udenfor Sætervoldene Ander man kun lidet. Floraen er overordentlig fattig paa de flade Strækninger fra Ustetind indtil Halnekollen og videre til Fiskekjønsæter. Paa lange Strækninger vil man ofte kun finde en Græsbund af Festuca ovina og Carex saxatilis, bvori spredt, et Exemplar bist et andet ber, Lycopodium Selago og alpinum, Eriophorum capitatum, Salix herbacea, Oxyria, Antennaria alpina, Pedicu- laris lapponica, Trientalis europaea, som ber næsten altid bar svagt rosenrøde Blomster, Arctostaphylos alpina, Andromeda hypnoides og Azalea procumbens. Kun paa gunstigere Lokali- teter kan man desuden finde en eller flere af følgende: Carex pulla, Tofieldia borealis, Salix reticulata og myrsinites, Polygonum viviparum, Petasites frigida, Gnaphalium supinum, Euphrasia officinalis neppe en Tomme bøi, Pedicularis Oeder i (kun til Haine), Andromeda pollifolia , Bhodiola rosea, Saxifraga stellaris , Banunculus pygmeus og acer, Arabis alpina, Parnassia palustris, Viola biflora og palustris , Alsine biflora, Cerastium alpinum, trigynum og vulgatum, Silene acaulis, Epilobium alpinum, Geum rivale og Astragalus alpinus. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 35 Sy sendalen med omliggende Fj eldes Flora har megen Lighed med Floraen paa den østlige Del af Yidden og om Løite; naturligvis mangle nogle Arter, og andre komme til. Furen gaar nu ikke høiere end til Garen, 2300'; dog fandtes tydelige Mærker af, at den, for ikke ret langt tilbage, havde gaaet mindst til Sjursløken, ovenfor Maursæt, som ligger 2360' o. H. Birkegrændsen maaltes paa flere Steder: ved Broen over Leira, ovenfor Instestølen, 2956'; paa Grønnuten 3050' og paa Bjoreidalsnuten ved 3000'. Betula glutinosa viser her som ellers i Høiden i den Grad Mellemformer til B . nana , at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at sætte nogen Grændse mellem dem. Disse Mellemformer kunde man maaske tænke sig være opstaaede derved, at oprindelige Bastarder mellem Betula glutinosa og B. nana , senere en eller flere Gange, ere krydsede med en af Hovedarterne, og derved kommer til at ligne disse mere eller mindre. At nogle ere fremkomne ved Varier en er nok rimeligt, men der kan vel neppe antages, at saa er Tilfældet med alle; da det dog skulde være et mærkeligt Træf, om Betula glutinosa , som der optræder under saa mange Former, kun skulde variere hen- imod B. nana og denne paa sin Side kun henimod B. glutinosa , og det er mellem disses typiske Former, at næsten hele den øvrige Række ligger. Planter, som jeg har fundet paa Østsiden af Vidden, men ikke ved Maursæt i Sysendal, ere: Polypodium Br g opter is, Selaginella spinulosa, Carex pallescens, Juncus alpinus og arcticus, Lumla spicata var. glomerata, Gymnadenia conopsea, Peristylis albidus, Chenopodium album, Plantago media, Petasites frigida, Erigeron acre og alpinum, Matricaria inodora, Achillea millefolium, Hypochaeris maculata, Gatium boreale, Aparine og uliginosum, Linnea, Gentiana nivalis , Prunella, Myosotis arvensis, Veronica Chamaedrys, Pedicularis Oederi, Ranunculus auricomus, Tlaspi, Cardamine amara , Viola tricolor, Spergula arvensis, Sagina pro- cumbens, Stellaria nemorum, Silena inflata, Melandrium pratense, Epilobium montanum, Frag aria vesca og Vicia Cracca. En stor Del af disse gjenfinder man dog længere nede henimod Eid- fjordvandet og i Hjelmodalen. Til Gjengjæld ere da følgende fundne ved Maursæt i Sysendalen, men ikke fundne ved Løite : Polypodium rhaeticum (fra Haine), Woodsia ilvensis , Polysticum filix mas, Cystopteris 3* 36 N. Wille. fragilis, Alopecurus geniculatus , Agrostis rubra, Aira flexuosa var. montana, Vahlodea atropurpurea, Festuca dumetorum, Poa nemo- ralis, Carex rupestris, pauciflora, irrigua og Buxbaumii, Orchis maculata, Erigeron uniflorus, Mulgedium alpinum, Pedicularis palustris, Oxycoccus palustris, Pyrola secunda, Angelica, silvestris, Saxifraga rivularis, nivalis og oppositiefolia, Ranunculus aconitie- folius, Cardamine pratensis, Arabis petraea, Draba hirta ß rupes- tris, Montia fontana, Stell aria borealis, Epilobium palustre, Hippuris vulgaris, Dryas octopetala og Prunus Padus. En stor Del af disse ved Løite manglende gjenfinder man dog længere nede i Hallingdal. Da jeg havde Leilighed til at botanisere længere Tid om Maursæt end om Løite, vil Fortegnelsen over Sysendalens Flora være forholdsvis fuldstændigere. En stor Del af Ulig- hederne vilde uden Tvivl svinde ved en mere nøiegaaende Undersøgelse, end jeg havde Leilighed til at anstille. Des- uden ere ogsaa flere af de for Løite anførte Ugræsplanter i Agrene, og disse have selvfølgelig ingen Anledning til at vokse om Manrsæt, hvor der ikke dyrkes Korn. Løite har ogsaa en heldigere Beliggenhed, da det er bedre afstængt fra Havvinde; at det ligger 160' høiere end Maursæt vil være af aldeles forsvindende Betydning. Om Maursæt var der ikke særdeles rigt paa noget enkelt Sted; Vegetationen var temmelig jevnt fordelt og aftog raskt mod Høiden, saa de høieste Toppe omtr. 4000' vare næsten nøgne; kun nogle faa af de haardføreste, som Salix herbacea, Oxyria, nogle Græsarter o. fl. kunde endnu holde sig. Et Sted udmærkede sig lidt, det var paa Grændsen af Graniten og Skiferformationen, omtr. 3500', fra Grønnuten og under en liden Høide, som førte henimod Haakaahelleren. Skifervæggen hæver sig 30 — 40' brat iveiret, og skraaner derpaa temmelig steilt op mod Toppen. Her var udmærket Ly for Vinden fra Nord og Øst, og Stedet vendte lige mod Syd, saa det kunde ikke forundre, at der hist og her langs med denne Skraaning var rigere end ellers. Følgende bleve fundneher: Cystopteris fragilis, Vahlodea atropurpurea, Carex rupestris, Angelica silve- stris, Saxifraga oppositiefolia, nivalis og rividaris, Draba \ hirta ß. rupestris, Silene acaulis, Melandrium silvestre, Geranium sil- vaticum, Epilobium angustifolium,* Dryas octopetala, Rubus saxa- tilis og Prunus Padus, foruden flere af de ellers almindelige. Botanisk Reise paa Hardangervidd en 1877, 37 Lidt længere borte i et aabent Skar, bvor Sneen nylig var smeltet, stod Arabis petraea i fiild Blomst. I Nærheden af Instestølen ved Haakaah eller en under en bøi lodret Fjeldvæg var i enHøide af 3350' en Slags Ur af store Stene, hvorimellem en frodig Græsvæxt og enkeltvis flere ellers ikke al- min delige Planter : Aspidium Lonchites, Sausurea alpina , Miägeäium alpinum , Saxifraga cernua og oppositiefolia, Ranunculus aconitie- folius og en Rigdom af de almindelige subalpine Salices. I Bunden af Dalen forekom hyppig større og mindre Myrstrækninger, hvorpaa Carices, Salices, Betulae og Rubus Ghamaemorus, den sidste er almindelig overalt paa Myrene lige til Toppen af Fj eldene. I selve Elven lige nedenfor Maursæt, vokste Hippuris vulgaris og Callitriche sp. og paa den anden Side, opunder Bjoreidalsnuten, stod Salix myrsinites i Mængde. Paa Toppen af G-ryteberget og G-rønnuten, samt paa nogle af de høiereliggende Flader paa Viddens centrale Del, fandtes hist og her større enkeltvis liggende Klippeblokke, som laa paa selve Fjeldgrunden. Mostæppet, som ellers rundt om dækkede Fjel det, syntes at sky disse Blokke, og omgav dem i en Afstand af 1 — 2'; paa dette Mellemrum vokste der ikke noget, men stak op nøgent Fjeld. Da dette iagttoges ved en stor Mængde større Blokke og paa flere Steder, kan det neppe ansees for blot tilfældigt. Maaske Grunden til at ikke Mos- tæppet strækker sig ind til selve Stenene er Vinden, som med stor Kraft hvirvler om disse Stene, som hindrende træder den iveien paa dens raske Fart over den forøvrigt flade Strækning; om Vinteren skulle ogsaa efter Sigende disse Stene ligge omgivne af en Ring, som strækker sig ca. 2' fra Stenen, paa hvilken Stræk- ning Sneen fyger ganske bort og fremviser den blottede Fjeld- grund, uagtet den ellers kan ligge høit nok rundt omkring. Fra Høl i Sysendalen, 2125', fører Veien ned nær Vøring- fossen, man stiger her omtrent 1000' lodret ned. Uagtet Dalbunden ikke kan ligge høiere end 1200', er dog Alpeplan- terne næsten overveiende i den øvre Ende af Dalen. Grunden til, at de ikke fortrænges af Lavlandsfloraen, maa rimeligvis søges deri, at Alpeplan terne stadig og let kunne rekruteres. Ethvert Vindstød, enhver Bæk kan let føre Frø, maaske ogsaa hele Planter, lige ned til Bunden af Dalen, da denne er meget smal og Fj eldene rage næsten lodret op paa Siderne. Lavlandsplanterne maa derimod kjæmpe sig frem efter hele 38 N. Wille. Dalens Længde for at naa herop. Ved Maabø bar Lavlands- floraen allerede Overvægten, og endnu flere komme til etter- hvert som man nærmer sig Eidfjordvandet. Af Planter, som vokse i Dalens øvre Ende, nær Vøringfossen, kan mærkes: Strutiopteris germanica, Lycopodium annotinum, Milium effusum, Poa nemoralis, Calamagrostis Pseudophragmites, Luøula pilosa, TJrtica dioica, Carduus crispus, Circium heterophyllum, Artemisia vulgaris, Linnea, Saxifraga Cotyledon, Stellaria graminea & nemo- rum, Silene inflata, Hypericum perforatum , Epilobium montanum, Fragaria vesca og Trifolium repens fornden mange Alpeplanter. Omtrent ved Maabø kommer endnn nogle flere Lavlands- planter til: Alnus incana, ß tomentosa, Ulmus montana , Cen- taurea Scabiosa, Galium boreale og verum, Prunella, Pimpinella, Saxifraga, Anthriscus silvestris, Sedum acre, Melandrium pratense, Geranium Bobertianum, Impatiens noli tangere, Geum urbanum og Potentilla argentea. Yed Eidfjordvandet er Lavlandsfloraen næsten eneraa- dende, kun ganske faa Alpeplanter vokse ned til Yandet; af disse lægger man især Mærke til Arabis petraea og Alchemilla alpina, som vokse i Mængde lige fra Yøringen til Havet. Det andet Dalføre, som fra Eidfjordvandet fører op mod Yid- den, er Hjelmodalen. Da den ikke er saa trang som fore- gaaende, har Lavlandsfloraen ogsaa trængt mere op her, for- resten har Vegetationen megen Lighed med det foregaaendes, men er ikke saa fig. Den centrale Del af Yidden, den sydøstlige til Hansebod- lægret og mod Sydvest indtil Yaldalen, har en forholdsvis fattig Alpeflora lignende den om Manrsæt, men mange Lav- landsplanter, som kunne gaa op til Manrsæt, mangle aldeles, da Yidden ligger meget høiere. De laveste Steder ere Halla- skarsætrene 3170' og Hansebodlægret 3600'. Betula glutinosa stiger op indtil Hallaskar, hvor nogle faa stode paa den anden Side af Elven og et eneste forkrøblet Exemplar i Nærheden af Frisetsæter; derimod steg den ikke saa høit op soin til Hansebodlægret. Paa en saa stor Høide kan man vistnok ikke vente mange Arter, men Hardangervidden synes idethele- taget at være i høi Grad fattig; med Dovre taaler den natur- ligvis ingen Sammenligning. Vegetationen synes at være mere eller mindre rig efter det forskjellige Underlag. Paa Graniten er Floraen i Hegelen fattig, undtagen paa Grana- Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 39 nuten, hvor det dog rimeligvis skyldes den Kalksten, som ligger over, i Skiferformationen, og som smuldret kan være blandet i Jordbunden nedenfor. De sorte Skifere have ogsaa sjelden nogen rig Flora, men ingensteds er der dog saa faa Arter som paa Blaakvartsen. Paa en lang Strækning, over Venarhei til Dimmedals våndet (Bessebotnene), laa Blaakvart- sen som Underlag, og her vokste ikke synderlig andet end: Festuca ovina , Nardus stricta, Carex saxatilis, Eriophorum capi- tatum, Lumla spicata og arcuata, Salix herbacea, Oxyria, An- dromeda hypnoides, Saxifraga stellaris og Viscaria alpina. Yed Dimmedalsvandet, omtrent 4100', kom Kalklag og her vokste paa en liden Flæk: Eriger on uni florus, Gnaphalium norvegicum, Veronica saxatilis og alpina, Frimula scotica , Fyrola minor, Saxi- fraga caespitosa, Ranunculus pygmeus, Cardamine bellidifolia, Dr aba hirta ß rupestris, Silene acaulis og Dryas octopetala . Senere kom glindsende Skifere og de fleste af dem forsvandt; de vare altsaa her utvivlsomt bundne til Kalken. Idetheletaget synes det, som om Vegetationen er rigere, hvor der er Kalk. Paa Grananuten er Kalklag og her er den rigeste Flora paa hele Vidden; ved Haarteigens Fod var Kalk, ogsaa her fandtes flere af de sjeldnere Arter. I Koldvasdalen var der vistnok ogsaa Kalk, men da der næsten ikke var en eneste snebar Plet uden nøgent Fjeld, kunde naturligvis intet vokse op. De glindsende Skifere ere, efier Beliggenheden, paa sine Steder temmelig rige, men paa de fleste fattige. Floraen paa denne Del af Vidden bliver saaledes idetheletaget ensformig fattig, men hist og her, især hvor der er Kalk, finder man Kolonier, som undertiden kunne besidde Arter, som ellers mangle paa Vidden. Af saadanne Kolonier har jeg fundet 3 bedre, nemlig: Grananuten, Haarteigens Fod og ved Dimmedalsvandet, des- uden 2 mindre gode: Beregja og nær Litlossætrene, de sidste to Steder paa glindsende Skifere og Alunskifer. Af disse sta ar Granuten ubetinget øverst, vistnok paa Grund af de gunstigere Forhold. Kalken kan saaledes paa Grananuten føres ned paa den lavereliggende Granit, hvor der er godt Ly for Vinde fra Nord og Nordost; dette er ikke Tilfælde de andre Steder. Af Planter, som ikke eller meget sjelden bleve fundne udenfor Kolonierne, kan nævnes: Carex ustulata (Grananuten), Juncus castaneus og biglumis , Peristylis viridis, 40 N. Wille. Veronica saxatilis, Primula scotica, Saxifraga caespitosa, Ranun- culus glacialis, Cardamine bellidi folia, Draba hirta ß rupestris, Alsine biflora og hirta (Grananuten), Silene acaulis, Vahlbergella apetala (Grananuten), Dryas octopetala og Oxytropis lapponica (Grananuten). Noget mere uafhængige af Koloni erne ere: Juncus triglumis, Koenigia islandica, Eriger on uniflorus, Gnapha- lium supinum, Saxifraga nivalis og Stellaria borealis. Paa Toppen af Fj eldene fandt man kun faa Arter, paa Granan utens Top saaledes kun : Festuca ovina, Carex saxatilis, Lusula spicata og arcuata samt Lycopodium Selago og alpinum. Da Hoiden ikke er saa særdeles stor, omtrent 4500', maa Grunden rimeligvis ligge i, at Toppen ikke kar større For- dybninger og saaledes ligger aaben for Yind og Veir. Paa Haarteigens Top lykkedes det, mellem Stene, i Klipperifter og bvor der ellers var lidt Ly og J ordsmon, at finde et knapt Forraad af Høifjeldsplanter: Lycopodium Selago , en fjorgammel vivipar Poa alpina, Carex saxatilis, Lumla spicata og arcuata , Polygonum viviparum, Rhodiola rosea og Ranunculus glacialis (desuden nogle Moser og endel Lavarter, Alger derimod ikke), Yistnok ikke mange Arter, men dog mere end man kunde vente 200' over Snegrændsen*), og bvor Livsbetingelserne ere saa lidet gunstige. J ordbunden er overordentlig mager, næsten kun Sand uden Muldjord, og at Yeirliget ikke er synderlig blidt, kan man forstaa, naar der ved Middagstider den 3die August kunde indtræffe et saa beftigt og langvarigt Sneveir, at Planterne næsten helt vare begravede i Sne. Desuden bave Plantefrø liden Udsigt til at komme berop, bvor der paa alle Kanter er bratte høie Fjeldvægge og i Kløfterne kun Sten og Sne. Frø kunne neppe komme did uden ved at kastes op af Stormen, og selv da venter en ublid Skjæbne: fattigt Jordsmon, koldt og raat Klimat og under disse Om- stændigbeder optage Kampen med de haardføre Arter, som bave optaget Pladsen. Yed Foden vokste flere Arter, nogle bave endog faaet Fæste flere Steder i Revner og Afsatser paa selve Prismet, men synes ikke at kunne naa Toppen. Stiger man fra Yidden ned. i Yaldalen og følger denne, indtræder i Begyndelsen ingen Forandring; ogsaa ber er Vege- tationen den samme som Yiddens i Almindeligbed. Længere *) Ifølge L. y. Buchs Maaling er Snegrændsen paa Haarteigen ved 5200', 41 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. nede i Dalen træffer man flere og flere Arter eftersom Høiden over Havet aftager. Gentiana purpurea begyndte at vise sig ved 3320', den havde ber kun Blade, men efterhvert længere nede var den mere og mere udviklet, saaat den i Røldal stod i fuld Blomst. Yed Solnutb eller en i en brat Ur vokste: Polypodium rhaeticum, Polysticum dilatatum, Altosurus crispus, Angelica silvestris (ogsaa tidligere) og Ranunculus aconitiefolius. Ved Enden af Grønheller våndet, ved 2970', begyndte Birken (Betula glutinosa var.,) at vise sig og med den en Række af Planter: Polypodium PJiegopteris, Majanthemum bif otium, Peris- tylis viridis, Populus tremula, Ajuga pyramidalis , Melampyrum pratense og silvaticum, Rubus saxatilis og Lotus corniculatus . Endnu bavde Vegetationen for en stor Del Viddens Karakter, men den forandrer sig med engang, naar man stiger ned over den bratte, med bøie Birketræer bevoksede Skraaning til Valdals våndet. Valdalsvandet ligger 2200' over Havet; ved den nordlige Ende er en Sæter, Valdalen, som før skal have været en Gaard, hvorfor den er omgivet af England, som rimeligvis engang har været opdyrket, nu skjøtter det sig selv. Om Sætren vokser: Poa annua , Festuca ovina var. vivipara, Poly- gonum aviculare, Plantago major, Veronica serpyllifolia og Stel- laria media . Paa begge Sider skraaner Fj eldet temmelig brat op, hist og her med steile 60 — 100' høie Afsatser. Frodige Birkelier strakte sig høit op, og i dem trives en yppig sub- alpin Vegetation, høiere, over Birkegrændsen, vokste næsten kun Viddens almindelige Planter. Mange Fj eldbække fra Sne- fonderne paa Høiderne fosse udover Fjeldsiderne vandende Marken, og Solen maa i denne trange Dal kunne frembringe en drivende Sommervarme; det er derfor ikke underligt, at alt trives saa ypperligt. Om der end ikke forekommer nogen særdeles Rigdom af Arter, vokste de dog i en saadan Mængde og saa overordentlig frodigt, at der ikke var en bar Plet. Dog har vel ikke hele Valdalen en saa rig Vegetation som Sandskarnuten (det af mig besøgte Fjel d), der havde en heldig Beliggenhed mod Sydost og Syd. Birkegrændsen er ved 3070'. Af Birkeregionens Vegetation kan nævnes: Cystopteris fragilis, Aspidium Lonchites, Polysticum Oreopteris, Asplénium filix fe- mina, Blechnum Spicant, Milium ejfuuum, Aira caespitosa og flexuosa, Poa nemoralis og caesia , Melica nutans, Molinia caerulea, 42 N. Wille. Carex pallescens og irrigua , Scirpus caespitosus, Luzula pilosa, Narthecium ossifragum, Convallaria majalis og verticillata, Orchis maculata, Peristylis albidus, Alnus incana ô 'glabra, Valeriana sambucifolia, Circium heter ophyllum, Mulgedium alpinum, Ajuga pyramidalis, Pyrola minor, Saxifraga aizoides i fuld Blomst, Stellaria nemorum , Silene rupestris, Hypericum perforatum, Epi- lobium montanum , Sorbus Aucuparia, Rubus idaeus, Prunus Padus og Trifolium repens ; en ikke ubetydelig Tilvekst, som med engang kommer til Viddens almindelige Vegetation. Paa Sydsiden af Valdalsvandet bæver sig flere mindre Høider tilvoksede med Birkeskov. Træerne bave ber et eien- dommeligt Udseende, altfor gj ennemgaaende til at det kan være kun tilfældigt. Træernes Stilling er ellers i Alminde- ligbed lodret, med Boden vendende mod Jordens Centrum; paa flad Mark vil altsaa Træets Stamme danne en ret Vinkel med Marken, staar Træet derimod i en Bakke, vil det danne en spids Vinkel med Skraaningen; denne Vinkel vil blive spidsere, jo steilere Bakken er. Dette er som bekjendt det normale Forbold; men i Birkelierne søndenfor Valdalsvandet (jeg bar ogsaa bemærket det andensteds, saaledes i Støren i Trondbjems Stift) er Stammernes Stilling anderledes. De vokse nemlig ikke lige op fra Boden, men først med Bakkens Skraaning og begynde saa at rette sig iveiret, saaat de komme til at danne en Bue, som vender sin concave Side opad. Jeg bar ikke iagttaget dette uden paa mindre Høider med bratte Sider, og bvor der ikke er Skov af større Trær. Det ligger nær at søge Forklaringen til dette eiendommelige Forbold i Sneens Tryk. Snefog kan faa stor Kraft mellem de runde Koller, og Sneen dynger sig op og trykker ned de unge Planter; maaske ogsaa undertiden en Glidning af Snemassen finder Sted. Først naar de bave vokset saameget, at Toppen kan naa over Sneen og følgelig ikke bøies, begynde de at vokse ret op, efter den almindelige Lov. Bøldal er overalt omgiven af høie og bratte Fjelde, paa Toppen som oftest dækkede af store Snefonder. Sneen synes dog ikke at bave nogen Indfly deise paa Varmen i selve Dalen, derimod bar Fj eldene i sig selv mere at betyde; da de under en stor Vinkel stige meget bøit op, vil Skraaningen af Fj eldene mod Øst og Syd ligge i Skygge den største Del af Dagen; Sneen ligger derfor ogsaa ber i Kløfterne næsten lige ned til Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 43 Våndet hele Sommeren over. Fj eldene mod Nord og Nordvest, som vende til Solsiden, ere derimod snebare til en stor Høide. Vil man finde nogen rig Vegetation, maa man altsaa søge paa Nordvestsiden op under Horrehei. De geologiske Forhold ere her som ellers paa Vidden; underst ligger Granit, derover Alunskifer, glindsende Skifere og krystallinske Skifere. En steil næsten uafbrudt Skraaning fører op til Alunskiferens Begyndelse; overalt her finder man en frodig Græsvækst og Birkeskov, lignende Sandskarnutens Vegetation, men endnu rigere. Alunskiferen har hist og her lodrette indtil 100' høie Styrtninger, ellers en brat Skraaning, som er rigt bevokset. Foruden de for Sandskarnuten anførte vil m an her finde : Carex atrata , G-ymnadenia conopsea, Erigeron alpinum , Gnaphalium silvaticum , Veronica saxatilis, Saxifraga Cotyledon, Polygala vidgaris og Anthyllis vulneraria. Høiere oppe bliver Vegetationen fattigere og fremby der kun de almin- deligste Alpeplanter. Omkring Røldalsvandet, 1190' o. BL, kunne de alminde- ligste Kjøkkenvækster og Prydplanter dyrkes i Kaverne; Moreltræet kan vokse der, men faar dog ikke moden Frugt; Lind skal være indplantet og synes at ville trives. Almen vokser vild i Stenurene nær*Vandet, men det vil neppe vare længe før den bliver udryddet ligesom Furen, hvoraf nogle faa Individer skulle vokse paa Østsiden af Våndet kun lidet høiere. Af Planter, som vokse i de laveste Dele af Bygden om Præstegaarden og Juvet, kan nævnes: Polypodium Dryop- teris, Woodsia ilvensis, Polysticum filix mas, Strutiopteris germa- nica, Lycopodium clavatum og annotinum, Alopecurus geniculatus, Calamagr ostis Pseudophragmites, Festuca rubra med ß hirsuta, Glyceria fluitans, Dactylis glomerata, Phalaris arundinacea, Tri- ticum caninum og repens, Carex stellulata, panicea, flava og veci- caria, TJrtica dioica, Salix capraea, Ulmus montana, Knautia ar- vensis, Succisa pratensis, Artemisia vulgaris, Matricaria inodora, Achillea millefolium , Carduus crispus, Hypochaeris maculata, Ga- lium uliginosum, Prunella vulgaris, Myosotis arven sis, Veronica officinalis, Vaccinium, Myr Ulli, Carum Car vi, Pimpinella Saxi- fraga, Anthriscus silvestris, Sedum annuum, Aconitum septentrio- nale, Actaea spicata, Erysimum cheiranfhoides , Drosera longifolia, Viola tricolor, Montia fontana, Spergula arvensis. Sagina procum- bens, Stellaria graminea, Silene inflata, Geranium Rober tianum, 44 N. Wille. Rosa canina, og villosa, Potentilla argentea , Fragaria vesca, Spi- raea Ulmaria, Vicia Cracca og sepium samt Lathyrus pratensis, foruden flere af de før nævnte. Birkens Høidegrændse varierer efter de mere eller mindre gunstige Forhold; jeg har maalt den tre Steder paa den nordvestre, og altsaa heldigste, Side . af Røldal. Paa Horrehei ret op fra Røldalsvandet var Birke- grændsen ved 3020', ved Hamrestølen, noget længere i Nordost og mereudsat for kolde Norden vinde, 2760' og ved Veien over til Seljestad var den ved 2824". Paa den anden Side af Fj eldet mod Seljestad var Birke- grændsen ikke høiere end 2380'. Grunden til denne Synken kan vel neppe søges i andet, end at Fjeldskraaningen mod Seljestad vender mod Nord, følgelig ligger mere i Skyggen og mere aabent for Norden vinden. Furen følger paafaldende raskt efter; den stiger sammesteds op til 2240', altsaa ikke halvandet hundrede Fod lavere end Birkegrændsen. Stiger man endnu lidt lavere, er man inde i en fattig Lavlandsflora, som dog bliver noget rigere, efterhvert som man nærmer sig Odde. Jeg besteg T veitsnuten, men lidet nyt var at finde; ved Foden, lige ved Laatevandet, vokste: Pteris aquilina, Myrica Gale, Plantago lanceolata, Centaurea Jacea, Drosera rotundifolia og longifolia ß obovata. Birken stiger til Toppen. Furens Grændse maa sættes ved 2480'; vistnok fandtes et ganske lidet Exemplar næsten oppe under Toppen ved 2960/, men for dette ene Exemplars Skyld at sætte Grændsen 500' høiere, synes urimeligt, En Eiendommelighed ved den sydvestlige Del af Vidden er, at Betula nana synes at være forholdsvis sjelden; medens den paa den centrale og østlige Del kan be- dække større Strækninger, finder man den paa den sydvestre Del mere enkeltvis og sjeldnere. Paa Tveitsnuten fandt jeg saaledes ikke et eneste typisk Exemplar af Betula nana , kun en Busk af en Mellemform til B. glutinosa (nærmest B. al- pestris Fr.). Noget Tegn tll Kystflora finder man ikke før ved Odde* våndet, hvor Digitalis purpurea optræder. Ogsaa her kunne enkelte Alpeplanter gaa lige ned til Havet, saaledes vokste Ålchemilla alpina paa Stranden ved Odde. Granen mangler aldeles baade i Eidfjord, Røldal og ved Odde. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 45 Torvmyrene. For at faa nogen Oplysning om Vegetationsforholdene i tidligere Perioder, undersøgte jeg Torvmyrene, naar Leilighed gaves; men da jeg manglede Boreredskaber, havde jeg kun Anledning til at anstille Unders'ogelser i tilfældige Gjennem- skjæringer, som for det meste kun fandtes i Udkanten af Myrene og derfor kun vare af en ringe Dybde. Paa selve Vidden vare de Snit jeg saa kun 1—2 Alen dybe, men i Røldal, hvor man havde skaaret Torv, saa jeg Snit over 3 Alen dybe, som endnu ikke naaede Bunden. Torvmyrene syntes overalt at hvile paa blaat Ler, som ofte er temmelig grusblandet. I Torven fandt man forskjellige Lag ofte med Trærester. Ved Hansebodlægret laa som ellers i Bunden Blaaler, midt i Torven var der et Lag med Levninger af Betula glutinosa, B. nana og Blade af Salices , nu var Myren tilvokset med Græs og Stargræs. I en Myr ved Krokevats- sæter laa, under 2' Torv, en Rod af Juniperus communis og længere borte et helt Lag med Trærester ( Betula glutinosa ); ogsaa denne Myr var nu tilvokset med Græs, Storgræs og Dværgbirk. I en Myr ved Røldals Præstegaard var der skaaret Torv og aabnet et godt Snit; i Bunden laa Blaaler, derover et Lag med Rester af Equisetum limosum, omtr. D/V, saa et Lag med Rester af Birk (Næver og Grene), omtr. 2', og derpaa et Lag med Rester af Equisetum limosum , omtr. P, øverst var den nu græsbevokset. Ogsaa i en Myr ved Hamre- stølen i Røldal fandtes lignende Lag. Det synes saaledes som om Myrene have havt en tør Periode mellem to fugtigere, da Levninger af Birk kan åndes mellem Lag med Levninger af Equisetum limosum. Ved dybere Snit vilde man formodentlig ånde flere saadanne Lag*). Furen gaar nu i Sysendalen ikke høiere end til Garen, 2300'; imidlertid blev der af troværdige Folk fortalt, at Fure- stubber vare fundne, under 1 — 3' Torv, langt høiere, ved Tin- hølen, Nordmandslaagen, ca. 4000', og ved Hallaskarsætrene, *) Se A. Blytt: Forsøg til en Theori om Indvandringen af Norges Flora under vekslende regnfulde og tørre Tider. Nyt. Magazin for Naturviden- skaberne, 21de Binds 4de Hefte, 1876. 46 N. Wille. 3200' o H. Til de to første Steder kom jeg ikke, men ved Hallaskarsætrene, henover mod Frisætsæter, netop hvor nn Birkegrændsen er, fandt jeg paa 6 Steder i Myrene Bester af Træ, som ved mikroskopisk Undersøgelse viste den for Coni- ferernes Træceller eiendommelige Struktur, og da Gran ikke vokser i Hardanger, maa Stykkerne være af Fure. Hr. Sti- pendiat Brøgger har ogsaa tidligere fundet Levninger af Fure i Myrene paa den anden Side af Elven ved Hallaskarsætrene. I Sysendal stod Stubber af Fure paa en Myr ved Sjursløken ovenfor Maursæt. Yed øvre Krokevatssæter, 3700', var der i en Myr mange Levninger efter Birk, nu stiger den ikke en- gang op til Hansebodlægret. Endelig bleve Levninger af Birk fundne i Yaldalen ovenfor Birkens nuværende Grændse. Dette viser, at Yegetationsgrændserne ere sunkne, og der stiller sig da de Spørgsmaal : Hvor høit har Furen og Birken gaaet ? Hvad er Grunden til denne Synken af deres Grændser ? For at kunne afgjøre, hvor høit Furen og Birken engang kan have steget paa Hardangervidden, maa der naturligvis anstilles omhyggelige Undersøgelser i de høiereliggende Myre. Da man ikke ubetinget tør stole paa Opgiften om Fund af Furestubber ved Normandslaagen, vil Grændsen indtil videre være ved Hallaskarsætrene, ca. 3200'. Om den større Del af Lavlandsfloraen i Hardanger og Bøldal er indvandret did over Vidden, vil derfor ogsaa henstaa uafgjort, indtil man er istand til at bestemme, hvor høit Yegetationsgrændserne engang have steget paa Yidden. Grunden til, at Yegetationsgrændserne synke, kan ikke alene søges i Landets Stigning, som kun ud- gjør 5 — 600' siden Istiden, men staar vistnok i Forbindelse med de klimatiske Forandringer, som Landet antages at have undergaaet*). Jeg skal her ikke undlade at gjøre opmærksom paa Sæ- trenes store Yedforbrug, som vistnok har medvirket til Skovens Ødelæggelse. Yed Hallaskarsætrene kunne gamle Folk erindre stor Birkeskov, nu tinder man kun nogle faa forkrøblede Birke- trær; til Brændsel maa benyttes Dværgbirk og Ener, som tages med Boden, saa de ogsaa begynde at forsvinde omkring Sætrene. Dette var især Tilfældet ved Litlossæter, hvor alt brændbart var udryddet i en vid Omkreds, saa man maatte f) Se A* Blytt, 1. c. Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. 47 drage omtrent V2 Mil, før man kunde støde paa større Masser af Dværgbirk og Ener. Mange Sætre maa nedlægges af Mangel paa Brænde, saaledes Litlossætrene, hvor der før skal have været 18(?) Støle, nu var kun en beboet; om Hansebod- lægret stod ogsaa Levninger efter flere Støle, Taget var revet ned og brændt, kun en stod endnu ubeskadiget, men blev ikke mere benyttet som Sæter. At ogsaa Skovbrande kan have ødelagt Skoven, synes rimeligt. I Sysendalen skal man saaledes næsten overalt kunne finde Kul i Jorden, jeg fandt selv nogle smaa Stykker i Nærheden af Garen. Ordnet Fortegnelse af de fundne Arter med deres Voksesteder*). Equisetaceae. Equisetum arvense, L., alm. i de lavere Egne, som ß alpestre ogsaa alm. paa Fj eldene til omtrent 4000'. E. silvaticum, L., alm. i de lavere Egne; gaar op til Maur sæt. E. fluviatile , h., var. limosum stiger op til Krokevatssæter, 3700'. Filices . Polypodium vulgare, L., Eidfjord op til Vøringen. P. Phegopteris, L.. alm. omtrent til Birkegrændsen. P. rhaeticum, L., alm. paa Fj eldene. P. Dryopteris, L., alm. i de lav. Egne, sj. paa Fj eldene: f. Eks. Grananuten. Woodsia ilvensis , Br., Maursæt, Bøldal, [Laate]**). Aspidium Lonchites, Sw., Haakaah eller en og Yaldalen til over Birkegr. Polysticum Oreopteris, D. C., Yaldalen og Bøldal alm. P filix mas., Both., i de lavere Egne; stiger op til Maursæt. *) Jeg har i denne Fortegnelse ogsaa tilføiet, hvad der findes af Opgifter om disse Egne i »Blytt: Norges Flora«; de derfra hentede Opgifter ere mærkede med f. Samtlige Plantebestemmelser ere vel villigt gjennem- seede af Hr. Universitetsstipendiat A. Blytt. **) Be i [] staaende Voksesteder ligge udenfor Viddens Gebet. 48 N. Wille. Foly stimm spinulosum , D. C., aim. til over Birkegr. F. dilatatum, BL, i de lavere Egne. Gystopteris fragilis , Bernt. , tem. alm. til høit over Birkegr. Asplénium filix femina, Bernh., alm. i de lav. Egne; den stiger op til ovenfor Valdalsvandet. A. viride, Huds, Hjelmodalen. A. septentrionale , Sw., Hjelmodalen. [Fteris aquilina , L., Laatevand ved Odde], Blechnum Spicant, Roth, alm. i Yaldalen og Røldal. Strutiopteris germanica, Willd., Eidfjord ved Vøringen, Røldal. Allosurus crispus , Bernh., Røldal og Yaldalen til Solnuthelleren. Ly copodiaceae. Lycopodium Selago, L., alm. overalt. Paa Toppen af Haar- teigen, 5400'. L. annotinum, L., Eidfjord nær Yøringen. L. alpinum, L., alm. til Toppen af Fj. L . clavatum, alm. i de lav. Egne. Selaginella spinulosa, Br., Brændsæter op fra Hallingdal. Gramineae. Alopecurus geniadatus, L., i de lav. Egne; stiger til Garen. Phleum pratense, L., i de lav. Egne. F. alpinum , L., alm. Phalaris arundinacea, L., Røldal. Anthoxanthum odoratum, L., alm. til meget over 4000'. Milium effusum , L., Eidfjord, nær Yøringen, Yaldalen, Røldal, f Catabrosa algida , Fr. Meilern Ullensvang og Morsæter. (Grisebach). Agrostis vulgaris, With., i de lav. Enge. A. alba, L., i de lav. Egne. A. rubra, Wg., til over 4000'. f Calamagrostis stricta, Hartm., Stikstnen paa Normands vidden (Ifl. N. Wnlfsberg), Hallaskar i Eidfjordfj eldene (Blytt). C. Pseudofragmites, L., Eidfjord nær Yøringen, Hjelmodalen, Røldal. Air a caespitosa, L., alm. til over Brk.gr. ; var. ochroleuca Røldal. A. alpina, L., som var. vivipara alm. paa Fj. i den nordlige Del. A. flexuosa , L., & ß montana fl. St. til Brk.gr. 49 Botanisk Beise paa Hardangervidd en 1877. Vahlodea atropurpurea, Fr., Fj. i Sysendalen. f Trisetum subspicatum , P. B., Normandslaagen, Hallaskar (Blytt). Poa annua, L., alm. om Huse og Sætre. P. alpina, L., alm., som ß vivipara til Toppen af Haarteigen. P. trivialis, L., i d. lav. Egne. P. nemoralis, Wg., i d. lav. Egne. P. caesia, Sm., Grønnuten, Valdalen, Røldal. P. serotina, Ehrb., i d. lav. Egne. f P. compressa, L., Ullensvang (S. Somf.). P. pratensis, L., alm. til Dimmedals våndet, 4100'. Glyceria fluitans , Wg., Røldal. Melica nutans, L., Valdalen, Røldal. Molinia caerulea , Moench. Valdalen, Røldal. Dactylis glomerata, L., i d. lav. Egne. Festuca ovina, L., til Toppen af Fj. var. vivipara aim. paa Fj. og stiger i de vesti. Dele lige ned i Lavlandet, saaledes ned til Eidfjordvandet og Røldal. F. dumetorum, Fr., Maursæt. F ’. rubra , L., alm. i d. lav. Enge; den stiger op til Maursæt, var. hirsuta træffes hyppig sammen med Hovedarten. F. elatior , L., nær Eidfjordvandet. Bromus mollis, L., nær Eidfjordvandet. Triticum repens, L., Ugræs i Haven paa Røldals Præstegaard. T. caninum, L., Røldal. Nardus stricta , L., alm. til 4500'. Gyperaceae. Carex dioica, L., Grananuten. C. pauciflora, Ligthf., Gryteberget i Sysendalen. G. rupestris, All., Grønnuten, Røldal, f Hallaskar (Blytt). C. helvola, Fr., mellem Hallingdal og Maursæt, f Langelisæter, Hattevand, Normandslaagen, mellem Vierslaboden og Olavs- dalssæteren, Hallaskar i Vidiebæltet (Blytt). f G. muricata , L., Eidfjord i Hardanger (Blytt). C. lagopina, Wahlenb., alm. til Toppen af Fj. 0. stelhdata , Good., Røldal. C. canescens, L,, alm. C. Personii, Sieb., alm. 0. Buxbaumii, Wahlenb., Gryteberget. 0. atrata, L., Røldal og Valdalen. Nyt Magazin f. Naturv, XXV. I, 4 50 N. Wille. G. saxatilis , Gunn., alm.; fra Løite— Toppen af Haarteigen, 5400'. G. pulla, Good., alm. paa Fj. G. vulgaris, Fr., alm. f C, rotundata, Wahlenb., Hardangervidden paa fl. St. ; f. Eks. i Mængde paa Myrene nær Lageros Fiskebod ved Bj ernes- fjorden (i Selskab med C. pulla). C. vaginata, Tausch., alm. C. panicea, L., Røldal. G. pallescens , L., alm. til henimod Brk.gr. G. irrigua, (Sm.) Hoppe, tem. alm. t G. rariflora, Sm., Hardangervidden: Myrene mellem Olavs- dalssætren og Vierslaboden vestomNormandslaagen (Blytt), G. ustulata, Wahlenb., Grananuten. G. capillaris, L., tem. alm. G. filiformis, L., (?). O. vesicaria, L., Røldal. Den er vistnok alm. (ligesom ogsaa følgende), men da den blomstrer sent, findes den som oftest steril, og er da vanskelig at skjelne fra den følgende. G. ampulacea, Good., Røldal. Scirpus caespitosus, L., tem. alm., til over Brk.gr. Eriophorum alpinum, L., Røldal. Den er vistnok alm., men da den ligner meget Sc. caespitosus, naar den ikke har moden Frugt, er den rimeligvis ofte overseet. E. capitatum. Host., alm. til høit over Brk.gr. E. vaginatum, L. E. angustif otium, L., tern. aim. til over Brk.gr. J u ncaceae. J. arcticus, Willd. Paa Fj eldet syd for Ustavand efter Op- stigningen fra Løite, Krokevatssæter. J. filiformis , L., alm. J. castaneus , Smith, Haraldshougene, Grananutene, Kirkesten- dal en henimod Haarteigen. fYaldalen (Lindeb.). J. biglumis, L., Dimmedalsvandet, ca. 4100', f Hardanger- vidden (Blytt). J. triglumis, L., hist og her. J. trifidus, L., aim. J. articulatus, L., Røldal. ? Juncus alpinus, Vili. 51 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. J. bufonius, L., Røldal. Lumla pilosa , Willd., Eidfjord, Valdalen, Røldal. L . campestris , D. C., alm. under mange Former, undertiden med mere eller mindre tydelige Mellemformer til L . spicata. L. arcuata, Hook, alm. paa Fj. L. spicata, Desv., alm. paa Fj.; ß glomerata Løite. Narthecium ossifragum, Huds., Røldal, Valdalen til Sandskar- nuten. Melanthaceae. Toheldia borealis, Wahlenb., tem. alm. Smilaceae. Convallaria verticillata, L., Sandskarnuten. C. majalis, L., Sandskarnuten, Røldal. Majanthemum bifolium, D. C., alm. undert. til over Brk.gr. Orchideae. Orchis maculata, L., alm. til Brk.gr. Gymnadenia conopsea, R. Br., Røldal, Vidden ovenfor Løite. Peristylis viridis, Lindi., tern. aim. P. albidus , Lindi., Løite, Sandskarnuten, Røldal fl. St. Potamog e tone a e. Potamogeton {natams, L?) i et lidet Kjærn søndenfor Valdals- vandet. Den vokste for langt ude til at kunne naaes. On pre s si ne ae. Juniperus communis , L., alm.; paa Fj. som var. alpina. Abietineae. Pinus sylvestris, L., ved Løite, Graren til 2300', Røldal, ovenfor Seljestad 2380', paa T veitsnuten Furegr. ved 2480, et- enkelt Individ fandtes ved 2960/. Picea excelsa, Link., i Hallingdalen til Løite, mangler vesten f j elds i Hardanger. C allithri chaceae. Gallitriche verna, Fl. D., alm. til ca. 3200'. Myriceae. [Myrica Gale, L., Laatevandetj. 4* 52 N. Wille. Betulaceae. Betula verrucosa , Ehrb. ) danne indbyrdes Overgangsformer, og B . odorata , Becbst. ( benimod Birkegr. gaa de ved Mellem- former (Hybrider?) som B. intermedia, Thom., og B. alpe- stris, Fr., over i B. nana , L., alm.; paa den sy dvestre Del forholdsvis sjeldnere. Alnus incana , L., ß tomentosa Eidfjord, y glabra Valdalen, Røldal. C up u li ferae . [Corylus Avellana , L., nær Odde]. Ulmaceae. Ulmus montana, Sm., Maabø i Eidfjord, Røldal. Ur ticaceae. Urtica dioica , L., Eidfjord, Røldal. U. urens , L., Eidfjord. Salicineae. Salix Capraea, L., i de lav. Egne. S. hastata, L., den nordlige "Del af Vidden. S. glauca, L., aim. S. lapponum, L., tern. aim. S. lanata, L., tern. aim. S. myrsinites, L., Vidden meli em Hallingdal og Maursæt, Bjor- eidalsnuten, Hallaskarsætrene. S. herbacea, L., aim. S. reticulata, L., aim. S. norvegica, And., a) alpestris, And., Røldal ved Hamrestølen. Populus tremula, L., tem. alm til Brk.gr. Chenopodiaceae. Chenopodium album, L., alm. Ugræs. Polygoneae. Oxyria reniformis , Hook, alm. paa Fj. Rumex domesticus , Hartm., i d. lav. Egne. R. Acetosella, L., aim. R. Acetosa, L., aim. 53 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. Koenig ia islandica , L., .Hallaskarsætrene, store Grananuten, lille Grananuten, Yiersdalssæter, Gulleksvand, Hansebodlægret, f Stikstuen paa Normands vidden (Wulfs ber g), Halla- skar (Blytt), Solemmedal og Finnabu (Cbr. Smith). Polygonum aviculare, L., alm. om Husene og Sætrene. P. Persicaria , L., Eidfjord. P. viviparum, L., alm. P Convolvulus, L., Eidfjord. Fagopyrum Tataricum, Gärtn., Eidljord. Plantaginege. Plantago major, L., alm. om Husene. P. media, L., i d. lav. Egne. [P. lanceolata, L., ved Laatevandet]. Valerianeae. Valeriana sambucifolia , Mikan, Yaldalen, Røldal. Bips ac eae. Knautia arvensis, Cault., Eidfjord, Røldal. Succisa pratensis, MoencR Røldal. G o mp o sitae-, Petasites frigida, Fr., hist og her: mellem Hallingdal og-Maur- sæt, nær Haraldshougene, Kirkestendalen. Tussilago farfar a, L., Hjelmodalen, Røldal. Solidago virga aurea, L., alm.; som ß alpestris til over 4100'. Erigeron acre, L., Løite, Eidfjord. E. alpinum, L., Løite, Røldal. E. uniflorum, L., tem. alm. Gnapbalium silvaticum, L., tem. alm., damner mod Høiden Mel- lemformer til G. norvegicum, Gunn., tem. alm. G. supinum, L., hist og her. Antennaria dioica, Gärtn., alm. Paa T veitsnuten en meget stor Form med de ydre Kurve meget langt, de indre kort stil- kede, den gik ved Mellemformer fuldstændig over i Hoved- arten. A. alpina, Gärtn., alm. paa Fj. Artemisia vulgaris, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal. 54 N. Wille. Matricaria inodora, L., i d. lav. Egne. Achillea millefolium , L., i d. lav. Egne. Senecio vulgaris , L., Eidfjord til Hjelmo. Circium heter ophyllum, All., i d. lav. Egne; Valdalen til Sand- skarnuten. C. arvense, Scop., i d. lav. Egne. Carduus crispus, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal. [Centaurea Jacea , L., Laatevandet]. C. Scabiosa, L., Maabø i Eidfjord. Sausurea alpina, D. C., alm. især i de subalpine Birkelier. Hypochaeris maculata, L., i d. lav. Egne. Leontodon autumnale, L., alm. Taraxacum officinale, Web., alm. Lactuca muralis, Fresen., Hjelmo. Mulgedium alpinum, Less., Haakaahelleren, Valdalen, Røldal. Soyeria paludosa, G-odr., i de subalpine Birkelier. Hieracia pluria. Ca mpanulaceae. Campanula rotundifolia, L., alm.; paa Grananuten en liden en- blomstret Form (lignende noget C. uniflord). Bu biaceae. Galium boreale, L., i d. lav. Egne; stiger op til Løite og Maabø. G. verum, L., Maabø. G. uliginosum, L., omtr. til Brk.gr. G. Aparine, L., Løite og Eidfjord som Ugræs. Caprifoliaceae . Linnea borealis, L., omtr. til Birkegr. Gentianaceae. Gentiana purpurea , L., tem. alm. omkring Brk.gr. G. nivalis, L., Løite, f Valdalen (Lindeb.). Menyanthes trifoliata, L., Valdalen, Røldal. Labiatae. Ajuga pyramidalis, L., Røldal, Valdalen til G-rønhellervandet. Lamium purpureum, L., Eidfjord, Røldal som Ugræs. 55 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. f L. intermedium, Fr., Eidfjord. Galeopsis Tetrahit, L., som Ugræs i d, lav. Egne. G. speciosa, Mill., som Ugræs i d. lav. Egne. Prunella vulgaris, L., alm. i d. lav. Egne. ? f Origanum vulgare, L., Hardanger (BL). Asperi foliae. Myosotis silvatica, Hoffm., aim. paa Fj. M. arvensis, Roth., alm. i d. lav. Egne. Anchusa arvensis, M. Bieberst., Eidfjord som Ugræs. S ehr oph ul a r in ea e. Verbascum nigrum , L., Eidfjord. Linearia vulgaris, Mill., Eidfjord. Veronica serpyllifolia, L., alm. til henimod Brk.gr. F. saxatilis, L., fl. St. f. Eks. Grananuten, Røldal. V. alpina, L., tem- alni, paa Fj. V. officinalis, L., i d. lav. Egne. V. Ghamaedrys, L., i d. lav. Egne. Euphrasia officinalis, L., aim.; over Brk.gr. forekommer en meget liden Form neppe over 0,5". Bartsia alpina, L., alm. paa Fj. Rhinanthus minor, Ehrb., alm. til henimod Brk.gr. Pedicularis palustris, L., alm. til henimod Brk.gr. P lapponica, L., alm. paa Fj. P. Oederi , Vahl., tem. alm. paa fugtige Steder paa Vidden syd for Ustavand efter Opstigningen fra Løite, til Halnekollen. Melampyrum pratense , L., alm. til over Brk.gr. M. silvaticum , L., alm. til over Brk.gr. Lentibulariaceae. Pingvicula vulgaris , L., alm. Primulaceae. Primula scotica, Hook., Grananuten, Dimmedalsvand, fHaar- teigen (Chr. Smith). Trientalis europaea, L., alm. til over 4000'. Paa større Høider næsten altid med mere eller mindre rosenrøde Blomster. Ericaceae. Vaccinium Myrtillus, L., alm. 56 N. Wille. F uliginosum , L ., alm. F. vitis idcea, L., alm. Oxy coccus palustris , Pers., Maursæt, Røldal. Arctostaphylos alpina , Spreng., alm. A. uva ur si, Spreng. ? Andromeda polifolia, L., alm. til over Brk.gr. A. hypnoides, L., alm. paa tørre St. paa Fj. Phyllodoce caendea , Gr. o. G-odr., alm. paa Fj. Azalea procumbens , L., alm. paa tørre St. paa Fj. Calluna vulgaris, Salisb., alm. til over Brk.gr. Hypopityaceae . Pyrola minor, L., tem. alm. til over 4100' ved Dimmedals- våndet. ?t P. uniflora, L. Hardanger (Strøm). P. secunda, L., i d. lav. Egne. Umbelliferae. Garum Carvi, L., i d. lav. Egne. Pimpinella Saxifraga, L., i d. lav. Egne. Angelica silvestris, L., alm. til liøit over Brk.gr. Anthriscus silvestris , HofFm., alm. i d. lav. Egne. Cornaceae. Cornus suecica, L., alm. til over Brk.gr. I Høiden ofte med grønne Svøbblade. Crassulaceae. Sedum Rhodiola, D. C., alm. til Toppen af Haarteigen, 5400'. S. annuum. L., fl. St. Paa Østsiden af Vidden ovenfor Hal- lingdal stiger den op til omtr. 3500'. S. acre, L., i d. lav. Egne. S axifragaceae. Saxifraga Cotyledon, L., Eidfjord ved Vøringen, Røldal. S. stellaris, L., alm. Nær Vøringen vokste en meget grov, rigtblomstrende Form. S. nivalis, L., bist og ber, t. Eks. Sysendalen, G-rananuten. S. oppositie folia, L., bist og ber. S. aizoides, L., alm. 57 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. S. cernua , L., tem. alm. S. rivularis, L., hist og her; Sysendalen, Grananuten. S. caespitosa, L., hist og her. Ranunculaceae. Thalictrum alpinum, L., hist og her. Ranunculus glacialis, L., Grananuten, Haarteigen, f Valdalen (Wulf sh erg). R. aconitiej 'olius, L., Sysendalen ved Haakaahelleren, Valdalen, Røldal. R. reptans, L., Hallaskarsætrene. R. pygmeus, Wahlenb., tem. alm. paa Vidden. R. repens, L., i d. lav. Egn. R. acer, L., alm. til over 4000'. R. auricomus, L., Løite. Aconitum septentrionale, Køll., Løite, Røldal, f Valdalen, Odde- dalen (Lindeh.), Eidfjord (Blytt). Actaea spicata, L., Røldal. Fumariaceae. Fumaria officinalis, L., Eidfjord som Ugræs. Crucifer ae. Barloarea vulgaris, R. Br., Eidfjord, f Eidfjord og Oddedalen 1500' (Lindeb.). Arabis petraea, Lam., Grønnuten i Sysendalen, Eidfjord fra Vøringfossen til Havet, Berakopen (W. C. Brøgger), f Da- lene i Eidfjord og Simedalen (a & fi) kun faa Fod over Havet (Bl.). A. alpina, L., alm. paa Fj. Cardamine pratensis , L., Sysendalen ved Sjursløken, Grana nuten. C. amara, L., Løite. f C. hirsuta, L., Ullensvang (Sørensen). C. bellidifolia, L., fl. St. paa den centrale Del af Vidden, f Røldal (Lindeb.). Dr aha hirta, L., a) rupestris, Hartm., fl. St. Eks. Grønnuten, Grananuten, Haarteigens Fod, Dimmedalsvandet. Thlaspi arvense, L., i d. lav. Egn. f Sisymbrium Sophia, L., Eidfjord (Strøm). 58 N, Wille. Erysimum cheiranthoides , L., Røldal. Capsella bursa pastoris, Moench, Ugræs om Husene og Sætrene. Dr oser ace ae. [Drosera rotundifolia, L., T veitsnuten ved Laate våndet]. D. longifolia , L., Røldals Præstegaard. Parnassia palustris, L., alm. Violaceae. Viola palustris, L., tem. alm. V. biflora, L., alm. F. canina, L., tem. alm. til Krokevatssæter, 3700'. V. tricolor, L., i d. lav. Egne. Portulaceae. Montia fontana, L., Sy sendalen, Røldal. Paronychieae. Scier anthus annuus, L., Hjelmo. Al sin a ceae. Spergula arvensis, L., i d. lav. Egne. Sagina procumbens, L., i d. lav. Egne. S. saxatilis, Wimm., tem. alm. paa Fj. Alsine hirta , Hartm., Grananuten. f A. stricta, Wahlenb., Hardangerfj eldene (Chr. Smith og Schow), saasom ved Haarteigen lidt nordenfor 60° (Bohr Herb.). A. biflora, Wahlenb., tern. alm. fra Hallingdal til Maursæt, Fj. i Sysendalen, ved Grananuten, f Hardangervidden, omtr. 60° (Blytt), Arenaria serpyllifolia , L., Eidfjord. f A. ciliata , L., Haarteigen (Chr. Smith), Munkebo Sæter (Friele Herb.)- Stellaria nemorum, L., i d. lav. Egne. S. media, Vill., alm. som Ugræs om Huse og Sætre. S. graminea, L., i d. lav. Egne. f S. Friesiana, Ser., Valdalen (Lindeb.), Eidfjord (Blytt). S. borealis , Big., fl. St., f Røldal (Lindeb.). Cerastium alpinum , L., alm. paa Fj. 59 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. Cerastium trigynum , Kill., alm. paa Fj. C. vulgatum , L., alm. til Brk.gr. Silenaceae. Silene inflata , Sm., alm. i d. lav. Egne. S. rupestris, L., tem. alm. til Toppen af Bjoreidalsnuten, ca. 3800'. S. acaulis, L., ikke sj. ? Viscaria vulgaris, Rochl. V . alpina, Fr., alm. paa Vidden. Melandrium pratense, Rochl., alm. i d. lav. Egne. Jf, silvestre , Rochl., alm. til ca. 4000'. I Høiden med lysere, næsten rosenrøde Blomster. Vahlbergella apetala, Fr., G-rananuten, f tidligere funden sam mesteds af Sørensen. Hypericaceae. Hypericum perforatum, L., Eidfjord til Vøringen, Valdalen til Sandskarnuten, Røldal. Polyg aleae. Poly g ala vulgaris, L., Røldal. Empetreae. Empetrum nigrum, L., alni. Euphorb iaceae. Euphorbia helioscopia , L., i Eidfjord som Ugræs. Geraniaceae. Geranium silvaticum , L., aim. til over 4000'. G. Robertianum , L., Maabø i Eidfjord. [Er odium, cicutarium, Hersb., Vik i Eidfjord]. B al saminaceae. Impatiens noli tangere, L., Maabø, f Eidfjord (Blytt), Onagr ar iaceae. Epilobium angustifolium , L., alm. til omkr. 4000'. E. montanum, L., i d. lav. Egne. 60 N. Wille. Epilobium alpinum , L., aim.; paa Grananuten med livide Blomster. E. palustre , L., tem. alm. til lienimod Brk.gr. Circaea alpina, L., Hjelmo. Halor a gea e. Hippuris vulgaris, L., i Elven nedenfor Maursæt. Pomaceae. Sorbus Aucuparia, L., alm. til Brk.gr. f Cotoneaster vulgaris, Lindi., Røldal (Sørensen). Rosaceae. Älchemilla vulgaris, L., alm. A. alpina, L., alm. i Eidfjord og Odde lige til Havet. Rosa canina, L., Hjelmodalen, Røldal. R. villosa, L., Røldal. Rubus idaeus , L., tern. aim. til over Brk.gr. f R. fruticosus, L, Ullensvang (BL), f R. caesius, L., Ullensvang (Bl.). R. saxatilis , L.. tem. alm. til høit over Brk.gr. R. Chamaemorus, L., alm. Dryas octopetala, L., Grønnuten, Haraldshougene, Berakopen (W. C. Brøgger), Granannten, Haarteigens Fod, Dimme- dalsvandet, Litlos. Sibbaldia por cumbens, L., alm. paa Fj. Geum rivale, L., alm. ved omtr. 4000' ved Gulleksvand. G. urbanum , L., Maabø, Eidfjord. Comarum palustre, L., alm. Potentilla argentea , L., Maabø, Røldal, f P. norvegica, L., indre Hardanger (Strøm). P. verna, L., tem. alm. P. Tormentilla, Scop., tem. alm. til over Brk.gr. Fragaria vesca, L., i d. lav. Egne. Spiraea Ulmaria , L., Røldal. Dr upaceae. Pmnus Padus, L., som ß borealis, Schübl., indtil over Brk.gr., paa Grønnuten, saaledes til omkr. 3500' . 61 Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. Papilionaceae. Anthyllis vulneraria , L., Røldal. Trifolium repens , L., tem. alm. til henimod Brk.gr. T. pratense, L., tem. alm. til henimod Brk.gr. Lotus corniculatus , L., alm. til henimod Brk.gr. Astragalus alpinus, L., tem. alm. Oxy tropis lapponica, Gaud., Grananuten. f Orobus vernus, L., Hardanger (Strøm), saasom under Sote- nuten (Sørensen). Lathyrus pratensis, L., Eidfjord, Røldal. Vicia Cracca, L., i d. lav. Egne. F. sepium , L., Røldal. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania-Silurbeckens. Von Albrecht Penck in Leipzig. Es giebt wohl kaum ein zweites Gebiet im geologisch be- kannten Europa, welches eine so ausgedehnte Kontaktzone aufweist, wie die Umgegend von Kristiania. Auf viele Meilen Entfernung hin ist hier in einer fast ununterbrochenen Keihe von Aufschlüssen die unmittelbare Berührung zwischen Granit und silurisehen Schichten deutlichst verfolgbar, und es lässt sich überall wahrnehmen, wie diese letzteren verändert worden sind und wie die Intensität der Veränderung nach dem Gra- nite hin zunimmt, von diesem weg sich dagegen vermindert. Man hat es hier nicht nur mit einer Kontaktmetamorphose in dem Sinne Lossens zu thun, nämlich mit »physikalischen und chemischen, einseitigen oder wechselseitigen Veränderungen, welche sich von der Berührungsfläche zweier Gesteine aus in einem derselben oder in beiden in solcher räumlichen Verbin- dung kund geben, dass sie mit Noth wendigkeit auf das Zu- sammentreffen der beiden Gesteine bezogen werden müssen, mit Ausschluss der Erscheinungen der Verwitterung, Zer- setzung und der Strukturveränderungen, welche Erstarrungs- gesteine gegen die Grenze des Nebengesteines zeigen kön- nen»*) — also mit blossen Kontakterscheinungen , sondern mit *) Lossen: Über den Spilosit und Desmosit Zinckens. Zeitschrift der Deutschen geologischen Gesellschaft. 1872. XXIV. 750. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 63 physikalischen und chemischen Umwandlungen . welche ein Grestein als solches, nach seiner Festwerdung also, durch den Kontakt mit einem andern erfahren hat, Umwandlungen, welche daher an das Zusammentreffen beider Gesteine gebun- den sind und ihre höchste Intensität an der Grenze beider aufweisen. In der Umgegend Kristianias gewinnen diese Um- wandlungen das höchste Interesse dadurch, dass hier die verschiedensten Gesteine von ihnen betroffen vorden sind, nicht bloss wie in Barr-Andlau im Eisass, wie bei Lengefeld in Sachsen Thonschiefer, nicht nur grauwackenähnliche Ge- steine, wie im Harze, sondern sämmtliche, bald thonige, bald kalkige Gebilde eines reichgegliederten, mächtigen Schichten- systemes, sodass hier nicht nur Gelegenheit geboten ist, die Intensität der Umwandlung zu beobachten, sondern auch deren verschiedenartige Endprodukte. In nachstehenden Zeilen soll nun versucht verden, die petrographische Beschaffenheit einiger höchst metamorphosirter Gesteine zu schildern, so wie sie durch eine mikroskopische Unter suchuchung erkannt werden kann. Das zu Grunde gelegte Material wunde auf mehreren Excursionen in der Um- gegend Kristianias gesammelt, unter fortwährender Berück- sichtigung seines geologischen Auftretens, seiner Lagerungs- verhältnisse und seiner Verknüpfung mit anderen Gesteinen. Herr Professor Dr. Th. Kjerulf hatte die Güte, mich von den Punkten freundlichst in Kenntniss zu setzen, vo sich solches am besten wahrnehmen lässt, für welche wohlwollende Unter- stützung ich ihm hierdurch meinen aufrichtigsten Dank aus- spreche. Am Südufer des Ekernsees befindet sich ein sehr schönen Kontakt zwischen Granit und sibirischen Straten der Etage III. Während die Graptholithsehiefer der letzteren vorzüglich bei Bagstevold aufgeschlossen sind, zeigt eine kleine Entblös- sung am Seeufer unweit des Weilers Gunildrud die in Horn- felse umgewandelten Mergelchiefer und eine Bank metamor- phosirten Kalksteines dieser Etage in der im unten stehenden Profile wiedergegebenen Verknüpfung. Dem unbewaffneten Auge erscheinen die Hornfelse im allgemeinen dicht, die der Gruppen I und II mikrokrystalli- nisch, die übrigen dagegen porzellanähnlich, sogenannten Bandjaspisen gleichend. Hier und da lässt sich eine Andeu- 64 Albrecht Penck. tung yon Schichtung wahrnehmen, welche durch Schwankungen der Farbennüancen hervorgebracht wird, und man gewinnt den Eindruck, als ob das vorliegende Schichtensystem lediglich ein und dieselbe, mehr oder weniger feinkörnige, verschieend III. IV V. VI. I. JE> g © w Ö Ö s n. <© © g« a ö 2, ^ ® 'S S 'S ,®f <S n p-j: s s ^ S « S « S S1 saaas a r ^ rtf 05 ^ 00 CO * Gerølle £ £ a a nr! no CO ^ o .2 ’P bß 3 PS a O ËLl gefärbte Mineralkombination sei. Das Mikroskop lehrt dagegen eine höchst eigenthümliche, vielfachen Schwankungen unter- worfene Zusammensetzung desselben kennen. Der bräunlich-gelbe, mikrokry stallin erscheinende Horn- stein No. I zeigt unter dem Mikroskope auf einem farblosen Grunde zahlreiche Kryställchen von meist gelblich grüner Färbung. Diese ist denselben jedoch nicht eigentümlich, wie sich in den dünnsten Stellen des Präparates zu erkennen giebt, sondern rühnt von Häutchen einer gelben Substanz her, welche ein jedes der Kryställchen in wechselnder Stärke umschlingen. Durch Behandeln des Gesteines mit Salzsäure verliert sie sich, während der übrige Mineralbestand desselben unverändert bleibt, die Lösung gibt deutliche Reaktion auf Eisen, und es dürfte daher völlig gerechtfertigt sein, anzunehmen, dass die Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 65 erwähnten Häutchen von Eisenoxydhydrat herrtihren. Das Mineral, um das sie sich vorzüglich zu schmiegen pflegen, hat eine lichtgrüne Farbe, es tritt entweder in ausserordentlich kleinen säulenförmigen Kryställchen mit pyramidaler Zuspit- zung auf, oder in grösseren Aggregaten ohne deutliche Kry- stallbegrenzung, welche eine hervortretende Spaltbarkeit auf- weisen. Schräg zu dieser erfolgt die Auslöschung unter gekreuzten Nicols. Querschnitte dieses Minerals lassen sich nur selten in dem der Schichtung des Gesteins parallel gelegten Dünnschliffe wahrnehmen, hie und da gelingt es sechsseitige Durchschnitte aufzufinden, welche je zwei stumpfe Winkel von 124° aufweisen, weshalb vorliegendes Mineral mit Sicher- heit als ein hornblendeartiges, vermuthlich als Aktino- lith zu deuten ist. Die neben ihm in geringer Zahl auftretenden gelblichen, dichroitischen, meist rundlichen Körperchen schlies- sen .sich in ihrem optischen Verhalten und Auftreten eng dem Titanit an. — Schon in gewöhnlichem Lichte erweist sich der farblose Grund, in den sie eingebettet sind, als ein Mineral- aggregat, dessen einzelne Bestandtheile haüfig durch Eisenoxyd- hydrathaütchen getrennt verden. Es gelingt jedoch nirgends, Krystallkonturen darin zu erkennen. Hin und wieder lässt sich nur eine feine Liniirung wahrnehmen, welcher unter ge- kreuzten Nicols ein Wechsel heller und dunkler Streifen ent- der mit spricht, der mit Bestimmtheit auf Plagioklas hinweist. Eine sichere Deutung der übrigen, lebhaft polarisir enden Be- standtheile konnte nicht herbeigeführt werden. Die rothbraunen und licht-schmutziggrünen Gesteine, welche auf Grund ihrer häufigen Wechsellagerung miteinander als Gruppe II zusammengefasst wurden , zeigen petrogra- phisch grössere Verschiedenheiten als sich nach ihrer engen geologischen Verknüpfung erwarten lässt. Die rothbraunen Gesteine der Gruppe II a erweckten die Vermuthung, als ob ein wesentlicher Gemengtheil rother Granat sei. Das Mikroskop lehrt, dass die auffällige Färbung derselben von überaus häufigen Eisenglanz herrührt. Der- selbe zeigt gewöhnlich keinerlei regelmässige Konturen, wenn auch die häufige Wiederkehr ein- und desselben Winkels un- läugbar ist. Im allgemeinen scheint er dünne Schüppchen oder Häute zu bilden, welche zwischen die übrigen Gemeng- theile eingeklemmt sind, ohne irgendwelche Neigung zum Nyt Magazin f. Naturv. XXV. I. - Albrecht Penck. 66 Parallelismus zu entwickeln, denn seine Erscheinungsweise ist in verschieden gelegten Schliffen dieselbe. Nicht selten findet er sich als Körperchen von ganz minimalen Dimensionen den anderen Bestandtheilen des Gesteines eingelagert, woraus er- hellt, dass er gleich jenen diesem ursprünglich angehört. Er löst sich bereits in kalter Salzsäure, die Lösung zeigt eine lebhafte Eisenreaktion, dies sowie seine optischen Eigenschaften machen seine Deutung als Eisenglanz sicher. Neben ihm findet sich ein zurücktretender Menge stark pleochroitischer Biotit, welcher häufig in unregelmässigen Lappen auftritt und gewöhn- lich voller Mineraleinschlüsse ist, sowie Schwefelkies, in dessen Nähe er gewönlich fehlt. In Schicht II a" hebt sich ausser den genannten Mine- ralien aus der farblosen Grundmasse durch seine hervortre- tende basische Spaltbarkeit noch Muscovit hervor. In vielen Fällen drängt sich zwischen seine einzelnen Lamellen eine körnige Substanz, wodurch dieselben auseinander getrennt werden und schliesslich in ein filziges Gewebe übergehen, wel- ches bei schwacher Vergrösserung eine grünliche Färbung aufweist. Ähnliche Partien finden sich in grosser Häufigkeit in Schicht II a/, doch konnten sie hier nie in Verbindung mit Muscovit wahrgenommen werden, sondern nur mit einem farb- losen Minerale von zuweilen rechteckigen Durchschnitten weshalb sie wol als ein Verwitterungsprodukt desselben an- gesehen werden müssen, um so mehr als sie stets eine regel- mässige Begrenzung aufweisen. Daneben findet sich, auch auf die erwähnte Schicht beschränkt, Graphit in völlig impellu- ciden, sechsseitigen Täfelchen ohne Metallglanz, die sich erst bei 900-facher Vergrösserung genau erkennen lassen. Der farblose, lebhaft polarisirende Grund, in welchem die beschriebenen Mineralien eingebettet sind, gleicht dem von Schicht I, und es lässt sich auch hier mit Bestimmtheit nur Plagioklas in ihm erkennen. Bemerkens werth ist, dass der- selbe häufig kleine gelbliche meist rundlich begrenzte Mineral- körperchen umschliesst, die in grösseren Individuen nicht- nachweisbar sind. Diese haben in ihrer Erscheinungsweise eine nicht unbeträchtliche Ähnlichkeit mit den Cordi er i ten, welche Bosenbusch *) aus den Hornfelsen von Barr-Andlau *) Abh. zur. geol. Spez-Karte v. Elsass-Lothringen. BdL I. Heft II. H. Rosenbusch: Die Steiger Schiefer. Seite 220. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 67 beschrieben hat, um so mehr, als sie hie und da auch die für das genannte Mineral so charakteristischen Mikrolitheninter- positionen aufweisen. Ihre Winzigkeit gestattet jedoch nicht, ihre optischen Eigenschaften mit Bestimmtheit zu erkennen, da sie in der Kegel ganz in die Grundmasse eingebettet sind, wesbalb ihre Deutung noch einigermassen zweifelhaft ist. Man hat es hier also mit Hornfelsen zu thun, die auf Grund ihrer petrographischen Beschaffenheit als Eisenglanz- schiefer bezeichnet werden können. Solche Gesteine treten bekanntlich hier und da in der Urgneissf ormation auf, in Kontaktzonen waren sie bisher nicht bekannt, vielmehr konnte Kosenbusch das niederste Umwandlungsprodukt der Steiger schiefer um den Granit von Barr-Andlau im Eisass, die Zone der Frucht- und Knotenschiefer dadurch char akter isir en, dass er sagte: »der Eisenglanz des normalen Gesteines wind ganz oder theilweise zu Magnetit reducirt«*), wenn auch in dem höchsten Stadium der Umwandlung jener Schiefer, in den Hornfelsen, das genannte Mineral auch immer noch ange- troffen wurde**). Abgesehen selbst von dem bedeutenden Ge- halte an Eisenglanz unterscheiden sich vorliegende Hornfelse von denen von Barr-Andlau dadurch, dass sie unbedingt Pla- gioklas und möglicherweise, als Bestandtheil der farblosen Grundmasse, auch Orthoklas führen, wodurch sie den gneiss- artigen Gesteinen ungleich näher gerückt werden als jene. Mit diesem Eisenglanzschiefer wechsellagernd finden sich die grünen Hornfelse II b, II b', II b". Als wesentlichen Gemengtheil besitzen dieselben Aktinolith, welcher im Dünn- schliffe entweder in Form kleiner Säulchen mit pyramidaler Zuschärfung und sechsseitigem Querschnitte erscheint, oder in grösseren Partien, die sich durch ihre prismatische, unter einem Winkel von 124° ungefähr sich schneidende Spaltbarkeit auszeichnen. Doch sind die Querschnitte gut nur in senkrecht zur Schichtung gelegten Schliffen zu erkennen, und fehlen in den andern fast völlig. In zurücktretender Menge kommt daneben Titanit und Schwefelkies vor. Dies alles ist in eine farblose Grundmasse eingebettet, deren mineralogische Zu- sammensetzung gleich der von Schicht I ohne weiteres nicht *) A. a. 0. Seite 182. **) A. a 0. Seite 217. 68 Albrecht Penck. erkannt werden kann. Mit Bestimmtheit ist auch hier nur Plagioklas nachweisbar. Dies Gestein kann petrographisch gleich dem von Schicht I als ein Akt in olith schiefer bezeichnet werden, und es ist nicht ausgeschlossen, dass letzteres nur eine etwas verwitterte Modifikation des erst er en darstellt. In geologischer Beziehung hat man es hier mit Kalkhornfelsen in dem Sinne Los- sens*) zu thun, während obige Eisenglanzschiefer zu den Schieferhornfelsen gehören. Die auffälligen petrographi- sch en Verschiedenheiten beider erklären sich leicht dadurch, asds sie die Umwandlungsprodukte verschiedener Gesteine sind, von Thonschiefern und kalkreichen Mergelschiefern, wel- che, wie dies so häufig in Etage III vorkommt, von vorn- herein miteinander wechsellagerten. Das porzellanähnliche Gestein der Schicht IV lässt unter dem Mikroskope als wesentlichen Bestandtheil auch ein horn- blendeartiges Mineral, Aktinolith erkennen, welches ganz in der Weise wie in Schicht I und II b auftritt; es ist hier jedoch völlig farblos und hebt sich aus der farblosen Grund- masse nur durch sein bedeutendes Lichtbrechungsvermögen hervor. Diese letztere, ein lebhaft pol arisir end es Mine- ralaggregat, ist stellenweise völlig durchsichtig, stellen- weise dagegen durch einen schwarzen Staub getrübt, welcher, wie sich bei scharfer Vergrösserung wahrnehmen lässt, aus länglichen nicht näher deutbaren Partikeln, vermuthlich Luft- blasen, besteht, welche schaarweise untereinander parallel gela- gert sind. Hier und da liegen zwei solche Systeme paralleler Partikel schräg übereinander, zwei übereinandergelagerten In- dividuen der Grundmasse entsprechend, deren Natur auch hier nicht mit Bestimmtheit ermittelt werden kann. In derselben fehlen auch hier lebhaft pleochroitische Titanitkörner nicht. Indem nun bald der Aktinolith, bald die Grundmasse in gewissen Zonen vorherrscht, gewinnt das Gestein schon unter dem Mikroskope eine Art Bänderung, welche der Schichtung parallel läuft und im Handstücke sich durch einen leicht ange- deuteten Wechsel der Färbung kundgibt. Einige dieser Bände- rung entsprechende Trümer scheinen aus Quarz zu bestehen. Dies Gestein schneidet scharf gegen das der Schicht III *) Ueber den Spilosit und Desmosit Zinckens. A. a. 0. Seite 732. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 69 ab, der Unterschied zwischen beiden ist jedoch nur ein sehr unbeträchtlicher, indem das letztere nur noch S ch wef elkies und Biotit führt, welche ihm seine bräunliche Färbung ver- leihen. Die Täfelchen des letzterwähnten Minerales liegen auf den Schichtungsflächen. Ein senkrecht dazu gefertigter Schliff zeigt daher kleine Lamellen, welche insgesammt bei einer Drehung des Analysators ihre Farbe verändern. Die auch hier im Handstücke wahrnehmbare Bänderung des Ge- steines, die demselben ein bandjaspisänliches Aussehen verleiht, rührt davon her, dass bald Biotit, bald Aktinolith lagenweise vorherrschen. Schicht Y ist ein schmutzig graugrüner Kalkstein. Der- selbe wird wesentlich durch die Führung blutrothen Granats charakterisirt. Dieses Mineral findet sich jedoch nicht in einzelnen Kry stallindividuen, sondern in Streifen und Bändern von kaum Centimeter-Stärke, welche genau der Schichtung parallel gelagert sind. Das Mikroskop weist daneben kleine grünliche sehr lebhaft polarisirende Körnchen nach, welche wol zum Aktinolith gerechnet werden können und jedenfalls eine kokkolit hähnliche Varietät des Hornblendetypus darstellen. Ganz accessorisch findet sich auch Biotit Dass der Kalkstein stark krystallinisch ist, bedarf wol keiner wei- teren Auseinandersetzung. Schicht VI endlich zeigt unter dem Mikroskope wieder das lichtgrüne bis farblose Hornblendemineral, was die be- sprochenen Gesteine bislang auszeichnete und das als Aktino- lith gedeutet wurde. Daneben findet sich Titanit und Schwefel- kies. Der farblose Grund, in welchem dies alles eingebettet ist hat eine unverkennbare Aehnlichkeit mit dem von Schicht III und II. Das ihn zusammensetzende Mineral zeigt eine deutlich wahrnehmbare Spaltbarkeit, zu welcher die Auslö- schung unter gekreuzten Nicols schief erfolgt. Hier und da durchsetzen Sprünge, oft treppenförmig verlaufend, dies Mi- neral senkrecht zu seinen Spaltungsdurchgängen, denen parallel zahlreiche langgedehnteFlüssigkeitseinschlüsse eingelagert sind. Man könnte geneigt sein, dasselbe daraufhin als ein augiti- sches, als Malakolith zu deuten, dessen von Rosenbusch*) *) Mikrosk. Physiographie d. petr. wicht. Mineralien. Stuttgart 1873. Seite 298. 70 Albrecht Penck. gegebene Beschreibung vortrefflich auf den vorliegenden Körper passt. Somit hätte man es hier mit einem krystallinen Gemenge eines amphibolitischen und augitischen Minerales zu thun. Ganz besonders bemerkens werth ist nun, dass in dieser völlig krystallinen Schicht, deren Zusammensetzung so weit von der aller fossilftihrenden Sedimentgesteine abweicht, dass in in dieser, im unmittelbar en Liegenden eines krystallinisch- körnigen Kalksteines mit fast Centimeter mächtigen Granatbän- dern, sich deutlich erhaltene Fossilreste finden. Es gelang, mehrere Trilobitenbruchstücke zu entdecken, deren genaue Be- stimmungleider nicht möglich war. Es muss dies überzeugen, dass die völlige Metamorphose eines Gesteines, eine durchgreifende Umlagerung seiner Massentheilchen vor sich gehen kann, ohne dass dabei die feinsten Strukturunterschiede verloren gehen, ohne dass die Formen von Fossilresten beeinflusst werden**). Das Schichtensystem, dessen petrographische Zusammen- setzung in obigen Zeilen zu beschreiben versucht ist, fällt mit einem Winkel von 21° gegen SSE, also deutlich von den Thon- schiefern der Etage III ab, welche besonders bei Bagstevold aufgeschlossen sind. Es sind dies die nämlichen Thonschiefer, welche, wie Herr Brøgger*) gezeigt hat, Graptolithen und Chiastolith zugleich führen. Es verdient, darauf aufmerksam gemacht zu werden, dass das erwähnte Mineral nicht gleich- mässig durch das Gestein vertheilt ist, sondern in gewissen Schichten besonders häufig, in andern seltener auftritt. Somit wechsellagern an Chiastolith reiche und arme Lagen miteinander ab, welche der Schichtung des Gesteines auf das genaueste entsprechen. Es steht dies völlig im Einklänge mit den oben angeführten Beobachtungen; es zeigt sich wieder, dass Schicht für Schicht in einer ihr eigenthümlichen Weise metamorpho- sirt wurde**). Während aber in den beschriebenen Hornfelsen die neugebildeten Mineralien im allgemeinen mit ihrer Längs- axe parallel der Schichtung gelagert sind, zeigt sich hier, was Herr Brøgger bereits betonte, dass die Chiastolithnadeln schräg zur Schichtungsfläche stehen. Es gelang leider nicht, von diesen Schiefer ein Präparat anzufertigen, das eine mikroskopische Untersuchung ihrer *) Zeitschrift d. Deutsch, geol. G-esellsch. 1876. Seite 69. **) Vergl hierüber auch die ausführlichen Mittheilungen Kjerulfs in »Om Strati - fikationens Spor, Chr. Univers. Festskrift ved Upsala Univ. Jubilaeum 1877. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 71 Substanz gestattet hätte. Die auftretenden Chiastolithen zeigen dieselben mikroskopischen Eigentümlichkeiten wie die in den Chiastolithschiefern der Pyrenäen, welche Zirkel aus- führlichst beschrieben hat*). Der Granit, welcher das Profil von Gunildrud gegen SSE begrenzt, führt grosse Schollen und kleinere Fragmente silu- rischer Straten. Die ersteren, welche in allen möglichen Dichtungen zu einander stehen, weisen im allgemeinen diesel- ben Kontakterscheinungen auf, wie die Schichten im Profile. So hat eine metamorphosirte Cämentknolle dieselben Eigen- tümlichkeiten wie Schicht II b, sie zeigt Aktinolithnädelchen nebst Titanitkörnern auf wasserhellem, Plagioklas führendem Grunde, während die umgebenden Massen, also metamorpho- sirte Schiefer, mit Schicht II a übereinstimmen. Mehrfach lässt sich beobachten, dass kleinere Fragmente im Granite in einzelne Bruchstücke entsprechend ihrer Schich- tung zerteilt sind, dass sie gleichsam in ihre einzelnen Schichten aufgelöst sind, welche dann mehr oder minder weit voneinander verschoben sind. Es liefert dies unter anderm den sicheren Beweis, dass die Eruption des Granites erst nach Verfestigung der silurischen Schichten erfolgte, dass man es hier mit einer wahren Kontaktmetamorphose zu thun hat, nicht nur mit blossen Kontakterscheinungen , auf welche Lossens oben wiedergegebene Definition der Kontaktmetamor- phose hinführt. Dergleichen kleinere Fragmente sind gewöhnlich weit stärker metamorphosirt, als die grossen Schollen und als die an den Granit angrenzenden Schichten. Sie erscheinen mikro- krvstallinisch, ihre, wenn auch meist nur undeutlich hervor- tretende Schichtung gibt ihnen einen gewissen gneissartigen Habitus und man könnte wol geneigt sein, sie als Cornubianite zu bezeichnen. Ein solches Fragment gibt unter dem Mikro- skope zunächst dunkelgrüne, stengelige Hornblende und brau- nen Biotit zu erkennen, welche sich beide durch ihren leb- haften Pleochroismus auszeichnen. Beide liegen auf wasser- hellem Grunde, welcher lebhaft polarisirt. Mit Bestimmtheit gelingt es nur, Plagioklase zu erkennen, welche verhältnis- *) Beiträge zur geol. Kenntniss der Pyrenäen. Zeitschrift der Deutsch, geolog. Gesellschaft 1867. Seite 185. 72 Albrecht Penck. massig selten in polysynthetisch verzwillingten Krystallstöcken anfteten. Die übrigen Bestandtheile dieses Fragmentes können möglicherweise Quarz und Feldspath vielleicht selbst ein farb- loses, augitisches Mineral sein, doch gelingt es nicht, positive Gründe dafür durch die mikroskopische Untersuchung allein zu gewinnen, denn es zeigt der wasserhelle Grund zwar seine Zusammenzetzung aus einem Aggregate einzelner Individuen, diese zeigen jedoch keine Kry stallbegrenz ung, sondern nur völlig unregelmässige Konturen, zudem fehlen alle charakteri- stischen Interpositionen. Hie und da darin vorkommende kleine gebliche bis grünliche, rundliche Körner oder langge- dehnte Nadeln dürften wol zur Hornblende gehören, die zierlichen rostfarbenen bis rothbraunen , schön sechsseitig begrenzten Täfelchen dagegen zum Biotit. Schöne Kontaktprodukte sind seit langem aus der Gegend von Drammen bekannt. In neuerer Zeit gab Gerhard vom Rath Mittheilungen über die Zusammensetzung eines am Kon- nerudstollen unmittelbar an der Granitgrenze gefundenen gneiss- artigen Gesteines*), und Herr Brøgger**) beschrieb Yesuvian- kry stalle, welche sich in den durch Auswitterung von Ko- rallen entstandenen Hohlräumen eines Kalksteines angesie- delt hatten. Dieser letztere findet sich in einer Reihe von Steinbrüchen ungefähr 150 m vom Granit entfernt am Wege von Drammen nach dem erwähnten Konnerudstollen aufgeschlossen. Dieselben entblössen zuunterst einen wahren Vesuvianf eis, welcher durch Aufnahme von Kalknestern allmählich in den von Brøgger , beschriebenen Yesuvian führenden Kalkstein übergehen. Der Yesuvianfels erscheint im Grossen und Ganzen völlig dicht, häufig jedoch kommen drusenähnliche Krystallpartien vor. Hie und da findet sich, eingesprengt in ihm, besonders in den dichten Yarietäten, ein fettglänzendes, röthliches Mine- ral, stellenweise auch Quarz in kleinen Drusenräumen. Unter dem Mikroskope erscheint der Yesuvian in gelblichgrünen, meist etwas getrübten Partien von unregelmässigerBegrenzung, welche eine oft intermittirende Streifung besitzen. Seltener findet er sich die Drusenräume umsäumend in Krystallen und diese *) Neues Jahrbuch für Min. u. G-eol. 1869. 424. 425. **) A. a. 0. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silnrbeckens. 73 weisen die nämlichen merkwürdigen Polarisationserscheinungen auf, welche Wiehmann*) von Granatkry stallen beschrieb. Es polarisirt nämlich ein Krystall nicht einheitlich, son- dern die unter den verschiedenen Pyramidenflächen liegen den Schichten weisen verschiedene Polarisationsfarben auf, selbst in Lagen, wo sie ihrer optischen Orientirung gemäss dunkel sein sollten. Dergleichen Individuen, die stets einen deutlichen schaligen Bau besitzen, zeigen überdies zonare Po- larisation als Folge ihrer lamellaren Beschaffenheit. Inmit- ten der ersterwähnten Vesuvianpartien tritt häufig ein farb- loses Mineral in mosaikartigen Aggregaten auf; dasselbe be- sitzt eine deutliche Spaltbarkeit, zu welcher es schräg aus- löscht. In seltenen Fällen zeigt es zwei unter einem nahezu rechten Winkel sich kreuzende Sprünge. Demnach dürfte es als ein Augit aufzufassen sein, vermuthlich als Malakolith; es gleicht dem in Schicht VI. von Gunildrud auftretenden vollkommen, und führt gleich diesem nicht sel- ten langgedehnte Flüssigkeitseinschlüsse, welche parallel den Spaltungs-durchgängen eingelagert sind. Das Tonsenaas ist wol einer der lehrreichsten Punkte der Kontaktzone in der nächsten Umgebung Kristianias. Ein Profil Kjerulfs im Veiviser ved geologiske Excursioner (Univers. Program 1865) zeigt die Lagerungsverhältnisse der hier auf- tretenden silurischen Straten, die demselben beigefügte Karte deren geologische Stellung. Das ganze Gebiet zwischen dem Tonsenaas einerseits und dem Throndhjemsvei andrerseits ist von zahlreichen Granit- gängen durchschwärmt, die zu verfolgen die Waldbedeckung der Gegend hindert. Der neue Weg, welcher von Borrebäcke nach den Steinbrüchen des Tonsenaases führt, hat mehrere der- selben blossgelegt, andere konnten auf Run dhöckern im Walde wahrgenommen werden. Die Gangmasse besteht aus einem feinkörnigen, fast glimmer- und hornblendefreien oder por- phyrischen Granit, welcher im Handstücke oft nicht von ech- ten Felsitporphyren unterschieden werden kann. Unter dem Mikroskope offenbart er aber seine Zugehörigkeit zum Granite durch seine völlig krystalline Zusammensetzung, durch seinen völligen Mangel an Glaseinschlüssen. *) Über doppelbrechende Granaten. Poggendorfs Annalen 1875. Seite 282. 74 Albrecht Penck. Häufig finden sich in diesen Grängen Fragmente des meta- morphosirten Nebengesteines, also von lichtgrünen oder bräun- lichen Kalkhornfelsen. Die meisten derselben sind mit einem dunkeln Saume umgeben. Unter dem Mikroskope ergibt sich, dass sie eine ganz ähnliche Zusammensetzung haben, wie die Kalkhornfelse von Gunildrud, denen sie makroskopisch gleichen. Sie bestehen aus lichtgrünlichem Aktinolith, zu dem sich, ihnen eine braune Färbung ertheilend, Biotitschüppchen gesellen, daneben findet sich gelblicher Titanit und dies alles ist in einen farblosen Grund eingebettet, dessen Zusammensetzung auch hier nicht mit Bestimmtheit ermittelt werden konnte. Ihre Grenze gegen den umgebenden Granit ist keineswegs scharf. Einerseits verflösst sich ihre Grundmasse ganz allmäh- lich mit den Feldspäthen des Granites, und anderseits ragen die Aktinolith-Nädelchen in diesen hinein. An andern Stellen dagegen haben sich in ihnen nahe der Grenze, augenschein- lich auf Kosten des Aktinolithes , zahlreiche dunkelgrüne Hornblende- und Biotitindividuen angesiedelt, wie solche sonst nur im Granite vorzukommen pflegen, und diese sind es, welche den dunkeln Saum um sie herum erzeugen. Ausser Kalkhornfelsen, welche im Handstücke eine un- verkennbare Ähnlichkeit mit denen von Gunildrud haben, fin- den sich in dem oben umgränzten Gebiete vorzüglich Marmor- lager. An einer Keihe von Stellen ist deren Oberfläche ver- wittert, und es zeigt sich hier, dass der Kalkspath von bis 2mm. langen weissen bis lichtgrauen, undurchsichtigen Kry- stallnädelchen völlig durchspickt ist, die oberflächlich bloss- gelegt sind. Im Dünnschliffe zeigen dieselben achteckige Querschnitte, während ihre Längschnitte nach ihren Enden hin keine regelmässige Begrenzung aufweisen und somit als zwei parallele Linien erscheinen. Ihr optisches Verhalten deutet auf das quadratische System. In der Flamme des Bunsen Brenner zeigen sie eine deutliche Natriumreaktion. Demzufolge dürfe es gerechtfertigt sein, sie als Dipyr zu deuten, welches Mineral bekanntlich unter ähnlichen Um- ständen in den Pyrenäen vorkommt, meines Wissens aber noch nicht in Norwegen bekannt geworden ist. Dipyr aus dem Val d’Arté, der mir zur Vergleichung vorlag, stimmt mit dem vom Tonsenaas völlig in seiner Erscheinungsweise tiberein. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 75 Die in Tlionschiefern auftretenden Dipyre sind wie beson- ders Zirkel und Rosenbusch darthaten, reich an eingelagerten fremden Partikeln, während die in den Kalken von Pouzac auftretenden sich frei von Einschlüssen erweisen. Die vorlie- genden sind dagegen völlig erfüllt von Kalkspathkörnern, so dass es nicht gelingt, sie durch Behandeln mit Salzsaüre aus dem Marmor herauszulösen ; sie erinnern lebhaft in dieser Beziehung an den krystallisirten Sandstein von Fontainebleau, der die Formen des Kalkspatlies aufweist, wiewol er nur zu einem Drittel aus demselben besteht. Hier war die krystal- lisatorische Kraft des Dipyres so stark, dass dieser den um- grenzenden Kalkstein völlig überwuchern und in seine Kry- stalle einschliessen konnte. Kleine gelbe im Marmor ausserdem noch auftretende Mineralkörner dürften dem Aktinolith, bezüglich einer kör- nigen Varietät dieses Minerales zuzurechnen sein. Die Art und Weise des Auftretens der Dipyrkalksteine kann den Gedanken nicht aufkommen lassen, als wären sie vielleicht die mindest veränderten Kontaktprodukte, während die Hornfelse die am meisten alterirten, vielleicht »silificirte« Kalksteine wären , denn sie wechsellagern mit Hornfelsen deutlichst. An einigen Stellen fand sich als ihr Liegendes ein weisses porzellanartiges Gestein. Unter dem Mikroskope zeigt dasselbe eine höchst merkwürdige Zusammensetzung. Bei Anwendung schwächerer Vergrösserungen erkennt man nämlich nur farblose unregelmæssig gestaltete Partien, welche auf einem milchweissen Grunde liegen. Bei 900- fâcher Ver- grösserung löst sich derselbe in ein Haufwerk äusserst mini- maler Krystallkörner vor gelbgrüner Farbe auf, welche auf Grund ihrer Konturen und Durchschnitte als Aktinolith e anzusehen sind. Die farblosen Partien dagegen lassen dann theilweise wenigstens eine deutliche Streifung erkennen, schräg zu derselben löschen sie unter gekreuzten Nicols aus. Ferner weisen sie langgedehnte Hohlräume parallel der erwähnten Streifung auf. Sie schliessen sich nach alledem eng an jenes Mineral an, welches in einigen Hornfelsen von Gunildrud eine grosse Rolle spielt und auch im Vesuvianfels von Dram- men auftritt, und das als ein Augit, als Malakolith zu deuten versucht wurde. Andere farblose Partien dagegen sind von Schnüren von Flüssigkeitseinschlüssen mit oft lebhaft 76 Albrecht Penck. beweglicher Libelle durchzogen, eine zeigte auch die für Pla- gioklase charakteristische Z willingsstreifung. Beigefügte an Ort und Stelle flüchtig aufgenommene Kar- tenskizze möge die Auftreten der Dipyrkalke am Tonsenaase näher verdeutlichen. Alle die untersuchten Kalkhornfelse stimmen darin überein, dass sie nur undeutlich geschichtet sind, dass ihre Schichtung höchstens durch eine gewisse Bänderung hervortritt. Ferner sind sie sammt und sonders völlig kry stalline Gemenge, ihre Gemengtheile jedoch schwanken und sind abhängig von dem ursprnüglichen Gesteinscharakter. Im wesentlichen sind es Mineralien der Hornblende- und Augitfamilie, welche sie zu- sammensetzten , vor allem lichtgrüner Aktinolith und ein farbloser Augit. Feldspathe konnten mit Bestimmtheit nur selten in ihnen wahrgenommen werden, es ist aber nicht aus- geschlossen, dass sie sich in grösserem Maasse an ihrem Aufbau betheiligen, als nachweisbar war. Jedenfalls ist an- zunehmen, dass der farblose Grund, welchen die meisten erkennen lassen, ein Mineralgemenge ist. In seiner »Mikroskopischen Beschaffenheit der Mineralien und Gesteine« konnte Zirkel folgende Schlüsse über die Ent- stehung des Granites aussprechen. (Seite 319): Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania- Silnrbeckens. 77 1) Die Granite sind gebildet bei Gegenwart von Flüssig- keiten oder von Gasen, welche sieb zu Flüssigkeiten verdichtet haben. 2) Die Festwerdung der Granite muss mit Rücksicht auf die Natur der Flüssigkeitseinschlüsse unter hohem Druck vor sich gegangen sein. 3) Direkte mikroskopische Zeugnisse für die Erstarrung aus einem Schmelzfluss, ähnlich demjenigen, in welchem sich viele Quarzporphyre, die Trachyte und Basalte einst befunden haben, werden in der Regel vermisst. Es sind in diesen Sätzen die hervorragenden Abweichun- gen betont, welche -die Granite vor den jüngeren Eruptivge- steinen in rein petrographischer Beziehung aufweisen, und es ist ja auch sonst bekannt, wie sehr sie von diesen in ihrem geologischen Auftreten verschieden sind. Vor allem werden sie aber gegenüber denselben durch die mit ihnen vorbundenen Kontakterscheinungen charakterisirt. Dass diese den Bren- nungs- und Frittungserscheinungen moderner Laven an die Seite zu stellen seien, ist wol eine gänzlich aufgegebene An- schauung. Man hat vielmehr zu erkennen gemeint, dass sie im wesentlichen Gegensätze zu denselben dadurch ständen, dass in ihnen eine Zufuhr von gesteinsbildendem Ma- teriale nachweisbar sei, dass sie unter wesentlicher Mitwir- kung eines granitischen Saftes enstanden seien. Exacte chemische Untersuchungen von Kontaktzonen haben nun bisher nur zu dem Ergebnis geführt, dass solches nicht ohne weiteres nachweisbar sei. Die Arbeit von Carius über die Kontakterscheinungen von Lengefeld in Sachsen*) und die trefflichen Studien von Rosenbusch über die von Barr- Andlau im Eisass ergaben, dass das metamorphosirte Gestein im allgemeinen den chemischen Bestand des unveränderten aufweise, also keine Zufuhr von Material erkennen lasse, son- dern sogar eine gewisse substantielle Verminderung erfahren habe. Der letzterwähnte Forscher spricht aus**): »Die metamorphischen Vorgänge von Schiefern im Kon- takte mit Graniten bestehen lediglich aus einer molekularen Umlagerung der ursprünglichen Schiefersubstanz, bei welcher *) Annal. Chem. Pharm. 1855. Seite 58 ff. **) Die Steiger Schiefer. Seite 264. 78 Albrecht Penck. diese nur einen Theil ihres Gehaltes an Wasser und an kohliger Materie verloren.« Ähnlich hat sich Kjerulf*) mehrfach über die Kontakter- scheinungen von Kristiania ausgesprochen. Er weist bestimmt darauf hin, dass die metamorphosirten kalkhaltigen Schiefer keine Zufuhr von Kieselsäure aufweisen, sondern nur einen Verlust an Kohlensäure. Nur ganze Reihen chemischer Analysen, wie sie die ge- nannten Gelehrten zur Verfügung hatten, können solche Fol- gerungen gestatten. Aber auch die vorstehenden petrogra- phischen Untersuchungen scheinen auf ähnliche Schlüsse mit Bestimmtheit hinzuführen. Während die kalkhaltigen Thon- schiefer des Kristiania-Silurbeckens ihre dunkle Färbung im wesentlichen beigemengter kohliger Substanz verdanken, fehlt diese fast völlig in den untersuchten Kontaktprodukten, und es gelang nur in einem spärliche Spuren derselben in Form von Graphit wieder zu erkennen. Vorgenommene Reaktionen ergaben ferner, dass die Kalkhornfelse völlig frei von Kohlen- säure sind. Andrerseits aber kann auf eine Zufuhr von Kiesel- säure nicht geschlossen werden. Wol könnten gneissähnliche Kontaktprodukte, solange ihre chemische Zusammensetzung nicht bekannt ist, zu einem solchen Schlüsse Veranlassung geben, aber es muss im Auge behalten werden, dass sich solche Silicate , welche nachweisbar einen plagioklastischen Feldspath führen, in inniger Verbindung mit Kalklagern linden, dass diese mit Kalkhornfelsen wechsellagern. Würde nun eine Zufuhr von Kieselsäure angenommen so würde uner- klärlich bleiben, warum diese Kalksteinbänke nicht auch völ- lig »verkieselt« werden, während dies mit den hangenden und liegenden Schichten geschah. Ausserdem hat Kjerulf mit Recht darauf hingewiesen, dass nur die unreinen Kalksteine im Kontakte mit Granit zu den Minerallagerstätten wurden, während die reinen in Marmor übergingen. Somit ergibt die petrographische Untersuchung in Verbindung mit geologischen Studien an Ort und Stelle, dass die metamorphosirten silurischen Straten den unveränderten gegenüber durch den Verlust an *) Z. B. im. : Veiviser ved geologiske Exc. i Christiani a-omegn. Univers. Progr. 1865. Seite 42. Stenriget og fjeldlären. Christiania 1878. Seite 267. Om Stratifikationens Spor, Chr. Universitets Festskrift ved Up- sala Univ. Juhilænm 1877. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 79 Kohlensäure und kohliger Substanz ausgezeichnet werden, dass andrerseits die Annahme einer Zufuhr von Kieselsäure keine Stütze durch sie erhält. Man hat in den Kontaktprodukten der Granite mehrfach die Erzeugnisse einer förmlichen Umschmelzung zu erkennen geglaubt. Die Erscheinungen rings der Granite von Kristia- nia lassen nicht im mindesten daran denken, vielmehr zeigt sich, dass jedes Gestein in einer ihm eigenthümlichen Weise metamorphosirt worden ist, und es finden sich verschiedene Kontaktprodrodukte in ausgesprochenster Wechsellagerung mit- einander; ohne das mindeste Ineinanderfliessen erkennen zu las- sen zeigt sich eine deutliche Bänderung derselben. Endlich aber kommen in völlig umgewandelten Gesteinen deutlich er- haltene Fossilreste vor, wie Trilobiten in den Hornfelsen des Ekernsees. Das Auftreten von Silikaten in Kalksteinen end- lich kann auch nicht die Annahme einer Umschmelzung dieser letzteren, wie eine solche z. B. v. Bichthofen für die der Umgegend Predazzos aussprach, irgendwie stützen, denn Lem- berg*) zeigte, dass einerseits der Kalkspath einen viel höheren Schmelzpunkt haben müsse als die in ihm vorkommenden Silikate und sprach begründete Zweifel gegen die Deutung der Experi- mente aus, nach welchen die Schmelzbarkeit des Kalkspathes überhaupt als bewiesen angesehen werden kann. Nur der schmale dunkele Saum, welcher die Fragmente in dem Gra- nitgange des Tonsenaases umgibt, kann auf eine hier statt- gehabte Schmelzung deuten, die also nur von geringer Aus- dehnung gewesen sein kann. Ich kann in voller Übereinstimmung mit Kjerulf und Bosenbusch die Vorgänge der Kontaktmetamorphose um Gra- nitmassive nur als molekulare Umlagerungen der ur- sprünglichen Massenbestandtheile ansehen, wo bei es zur Bildung eines krystallinen Mineralgemenges kam; dabei ging kohlige Substanz verloren und Kohlensäure in dem Maasse, als sie durch Kieselsäure verdrängt wurde und als die Basen, an die sie gebunden war, als solche allein existiren können. Somit erklärt sich einerseits, dass sich an völlig krystallinen Ge- steinen keine Kontaktmetamorphose wahrnehmen lässt, wie z. *) Über die Contacterscheiniingen bei Predazzo. Zetschrift d. Deutsch, geol. Gresellsch. 1872. 241. 80 Albrecht Penck. B. um den Granitstock von Geyer in Sachsen, wo Herrn. Credner*) neuerdings betonte, keine Kontaktzone im Gneisse und Glimmerschiefer ausgeprägt ist. Ferner erklärt sich, dass in ummittelbarer Berührung mit Graniten Kalksteine Vorkommen können, welche völlig silikatfrei sind, während Dolomite stel- lenweise, da Magnesia als Base an Wasser gebunden in der Natur existiren kann, in Predazzit umgewandelt wurden, wie bei Predazzo. Wenn es nun nach diesem gestattet sein sollte, ein Ana- logon der Kontakterscheinungen um granitische Massive zu suchen, so könnte dabei unter Naturprodukten nur an Aus- würflinge mancher recenter Vulkane gedacht werden. Es sei hier nur an die berühmten Kalksteine der Somma, an die Bomben der Umgegend des Laacher Sees erinnert. Unter künstlichen Produkten dagegen könnte an die gedacht werden, welche durch anhaltendes Glühen glasiger Substanzen erzeugt werten, z B. an das Réaumur sehe Glas und an die Erzeug- nisse einer Wechselwirkung von Druck und hoher Temperatur, wobei molekulare Umlagerungen vor sich gehen, ohne dass die äussere Form verändert wird. Reyer**) hat neuerdings darauf hingewiesen, dass dergleichen Processe durch die Gegen- wart eines liquiden Körpers, durch Wasser z. B. wesentlich beschleunigt und gefördert werden, und wenn auch seiner Argumentation nicht immer volle Beweiskraft zuzusprechen ist, so ist seine Annahme doch durchaus nicht ohne weiteres von der Hand zu weisen. Danach könnte man die Erschei- nungen der Kontaktmetamorphose als bedingt ansehen durch die Zusammen Wirkung von Hitze, hohem Druck und F euchtigkeit — alles Umstände, auf deren Vorhandensein bei Erstarrung des Granites Zirkel aus rein petrographischen Gründen schloss. Zu berücksichtigen bleibt freilich, dass Rosenbusch in den Hornfelsen der Steiger Schiefer eine Abnahme des Wasserge- haltes constatiren konnte; freilich nahm er in denselben im- mer noch einen solchen wahr, der den des Granites übertrifft, weshalb daraus kein Einwand gegen die oben dargelegten *) Zeitschrift der Deutschen geologischen Gesellschaft 1878. 538. Sitzungs- berichte der naturforschenden Gesellschaft zu Leipzig. Y. 1878. 25. Kjer- ulf spricht auch aus, dass bereits völlig umgewandelte Gesteine keine Kon- takterscheinungen aufweisen* Om Stratifikationens Spor. 6. **) Über die Fysik der Eruptionen. Wien 1877. Kart ove« Högberget. L . Meinich.,1878. , i / JGlorncftr. Sar/: skiftr off lavtciftr med csi/trzni/r.r, Oréakerkafkstcn op haVcs/a/h\ Geologisk Kart tn Et-} i», is! *»» «"»" BÉ®'1»« **" ISM [ |j Et /og 2 Himondtal- | ] Strvbei C rrmU '. sa cm s%£%Zen L.BehrHiÜi. Inst. I N D H O L D. 25de Binds Iste Hefte. I. Dislokationslinien ved Skrim af O. E. Corneliussen, med træsnit og 1 farvetrykt planche . . 1. II. Dagbog fra en reise i Trysil 1878 af L. Meinich, med træsnit og 1 farvetrykt planche 12. III. Botanisk reise på Hardangervidden 1877 af N. Wille . . 27. IV. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania- Silurbeckens, von A. Penck in Leipzig; med træsnit 62. Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne ndkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli- ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids- skriftets Kommissionær P. T. Mailings Boghandel. Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. 187 9. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 81 Folgerungen entsteht. Immerhin dürfte aber die Annahme, dass die Durchfeuchtung des metamorphosirten Gesteines vom Granite aus erfolgte, von der Hand zu weisen sein, vielmehr dürften die Kontakterscheinungen gerade in dem Zusammen- treffen zweier durchfeuchteten Gesteine ihre Ursache haben. Es möge zum Schlüsse gestattet sein, auf die grosse Wich- tigkeit des Umstandes hinzuweisen, dass sich innerhalb eines Gesteines, ohne dass dies in den flüssigen Zustand überzuge- hen braucht, grosse Krystalle ansiedeln können, wie solche von Granat, Dipvr oder Yesuvian in Kalksteinen, solche von Chiastolith in Graptolithenschiefern, denn man hat gerade aus dem Vorkommen grösserer Krystalle in krystallinem Schiefer geschlossen, dass diese letzteren ursprüngliche Gebilde sein sollten, weil man sich sträubte anzunehmen, dass sich ein zollgrosser Krystall in der widerstandfähigen übrigen Ge- steinsmasse hätte Platz verschaffen und allmählich wachsen können u. s. w. Die Natur widerlegt solche Anschauungen auf das bestimmteste. Was der Kontaktzone von Kristiania gegenüber den neuerdings untersuchten Kontakterscheinungen im Harze und in den Vogesen eine ausserordentliche Bedeutung gewährt, ist der Umstand, dass hier als Endprodukt der Metamorphose ein gneissartiges Gestein auftritt. Während Bosenbusch in seinem Werke über Barr-Andlau, woselbst er die im Felde gewonnenen geologischen Beobachtungen mit scharfsinnigen mikroskopischen Studien und einer Beihe analytischen Mate- riales vereint, auf Seite 253 als eine durchgreifende Eigen- thümlichkeit bezeichnete, dass der Feldspath den eigentlichen Kontaktmetamorphosen im engeren Sinne durchaus fehle, muss hier das Gegentheil betont werden. Altere Forscher haben schon längst auf das Auftreten dieses Minerales in Kontakt- zonen aufmerksam gemacht, und das Mikroskop brauchte nicht erst der Petrographie nutzbar gemacht zu werden, um es auch in der von Kristiania nachzuweisen; ein Zweifel an älteren Angaben ist wol häufig genug geboten, solange sie nicht durch Beweise gestütz werden, wie sie durch die neueren Unter- suchungsmethoden geliefert werden können, aber es dürfte doch wol nieht gestattet sein, sie einfach mit Stillschweigen zu übergehen. Die durch Kontaktmetamorphose aus silurischen Straten Nyt Magazin f. Xaturv. XXV. II. 6 82 Albrecht Penck. entstandenen gneis sar tigen Gresteine geben unter dem Mi- kroskope durchaus keine Momente zu erkennen, welche Schlüs- sen auf ihre klastische Enstehungsweise Berechtigung erthei- len könnten, denn sie machen, wie mehrfach erwähnt, einen völlig krystallinen Eindruck, und ihre Gemengtheile sind ge- nau ebenso gruppirt, wie die echter krystallinischer Schiefer. So erweitert sich die Parallele, welche zwischen Kontaktpro- dukten und den letzteren bisher gezogen werden konnte. Bo- senbusch lehrte bei Barr-Andlau eine Beihe von Fleck- Frucht-, und Knotenschiefern kennen, welche nachweislich umgeänderte Steiger Schiefer sind, die geologische Untersuchung von Sach- sen wies nach, dass Gesteine, deren volle Übereinstimmung mit den namhaft gemachten von Barr-Andlau Bosenbusch betonte, Glieder der Glimmerschieferformation am Nordrande des sächsischen Granulitgebietes seien; Pohlig lehrte bei Biesa in Sachsen Andalusitschiefer als Glieder der Thonschieferformation kennen, während dies Gestein sonst nur in Kontaktzonen vorkommt; die Übereinstimmung der krystal- linen Kalksteine aus der Gneissformation mit den umgewan- delten Kalklagern in der Nähe von Granitstöchen ist endlich längst bekannt. Es dürfte wol jetzt nicht mehr gestattet sein zu schlies- sen, so wie es früher oft gethan ist, dass Gesteine, welche die gleiche Zusammensetzung aufweisen, unbedingt in gleicher Weise entstanden sein müssen, denn die geologische Erfah- rung hat oft genug die Unrichtigkeit dieses Satzes erwiesen. Somit beweist das Auftreten von Gesteinen in Kontakt- zonen , die mit krystallinen Schiefern eine unverkennbare Ähnlichkeit haben, durchaus dass diese letzteren auch Produkte einer Metamorphose sind. Sie zeugen nur davon, dass die Bildung krystalliner Gesteine auf diesem Wege möglich ist, und es steht der Annahme sicher nichts entgegen, dass wo die nämlichen Umstände herrschen, welche um gra- nitische Massen vorhanden waren, also Hitze, hoher Druck und Feuchtigkeit, krystalline Gesteine aus klastischen ent- stehen können. Der archäische District von Strehla hei Riesa in Sachsen. Zeitschrift d. Deutsch, geol. Geselsch. 1877. 545 ff. Indleveret til Magazinet 24de Mai 1879. Fra den norske Nordhavsexpedition*) af D. C. Danielssen og J. Koren. Echinodermer. Til den af Dr. Théel opstillede Familie Elpididæ have vi. i en foregaaende Afhandling henført Slægten Irpa, som for- skjellig fra Théels Elpidia. I det Følgende skulle vi beskrive en Holothuride, der adskiller sig saa væsentlig fra begge, at der nødvendigvis maa dannes en ny Slægt for den, imedens den naturligen maa indlemmes i nævnte Familie. Kolga**) hyalina, n. g., n. sp- (Tab. 1. Fig. 1, 2.) De ydre Karakterer. Dyret varierer noget i Størrelse; men de største Exempla- rer, vi have havt til vore Undersøgelser, ere 50 mm. lange, 15 — 20 mm. høie og 12 — 15 mm. brede. Kroppen er udpræ- get bilateral. Paa Legemets forreste, tvers afskaarne Ende sees den mod Bugfladen vendende Mundskive, paa hvis Midte findes den runde Mundaabning, Fig. 2 a, og hvis Band er for- synet med 10 næsten retraktile Tentakler, Fig. 2 b. Disse ere i udstrakt Tilstand 4 mm. lange, ere paa deres yderste *) Fortsættelse. Se »Nyt Magazin for Naturvidenskaberne«, 22de Binds 3 Hefte, Pag. 45 og 24de Binds 3 Hefte, Pag. 229. **) En af Havgudindens Døttre i den nordiske Mythologi. 6* 84 D. C. Danielssen og J. Koren. Ende (Bladet) femlappede. — Enhver Lap har 3 Flige, hvoraf den midterste er den længste. og tykkeste, Fig. 3. Bugen er næsten plan; kun naar Dyret er meget udspændt af Vædske, bliver den lidt convex. Ryggen er stærkt hvælvet, og heni- mod den forreste Ende, omtrent 4 mm. fra Tentakelranden, findes en paatvers gaaende kraveformig Fremstaaenhed, paa hvis buedannede Rand sees 6 cylindriske, konisk tilspidsede Papiller, af hvilke de 2 midterste ere de tykkeste og længste, omtrent 1,5 mm. lange, de to yderste ere temmelig smaa; men samtlige ere paa deres Spidser hvidglindsende, Fig. 1, a. Disse Papiller (Rygfødder) forkortes og forlænges uden egentlig at kunne trækkes ind i Legemet, og naar de ere saavidt sam- mentrukne, at kun Spidserne sees, da kunne de ganske skju- les, idet Dyret drager en Hudfold (Grunden af Kraven) over dem ligesom en Kappe. Foran Kraven bliver Legemet sma- lere og mere rundt og danner en Slags Hals, idet den forreste Ende af Kroppen er noget bredere, saa at Mundskiven faar Udseende af et Hoved, der al tid bøier sig mod Bugfladen, Fig. 2. Noget foran Kraven, som oftest skjult af denne, sees to meget smaa Aabninger, skilte fra hinanden ved en liden Fold, af hvilke den for Generations-Organets Udførselskanal er lidt fremspringende, imedens den anden, der fører ind til Stenka- nalen, er i Niveau med Huden. Paa Rygsidens hagerste Del findes den store, runde Kloakaabning, Fig. 1, b. Paa begge Sider af Kroppen, just der hvor Bug og Ryg støde sammen, sees en Række tykke, lange, koniske Fødder, der fortsættes omkring Dyrets hagerste afrundede Ende, Fig. 1, c, Fig. 2 c, c. I Regelen er der 5 paa hver Side, og 6 omkring Enden, ialt 16; men paa et Antal af 40 Exemplarer talte vi 18 Fød- der paa ét, og 14 paa to. Fødderne ere paa Siderandene stil- lede lige overfor hverandre, og det første Fodpar tager i Al- mindelighed sit Udspring lidt bagenfor Kraven, — dog varierer dette noget; thi hos enkelte staa første Fodpar ganske i Li- nie med Kraven, imedens de hos andre staa temmelig fjernet fra den, Fig. 1, 2. En lignende Variation finder ogsaa Sted med Hensyn til Afstanden imellem Fødderne indbyrdes, saa- ledes nemlig, at der stundom kan være et stort Rum mellem første og anden Fod, og hos enkelte andre staa disse Fødder tættere sammen. De kunne ikke ganske indtrækkes, og naar deres Spids indkrængedes, fremkom en Grube. Ved Roden Den norske Nordhavsexpedition. 85 af hver Fod iagttages paa Bngfladen, igjennem den temmelig klare Hud, en aflang Fodampnlle Fig. 2, d, der ligger fæstet til den indre Hudflade, og fra hvis indre Ende ndgaa to Mu- skelbaand, der strække sig ken til den midterste Længdemu- skel, Fig. 2, e. Legemets Overbade er ved 5 Længdemnskler delt i 5 Felter, 2 tilhørende Biviet, 3 Triviet. Disse Læng- demuskler have temmelig tykke Bande; men ere meget tynde paa Midten, saa at den derunder liggende Nervetraad skinner igjennem og giver sig tilkjende som en skarp Linie, der lige- som deler Muskelen i to Dele, Fig. 2. Huden. Huden er meget gj ennemsigtig, tynd, glat, blød, slimet og kontraktil. Cuticula er overordentlig tynd, vandklar, struk- turlos og tæt bunden til det underliggende Epithel eller Sub- euticularlag, hvoraf den er et Produkt, Fig. 4, a. Epithelei bestaar af et Lag temmelig lange Cylinderceller, som ere bre- dere ved Grunden, der er fæstet til Corium, og smalere mod Cuticula, Fig. 4, b. Dels imellem disse Celler, dels ved deres Grund findes i større og mindre Mængde isolerede, store, kug- lerunde eller pæredannede Legemer, der ere 0,026 mm. brede bestaa af en tyk, gj ennemsigtig Membran, have en stor Kjerne med Kjernelegeme, og et kornet seigt Xndhold, der holder sammen i en Klump efter at være presset ud af Legemet Fig. 4, d, d. De runde Legemer have et halvmaaneformig Indsnit paa den Side, der vender ud mod Cuticula, Fig. 28 o, og i dette Indsnit formene vi at have bemærket en runt Aabning, der stundom var udfyldt af det seige Indhold, Fig 4, c, c. De aflange pæreformige Legemer have en TJdløbe Udførselsgang), der gaar op imellem Epithelcellerne og ka forfølges lige ud til Cuticula, Fig. 4, d, d. Disse Legeme findes saagodtsom overalt i Huden; men i størst Mængde er. de dog paa Mundskiven rundt om Tentakelgrunden, hvor de ligge Side om Side. Yi anse dem for encellede Kjertler, de afsondre Slim og høre Epithellaget til, ihvorvel vi fandt en kelte hist og her i det Epithelet tilgrændsende Bindevæv Omendskjønt disse Organer ere, saavidt os bekjendt, ene staaende hos de hidtil undersøgte Holothurider, kunne vi dog ikke betvivle, at deres Funktion er at forsyne Huden med den Slim, hvoraf der findes en saa stor Mængde paa Legemets 86 D. C. Danielssen og J. Koren. Overbade. Dr. Teuscher* **)) har i Huden hos Holothuria tu- bulosa fremstillet aflange Celler imellem Epithelcellerne, hvilke han antager for at være Slimkj ertler ; ogsaa vi have seet disse; men have ikke fundet, at de i nogen væsentlig Grad adskille sig fra det Epithel, hvor imellem de findes. Ogsaa Semper*) har paavist aflange Celler i Bindevævet, som han kalder Slimceller; disse findes jævnligen i Binde vævslagene hos Slægterne Trochostoma, Irpa og Kolga; men vi kunne ikke antage dem for Kjertler, da de, som vi tidligere have antydet, ere Binde vævslegemer, der formentlig tjene til at opretliolde Bindevævet. Umiddelbart til Epithelet, meninden- for dette, støder Bindevævslaget, der er temmelig bredt, hya- lint og forsynet med en Mængde Bindevævslegemer, Fig. 4, e, e, der paa enkelte Steder ligge tæt ved hinanden; de have en forskjellig Form, snart ere de ovale med en eller to Ud- løbere, snart næsten runde, og snart have de et kornet Ind- hold, og svare da ganske til Sempers Slimceller. Det er ganske merkeligt, at Bindevævslaget er gj ennemgaaende hya- lint, meget kjærnerigt, uden at være fibrillært, hvilket ikke er almindeligt for Holothuridernes Hud, der jo altid har et tykkere eÜer tyndere Lag fibrillært Bindevæv. Til den ind- vendige Flade af Bindevævet er Muskellaget fæstet. Det dannes af Tver- og Længdemuskler. Tvermusklerne, Fig. 5, a, a, ere temmelig smale, men sammenbundne ved et hyalint, kalkfrit Bindevæv til en sammenhængende Hud. De gaa fra den ene Længdemuskel til den anden, stundom gaa de heni- mod Midten af Længdemuskelen, hvor de da ophøre, aldrig gaa de over Radialnerven eller Radialkarret. De kunne føl- gelig ikke faa Benævnelsen Ringmuskler, da de ikke gaa fort- løbende rundt Legemet; men kunne langt bedre benævnes Tvermuskler, da de udfylde 5 Felter, der fremkomme ved Længdemusklernes Anordning. Enhver saadan Tvermuskel bestaar af en Mængde Muskelfibrilier, sammenbundne med Bindevæv. Længdemusklerne ere 5, Fig. 5, b. Enhver Muskel har en Bredde af 1,4 mm., er fæstet til Huden ved en Mængde *) Jenaische Zeitschrift, 10 Band, pag. 558. Jena 1876. **) Reisen im Archipel der Philippinen 2 Theil 1 Band, pag. 165. Leipzig 1868. Den norske Nordhavsexpedition. 87 temmelig stærke Bindevævstraade, og indtager Dyrets hele Længde. De aftage noget i Bredde, saavel mod den forreste som hagerste Ende. Fortil fæste de sig paa Mundskivens y der ste Band, just ved Grunden af en Tentakel, sende Fibre hen til den indre Del af Mundskiven lige til Mun dr anden . Der, hvor Længdemusklerne fæste sig paa Skiveranden, frem- kommer, idet Fibrene vige fra hverandre, et spidsvinklet Bum, der opfyldes af Badialnerven og Karret. Bagti] fæstede sig paa Kloaken rundt om dennes Aabning. Længdemusklernes Fibriller ere forgrenede og anastomosere med hverandre. Hele Muskellaget er beklædt af et flimrende Peritoneum, der for- uden Epithelet bestaar af et tyndt gj ennemsigtigt Bindevæv, hvori sees enkelte Muskelfibre. I det tidligere beskrevne hyaline Bindevæv findes leiret Kalklegemer af forskjellig Størrelse og Form og i forskjellig Mængde. Disse Kalklegemer ligge noget under Epithellaget og rage ikke op i dette. De fremtræde under 3 Former, nemlig som Spikier, som Bosetter og som Net. Spiklerne fin- des overalt; men i størst Mængde paa Byggen. De vise sig fornemmelig i to Størrelser, hvorfor vi ville benævne dem de smaa og de store Spikier. De smaa ere mere eller mindre krumbøiede, kun enkeltvis ganske lige, have en Knude paa Midten, imedens Enderne ere tildels afstumpede og finttakkede, Fig. 6, a. De ligne meget de Spikier, som findes i Irpa’s Hud, kun ere de meget mindre, 0,024 mm. lange og 0,002 mm. tykke. Disse smaa Spikier ligge dels spredte enkeltvis, saasom paa Bugfladen, dels ere de sammenpakkede i Höbe, Fig. 4, f. 6, b. 7, dels indtage de et eller flere Lag. Det er især paa Bygfladen, at de ere tilstede i store Masser. De store Spikier ere snart lige, snart ere de mere eller mindre krumbøiede og besatte med stærke Takker, Fig. 8; ikke saa sjeldent forgrene de sig, og da ere Grenene takkede, Fig. 9. De have en noget forskjellig Størrelse, i Almindelighed ind- tage de en Længde af 0,357 mm. og en Tykkelse af 0,008 mm. Saavel de store, som smaa Spikier, findes i størst Mængde paa Byggen, i Fødderne, Fig. 10, i Tentaklerne og Bygpa- pillerne, imedens de ere temmelig sparsomme paa Bugen. I Mnndskivens Hud findes, foruden de smaa Spikier, der her ere vinklede og tæt besatte med Takker, Fig. 11, dels roset- formige Kalklegemer, som bestaa af et Conglomerat af lan- 88 D. C. Danielssen og J. Koren. cetdannede Kalkpapiller, Fig. 12, dels af Kalknet med for- grenede Udløbere, Fig. 13. Imellem disse Kalklegemer iagt- tages ogsaa et brunrødt Pigment, der dels er leiret i uregel- mæssige Höbe, dels indesluttet i egne Celler. I Fødderne ligge Spiklerne pakkede paatvers over hverandre og omgive ganske Foden, Fig. 10; det samme er Tilfældet med Tentak- lerne og Bygpapillerne. F ordøielsesor ganerne. Mundaabningen (Atriet) er stærkt muskuløs, og her dan- ner Spiserørets Bingmuskler en stærk Sphincter. Svælget er rundt, 4 mm. langt, strækker sig omtr. 2 mm. bagenforVand kärringen, Paa dets forreste Del og fra dets ydre Flade, der har et gulagtigt Udseende, løber en Mængde fine Muskel- traade, dels hen til Kalkringen, dels til Mundskiven. Svæl- get er en Fortsættelse af den ydre Hud, og har derfor væ- sentligen den samme anatomiske Bygning, som denne. Men ikke alene Svælget, hele Tarmkanalen har de samme Hudlag, og afvige kun forsaavidt, som de optræde med større eller mindre Styrke paa de forskjellige Steder. Svælgets ydre Flade har et Peritonealovertræk, der flimrer; indenfor dette iagttages et smalt hyalint Bindevævslag, hvortil Muskellaget er bundet. Dette bestaar af Bing- og Længdemuskler, hvilke ere saaledes ordnede, at det faar et temmelig regelmæssigt gittret Udseende med. Masker, der gaa paalangs. TilMuskel- hudens indre Flade fæster sig et bredt, hyalint, kjærnerigt Bindevævslag , hvorfra udgaa tætstaaende , og paa langs gaaende listeformige Fremspring. Umiddelbart indenfor dette Bindevævslag og bundet dertil, iagttages et Epithellag med en tyk Cuticula. De listeformige Fremspring med Epithel- beklædningen dannede stærke paalangs gaaende Folder, som findes paa Spiserørets indre Flade. Epithelet bestaar af et Lag langstrakte Cylinderceller, der slutte tæt til hverandre ved Grunden, hvor de ere fæstede til Bindevævet. Disse Cylinderceller have en bred Basis og lobe noget til- spidsede henimod Cuticula. Enkelte af dem ere bredere og større end de andre og kunne svare til de Celler, Dr. Teu- scher har anseet for Kjertler hos Holothuria tubulosa. Hvor Spiserøret gaar over i Mavesækken er en næsten umærkelig Indsnøring. Maven er lidt kolbeformig, Fig. 14, a, omtrent Den norske Nordhavsexpedition. 89 2,5 mm. lang, bredere fortil, smalere bagtil, hvor den gaar over i Tarmen. Den bar en intens rødviolet Farve, er meget muskuløs, og synes i denne Henseende at overgaa Svælget. Dens indre Flade er foldet, men det er især paa den ventrale Del, at Folderne ere betydelig fremragende, og ber er Epithei- laget ogsaa tykkere, irnedens Cuticula er smalere, end Tilfæl- det er i Svælget. Epitbelet bestaar ber af lignende Celler, som de, der ere beskrevne for Oesophagus, kun ere de især paa Yentrallladen noget længere, og bave en smuk rød Farve, der hidrører fra deres pigmenterte Indhold. Om disse pig- menterte Celler, fornemmelig de store, fungere som Kjertler, skulle vi lade staa derhen, usandsynligt er det dog ikke; thi de ere jo noget forskjellige fra de øvrige Epitbelceller. Idet Maven gaar over i Tarmen, er der en liden Indsnøring af denne, Fig. 14, b, som strax derpaa udvider sig og bliver temmelig tyk. Tarmen bar, som sædvanligt bos Holothuri- derne, tre Bøininger. Den første, nedadstigende Del, Fig. 14, c, ligger imellem begge Byggens Længdemuskler, og gaar bag til Kloaken, derpaa slynger Tarmen sig til Venstre, gaar for- til og ligger nu i venstre Mellemrum paa Tri viet, indtil den naar Maven, Fig. 14, d, hvor den bøier sig over til høire Side, og løber saa bagtil i høire Trivium for at munde ud i Kloa- ken, Fig. 14, e. Tarmens Vægge ere tyndere end Mavens, kun henimod Kloaken antage de en tykkere Karakter, idet Muskelbuden bar en rigere Muskulatur. Bindevævet er det samme hyaline, som tidligere omtalt, og paa Tarmens indre Ventralflade iagttages temmelig tætstaaende Længdefolder, der rage noget ind i Lumenet og ere egentlig Fortsættelser af Mavens Længdefolder, Den udvendige Flade bar som sæd- vanligt et flimrende Peritonealovertræk. Tarmkanalen er langs Bugfladen bunden til denne ved Mesenteriet, der be- staar væsentlig af Bindevævstraade, hvori enkelte Muskel- flbre findes; men foruden dette Mesenterium er der ogsaa nogle meget lange muskuløse Traade, bvoraf enkelte kunne indtage næsten Dyrets hele Længde, idet de udspringe fra Byggens forreste Dele og fæste sig paa Tarmens hagerste Ende. Fra Bugfladen gaar ogsaa nogle enkelte kortere Bindevævstraade ben til Tarmen. Hvor denne gaar over i Kloaken, danne Bingmusklerne en Sphincter. Kloaken er oval langstrakt, Fig. 14, f, fra 8 — 10 mm, lang, og har paa den forreste Del 90 D. C. Danielssen og J. Koren. ved Siden af Tarmindgangen en tragtformig Forlængelse, der kan være indtil 5 mm. lang, Fig. 14, g. Kloaken er bunden til Kropsvæggen af en stor Mængde muskuløse Traade, Fig. 14, b; og dens vide Aabning er forsynet med en stærk Sphincter, der faar sine Muskler fra Hudens Tvermuskler. Kloaken dannes af de samme Lag som Tarmkanalen, kun ere saavel Muskulaturen, som det hyaline Bindevæv meget stærkere repræsenteret. Dette sidste danner paa den indre Flade, hvortil Epithelet støder, fremspringende Længdelister, der bi- drage til at forme de store Længdefolder, som findes paa Kloakens indre Flade. Imellem Længdefolderne sees mindre Folder, der gaa paatvers, hvorved et rudet Udseende frem- kommer. Disse Tverfolder synes at være afhængige af Muskelvirksomheden i Kloaken, da de ere temmelig uregel- mæssige. I vor Beskrivelse over Trochostoma Thomsoni gjorde vi opmærksom paa, at der i Tarmvæggene fandtes af og til en indkapslet Nematode, og at det fuldt udviklede Dyr hyppig var at træffe i Tarmindholdet. Noget lignende finder ogsaa Sted hos Kolga hyalina. I Tarmindholdet hos denne sees enkelte fuldt udviklede Individer af en Nematode, der er for- skjellig fra den hos Trochostoma Thomsoni. Men foruden disse enkelte udviklede Dyr, findes der overalt i Kroppens Hud indkapslede Individer, der ligge spiralförmig indesluttede i en tynd Membran. Disse saaledes indkapslede Orrne ere dog saa spredte i den ydre Hud, at de ingen synderlig For- styrrelse synes at frembringe der. Men ganske anderledes forholder det sig med Tarmen; her optræde de i større Mængde, ja hos enkelte Individer var der i Størstedelen af den første Slynge, lige fra Maven og henimod første Bøining, en saa overordentlig Masse af disse indkapslede Nematoder, at Tar- mens Muskelhud var saagodtsom ganske ødelagt. Tarmen var nemlig her særdeles meget udvidet, og dens Vægge vare yderst tynde og gjennemsigtige, næsten som et Flor. Den let- teste Berørelse foraarsagede, at Tarmen løsnede fra Maven, og det kun ingen Tvivl være underkastet, at her var en pa- thologisk Tilstand indtraadt, der visselig ender med Individets Ødelæggelse. Ogsaa i Kloakens Yægge fandtes hos enkelte Exemplarer en Mængde indkapslede Nematoder, uden at vi Den norske Nordhavsexpedition. 91 kunde opdage andre Destruktioner, end at der, hvor Nemato- den laa indspunden, var en Smule Muskelatrophi. Det indre Skelet. Kalkringen er temmelig rudimentær, ligner vistnok me- get Kalkringen hos Elpidia og Irpa; men er baade langt smekkrere og ikke saa inderlig sammenbunden, som hos disse. Den dannes af 5 Stykker, Fig. 15, der nærmest maa svare til Kadialstykkerne hos andre Holothurider. Ethvert Stykke, der er omtr. 1,5 mm. langt, har et næsten firkantet Midtparti, Fig. 16, a, som er 0,068 mm. bredt og ikke fuldt saa heit Dette Midtparti er ligesom delt i to Dele, en forreste, der er smalest, og en hagerste. Fra den forreste Del udgaa 6 Stave, hvoraf de to hæve sig skraa fortil og opad imod Spiserøret, og ende svagt kølleformigt, Fig. 16, b, b; de øvrige 4, der hver deler sig et Stykke ovenfor Udspringet i to Grene, Fig. 16, c, c, hæver sig bagtil og opad, og synes at følge Tenta- kelkarrene. Fra Midtpartiets hagerste Del udgaa paa hver Side 4 lange Stave, Fig. 16, d, d, d, d, der ligesom straale ud til Siderne, og hvoraf den længste løber noget paaskraa henimod Enden af den tilsvarende Stav paa det nærmest til- grændsende Kalkstykke, Fig. 15, a, a. Enderne af disse Stave ere bladformige, og forsynede med Indsnit og Huller. De hei nævnte Kalkstave fra Midtpartiets hagerste Del, ere smalere ved deres Udspring; paa Midten ere de 0,013 mm. tykke og Enderne ere indtil 0,040 mm. brede. De saaledes^heskrevne 5 Kalkstykker ere yderst fine, og kunne vanskeligen opdages med det blotte Øie. Naar de ere i Situs, danne de en fem- kantet King, idet de hagerste, fornemmelig de længste Stave, raa saa langt til hverandre, at Kingen derved afsluttes. Kalkstavene ligge ikke paa hinanden, saaledes som Tilfældet er hos Elpidia og Irpa; men deres Ender ere bundne sam men med Bindevæv, ligesom hele Kalkringen ligger fæstet i den Bindevævshud, der danner Svælgsinus. Kalkringen lig- ger en god Del foran Vandkarringen; og Midtpartiet af et- hvert af dens Stykker findes just der, hvor de 5 Hovedstam- mer dele sig for at afgive Grene til Tentaklerne, Fig. 17, a, a. Paa Kalkringens Stave fæster sig dels Muskelbaand, dels Bindevævstraade, der udgaa fra Svælget og fra Mundskiven, 92 D. C. Daniel ssen og J. Koren. Til nogen synderlig Støtte for Noget kan visselig ikke Kalk- ringen tjene, da den er saa yderst fint bygget. V an dk arsystemet. Ringkanalen er dækket af den Bindevævsmenbran, der danner Svælgsinus. Denne Membran, der er temmelig tyk, er fastvoxet til den bagerste Del af Ringkanalens indvendige Flade, og fortsætter sit Løb fortil, hvor den udbreder sig tragtformig over Tentakelkarrene for at fæste sig paa Mund- skiven, Fig. 14, f. Den maa ganske separeres bort for at Vandkarringen med dens Kar kan komme tilsyne, hvilket har sine særdeles store Vanskeligheder. Vandkarringen er rund og omslutter Spiserøret, hvortil den er nøie bunden ved Bin- devæv, Fig. 17, b. Dens nøie Forbindelse med Svælget gjør, at Svælgsinus er ganske afsluttet og korrespondere]’ ikke med Kropshulkeden. Vandkarringen er omtrent 2 mm bred, maaske noget bredere, naar den er udspændt, og fra dens forreste Del udgaa 5 Hovedstammer, Fig 17, c, c, der ere brede ved Udspringet, men smalnes snart af, indtil de omtrent 1 mm. fra Ringen, hvor de dele sig, indtage 1 mm. Tykkelse, Fig. 17, d. Dette er dog noget forskj elligt, saale- des ere de to Sidekar noget tykkere. Af de 5 Kar tilhøre 2 Biviet og 3 Triviet. De to Rygkar dele sig hver i 2 Grene, der gaa til hver sin Tentakel. Af Bugkarrene deler det midterste sig i to Grene, Fig. 17, d, der gaa til hver sin Tentakel, Amedens de to Sidegrene dele sig hver i 3 Grene, Fig. 17, e, e, af hvilke den ene danner Længdekarret og de to øvrige gaa til hver sin Tentakel. Der er altsaa 10 Ten- takelkar og 2 Længdekar. Længdekarret gaar foran Midt- partiet af Kalkringens enkelte Stykker henimod Mundskiven, løber saa hen til Længdemuskelens Insertionspunkt , hvor det i Muskelens gaffelformige Deling gaar bagtii, dækket af Muskelen, liggende imellem denne og Radialnerven. Naar Længdekarret er kommet hen til den første Fod, afgiver den en Gren til denne, der ender blindt. Ved Fodens Grund lig- ger en afiang Ampulle, der er bredere ved Udspringet, sma- lere indad og er fæstet til Hudens indre Flade, dels ved Bin- devæv, dels ved Muskelbaand, Fig. 2, d, 5, b Ampullens indvendige Væg ligger i umiddelbar Berørelse med Huder;, imedens den, der vender mod Kropshulheden (altsaa den indre) Den norske Nordhavsexpedition. 93 er beklædt af Peritoneum. Den er dannet af et hyalint Binde- vævslag og af en Muskelkiid, som bestaar af stærke Ping- og Længdemuskler. Hvor Ampullen er fæstet til Huden, ser det ud som om den var nedsænket i denne, men saa er ikke Tilfældet Hudens Tvermuskler ere vegne fra hverandre for at give Pl ads for Ampullen, og derved bliver Glrændsen, som dannes af de lige- dan fra hverandre drevne Tvermuskler, noget ophøiet. Det er jo et ganske særegent Forhold, men staar dog ikke ganske isoleret; thi hos Elpidia træffer man paa noget lignende. Enhver Fod er forsynet med en saadan Ampulle, der dog aftager noget i Størrelse paa den bagre Kropsende, hvor de tillige have en mere skraa Stilling, Fig. 2. Vandkarringen, tilligemed de fra den udgaaende Kar, er dannet af de samme Lag, som ere egne for disse Organer hos Holothuriderne i Almindelighed ; men Bindevævet er dog overalt hyalint og rigt paaKjærner. Fød- derne have den samme anatomiske Bygning, som Huden, kun med den Forskjel, at i deres Hulhed ender en Gren af Ba- dialkarret blindt. Kalkspiklerne i Fødderne ere to Slags, de smaaogde store, hvilke tidligere ere beskrevne; de store ere dog tilstede i størst Mængde, ligge baade paatvers og paa- skraa, dog saaledes, at de paatvers liggende ligesom omgive Foden og ere mere sammenpakkede end de skraa, der ligge mere isolerede. Imod Fodspidsen blive Kalkspiklerne mindre og spinklere, og ere her tildels sammenflettede, uden dog at danne noget Net, Fig. 10. Tentaklerne ere i det væsentlige bygget som Fødderne, kun er deres Form meget forskjellig. Skaftet er cylindrisk, glat og sparsomt forsynet med Kalk, og kun hist og her sees en Spikel; paa Bladet, der er meget tykt, er det Fligene og fornemmelig deres Pande, som have en bred Bræm af tætbesatte Spikier. Paa de tre store Lap- per er den midterste Flig næsten ganske indtaget af Spikier. Overalt i Tentakelfligene findes afsat i Bindevævet dels un- der, dels imellem Spikellaget en stor Mængde orangefarvet Pigment, der ligesom i Mundskivens Hud er snart samlet i Höbe, snart indesluttet i spredte Celler. Vandkarringen har som sædvanligt sine to Tilhæng, nemlig den Poliske Blære og Stenkanalen. Den Poliske Blære er meget stor, har en kort, men bred Hals, hvormed den munder ud noget til Siden paa Pingkanalens Bugflade, Fig. 14, e, 17, f. Dens Vægge ere temmelig tykke og have samme anatomisk-histologiske 94 D. C. Danielssen og J. Koren. Bygning, som Bingkanalen, dog synes dens Muskulatur at være stærkere. Stenkanalen, der er temmelig lang, næsten melkehvid, ikke meget tyk, men fast, snor sig korketrækker- formigt langs Udførselsgangen for Kjønsorganet, hvortil den er bundet ved et løst Bindevæv, Fig. 14, i, 18, a. Dens ydre Ende, Fig. 14, k, 18, b, perforerer Huden omtrent paa Midten af Halsen strax foran Kraven, hvor den udmunder paa Hu- dens Overbade med en fin, rund Aabning, der er tæt omgivet af større og mindre Spikier, Fig. 18, c. Dens indre Ende inunder ud som sædvanligt i Bingkanalen paa Bygsiden, dog lienimod dennes Sidedel. Stenkanalen dannes af et tykt, liyalint Bindevævslag, og dens Lumen er beklædt med flere Cellelag, hvoraf det inderste bestaar af lange, flimrende Cy- linderceller. Dette indre Epithel synes næsten ganske at ud- fylde Hulheden. Kalk findes ikke i Stenkanalen. Her har man da en fuldstændig embryonal Tilstand, forsaavidt Sten- kan alen er forbleven aaben, hvorved Yandkarringens Indhold umiddelbart korresponderer med Søvandet. — Under Beskri- velsen af Slægterne Trochostoma og Irpa gjorde vi opmærk- som paa, at Stenkanalen var fastvoxen til Huden, uden at gjennembore den, og at der havde dannet sig en Madrepor- plade paa selve Stenkanalen, indenfor Tilhæftningspunktet, og vi antydede, at denne Ordning mindede om en embryonal Tilstand. Hos Elpidia er Stenkanalen ligeledes fastvoxen til den ydre Hud; men hos den har ingen Madreporplade dan- net sig, hvorved den end mere end de to nævne Slægter nær- mer sig Larvestadiet, som først hos Kolga er fuldkommen vedligeholdt. Ihvorvel den paa Byggen beskrevne Krave med de 6 Papiller ikke staar i nogen direkte Forbindelse med Vandkar- systemet, saa maa de dog nærmest henføres dertil, da de svare til Holothuridernes Bygfødder. Paa den indre Flade af Krops- huden, paa det Sted, der svarer til Kraven, findes et Hul- rum, der er dækket af et Diaphragma, hvori sees 4 aflange Aabninger, to til hver Side, Fig. 14, 1. Diaphragmaet er dannet af et temmelig fast, hyalint Bindevævslag, samt Mu- skelfibre, og har et Overtræk af det flimrende Peritoneum. Aabningerne ere forsynede med cirkulære Muskelfibre, der danne en Slags Sphincter, som bidrager til at de kunne sam- mentrækkes og udvides elter Omstændighederne. Borttager Den norske Nordhavsexpedition. 95 man Diaphragmaet, iagttages en aflang Hulked, der svarer til Kravens Form, og i kvis Bund sees 6 runde Aabninger for de knle Papiller. Saavel Hulrummet, som Hnlkeden i Papillerne ere beklædte med et flimrende Epitkel, der er Fort- sættelse af Peritoneums. Kravens Hulked, ligesom Papiller- nes, staa saaledes i umiddelbar Forbindelse med Kropshulhe- den, og dennes Yædske cirkulerer derfor ind og ud af dem og bidrager til, at de udspændes og sammenfalder. Selve Papil- lernes Struktur er den samme so Faddernes, kun ligge Spiklerne noget mere adskilte fra kverandre, naar undtages de øverste Spidser, kvor de ligge mere compakte. Bl od kar sy st em et. De Blodkar, som strax springe i Øinene, naar Dyret aabnes, er Tarmens Byg- og Bugkar, efter som Sectionen sker fra Byg- eller Bugsiden. Disse Kar udspringe jo kos Holo- tkuriderne i Almindeligked paa Grændsen imellem Mave og Tarm ; men saa er ikke Tilfældet kos Kolga. Her tage de sit Udspring fra et ringformigt Kar, der omgiver Svælget, Fig. 14, m, strax bagenfor Yandkarringen og tildels dækket af denne. Blodkarringen, der er fin som en Traad, afgiver fra dens forreste Band Grene til Svælget og et Par Grene til Yandkarringen; fra dens bagerste Band udgaar en Gren, der bugter sig langs Spiserøret og Maven til Kjønsorganet, paa hvilket den udbreder sig; desforuden udgaar fra denne ba- gerste Band Byg- og Bugkarret. Bygkarret, Fig. 14, n, er i sit Udspring meget tyndt, løber langs Oesophagus og Maven bag til Tarmens Begyndelse, hvor det bliver noget tykkere, og fortsætter nu sit Løb paa Tarmens Bygflade , indtil det naar den nederste Del af den sidste Slynge, hvor det bliver tyndere og taber sig i Kloaken, Fig. 14, o, o. Paa denne Yei afgiver det flere Grene til Mave og Mesenteriet, ligesom Tarmens Yægge blive rigelig forsynede med Tver- grene, der som sædvanligt anastomosere med de tilsvarende Grene fra Bugkarret og danne netformige Udbredninger. Byg- karret er ved Bindevæv fast bundet til Mave- og Tarmvæg- gen. Bugkarret er bredere end Bygkarret, og kar samme Løb, som dette, kun ender det noget længere fortil paa sidste Tarmslynge. Det afgiver ligeledes Grene til Mave og Tarm, og sender fra den ene Tarmslynge over til den anden flere 96 D. C. Danielssen og J. Koren. Grene, hvoraf enkelte anastomosere med hinanden, Fig. 14, p. Det ovenfor beskrevne cirkulære Blodkar, der omgiver Spise- røret, svarer nogenledes til det Kar, Dr. Théel i sin Afhand- ling over Elpidia kalder Centralkar og betragter som Hjerte. Hos Kolga dannes Centralringen af et afsluttet Kar med tykkere, fastere og mere muskuløse Yægge, end samtlige de Kar, der udspringe fra det, saa det tør hænde, at det virker som et Hjerte. Nervesystemet. Nerveringen er som hos alle Holothurider placeret lige bag Mundskiven, hvortil den er fæstet ved Bindevæv, og om- giver Spiserøret. Den er bred, noget bugtet eller knudet og har et gulagtigt Udseende, Fig. 19. Den afgiver mindre Grene til Mundskiven, Svælget og Tentaklerne, Fig. 19, a, a, a, a; men desforuden udgaa 5 store Stammer fra den, nemlig Radialnerverne, Fig. 19, b, b, b, b, b. Af disse tilhøre 3 Triviet og 2 Biviet. Radialnerverne ere bredere ved deres Udspring, der i Kegel en findes ved Siden af en Knude eller Udbugtning, Fig. 19, c; men blive snart smalere, indtil de naa Mundskivens ydre Kand, hvor de tilt age noget i Tyk- kelse, idet de træde dels imellem Længdemuskelen og Huden, dels imellem denne og Længdekarret, for at gaa bag mod En- den af Kroppen. Bredest ere de dog paa Kroppens Midtparti. Imedens de løbe bag Mundskiven, afgive de flere Grene til denne, i hvis Hud disse udbrede sig. De to Radial-Rygner- ver give hver to Grene, en til hver af de to store Blærer, der indeslutte Otolither, hvilke ligge, en paa hver Side af Nerven, netop paa det Sted, hvor Radialmuskelen insererer sig, førend Nerven skjules af denne, Fig. 19, d, e, f. Hvor de to Kygnerver ligge imellem Længdemusklerne og Huden, afgive de en Mængde temmelig tykke Grene ikke alene til Muskellaget, men ogsaa til Huden, hvori de forgrene sig, Fig. 26, anastomosere med hverandre og ende i Epithellagets Cel- ler, Fig. 27. Foruden disse Hud- og Muskelgrene sende de ogsaa dels 1, dels 2 Grene til hver Kygpapille, i hvis Hud de udbrede sig. Den midterste Radialnerve paa Bugfladen løber imellem Længdemuskelen og Huden og afgiver Grene til begge, dog synes Nerveforgreningerne langtfra at være saa rige paa Bugen, som paa Ryggen. De to Side-Radialnerver 97 Ben norske Nordbavsexpedition. løbe, idet de forlade Mundskiven, bagtil imellem Radialkar- ret og Huden. Enbver af dem afgiver, lidt bagenfor Længde- musklernes Insertion, 1 Gren til den første Høreblære, der ligger omtrent midt paa Nervestamm en, Fig. 19, g, g, og fra nu af, og indtil den naar den første Fod, sender den 5 Grene til 5 efter hinanden liggende Høreblærer. Til første Fod af- giver den en temmelig tyk Gren, ligesom til en Høreblære, der ligger ved Foden. I det Hum, som findes imellem 1 og 2 Fod, 2 og 3, 3 og 4, 4 og 5, 5 og 6, er der to Høreblærer, Fig. 5, c, c, i Rummet imellem de øvrige F ødder er der» kun en Blære. Enbver af disse Blærer forsynes med en Nerve- gren, og desforuden er der ved Grunden af bver Fod en Blære, der ligeledes faar sin Nerve fra Radialstammen, Fig. 5, d:, ialt er der altsaa paa bver Side 26 Høreblærer. Ra- dialstammen afgiver fremdeles Grene til Sidepartiets Hud og til Musklerne. De nævnte Høreblærer ere runde, Fig. 20, a, a, noget forskj eilige i Størrelse ; størst ere de to Par, som findes paa Ryggen, omtr. 0,25 mm., og mindst ere de, som findes paa den forreste og bagerste Ende af Kroppen, omtr. 0,06 — 0,08 mm. Paa Midten af denne ere de fra 0,16 — 0,19 mm. De dannes af en temmelig fast, byalin Bindevævsmembran, Fig. 21, a, der stilkformig forlænger sig ben til Nervestam- men, idet den omfatter Nervegrenen, som gaar til Blæren. Den indvendige Flade af Blæren er beklædt med et Epitbel- lag, Fig. 21, b. Imellem dette udbr eder Nerven sig. Enbver Blære indebolder en Mængde, dels aflange, dels runde Oto- litber, fra 20 — 130, Fig. 20, a, 21, c. De runde . ere sammen- satte af concentriske Ringe, Fig. 22, de aflange dannes af Lag, der ligge paa binanden, og bvoraf det yderste er det korteste, Fig. 23, a. Paa den ene Ende af disse Otolitber sees byppigt en liden rundagtig Fremstaaenbed, Fig. 23, b. I bistologisk Henseende er Nervesystemet bos Kolga ikke væsentlig forskjellig fra det bidtil kj endte bos Holotburi- derne. Radialnerven, Fig. 4, b, er indesluttet i et Kar, der er sammenvoxet til Nervens y dre Side, Fig. 4, i, imedens det er aabent paa den indre, Fig. 4, k, og ber sees Karret at være beklædt med et Epitbel. Imellem den ikke sammen* voxede Del (den indre Halvdel) af Karret og Længdemuske- len, eller Længdekarret, er en Bindevævsliste, Fig. 4, 1, som tjener til Beskyttelse under Muskelkontraktionerne. Selve Nyt Magazin f. Naturv. XXV, II. 7 98 D. C. Danielssen og J. Koren. Nervestamm en bestaar af en fin fibrillær Masse, der ligesom dannes af 2 Lag, et lysere, bredere, der er det yderste, Fig. 4, m, og et mørkere, tættere, men lidt smalere, der er det indre og vender mod det aabne Kar, Fig. 4, n. Noget Bin- devævsseptum, der adskiller disse Lag, findes ikke, saaledes som Tilfældet er f. Ex. bos Holothuria tubnlosa efter Teu- schers Angivelse. Feller, egne for Nerven (Nerveceller), kave vi ikke iagttaget. Et Tversnit af Radialnerven fremby der altid et kornet Udseende.* Nerveringen synes ikke at være indesluttet i noget Kar, — er dette Tilfældet, maa Karret være nøie sammenvoxet med selve Nervemassen, der bar den samme Struktur, som Radialnerverne. Kj øns organer ne. Kjønnet er adskilt, ligesom hos Slægterne Elpidia og Irpa. Kjønsorganerne ere ved et meget kort, fast Ligament bundne til det dorsale Mesenterium paa det Sted, hvor Ma- ven gaar over i Tarmen, Fig. 14, q, og danner to Stammer, bvoraf den ene i Regelen er meget kort, Fig. 14, r, og kunde snarere betragtes som en tyk Gren af den anden, der er den egentlige Hovedstamme, som gaar over i Udførselsgangen. Fig. 14, s. Denne er meget lang, bar temmelig tynde Yægge, følger Spiserøret fortil, hvor den ved Yandkarringen lægger sig til Stenkanalen og løber langs med denne op til den in- dre Flade af Ryggens Hud, Fig. 14, t, som den i Fællesskab med Stenkanalen perforerer, Fig. 18, d, og aabner sig paa Ryggens Overflade med en ganske lille Papille, Fig. 18, e. Aabningen er rund og omgiven, ligesom Stenkanalen, med en Krands Spikier, Fig. 18, f. Udførselsgangen for Kjønsorga- nerne er skilt fra Stenkanalen ved et tyndt Lag Bindevæv, Fig. 14, g, men begge ere indesluttede af en Bindevævsbud, Fig. 14, b, h, der sækformig omgiver dem og danner en Si- nus (Kjønssinus). Saavel den korte, som lange Stamme af Kjønsorganerne deler sig i en større eller mindre Mængde lange, dels to, dels tredelte Grene, eller slangeformige Rør, af hvilke de, der tilhøre Hannen, have en gulhvid Farve, ere meget lange og smale, hvorimod Hunnernes ere kortere, for- me sig stundom som aflange Blærer og have' en gulere Farve. Kjønsapparatet er især hos Hannen sa a langt, at det indta - ger næsten Dyrets hele Længde. I histologisk Henseende Den norske Nordhavsexpedition. 99 fremby der det ingen Forskjellighed fra Kjønsorganerne hos de Holothnrider, der have særskilt Kjøn. Dyrets Bevægelser ere temmelig træge; Fødderne ogTen- taklerne strækkes langt ud og Kroppen ligesom sky des frem- ad, idet Legemet snart forlænges, snart forkortes. Under Förkortningen hvælver Kyggen sig overordentlig meget. Ryg- papillerne knnne ligeledes forkortes og forlænges, uden egent- lig at trækkes ind i Legemet; men naar de vare stærk sam- mentrukne, saa man kun Spidserne af dem, og da skjultes de stundom ganske, idet at Kraven svulmede stærk op, og dannede ligesom en Kappe, der dækkede Papillerne. Kolga ernærer sig væsentlig af Diatomeer og Foramini- ferer; den sluger den fine Ler, hvori disse Yæsener leve i overordentlig stor Mængde. Farven: Huden er glasagtig gjennemsigtig, hvidagtig, saa at paa Steder, hvor den ersam- mentrukken, bliver den melkehvid. Tentaklernes 5 lappede Blad, især den af Spikier bebræmmede Del, er intens mørk orangegul. Mundski ven orangegul med en mørkere, næsten brun Bing om Munden. Findested: Station 295, 71°, 59' N. B., 11°, 40' Øst for Gr. Dybde 1110 Favne. Temperatur -f- 1.3 C. Biloculinler. Stat. 303., 75°, 12' N. Br., 3°, 2' 0. f. Gr. Dybde 1200 Favne. Temp. -i- 1, 6 C. Brunt Ler. Slægtskarakter. Legemet bilateralt. Mundskiven, forsynet med 10 Ten- takler, vender mod Bugfladen. Analaabningen paaRygsiden. Paa den forreste Del af Ryggen en fremragende Krave, for- synet med Papiller. Strax foran denne to Aabninger, 1 for Kjønsorganet og 1 for Stenkanalen. Fødder paa begge Sider af Kroppen og omkring dennes bagerste Ende. Kjønnet adskilt. Ingen Tarmappendices (Lunger). Artskarakt er. Legemet 50 mm. langt, 15 — 20 høit og 12 — 15 mm. bredt. Ryggen stærk hvælvet ; paa Kraven 6 paa tvers staaende Pa- piller, hvoraf de to midterste ere de længste. 16 lange, tyk- ke, næsten retraktile Fødder, hvoraf 5 paa hver Side og 6 omkring den bagerste Ende. Kroppens Hud gj ennemsigtig. Tentaklerne 5 lappede, hver Lap 3fliget. ? 100 D. C. Danielssen og J. Koren. Førend vi anstille nogle almindelige Betragtninger over det nu beskrevne Dyr, skulle vi omtale med nogle Ord Dr. H. Théels smukke og i dere Henseender interessante Arbeide over Slægten Elpidia. Vi gjøre dette saa meget desto hel- lere, som vi have havt en god Del Exemplarer af dette Dyr til vor Kaadighed, hvorved vi Skridt for Skridt ikke alene have kunnet følge haus Observationer; men ogsaa i det Væ- sentlige har kunnet constatere deres Bigtighed. Da Dr. Théel ikke har kunnet disponere over ret mange Exemplarer, ere Undersøgelserne i enkelte Dele blevne mindre udtøm- mende, end Tilfældet havde været under gunstigere Omstæn- digheder. Vore Observationer kunne forhaabentlig i nogen Grad raade Bod herpaa. Dr. Théel angiver, at der i Huden hos Elpidia åndes, foruden Spiklerne, smaa og store Hjul; men at de store ere saa sjeldne, at han kun har fundet dem hos et eneste Dyr, og selv hos dette fandt han kun 3 Hjul. Vi have undersøgt mange Exemplarer, men ikke hos et er det lykkedes os at ånde de store Hjul, hvorimod de smaa ere konstante, hvorfor vi ere tilbøielige til at antage, at de store Hjul have været tilfældige og tilhøre ikke Elpidia. Det har engang hændt os, at vi i Huden hos en Holothurie fandt Ankere, og det endog i temmelig stor Mængde og hos man- ge Exemplarer; men ved nøiere Efterforskning bleve vi over- beviste om, at Ankerne hidrørte fra Svampe, der levede paa samme Bund, som Holothurien. Ved at bevæge sig paa eller imellem disse ere Ankerne komne ind i Huden, hvor de vare saaledes leirede, at man let kunde antage dem for at til- høre Holothurien. I det indre Bindevævslag hos Elpidia have vi fundet lignende elliptiske, skivedannede Kalklegemer, som de vi have beskrevet og afbildet hos Irpa. Hvad Muskulaturen betræf- fer, saa ere de saakaldte Bingmuskler paa den forreste og ha- gerste Del af Kroppen virkelig cirkulære, som af Théel be- mærket, men paa den midterste Del gaa de ikke rundt, men ophøre enten ved Handen af Længdemusklerne eller et ganske lidet Stykke indenfor Handen, henimod Midten. Vandkarsy- stemet hos Elpidia er ifølge vore Iagttagelser temmelig over- ensstemmende med det hos Kolga og Irpa. Fra Vandk årringen udgaa 5 temmelig korte Hovedstammer, hvoraf de to, der tilhører Biviet, dele sig hver i 2 Grene, der gaa til hver sin 101 Den norske Nordhavsexpedition. Tentakel, de to Sidestammer dele sig hver i 3 G-rene, af hvilke den ene, som er den største, danner Længdekanalen, medens de to andre gaa til hver sin Tentakel; de 5 Hoved- stammer dele sig altsaa i 12 Grene. Dr. Théel har kun iagt- taget 2 Sidekanaler, der efter ham ndgik fra Vandkarringen; men han gjør udtrykkelig opmærksom paa, at han paa Grund af Undersøgelsernes Vanskelighed ikke har havt tilstrække- ligt Materiale for at komme til fuld Sikkerhed. Hvad der især tiltrak sig vor Opmærksomhed med Hensyn til Vand- karsystemet hos Elpidia, var de af Théel beskrevne Skille- vægge (Klapper) i Længdekarrene (se memoire sur FElpidia par H. I. Théel. Tab. 5, Fig. 28, 29, C, C), og det saameget mere, som han ikke har fundet nogen Kontinuitet i Cirkula- tionen, idet de antagne Skillevægge ikke vare forsynede med nogen Aabning, men vare i hele Circumferentsen fastvoxede til Karrets indre Væg, saa at der skulde være et sær eget afsluttet Kum imellem 2 Skillevægge, og fra dette Hum skulde Karret udbugte sig og danne Fodampullen. Den ovenciterede Afbildning, som ledsager Beskrivelsen, er i det Væsentligste aldeles korrekt; men da Dr. Théel ikke har iagttaget nogen Kontinuitet i Længdekarrets Lumen, — er hans Opfatning ble- ven ganske forskjellig fra den, vore Undersøgelser have ledet os til. Nogen fuldstændig Injektion af Længdekarret er det ikke lykkedes os at foretage; derimod have vi kunnet drive de i Injektions vædsken indeholdte Luftblærer igjennem Kar- rets hele Længde, hvorved vi have overbevist os om, at Læng- dekanalen ikke er afbrudt ved Skillevægge; men at Vand- vædsken uhindret cirkulerer hos Elpidia ligesom hos andre Holothurider. Hvad Théel beskriver som Skillevæg, er den ene Væg af en blæreformig Udbugtning paa Karret, noget lig Fodampullen. Længdekarret gjør nemlig istedet for en Udbugtning, som danner Fodblæren, og som er det alminde- ligste hos en hel Del af Eohinodennerne, to Udbugtninger, hvoraf den ene udgjør den egentlige FodampuHe (se Théel, Tab. 5, Fig. 28, b) og er fæstet til Huden ved Bindevævs- baand; den anden lægger sig tæt til Karrets ydre Flade, hvortil den er ligesom fastvoxet ved Binde væv (se Théel, Tab. 5, Fig. 29, c), og maa betragtes som en accessorisk Am- pulle. Denne har ogsaa ved sin Grund en stærk Længde- muskulatur, lig den egentlige Fodampulle, idet Længdemuskelen 102 D. C. Danielssen og J. Koren. straalformig udbreder sig paa den. Paa denne Maade kan man forklare sig Skillevæggens dobbelte Kontur, som Tbéel angiver ; tbi idet den accessoriske Ampulle lægger sig tæt til Karrets ydre Væg, maa der fremkomme to Konturer. Det særegne ved Længdekarrene bos Elpidia bliver altsaa, at der er, om man saa vil, to Ampuller for hver Fod, og at begge ere fastvoxede, den ene til Huden, ligesom hos Kolga, den an- den til Karrets ydre Væg; men Cirkulationen er ikke af- brudt, og heller ikke er Længdekanalen afdelt i Rum. Havde Dr. Théel kunnet raade over flere Exemplarer til sine Un- dersøgelser, skulde han visselig være kommen til det samme Resultat*). Endelig skulle vi omtale Stenkanalen, der ender blindt udad, hvor den efter at have perforeret Muskelhuden fæster sig til Corions indre Flade. Stenkanalen er ifølge Théels Iagt- tagelser fri for Kalk og uden Madreporplade ; kun en Gang mener han at have seet et lille Legeme af 0,02 mm. Diame- ter, og som forekom ham at bestaa af bueformige Spikier, der havde sit Sæde paa Stenkanalens øverste Del. Vi kuune supplere dette derhen, at paa den yderste (øverste) Ende af Stenkanalen, der hvor den er fatsvoxet til Huden, findes smaa bueformige Kalkspikler, der dels ligge enkeltvis og ligesom om- give Kanalen, dels ere de noget større, ligge samlede og danne Fletninger, der kunne ansees for en rudimentær Madreporplade, Fig. 24 a. 25; hvorvidt der i Kalkfletningernes Maske ere Aabninger eller Spalter, der føre ind til Kanalen, kunne vi ikke afgjøre; thi Fletningerne ligge egentlig i det Bindevæv, hvorved Kanalen er fæstet til Huden, Fig. 24, a. Slægten Kolga maa med Hensyn til den Plads, den ind- tager i Holothuridernes Række, stilles meget lavt. Den er i enkelte Henseender bleven staaende paa Larvestadiet, — saaledes aabner Stenkanalen sig udad med en Pore, hvorved Vandkarsystemet, ligesom hos Larven, staar i umiddelbar For- bindelse med Søvandet, noget der ikke tidligere har været paavist hos nogen Holothuride. Ser man saa hen til den øvrige Organisation, — saa finde vi: at Vandkarsystemet er temmelig ufuldkomment, har kun to Længdekar; at Hudens *) For end mere at være sikker paa disse vore Observationers Rigtigked, ere de blevne konstaterede af Dr. 0. Armauer Hanssen. 103 Den norske Nordhavsexpedition. Binde væ v er gjennemgaaende hyalint, har ikke kunnet hæve sig op til en fibrillær Form ; at Kalken, som findes i den, har Spikelformen, og kun paa et enkelt Sted, Mundskiven, og det endog meget sparsomt, antager en mere sammensat Skikkelse, nemlig gjennemborede Skiver. Det indre Skeiet, som bestaar af 5 yderst smaa Kalkstykker med fine udløbende Spikier, kan betragtes som rudimentært, tjener ikke til Støtte eller Fæstepunkt for Længdemusklerne ; thi dertil er det altfor spædt, og minder om Kalkstaphelierne hos Echinodermlar- verne. Tarmkanalen er ikke forsynet med de Afsondrings- organer, som man har kaldet Lunger. Nervesystemet kunde i første Øieblik synes at staa temmelig høit paa Grund af den Masse Sandseorganer (Høreblærer), som findes paa de to Am- bulacralnerver ; men erindrer man, at det netop er hos en anden lavstaaende Holothuride (Synapta) , og hos enkelte Echinodermlarver, at lignende Organer ere fundne, saa fore- kommer det os, at denne Særegenhed ved Nervesystemet ikke kan give Anledning til at sætte Slægten Kolga høiere op i Bangen. Naar man ser hen til den overordentlig store Mængde af det nævnte Sandseorgan, som findes langs Ambu- lacralhjernen, saa kunde man fristes til at spørge, om disse Organer virkelig staa i Hørelsens Tjeneste; thi det er ikke godt at forstaa, at et saa lavtstaaende Dyr skulde være saa rigt udstyret for Sandsningens Vedkommende. Slægten Elpidia maa efter vor Opfatning stilles nærmest Kolga i den systematiske Bække, men over denne. Vi kunne ikke være enig med Dr. Théel, der sætter Elpidia me- get høit, idet han udtrykker sig saaledes: »Cependant, d’après la description que j’ai l’honneur de présenter à l’Academie, il ressort qu’il se trouve à un degré de développement bien supérieur à celui de toutes les -Holothuries connues jusquâ présent, témoin en particulier la symétrie bilaterale sensible- ment accentuée chez lui.« Den bilaterale Form, der er tem- melig stærk udpræget hos Elpidia og endnu skarpere hos Kolga, er det fornemmelig Théel lægger Vægten paa, naar han stiller Elpidia saa høit i Udviklingsrækken; men ser man hen til, at en Mængde Echinodermlarver have en bilateral Form, og at denne f. Ex. hos Slægten Psolus ingenlunde har begründet dennes systematiske Stilling, saa kunne vi ikke medgive, at den bilaterale Form kan tynge stærkt i Vægt- 104 D. C. Danielssen og J. Koren. skaalen, hvor det gjælder Anordningen i Systemet. Her fore- kommer det os, at der maa tages væsentlig Hensyn til den hele Organisation, og gjør man dette for Elpidias Vedkom- mende, saa viser det sig, at Huden visselig indeholder en stor Mængde Kalk; men Spikelformen er den mest fremtræ- dende; og de smaa Hjul, som foruden Spiklerne ere tilstede, tyde hen paa et svagt Slægtskabsforhold med Chirodoterne, temmelig lavtstaaende Holothurider. Det indre Skeiet er jo bygget omtrent som hos Kolga, kun noget stærkere; men Spikeldannelsen er der, og det er uskikket til Fæstepunkt for Længdemusklerne. Stenkanalen er med sin ydersteEnde fastvoxen til Huden; men nogen udviklet Madreporplade fin- des ikke ; kun der, hvor Sammenvoxningen finder Sted, altsaa paa Stenkanalens yderste (øverste) Ende, iagttages en Kalk- fletning, der er Begyndelsen til en Madreporplade — et Skridt over Larvestadiet. Vandkarsystemet har kun to Ambulakral- kar og Tarmkanalen intet Appendix (Lunger). Nervesyste- met er som hos Kolga, kun er der langt færre Høreorganer, end hos denne. Alt dette tyder dog hen paa en lavere Or- ganisation, end hos de fleste Holothurier. Slægten Irpa har jo mange Berøringspunkter med baade Elpidia og Kolga, og kan ikke stilles synderlig høiere end disse; men den har dog Noget, der fjerner den lidt længere fra Larvestadiet, end de to nævnte, og det er, at paa Sten- kanalen, strax indenfor den Ende, der er fastvoxen til Hu- den, er en udviklet Madreporplade. Dr. Théels Familie Elpididæ kommer saaledes for det Første at bestaa af Slægterne Kolga, Elpidia og Irpa. Forklaring over Figurerne Tab. I. & II. Figur 1. Kolga hyalina i naturlig Størrelse, seet fra Siden. a. Bygkraven. b. Kanalaabningen. c. Fod. Figur 2. Kolga hyalina i naturlig Størrelse, seet fra Bugsiden, a. Mundaabning. b. Tentakel, e. Fod. d. Fod- ampulle. e. Muskelbaand. f. Længdemuskel med den gjen- nemskinnende Kadialnerve. Figur 3. En Tentakel med sine 5 Lapper; enhver Lap delt i 3 Flige, forstørret. Figur 4. Et Tversnit af Huden, forstørret, a. Cuticula, b. Epithel, c. Slimkjertler. d, d. Det kornede seige Indhold 105 Den norske Nor eika vsexpedition. i disse. e, e. Bindevævslegemer. f. Sammenhobede Kalk- spikler. h. Radialnerven, i. Sammenvoxning imellem Nerve- karret og Nervens ydre Side. k. Det aabne Nervekar. 1. Bindevævsliste. m. Det brede, lyse, fibrillære Lag i Nerven, n. Det smalere, mørke Lag i Nerven. Figur 5. Et Hudstykke, seet fra den indre Flade, for- størret. a, a. Tvermuskler. b. Fodampulle. c, c. Høreblæ- rer. d. Radialnerve. e. Længdemuskel med Radialnerve, f, f. Muskelbaand fra Fodampuller. Figur 6. Et Stykke af Huden med dens Kalkspikier, forstørret, a. Krumme, isolerede Spikier, b. Spikelhobe. Figur 7. Spikelfletninger i Huden, forstørret. Figur 8. Forskjelligformede Kalkspikler i Huden, for- størrede. Figur 9. En forgrenet Kalkspikel, forstørret. Figur 10. Den yderste Del af en Fod med Kalkspikler, forstørret. Figur 11. Vinkelformede Kalkspikler i Mundskivens Hud, forstørrede. Figur 12. Kalkroset i Mundskivens Hud, forstørret. Figur 13. Kalknet i Mundskivens Hud. Figur 14. Kolga hyalina, aabnet fra Ryggen; den for- reste Del af Kropshuden slaaet op, forstørret, a. Maven, b. Indsnittet imellem Maven og Tarmen, c. Iste Tarmslynge, d. 2den, e. 3die Tarmslynge, f. Svælgsinus. g. Kloakens Tragtform. h. Kloaken, i. Stenkanalen. k. Dennes Tilfæst- ning til Kropshuden. 1. Kravens Diaphragma med dettes Aabninger. m. Blodkarringen, der omgiver Svælget. n. Ryg- karret ved sit Udspring fra Ringkarret, o, o. Rygkarret paa første og sidste Tarmslynge, p. Anastomoser imellem Bug- karret. q. Kjønsorganets Ligament, r, s. De to Stammer af Kjønsorganet. t. Udførselsgangen for dette. Figur 15. Kalkringen, forstørret. a, a. Kalkstavenes Tilnærmelse. Figur 16. Et af Kalkringens 5 Stykker, forstørret, a Midtparti, b, b. 2 af de forreste Kalkstave. c, c. De 4 øv- rige forreste Kalkstave, der hver deler sig i 2 Grene, d, d, d, d. De 4 lange, bagerste Stave. Figur 17. En Del af Vandkarsystemet, seet fra Bugsi- den, forstørret, a, a. Kalkringens Stykker, liggende i deres 106 D. C. Danielssen og J. Koren. naturlige Leie. b. Yandkarringen. c, c. Hovedstammer, d, deres Deling i 2. e, e, deres Deling i 3. f. Poliske Blære. Figur 18. Generationsorganets Udførselsgang og Sten- kanalen, tilligemed et Stykke Hud, forstørret, a. Stenkana- len. b. Dens fri Aabning paa Byggen, c. Spikier, som om- give Aabningen. d. Huden, der perforeres af Udførselsgan- gen. e. Papillen med dens Aabning for Udførselsgangen. f. Spikier omkring Aabningen. g. Bindevævslag imellem Ud- førselsgangen og Stenkanalen. h, h. Bindevævshuden, der danner Kjønssinus. Figur 19. Nerveringen med de fra samme udgaaende Grene, forstørret, a, a, a, a. Grene til Mundskive, Svælg og Tentakler, b, b, b, b, b. De 5 Radialstammer. c. Radialner- vens Udspring. d, e, f. De to Radial-Rygnerver med flere Grene, hvoraf to til de store Høreblærer, der ligge en paa hver Side af Nerven, g, g. Side-Radialnerven med dens før- ste Høreblære. Figur 20. Et Stykke Hud, seet fra den indre Flade, med Tvermuskler, et Stykke af Længdemuskelen, samt en Stump af Side-Radialnerven og 3 Høreblærer, forstørret. Figur 21. En Høreblære, forstørret. a. Kapselen, b. Epithelet, som beklæder dens indvendige Flade. c. Otolither. Figur 22 og 23. Otolither, forstørrede. Figur 24. Den yderste Ende af Stenkanalen, tilhørende Elpidia glacialis, Théel. a. Kalkfletning, der omgiver en Del af Endens Fæstested. Figur 25. Den nævnte Fletning stærkt forstørret. Figur 26. Et Stykke af en Ry gradi alnerve af Kolga hyalina med Forgreninger, forstørret. Figur 27. Nerveforgreninger i Huden. Figur 28. Slimceller. Den norske Nordhavsexpedition. 107 Myriotroehus Rinkii, St, (PL 3 og 4.) 1851. Myriotroehus Rinkii, St. Videnskabelige Medde- lelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn. Pag. 55—60. Pl. 3, Fig. 7—10 1857. Myriotroehus Rinkii, St. Liitken, videnskabelige Med- delelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn Pag. 21, 22. 1863. Myriotroehus Rinkii, St. Stimpson Synopsis Marinæ Xnvertebrata. Arc. Exped. Proc. Acad. Nat. Se. Phi- ladelphia Pag. 138. 1867. Myriotroehus Rinkii, St. Selenka, Zeitschrift f. W. Zoologie Bd. 17 Pag. 367. 1867. Myriotroehus Rinkii, St. Semper, Reisen in Archipel der Philippinen. Holothuria 1. Pag 24. Professor Japetus Steenstrup er den første, som i viden- skabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjø- benhavn har leveret en Beskrivelse, ledsaget af Tegninger over Myriotroehus Rinkii. Senere har Dr. Liitken nærmere beskrevet Kalkringen, der kun i Forbigaaende var omtalt af Steenstrup, og de øvrige ovennævnte Forfattere have kun an- givet den, uden at have underkastet den nogen særskilt Un- dersøgelse. Men hverken Steenstrup eller Liitken have iagt- taget Dyret levende, hvilket vi have været sat istand til, og hvorfor vi ogsaa kunne føie Et og Andet til Steenstrups Be- skrivelse. Dr. H. Théel har i sine Notitser over nogle Holo- thurier i det kariske Hav*) omtalt Myriotroehus Rinkii, men da vi formene, at det er en anden Art, sandsynligvis Huxleys Chirodota brevis, han har havt for sig og ikke Rinkii, hvilket vi senere skulle godtgjøre, saa have vi ikke optaget Théels Myr. Rinkii i Synonymien. *) Note sur quelques Holothuries des mers da la Nouvelle Zemble par Hj. Théel. Upsala 1877. 108 D. C. Danielssen og J. Koren. Myr. Rinkii, St (Fig. 1.) Legemet næsten cylindrisk, lidt mere hvælvet paa Ryg- siden og lidt smalere mod den hagerste, afrundede Ende, hvor den runde Ånalaabning findes, — er 10 m. m. tykt og 60 m. m. langt, foruden Tentaklerne, der ere 4 m. m. lange. Disse ere 12 i Antal, ikke retraktile, forsynede med 4 — 6 Cirrer paa hver Side, foruden Midtcirren, der er den længste, Fig. 1. Mundaabningen rund, omgiven af en Vold. Huden erklär gjennemsigtig, saa at baade Muskulaturen (T vær- og Længde- muskler, Kalkringen, Tarmkanalen og Generationsorganerne kunne tydelig sees). Paa Ryggen iagttages mange Kalkhjul, der viser sig at være stilkede, saa at naar Dyret under Be- vægelsen trækker sig noget sammen, rage Hjulene et godt Stykke udover Hudens Overflade. Paa Ryggen findes Hjulene i de to intermuskulære Felter, hvor der er omtrent 12 paa hver Kvadratmillimeter; de staa dog langtfra regelmæssigt, og ere midt paa Ryggen meget mere spredte, saa at der kom- mer neppe 10 paa hver Kvadratmillimeter. Paa Bugfladen derimod ere de saa overordentlig spredte, at det endog har sine store Vanskeligheder at opdage et og andet, og paa mange Exemplarer var det ikke muligt at iagttage et eneste Hjul. Den hagerste Del af Tarmen (den sidste Slynge) har et temmelig lige Løb og udvider sig saagodtsom ikke, idet den ender i den runde Anus. Der er ingen Kloak, nogen ryth- misk Udvidning af Analaabningen finder ikke Sted; denne aabnes kun, naar Excrementerne skulle udstødes. Tarmens indre Flade er beklædtmed et Lag af temmelig storkjærnet, flimrende Cylinderepithel; Cell erne vare fyldte med et yderst finkornet Protoplasjna. I Tarmindholdet findes hos de aller- fleste (og vi have havt Anledning til at se en Mængde i levende Live) mange smaa rødlige Planarier, der vare meget livlige i deres Bevægelser. Efterat de vare komne ud af Tarmen, vare Bevæ- gelserne særdeles raske, og de levede meget godt i Sø våndet. Myriotrochus Rinkii har en svag brunligrød Farve paa Krop- pen; Tentaklerne ere noget mørkere med en intens mørk brun- rød, lidt aflang Pigmentplet paa Cirrernes Spids. Omkring Mun- den har den en brunrød Ring. Dyret kryber paa Tentaklerne. Hudens histologiske Bygning afviger ikke væsentlig fra Den norske Nordhavsexpedition. 109 Holothuridernes i Almindelighed. Den dannes af en fuldkom- men gjennemsigtig og strukturlos Cuticula, Fig. 2 a, under hvilken et Lag Cylinderepithel, Fig. 2 b, der støder umid- delbart til et tykt, hyalint Bindevævslag, Fig. 2 c, hvortil Muskelhuden (Tver- og Længdemuksler) er fæstet. Hele Kroppens indre Flade er beklædt med et flimrende Peritoneum. Det hyaline Bindevæv er overordentlig rigt paa forskj elligt- formede Legemer, der ere snart ovale med en eller to Udlø- bere Fig. 2 d, snart ere de mere eller mindre forgrenede, saa- ledes at de lange fine Udløbere korrespondere med Grene fra andre lignende Celler, hvorved et fint Netværk oftere frem- kommer, Fig. 2, e. Disse samtlige Celler have en Kjærne, der ikke er meget stor, og som er omgiven af et tyndt Lag Protoplasma. En saadan Bigdom af forgrenede Bindevævs- legemer have vi ikke tidligere stødt paa; vi vare i Begyn- delsen tilbøielige til at antage dem for Nerveceller; men nær- mere Undersøgelser bragte os fra denne Antagelse; thi de havde ikke Nervecellens egentlige Karakter; Kjernen var meget for liden og Protoplasmaindholdet for fattigt, og det var os ikke muligt at sætte dem i nogensomhelst Forbindelse med de Nervetraade, vi fandt i Huden. Dr. Théel har i sine Bemærkninger til Myriotrochus fundet lignende Legemer i Huden, som han antager for Nerveceller, men vi ere ikke langtfra at tro, at denne Antagelse hviler paa en Misforstaa- else. I Binde vævslaget, indenfor Epithelet, men beklædt af dette, findes de tidligere omtalte Hjul leirede, Fig. 2 f. Med Hensyn til disse have vi kun lidet at føie til Steenstrups Beskrivelse. Den Flade, der vender udad, er skaalformig fordybet, og Centrumet, hvorfra Badierne udgaa, danner en liden, rund, knopformig Fremstaaenhed, der er forsynet med smaa Pigge, Fig. 2, g. Det er til denne Del, at det Binde- vævsbaand er fæstet, som danner Stilken. Badierne variere i Antal; det samme er Tilfældet med de paa Hjulperipherien anbragte Tapper, Fig. 2 h, eller Tænder, der altid ere til- stede i større Mængde, hvilket gjør, at de snart sidde imel- lem to Badier, snart lige paa dem. Den bredere Del afTap- pen er paa sin ydre Flade forsynet med et afrundet Indsnit, Fig. 2 i, hvilket bidrager til at give Hjulets Peripheri en un- dulerende Form, saaledes som afDr. Théel antydet. — Foru- den Binde vævslegemerne findes hist og her i Corium et intenst 110 D. C. Danielssen og J. Koren. brunrødt Pigment dels i Klumper, dels indesluttet i særegne Celler. — Ringmusklerne ere ikke afbrudte af Længdemusk- lerne eller Nervestammerne, men gaa rundt Legemet ogdække Radialnerverne, der altsaa ligge imellem dem og Huden. Paa Kroppens indre Flade, op imod Kalkringen, findes en Mængde yderst smaa fritstaaende Legemer, der bave en noget forskjellig Form, men bvoraf Bladformen er den hyp- pigste. De have en Længde fra 0,015 — 0,030 m. m., ere fæ- stede til Peritoneum ved en Stilk, der udvider sig noget ved Tilheftningsstedet. Den frie Ende er som oftest bredere, og synes at have en elliptisk Aabning, Fig. 3. Disse Legemer have et kornet Indhold og svare til de, der ere beskrevne af Grube, Sars, Semper, Thèel og Flere, hos Synaptiderne. Vi have kun undersøgt disse Legemer paa Spiritusexemplarer. Stenkanalen, der er yderst kort, omtr. 0,8 m. m., bestaar af en noget krumbøiet Sæk. der er udfyldt med et sammen- hængende Kalknæt, der strækker sig noget ud paa Vandkar- ringen, just paa det Sted, hvor Stenkanalen udmunder, Fig. 4. — Endelig skulle vi bemærke, at paa Radialnerverne, lige ved deres Udspring fra Nerveringen, findes en Blære paa hver Side af Nervestammen; men disse Blærer indehol de ikke Otolither, og bestaa af en fast gjennemsigtig Membran, beklædt paa sin indre Flade med Epithel, aldeles tilsvarende det hos Dr. Théels Art. Ifølge de Undersøgelser vi have anstillet, staar det for os klart, at den Art, Théel har iagttaget og tildels beskrevet, ingenlunde er Myriotrochus Rinkii, men efter al Sandsynlig- hed er den samme som Huxley har beskrevet under Navnet Chirodota brevis ; idetmindste antager Théel, at hans og Hux- leys Art ere identiske, ligesom han formener, at dersom det konstateres, at den grøndlandske Art stadig har stilkede Hjul, maa hans og Huxley’s danne en fra Rinkii forskjellig Art. Vore Exemplarer, hvoraf vi have en stor Mængde, ere fra Spitsbergen; de have alle stilkede Hjul, og svare forre- sten ganske til Steenstrups og Ltitkens Beskrivelser, ligesom vi ogsaa have havt et Originalexemplar til vor Disposition, saa vi kunne ikke være i Tvivl om, at det er den virkelige Rinkii, vi have undersøgt. Sammenholde vi nu vore Iagtta- gelser med de af Théel anstillede, saa fremgaar deraf, at Théels Art frembyder saamange Afvigelser fra Myriotrochus Rinkii, at den nødvendigvis maa danne en fra denne forskjellig Art. Den norske Nordhavsexpedition. Ill Myriotroehus (Chirodota)brevis, Huxley. 1852. Chirodota brevis, Huxley. Journal of a voyage in Baifins Bay and Barrow-Strait in the year 1850—51 by P. C. Sutherland; Yol 11, Appendice, pages 221 et 222. 1865. Oli go troc hus vitreus, M. Sars. Om arktiske Dyreformer i Kristianiafjorden. Videnskabs- Selskabets Forhandlinger for 1865 Pag. 200. Fuldstændigere beskrevet og afbildet i Fauna littoralis Norvegiæ 3die Hefte Pag. 49. 1877. Myriotroehus Binkii, Théel. Note sur quelques Holothuries des Mers de la Nouvelle Zemble, Upsala, 1877- Paa Expeditionen blev der kun fundet det ene Exemplar, som vi har havt til vor Undersøgelse. Paa dette Exemplar var Huden brusten, og endel af Tarmkanalen udfalden; men da Dyret var temmelig stort og godt conserveret, kunde Iagt- tagelserne dog anstilles med temmelig Nøiagtighed. Hvad vi nedenfor levere, er følgelig kun nogle Tillæg og Bemærk- ninger til Dr. Théels Afhandling over hans Myriotroehus Rinkii ; thi det har destoværre ikke været os muligt at erholde Huxleys Arbeide over Chirodota brevis. Legemet er cylindrisk, noget smalere i den bagerste Ende, 60 m. m. langt, 15 m. m. bredt paa det Tykkeste. Huden, der er glat, gjennemsigtig, saa de indre Dele sees, er fornem- melig paa Rygsiden besat med smaa Hjul, der som hvide, glindsende Punkter sees med blotte Øine, 12 fingerformigfor- grenede Tentakler, der vel kan trækkes ind i deres egen Stilk, men ikke ind i Kroppen saa at de ganske skjules. Huden bestaar af en glasklar, strukturlos Överhud (Cu- ticula), der dækker Epithellaget, som dannes af Cylindercel- ler. Indenfor dette er et temmelig bredt Lag hyalint Binde- væv, hvori findes en stor Mængde forgrenede Bindevævslege- mer, indeholdende en større eller mindre Kjerne, omgivet af Protoplasma, fuldkommen lig dem, som vi have omtalt hos M. Rinkii, Fig. 5 a. Udløberne korrespondere hyppig med hverandre, saa derved fremkommer et udbredt Netværk med 112 D. C. Danielssen og J. Koren. store Masker. Denne Anordning af Bindevævslegem erne have ikke saa ganske lidet tilfælles med det saakaldte Slimvæv kos køiere Dyr. Det hyaline Bindevæv gaar over i et tyde- lig udpræget fibrillært, hvori Fibrene ligge lagvis Fig 5, b, b med mellemliggende Lag hyalint Bindevæv, Fig. 5, c, c. Det er væsentlig i dette de ovenomtalte forgrenede Binde- vævseeller lindes ; men de saaes ogsaa — dog meget sparsomt — i de librillære Lag. Disse danne tilsammen et næsten dobbelt saa bredt Belte, som det hyaline Bindevævslag. Det fibrillære Bindevæv støder umiddelbart til Bingmusklerne, der ikke afbrydes af Længdemusklerne eller R-adialnerverne, men gaa rundt hele Kroppen. De 5 Længdemuskler, der for- til fæste sig paa den udvendige hule Flade af Badialstyk- kernes Processer, og bagtil omkring Analaabningen, ere enkle og bundne til Bingmusklerne ved Bindevæv. Hele Muskel- laget er beklædt af Peritoneum med et flimrende Epithel- overtræk. Fra dette, især fortil ved Kalkringen, lindes de af Théel omtalte Legemer, der rage frit ind i Kropshulheden. Foruden de af ham afbildede to Former lindes der ogsaa flere andre, der nærme sig noget de af os nævnte hos M. Binkii, og som kun maa befragtes som forskjellige Udviklings- stadier. De af Théel særskilt beskrevne Celler, der findes paa de sphæriske eller ovale Legemer, og hvortil han tror at have fundet Nervegrene, ere efter vor Formening ikke andet end Epithelcellerne paa Peritoneum, der danner disse Legemers Overtræk, hvor de ere temmelig spredte. — I det hyaline Parti af Bindevævet, nærmest Epithellaget, ere Hju- lene leirede. De findes især paa Bygfladen, hvor de ligge temmelig tæt til hverandre, naar Dyret er noget kontraheret; men spredes alt eftersom Kroppen udvider sig. Paa Bugfla- den ere de y der st sparsomme og vanskelig at finde. Hjule- nes Centraldel er paa den indre Flade forsynet med en rund Knop, Fig. 5, forresten ere de saa vel beskrevne af Dr. Théel, at vi kunne henvise dertil. De ligge flade i Huden, rage ikke over dennes Niveau, og ere ikke stilkede. Dr. Théel beskriver et eget Slags Celler, der ligge i Grupper, næsten som Drueklaser paa enkelte Steder i Huden, saavel hos M. brevis, som hos Trochoderma elegans; ogsaa vi have seet lignende; men vi ere tilbøielige til at antage dem for koagu- lerede Celler af Kropsvædsken, der tilfældigvis ere komne 113 Den norske Nor dhavsexp edition. ind i Huden. Saadanne agglomererede Celler træffer man afsat snart paa Hudens indre Flade, snart paa Tarmen, snart paa Mesenterium o g de Bindevævstraade, der binder Tarmen til Huden, og ere stundom saa nøie fæstede til disse Dele, at man let kunde fristes tii at antage dem for histologiske Ele- menter deraf. De tolv Tentakler ere fuldstændig lig dem bos M. Binkii, og som af os ere afbildede; kun bave de nogle Cirrer mere end Binkii. Kalkringen Fig. 6 a er sammensat af 10 Stykker, der bærer 12 Spidser (Processer) paa den forreste Band, saaledes nemlig, at ethvert af de to dorsale Badial stykker, der stode til det midterste dorsale Interradialstykke, er forsynet med to Processer Fig. 6 b, b ligesom Spidsen paa de to midterste ventrale Badialstykker er den længste, noget Sars bar gjort opmærksom paa i bans Beskrivelse over Oligotrochus vitreus. I det bele taget ligner Kalkringen hos denne fuldstændig den hos M. brevis. Vandkarringen er som hos Synaptiderne i Almindeligbed ; den Poliske Blære er temmelig stor, ægformig Fig 6, c. Stenka- nalen er meget kort, den bar næsten S Formen, er meget bred indad hvor den munder ud i Vandkarringen Fig. 6, d, 7 d. Paa dens ydre Ende, der ved et stærkt Ligament Fig. 7, a er bundet til Hudens indre Flade, findes en bred Madreporplade Fig. 7, b, der er ujævn paa Overfladen af de fremragende Kalkpigge, og hvori den egentlige Kanal taber sig Fig. 7, c. Stenkanalen dannes af en meget bred Bindevævsskede, hvori er afsat enMængde Kalk; selve Kanalen bestaar af et fastere Bindevæv, der er uden Kalk. Farven bleg rosenrød med brunlige Tentakelblade. Stat 270. 72° 27' N. Br. 35° 1' 0. for Gr. 136 Favne, Temperatur 0. Brunt Ler. Med Hensyn til Oligotrochus vitreus, saa maa vi tilstaa, at vi i længere Tid have været i Tvivl om, hvorvidt den kunde opretholdes som særegen Slægt; men af Mangel paa tilstrækkeligt Sammenligningsmateriale maatte vi lade Af- Nyt Magazin f. Naturv. XXV, II. 8 114 D. C. Danielssen og J. Koren. gjørelsen staa hen til en gunstigere Tid. Denne kom, idet vi fra Nordhavsexpeditionen blev forsynet med en stor Mængde Exemplarer af Myriotrochus Rinkii og et velkonserveret Ex- emplar af Huxley’s Myriotrochus (Chirodota) brevis. Vi tog nu fat paa at undersøge Oligotrochus vitreus, og fandt, at de Kjendetegn, der skulde karakterisere Slægten, faldt fuldstæn- dig sammen med dem, der tilhøre Myriotrochus. Hjulene ere vistnok ikke stilkede; men paa de Exemplarer, vi have un- dersøgt, ere de tilstede i ligesaa stor Mængde som hos Myrio- trochus. Ligesom Tilfældet er hos denne, at Bugfladen kan stundom være ganske fri for Hjul, og altid, naar de findes der, ere de yderst sparsomme, — saaledes forholder det sig ogsaa hos Oligotrochus. Har altsaa Sars undersøgt mest Bug- fiadens Hud, saa lader det sig forklare, hvorledes det er gaaet til, at han har fundet saa faa Hjul. Denne Omstændighed i Forening med at Hjulene vare stilkløse, har motiveret Sars til at opstille en ny Slægt. Men, som vi have seet, har M. brevis heller ikke stilkede Hjul, hvilket Sars dengang ikke kj endte til. Selv vaklede han imellem at danne en ny Slægt, eller at henføre den til Steenstrups Myriotrochus; men han bestemte sig til det Første. Vi have ikke fundet, hverken i de ydre eller i de anatomisk-histologiske Kjendetegn, Noget der kan adskille den fra Myriotrochus, og vi ere saaledes nødsagede til at inddrage Slægten Oligotrochus. Og kvad nu Arten angaar, saa falder den ganske sammen med Myriotro- chus brevis. At Sars dengang antog den for at være for- skjellig fra Rinkii, var jo i sin Orden, og da han ikke har kjendt Huxley’s Chirodota brevis, saa faldt det af sig selv, at han gav den et nyt Navn. Men efter de Undersøgelser, vi have anstillet over Oligotrochus vitreus, er Hudens Struk- tur og de i den indleirede Hjul fuldkommen lig dem hos My- riotrochus brevis. Kalkringen, Vandkarringen eg Stenkanalen afvige heller ikke. Sars omtaler vel, at Stenkanalen er stil- ket og uden Kalk; men dette stemmer ikke overens med vore lagttagelser. Vi fandt, at Stenkanalen hos Oligotrochus vi- treus var aldeles lig den hos Myriotrochus brevis, og da vi kort iforveien have beskrevet denne, kunne vi henvise dertil. Nervesystemet hos Oligotrochus vitreus fremby der heller ingen Afvigelse fra Myriotrochus brevis. Radialnerverne ere for- synede med to saakaldte Høreblærer uden Otolither, hvilke 115 Den norske Nordhavsexpedition. sidde paa hver Side af Badialstammen, strax bagenfor dennes Udspring af Nerveringen. Af det her anførte vil det forment- lig erfares, at Oligotrochus vitreus er identisk med Myrio- troehus (Chirodata) brevis, og det tør derfor erkj endes, at der for os har været fuld Grund til at opføre den i Synony- mernes Kække. Aeanthotrochus *) mirabilis.n. g., n. sp. (Fig. 8. 1 og 2.) Legemet er 10 — 12 m. m. langt, cylindrisk, langstrakt, bredere og afrundet i den bagre Ende, noget smalere i den forreste og indkneben paa Midten. Huden fuldstændig glas- klar, og i den sees yderst fine glindsende Punkter, der under Loupen viser sig at være Kalkhjul. 5 Længdemuskler. 12 fingerförmige Tentakler. H uden. Indenfor den strukturlose Cuticula er Epithelet, der be- staar af et enkelt Lag Cylinderceller, Fig. 9 a, hvilket fæster sig til et bredere hyalint Bindevæv, Fig. 9 b, hvori sees hist og her enkelte Bindevævslegeiner, der dels ere aflange, dels forsynede med en eller to Udløbere, Fig. 9, c, c; desforuden iagttages i det indre Lag, nærmest Muskelhuden, flere isole- rede ovale, temmelig klare Celler, indeholdende Moleküler (Sempers Slimceller), Fig. 9, d. Der, hvor Epithelet støder til Læderhuden, findes en hel Del enkelte pæreformige Lege- mer, hvis bredere, afrundede Del er ligesom nedsænket i Co- rium, medens den smalere, stilkede, forlænger sig op imellem Epitheleellerne, Fig. 9, e, e. Disse Legemer, der ere 0,006 m. m. lange, og 0,003 m. m. brede, bestaa af en tynd gjennem- sigtig Membran, der indeslutter enKjærne, som er indhyllet i en kornet Masse. Vi antage disse Legemer for encellede Slimkjertler, der har sin særskilte Udførselsgang, som løber imellem Epitheleellerne for at udmunde paa Kroppens Over- *) HotvSa. s= en Pig og = et Hjul. 8* 116 D. C. Danielssen og J. Koren. flade. Flere af disse Kjertler vare tomme, og da saaes Kjær- nen meget tydeligt. Det hyaline Bindevævslag støder umid- delbart til Muskelhuden (King- og Længdemuskler). Ring- musklerne, Fig. 7, f, gaa paa den forreste og hagerste Ende rundt Kroppen uden Afbrydelse, imedens de paa Midten af Legemet ere afbrudte af Radialnerverne og Længdemusklerne, og danne altsaa her Tværmuskler. Muskelbundterne ere tem- melig brede og sammenbundne med et gj ennemsigtigt Binde- væv. Ringmusklerne danne paa den hagerste Ende en stærk Sphincter, der omgiver Analaabningen. Længdemusklerne ere fortil fæstede paa Radialstykkerne, strax bag Nerveudløbet, bagtil gaa de henimod Analaabningen, hvor de fæste sig paa selve Sphincter, idet enkelte Fibre udbrede sig paa denne. Muskelhuden er beklædt af Peritoneum med sit flimrende Epi- thel. Fra Peritoneum udgaa paa den forreste Del af Krops- hulheden mange yderst smaa Legemer af forskjellig Form, der hænge frit i Hulheden. Nogle ere korte, stilkløse, dels næsten kuglerunde, dels mere aflange og ere fra 0,009 — 0,012 m. m. lange og 0,005 — 0,009 m. m. brede, Fig. 10, andre ere meget mere langstrakte, stilkede, tildel s cylinderformede med en bladdannet Yderende, Fig. 11, og ere fra 0,034 — 0,069 m. m. lange og 0,003 — 0,004 m. m. brede. Alle disse Legemer bestaa af en tynd Hud, som beklædes af Epithel, hvis Cel- ler ligge her meget spredte, Fig. 10, a, a, og ere de for Sy- naptiderne særegne Organer, hvis Function i lang Tid har været meget gaadefuld, og som endnu ikke er ganske opkla- ret. Vore Undersøgelser af disse Organer ere foretagne paa Spiritusexemplarer, og kan forsaavidt være mangelfulde. Ved imidlertid at sammenligne dem med Ley digs, anstillede paa levende Exemplarer af Synapta digitata, og ved at sam- menstille dem med Ludvigs Beskrivelse over »Vimpercellen« hos Comatulaerne, — ere vi komne til den Formening, at de som mere udviklede Flimmerorganer tjene til at sætte Krops- vædsken i end stærkere Bevægelse. Saavidt vore Undersø- gelser strælfke, kunne vi med Bestemthed sige, at de ikke staa i Forbindelse med Kar, men ere fæstede ved Bindevæv til Kropsvæggen, og have en afsluttet Hulhed, hvilket er overensstemmende med Johannes Müllers og Sempers Iagtta- gelser. — I det hyaline Bindevæv ere to Slags Kalkhjul lei- rede rundt hele Kroppen, og det paa en saadan Maade, at 117 Den norske Nordhavsexpedition. de synes at være ligeligt fordelte overalt, naar Dyret lever og er i fuld Vigør Fig. 12. De ligge, naar Kroppen er ud- spændt, et ganske lidet Stykke fra hverandre, men *nærme sig under Kontraktionerne ; er Huden stærkt sammentrukken, hvilket i Regelen er Tilfældet, naar Dyret har været opbe- varet i Spiritus, saa ligge Hjulene lagvis paa hverandre; Huden faar da et sølvglindsende Udseende og føles haard. De store Hjul, Fig. 12, a. ere i størst Mængde tilstede, ere sammensatte af en Centraldel, der er flad, glat og hvorfra udgaa Radier, hvis Antal varierer noget fra 8 — 11; men hyp- pigst er der dog 8. Disse Radier have en vingeformig Ud- vidning, Fig. 13 a, der er bredest paa Midten, hvorved de trekantede Mellemrum blive betydelig indknebne i den indre Halvdel, Fig. 13, b. Peripherien er sammensat af saamange Stykker, som der er Radier, og fra hvert saadant St3^kkes ydre Rand udgaar en lang Tand, der er bred ved sit Ud- spring, men ender temmelig spids, Fig. 13 c. Tanden har en Retning udad og nedad. Hjulets Peripheri er saaledes besat med et Antal Tænder, der svarer til Radiernes Antal, og disse Tænder vende indad i Huden. Hjulet er paa Grund af Tændernes Stilling konkavt paa dets indre Flade, imedens dets ydre er plan. Disse Hjul variere lidt i Størrelse; saale- des er Tverdiameteren fra Peripheriens ydre Rand paa den ene Side til det tilsvarende Punkt paa den anden Side fra 0,220 — 0,290 m. m; Tverdiameteren med Tænderne udgjør fra 0,320—0,350 m. m. Tændernes Længde 0,080. De smaa Hjul ligge hist og her spredte imellem de store, Fig. 12, og ere meget forskjellige fra disse. De sidde paa en kort Stilk, lig dem hos Myriotrochus Rinkii. Centraldelen (Umbonen) er saagodtsom plan, men har en rund Knop paa Midten, hvortil Stilken er fæstet, Fig. 14. Fra Centrum udgaa i Regelen 11 Straaler, der ligeledes har en vingeformig Udvidning, Fig. 14, a, der ikke er saa bred, som paa de store Hjul, men som er tilstrækkelig til at give Mellemrummene et eget Ud- seende, Fig, 14, b. Hjulets Peripheri bestaar af ligesaa- mange Stykker, som Radiernes Antal udgjør. Fra hvert Styk- kes indre Rand udgaa i Regelen 2 korte, trekantede Tænder Fig. 14 c. Disse Hjul ligne meget Kalkhj ulene hos Myrio- trochus Rinkii; men Forskjellen er dog iøinespringende, idet Radierne ere noget anderledes byggede, og Tænderne ere 118 D. C. Danielssen og J. Koren. baade kortere og i omtrent dobbelt saa stort Antal tilstede, som hos Rinkii, hos begge er den ydre Flade skaalformig. Ogsaa disse Hjnl variere noget i Størrelse, fra 0*071 — 0,098 mm. i Tværsnit. Tænderne ere 0,013 mm.lange. Hos Myriotrochus vare Hjulene 0,233 m. m. iTversnit; Tænderne 0,049 m. m. lange. For døielsesorganerne. Mimdaabningen, der er rund og åndes paa Midten af Mundskiven, er omgiven af en Sphincter og fører indtil Svæl- get igjennem Atriet. Svælget er kort, cylindrisk, temmelig muskuløst og har paa den indre Flade fremspringende Længde. folder. Hvor Svælget gaar i Maven er en ringe Forengelse, men selve Mavesækken er ikke synderlig videre, end Svælget, kun er dens forskj eilige Hudlag noget tyndere. Tarmen har som sædvanligt 3 Bøininger, der ved Mesenterier ere fæstede saavel til Ryg- som Bugfladen, og gaar over i en lige Rectum Fig. 8, der ved mange muskuløse Baand er bunden til Krops- væggen og ender i den runde Anus. Nogen Kloak findes ikke. Tarmens histologiske Sammensætning frembyder intet synderligt Afvigende fra hvad der er almindeligt for Holo- theriderne. Den var stærkt udfyldt af Biloculiner. D et indre Skei et. Kalkringen er meget fin 1 m. m. i Qjennemsnit og dan- nes af 10 Stykker, 5 Radial- og 5 Interradialstykker, der ere sammenbundne med et tyndt Bindevæv, Fig. 15. Hvert Stykke bestaar af Legemet (Corpus) Fig. 16, a, og den for- længede Del (Processus) Fig. 16 b. Radialstykkernes ydre Flade er paa Midten forsynet med en Længdefure Fig. 15, a. 16, c; deres indre Flade er lidt konkav, den bagerste Rand har et lidet Indsnit, som, idet det forener sig med det tilsva- rende Interradialstykkes bagerste Rand, der har et lignende Indsnit, bliver halvmaaneformigt, Fig 16 d. Paa Ringens bagerste Rand findes altsaa 10 saadanne halvmaaneformige Indsnit, der ere afbrudte ved 10 Par yderst smaa Fremstaa- enheder, Fig. 16, e, e. Fra to af Radialstykkernes forreste Rand udgaa to Processer, Fig, 15 b, b; fra de øvrige 3 ud- gaar kun en Proces, Fig. 15, c. De 3 Radialstykker, der hver bærer en Proces, tilhører Bugfladen, og disse Processer 119 Den norske Nordhavsexpedition. ere meget lange. De to, der hver bærer to Processer, kvoraf den ene er længere, end den anden, tilhører Rygfladen, ere placerede, en paa hver Side af et Interradialstykke Fig, 15, d, der danner Ryggens egentlige Midte og findes imellem de to dorsale Længdemuskler. Hvor Processen udspringer fra Radial stykkets Legeme, der findes et lille Hul til Gjennem- gang for Radialnerven, og lige bag dette insererer Radial- musklen sig. Interradialstykkerne ere lidt convexe paa deres ydre, lidt konkave paa deres indre Flade. Fra deres forreste Rand ud- springer fra ethvert af dem en Proces, der er meget mindre end de paa Radialstykkerne, naar undtages det midterste ventrale Interradialstykke, der har den længste Proces af alle, Fig. 15. c. Naar Kalkringen er sammenbunden, ud- springer altsaa Ira dens forreste Rand 12 Processer, der have en Retning indad og fortil ; de ere alle brede ved deres Grund og ende meget spidst, Fig. 15. Imellem disse Processer findes ligesaa mange temmelig dybe halvmaaneformige Indsnit, der optage Tentaklerne Fig. 15, e. At de ventrale Stykker af Kalkringen ere større og have længere Processer, end de dorsale, er noget Acanthotrochus har tilfælles med Slægten Myriotrochus, og hvorved Kalkringen hos samtlige ere høiere paa Ventral-, end paa Dorsalfladen. V andkarsy sternet Vandkarringen ligger bagenfor og indenfor Kalkringen; dens Hinder ere tynde og gj ennemsigtige og ere beklædte ud ven dig af det flimrende Peritoneum. Den er noget afiang, saaledes nemlig, at den gjør en stump Vinkel paa Bugsiden. Fra Vandkarringen udgaar 10 Tentakelkar, 7 paa Dorsalfla- den og Sidefladerne, 3 paa Bugfladen. Den midterste af disse förbliver udelt; de to øvrige dele sig hver i 2 Grene, der gaa til hver sin Tentakel. Den Poliske Blære er aflang og har en meget kort Stilk; den gaar over i Vandkarringen paa venstre Side af denne tæt ved Udspringet af det venstre ventrale Tentakelkar. Stenkanalen bestaar af en stilket, pæ~ reformig Sæk; Fig. 17, i hvis temmelig faste, membranøse Vægge iagttages overalt Kalkfietninger Fig. 18. Den blinde afrundede Ende er fri; den lange stilkede Del munder ud 120 D. C. Danielssen og J. Koren. i Vandkarringen paa dennes høire dorsale Side. Sækkens Lumen indeholdt en klar Yædske. Yi have kaldt dette Or- gan Stenkanal, omendskjønt det i morphologisk Henseende afviger noget fra Stenkanalen hos Echinodermerne i Alminde- lighed; men der kan ingen Tvivl være om, at det i functio- nel Henseende har den samme Betydning. Fra Yandkar- ringens forreste Rand udgaar en tynd Membran, der gaar op og fæster sig paa Mundskivens Underbade, hvorved Svælgsi- nus dannes. Tentaklerne ere korte : Skaftet omtrent 1 m. m. langt, cylindrisk og gj ennemskinnende, saa at Hulheden ty delig kan sees, Fig. 19. Bladet er ikke fuldt saa langt, som Skaftet, er haandformigt med 3 tilspidsede Lapper eller Grene, hvoraf den midterste er den længsteFig. 19, b, og begge Si- delapperne have et dybt Indsnit, Fig. 19 c. Hverken i Ten- taklerne eller Mundskiven lindes Kalk. Blodkarsystemet afviger ikke fra Holothuridernes i Al- mindelighed; kun saa vi ingen Anastomoser imellem Tarm- karrene paa de forskjellige Tarmslynger, hvilket ellers saa hyppigt forekommer. Nervesystemet. Nerveringen omgiver den øverste Del af Svælget, er ure- gelmæssig rund, temmelig smal og er indesluttet i en Skede (Nervekarret), Den har en temmelig stærk gul Farve, og har et ydre Cellelag og et indre Fiberlag. Foruden en Mængde mindre Grene, som afgives til Spiserøret, Tentaklerne og Mundskiven, udgaa 5 Hovedstammer (Radialstammer) fra den. Disse gaa ud igjennem det lille Hul, som åndes paa hvert af Kalkringens Radialstykker, og naar de komme paa den ydre Flade af dem, løbe de over Radialmusklen hen til Hu- den, hvor de fortsætte sit Løb imellem denne og Ringmusk- lerne til omtrent Midten af Kroppen, hvor de kun dækkes af Længdemusklerne, idet, som tidligere bemærket, Ringmusk- lerne her ophøre noget indenfor Længdemusklens Rand uden at gaa over Radialnerven. Længere bag paa Kroppen ind- træder atter det tidligere Forhold, og nu er Radialnerven dækket af baade Ring- og Længdemuskelen lige til Analaab- ningen. Der hvor Radialnerven træder ind i Kalkringens Radialstykke, åndes paa hver Side af den en rund klar Blære, 121 Den norske Nordhavsexpedition. der dannes af en temmelig fast, gj ennemsigtig Membran, hvis Indbold var en klar Vædske uden Otolitber. Disse Blæ- rer svare til de saakaldte Høreorganer, der findes i større og mindre Mængde hos Elpididerne, og som baade Dr. Théel og vi tidligere have paavist, — kun er Forskjellen den, at de hos Acanthotrochus ingen Otolither have, hvilket, ifølge Théels Angivelser, ogsaa skal være Tilfældet hos den afham beskrevne Trochoderma elegans. Er dette et mere primitivt Stadium af Høreorganet, eller skulde det tyde hen paa, at disse Blærer ingenlunde ere specielle Sandseorganer? Radialnerverne ere indesluttede i et forholdsvis vidt Kar, der paa Nervens indre Flade er sammenvoxet med denne Fig. 9, g, medens Karret paa den ydre Side er aabent, Fig. 9, h. Dette Forhold er ganske modsat af det Dr, Teuscher angi- ver at være Tilfældet hos Crinoiderne, Echiniderne og Holo- thuriderne, hvor Radialnerven med sin ydre, brede Flade er sammenvoxet med Karvæggen. Om Karret er forsynet med Endothelceller skulle vi ikke med Sikkerhed kunne afgjøre; thi det var os ikke muligt, selv under meget stærk Forstør- relse, at opdage saadanne. Selve Nervestammen bestod af et lysere, bredere Lag, Fig. 9, i, og et mørkt smalere, Fig. 9, k, der vendte indad og var sammensmeltet med Karvæggen. Nerven bestod af et peripherisk Cellelag og et centralt Fiber- lag. Fra Radialnerverne udgik langs hele Løbet en Mængde Grene til Musklerne og Huden. G ene rations organe r ne. De faa Exemplarer, (4) vi have havt til vore Undersøgel- ser, vare samtlige Hunner. Kjønsorganet hos Hunnen dannes af to aflange Sække, Fig. 20, a, a, der forene sig til en fæl- les temmelig lang Udførselsgang, Fig. 20, b, der er fæstet til Tarmen tæt ved dennes Begyndelse med en kort Bindevævs- traad, og løber fortil ved Siden af Stenkanalen for at udmunde paa Midten af Ryggen, strax bag Tentakelranden. Sækkene vare opfyldte afÆg i forskjellige Udviklingsstadier, Fig. 20, c. F arven: Huden i levende Live vandklar med fine glindsende Punkter. Tentaklernes Blade brunt pigmenterte i Randen. Findested. Station 283. 73° 47' N. Br. 14° 21' 0. f. Gr. 767 Favne. Temp. -f- 1.4 Biloculinler. Stat, 295. 71° 59' 122 D. C. Danielsson og J. Koren. N. Br. 11° 40' 0. f. Gr. 1110 Favne. Temp. -5- 1,8. Biloeul- inler. Stat. 312. 74° 54' N. Br. 14° 53' 0. £ Gr. 658 Favne. Temp, t 1, 2 C. Brunt og grønt Ler. Slægtskarakter. Legemet cylindrisk, fodløst, tilrundet i den bagerste Ende, Kjønnet adskilt, ingen Tarm Appendices (Respirationsorganer). Huden forsynet med to Slags forskjelligformede Kalkhjul. Det ene Slags Hjul har vingeformede Radier, og fra Periphe- riens indre Rand udgaa Tænder, Det andet Slags Hjul er mere end dobbelt saa stort, har ligeledes vingeformede Radier, men fra Peripheriens ydre Rand udgaa lange ind ad vendte Tænder. 12 fingerformede Tentakler, der kunne skjules i Legemet. Artsk arakter. Legemet 10 — 12 m. m. langt, cylindrisk, bredere og af- rundet i den bagerste Ende. Mund og Analaabniugen central, Huden glasklar, overalt besat med 2 Slags forskjelligformede Hjul. Det ene Slags ere stilkede, smaa, forsynede med i Re- gelen 11 Radier, og fra Peripheriens indre Rand udgaa i Al- mindelighed to trekantede Tænder imellem hver to Radier. De store Hjul have i Regelen fra 8 — 11 Radier, og fra Peri- pheriens ydre Rand udgaa ligesaa mange lange tilspidsede Tænder, som der er Antal af Radier. 12 Tentakler forsynede med 3 delte, fingerförmige Blade. Forklaring over Tavlerne 3 og 4. Fig. 1. Myriotrochus Rinkii i naturlig Størrelse. Fig. 2. Tversnit af dens Hud forstørret, a, Cuticula. . b, Epithel, c, hyalint Bindevæv. d, Bindevævslegeine med to Udløbere. e, med 3 Udløbere. f, Kalkhjul. g, Hjulets Centrum med den takkede Knop. h, Tænder paa Hjulperiphe- rien. i, Indsnittet paa Tandens Basis. Fig. 3. Fritstaaende Legemer i den øverste Del af Krops- hulheden, svarende til de hos Synaptiderne, beskrevne af Grube m. Fl., forstørrede. Fig. 4. Stenkanalen. a, et Stykke af Vandkarringen, hvori Stenkanalen udmunder, forstørret. Fig. 5. Tversnit af Huden hos Myriotrochus brevis, paa hvil- 123 Den norske Nordhavsexpedition. ket sees Cuticula, Epithellaget, og a, det hyaline Bindevævs- lag med forgrenede Bindevævsceller. b, b, det fibrillære Bin- devævslag. c, c, hyalint Bindevævslag med indleirede forgre- nede Bindevævslegemer. d. Muskel, e. Kalkhjul, forstørrede. Fig. 6. Kalkringen med Yandkarsystemet, og et Hud- parti af Myriotrocbus brevis, forstørret. a. Kalkring, b, b, de to Processer paa de to dorsale Radi- alstykker. c, den Poliske Blære, d, Vandkarringen. e, Læng- demuskel. Fig, 7. Stenkanalen af Myriotrocbus brevis, forstørret, a Ligamentet, der fæster Stenkanalens y dre Ende til Huden, b, Madreporpladen med sin ujævne takkede OverfLade. c, den egentlige Kanal, d, den bredere Del, hvorved den udmunder i Vandkarringen. Fig 81. Acanthotrochus mirabilis i omtrent naturlig Størrelse. Fig. 82. Den samme forstørret, i hvis gjennemsigtige Hud Kalkbj ulene sees, ligesom Tarmkanalen viser sigtydeligt. Fig. 9. Tversnit af Huden fra Kroppens bagre Ende, forstørret, a Cuticula med det derunder liggende Epithellag. b, hyalint Bindevæv. c, c, Bindevævslegemer. d, Bindevævs- legemer med kornet Indhold (Sempers Slimceller), e, e, Encel- lede Slimkjertler. f, Ringmuskler. 1, Længdemuskel. g, Ner- vekarret sammenvoxet til Nervens indre Flade. h, Nervekar- ret, der er aabent til Nervens y dre Flade. i, Nervestammens lysere, bredere Lag. k, Nervestammens mørkere Parti, der er sammenvoxet med Karfet. Fig. 10. Stilkløse Legemer, der rage frit i Kropshulheden. a, a spredte Epithelceller i Peritonealovertrækket, forstørrede. Fig. 11. Lignende Legemer, men stilkede og bladformige, forstørrede. Fig. 12. Et Stykke Hud, hvori de forskjellige Hjul ereleirede forstørret, a, a, de store Hjuls Tænder. Fig. 13. Det store Hjul, stærkere forstørret. a, a, Yingeformige Radier, b, Trekantet Rum imellem to Radier, c, Tand paa Hjulets ydre Rand. Fig. 14. Det mindre Hjul stærkt forstørret. a, Yingeformige Radier, b, Mellemrummet for to Radier; c, Tænder paa Hjulets indre Rand. Fig. 15. Kalkringen, seet fraoven, forstørret. a, Længdefure. b, b, de to Processer paa to Radialstyk- 124 D. C. Banielssen og J. Koren. ker. c, en Proces paa hvert af de øvrige 3 Radialstykker d, Interradialstykket paa Ryggens Midte, e, halvmaanefor- migt Indsnit. Fig. 16. Et Stykke af Kalkringen, seet fra Siden, lidt stærkere forstørret. a, Radialstykkets Legeme, b, dets Proces, c, Længdefure. d, halvmaaneformigt Indsnit. e, e, de smaa Fremstaaenheder paa Ringens bagerste Rand. Fig. 17. Den sækformige Stenkanal, hvori Kalk, forstørret. Fig. 18. Kalkiletninger i Kalksækkens Yægge, forstørrede. Fig. 19. En Tentakel, forstørret, a, Skaft, b, Blad med sine 3 Lapper, c, Indsnit i Sidelappen. Fig. 20. Æggestokkene, forstørrede, a, a Æggesække. b, Udførselskanal. c, Æg i forskjellige Udviklingsstadier. Trochostoma (Molpadia) boreale, M. Sars. Syn. Molpadia violacea, Studer?*) (Tab. 5 og 6.) I vor tidligere Afhandling over Trochostoma Thomsoni yttrede vi den Formening, at Sars’s Molpadia borealis sand- synligvis blev at henføre til den af os opstillede Slægt Tro- chostoma, da den efter Sars’s Beskrivelse ikke kunde være nogen virkelig Molpadia. Fra Christiania Universitets Sam- linger have vi faaet udlaant Resterne af Sars’s Originalex- emplarer, nemlig endel Hud, noget af Tarmkanalen og Kjøns- organerne, hvorved vi ere blevne satte istand til at anstille Undersøgelser og Sammenligninger, der have bragt os til fuld- kommen Yished om. at Sars’s Art ikke er nogen Molpadia, men en Trochostoma. Yi have ogsaa derved faaet Anledning til dels at berigtige, deels at supplere Sars’s Beskrivelse. Med Hensyn til de ydre Karakterer skulle vi bemærke, at den haleformige Forlængelse har rundt Kloakaabningen *) Dr. Th. Studer über Echinodermen aus dem antafetischen Meere, Mo- natsberichte der kön. preuss. Academie der Wissenschaften zu Berlin. 1877 Pag. 454. Den norske Nordhavsexpedition 125 5 Papiller (Tænder), lig dem hos Troch. .Thomsoni, hvilke have undgaaet hans Opmærksomhed. Hudens histologiske Sammensætning er ikke forskjellig fra den hos Tr. Thomsoni; derimod ere Kalklegemerne, som ere leirede i Binde vævslaget forskjellige, om end Grundfor- men er den samme. De fremtræde under to Hovedformer og i forskjellig Størrelse, nemlig de smaa, der ere dels ellip- tiske, deels mere eller mindre runde, — og de store, der ere mere sammensatte. De elliptiske eller aflange, Fig. 1, a ligge tæt til hverandre og tildels paa hverandre, have en smuk vinrød Farve, og bestaa af temmelig regelmæssige concentri- ske Binge, der danne Lag Fig. 2, imedens de mere runde Kalklegemer Fig. 3 have en gul Farve, ere mere ujævne, bestaa ligeledes af Lag, men ikke saa regelmæssige, og ere sammenhobede imellem de elliptiske. Saavel disse, som de runde, danne ligesom et sammenhængende Lag, ovenpaa hvil- ket de store Kalklegemer hvile. Disse erenoget forskjellige, alt eftersom de findes paa de forskjellige Legemsdele; men den trearmede Grundtype gjenkj endes dog. Paa begge En- der af Legemet ligge de temmelig tæt til hverandre; Kalk-' pladerne ere her langstrakte med en Udløber til hver Side, og fra Midten af den af Huller gjennembrudte Plade hæver sig Skaftet, eller Kronen, der ved sin Grunddel er trearmet, men forøvrigt rundt og udvider sig noget i den frie Ende, som er forsynet med flere Takker, Fig. 4. De store Kalkle- gemer paa den øvrige Del af Kroppen variere adskilligt i Form; væsentlig bestaa dog Afvigelserue deri, at Pladen er sammensat af flere Huller, idet nemlig de oprindelige 3 ilrme dele sig i flere Grene, som igjen forene sig, — og i at Skaf- tet (Kronen), som altid med sin trearmede Grund reiser sig fra Midten af Pladen, deler sig i to, saa at der bliver to frie Ender, der hver især er mere eller mindre takket, Fig. 1, b/ b. 5, men altid beklædt afEpithelet, Fig. 1, c. Det er disse frie Ender af Kronerne, der rage op over Hudens Niveau og give den sin ru Overfiade. Sammenlignes nu vore Afbildnin- ger af disse Kalklegemer med Sars’s, vil man finde en saa stor Forskjel, at man skulde vanskeligen tro, man havde samme Art for sig, hvilket dog er Tilfældet. Sagen er nem- lig den, at Sars for det første intet Tversnit af Huden har gjort, og dernæst. at han ganske har overseet Kronerne, idet 126 D. C. Danielssen og J. Koren. han har antaget, at det er Udløberne paa Kalkpladerne, der rage op over Hndfladen. Dersom vi ikke havde kunnet overbevise os herom ved at undersøge Huden af Sars’s Originalexemplarer, vilde vi have været i temmelig stor Forlegenhed med Hensyn til Be- stemmelsen af Arten, da denne, efter Sars’s Angivelser, havde Kalkplader uden Kroner. Yi have opstillet Dr. Studers Molpadia violacea som Sy- nonym til Trochostoma boreale; thi vi linde ikke af hans korte Beskrivelse nogensomhelst Forskjel, ifølge hvilken de skulde kunne adskilles. Studers violacea er fundet ved Ker- guelen i Mængde paa en Dybde af 100 Favne. Trochostoma (Haplodaetyla) aretieum, Marenzeller*) (Fig. 6.) Af denne Holothuride blev der paa Nordhavs-Expeditio- nen fundet en Del Exemplarer, hvorved vi lik Anledning til at observere og afbilde den levende. Vore Undersøgelser have i det Yæsentlige konstateret den af Marenzeller givne Beskrivelse, kun skulle vi tilføie følgende : Det største Exemplar var indtil 190 m. m. langt, 30 m. m. tykt paa Midten, havde en cylindrisk Figur med en tvers af- skaaren Forende, imedens den hagerste Ende havde, som sædvan- ligt, en haleformig Forlængelse med 5 Tænder omkring Kloak- aabningen,hvilkerForlængelse ikkeafviger i Form eller Størrelse fraden, der er angivet hos Troch. Thomsoni og boreale Fig. 6'. Paa den forreste Ende lindes Mundskiven, der vender lidt mod Bugfladen, og i hvis Centrum sees den runde, lidt fol- dede Mundaabning. Omkring denne har Mundskiven en glat, lidt hvælvet Del, Fig. 6', a, 7, a og i Skivens Band ere 15 cylindriske, indtil 6 m. m. lauge Tentakler, der paa den bre- — — •) Dr. E. Marenzeller. Die Coelenteraten, Echinoderraen und Würmer der k. k. østerreichisch-ungarischen Nordpol-Expedition. Denkschriften der k. k. Academie der Wissenschaften, Wien 1878, 35 Bd. Pag. 357 Den norske Nordhavsexpedition. 127 dere Del (Bladet) er forsynet med 5 — 7 Papiller, hvoraf den midterste altid er den tykkeste og største, Fig 61, b, 62 a. Paa smaa Exemplarer er der kun 3 Papiller. Naar Tentak- lerne ere noget indtrnkne (de kunne forresten ganske træk- kes ind i sig selv), fremkommer Hjulformen, idet Tentaklerne da ligge i aflange Gruber, som adskilles ved rørformige, mørk brunfarvede Forlængelser af Kroppens forreste Rand, hvilke Forlængelser gaa hen til den glatte hvælvede Del af Mundskiven Fig. 7, (se vor Beskrivelse af Trochostoma Thom- soni). Tversnit af Huden viser ingen Forandriug i anatomisk histologisk Henseende fra de to foregaaende Arter, hvorimod Afvigelser finde Sted med Hensyn til Kalklegemerne Fig. 9. Der åndes nemlig kun en Hovedform, gj ennembrudte Kalk- plader med Kroner. Disse Kalkplader variere noget efter det Sted af Kroppen, paa hvilket de ere leirede, men alle have de den trearmede Grundtype. Meget hyppigt er Skaftet (Kronen) delt lige fra Roden, og da ser det ud, som om der var to Kroner paa hver Pladc, Fig. 10. I levende Liv er Farven graagrøn, spillende i det vio- lette. Tentaklerne ere temmelig klare med et let violet An- strøg, der især er tydeligt paa Papillerne. Den forreste Halvdel af Kroppen bevæger sig op og ned og strækker sig ofte ud med sine Tentakler for at søge Føde, ligesom Hale- delen bevægede sig i alle Retninger. Den bredere Del af Kroppen forholdt sig temmelig rolig. Analaabningen udvi- dede sig kun sjelden. Den haleformige Forlængelse kunde indtrækkes temmelig betydeligt, og blev derved forkortet, uden dog at forsvinde. At ogsaa denne Art maa henføres til vor opstillede Slægt Trochostoma, kan vel ikke drages i Tvivl. Findested. Station. 260, 70° 54' N. Br. 26°, 11' 0. f. Gr. 127 Favne. Temperat. + 3,5 C. Lerbund. Porsangerfjord. Stat. 261. Tanafjord, 127 Favne, Lerbuud. Stat. 323, 72° 53 ‘ N. Br. 21° 57' 0. f. Gr. 223 Favne. Temp. + 1,5 C. Brungraa Ler. 128 D. C. Danielssen og J. Koren. Ankyroderma*) Jeffreysii. n. gn., n. sp. (Fig. il.) Legemet cylindrisk, successivt afsmalnendë mod begge Ender med en yderst ru Overbade, der ved de 5 Par Læng- demuskler er afdelt i 5 Felter. Den forreste Ende er tvers afskaaren, og i Midten af Mundskiven, Fig. 12, sees den runde Mundaabning, der er stærk foldet paa langs, naar den er sammentrukket. Den indre Del af Mundskiven er glat og lidt bvælvet, Fig. 12, a, den ydre Del dannes af 15 rørfor- mige Forlængelser, der ere bredere udad, smalere indad, Fig. 12. b, og imellem hvilke sees 15, omtrent 0,5 m. m. lange, 3delte Tentakler, Fig. 12, c, 21. Strax bagenfor den for- reste Kropsrand, paa Rygsiden, og omtrent midt imellem de to Længdemuskler, findes en stor, dels graalighvid, dels guk agtig fremragende Papille, i hvis Midte sees en rund Aabning for Kjønsorganets Udførselskanal. Fig 11. Fig. 12, d. Krop- pens bagerste Ende har en temmelig lang haleformig For- længelse, paa hvis Spids findes den runde Kloakaabning, omgivet af 5 Papiller (Tænder), Fig. 11. Legemets Størrelse varierer noget, i Almindelighed er det 40 m. m. langt, 18 m. m. bredt paa Midten; men vi have to Exemplarer, der have en Længde af indtil 75 m. m, og en Bredde af 28 m. m. Huden er paa yngre Exemplarer tynd, og, naar den er udspændt, halv gj ennemsigtig, uden dog at Indvoldene tyde- lig kunne sees; paa ældre Dyr er den fast, næsten læderag- tig og aldeles uigj ennemsigtig, saa at neppe Længdemusk- lerne kunne skimtes. Dens ydre Flade, seet under Loupen, er overalt forsynet med smaa runde Papiller, i hvis Midte er en Aabning, hvorigjennem en Kalkstav stikker frem, og imellem disse Papiller iagttages hist og her smaa stjerne- formige Legemer, der dannes af et lidt ophøiet Centrum, fra hvilket udgaa straaleformigt 5 — 6 Kalknaale. Huden har som sædvanligt en glasklar, strukturlos Cuti- cula, Fig. 13, a, et cellerigt Epithel, Fig. 13, b og den egent- lige Corium, bestaaende af fibrillært Bindevæv, Fig. 13, c, indenfor hvilket Muskellaget med den flimrende Peritoneal- “) ayuvpoL Anker og dip/ua = HucL Den norske Nordhavsexpedition. 129 beklædning findes, Fig. 13, d. Muskellaget bestaar af Tver • og Længdemuskler. Tvermusklerne Fig. 14, a, danne en sam- menhængende Hud, der er afbrudt ved Længdemusklerne. Disse ere 5 Par, der ere 4 — 5 m. m. brede, med et Mellemrum af 1 m. m.’s Bredde, Fig. 14, b. Bindevævslaget (Corium) er meget rigt paa forskjellige Slags Kalklegemer, der optræde under tre Hovedformer. De smaa, runde eller elliptiske ere i størst Mængde tilstede, og sædvanligvis leirede i Grupper, Fig 13, e, — kun kos ældre Individer ligge de tættere sam- men og danne næsten et sammenhængende Lag, hvorved de nærme sig meget baade i Form og Anordning de, der findes hos Troch. boreale, Fig. 17. Saavel de runde, som elliptiske bestaa af koncentriske Binge, og have en skjøn, mørk-vinrød Farve, kun enkeltvis ere de gule, Fig. 15. De ovale have i Midten ligesom en Kjerne, der al tid viser sig med en inten- sere Farve. Den anden Form af Kalklegemerne ere farve- frie, gj ennembrudte Plader, fra hvis Midte reiser sig en tre armet Krone, der har en knopformig fri Ende, forsynet med 3 eller 4 runde Takker, Fig. 13, f. Det er denne Ende og endel af Skaftet, som rager op igjennem de omtalte Papillers Aabning. Saavel Fladen som Skaftet er beklædt af et tyndt Lag af Bindevæv, der danner ligesom en Skede om Skaftet, hvilken er dækket af Epithelet og Cuticula, Fig. 13, g. Disse Kalklegemer findes i stor Mængde overalt paa Krop- pen, men ere dog saavidt spredte, at de ikke ligge tæt i hver- andre, uden paa begge Kropsenderne, Fig. 16. Her have de en mere langstrakt Form Fig. 17, og ligge saa tæt til hver- andre, at de f. Ex. paa den forlængede Haledel danne saa- godtsom et Pantser. Ogsaa disse Legemer have særdeles me- get tilfælles med de Kalkplader, der findes hos Tr. Thorn- soni et boreale. Den tredie Form af Kalklegemer er ganske eiendommelig og minder om Tilværelsen af en Synapta, der forlængst er forsvunden. Det er disse Legemer, der danne den tidligere omtalte Stjerne, og som udgjør et Komplex af 5 — 6 spatelformige Kalkstave, Fig. 13, h, og et Kalkanker, Fig. 17, 18. Dette stjerneformige Legeme er indesluttet af en Hulhed, der dannes af Bindevævet og hvis ydre Flade er beklædt af Epithelet, Fig. 13, i, i. Saavel Bindevævet, som Epithelet forlænger sig et Stykke op paa Ankerstokken ; men Kløerne ere nøgne. Enhver spateldannet Kalkstav bestaar Nyt Magazin f. Naturv. XXV. II. 9 130 D. C. Danielssen og J. Koren. af et meget langt og rundt Skaft, der som oftest er afrundet paa den fri Ende, Fig. 18, a, og en bredere Del, eller Blad, der er næsten rundt, temmelig tykt og forsynet med en stor Mængde Huller, Fig. 18, b. Det er disse bredere Dele med deres afrundede Rande, der støder til hverandre og danne Stjernens Centrum, imedens Skafterne danne Straalerne, Fig. 16, 18. Til Midten af Stjernens Centrum er fæstet ved Bindevæv et bevægeligt Kalkanker, Fig. 16, 18. Anker- stokken er rund, meget lang, og den Del, der er fæstet til Spatelbladene, har 5 — 6 listeformige Fremstaaenheder, alt eftersom Stjernen dannes af 5 eller 6 Stave, Fig. 18, c. Ankerets Kløer ere lange og tilspidsede, og paa deres ydre konvexe Kand ere tre Takker, Fig. 18, d. — An- keret kan bevæge sig til alle Sider ved sin ligamentøse Sam- menheftning. — Hverken i Mundskiven eller Tentaklernes Hud findes Kalk. Fordøielsesorganerne : Tarmen danner de sædvanlige to Bøininger og gaar da med en temmelig lige Kectum over i Kloaken. Fig. 14, c. Denne er langstrakt oval, og fra dens forreste Del udgaar paa hver Side af Kectum et Tarmappen- dix (Respiration srør) Fig. 14, d. Det venstre, Fig. 14, e har en temmelig kort, næsten nøgen Stamme, fra hvis forreste Ende udgaar en kort Gren, der deler sig i utallige større og mindre Blærer, som antage Formen af en Drueklase. Det høii e Appendix, Fig. 14, f, er meget langt, fæster sig paa 3 af Kalkringens Radialprocesser og er paa hele Længden for- synet med større og mindre Blærer, der dels sidde enkeltvis, dels i mindre Grupper med lange Mellemrum. Forøvrigt er Tarmen i histologisk-anatomisk Henseende ganske overens- stemmende med den, der af os er beskreven hos Trochostoma Thomsonii. Det indre Skelet, Kalkringen, Fig. 19, bestaar af 10 Stykker, 5 Radialstykker og 5 Interradialstykker, hvilke hos unge Dyr ere bundne sammen med Bindevæv, saa de kunne skilles fra hverandre, imedens de hos ældre Dyr ere fuldstæn- dig sammenvoxede ; Sømmene ere ganske forkalkede, saa de enkelte Stykker ikke kunne skilles fra hverandre, hverken med Kniven eller kaustisk Kali. Kadialstykkerne, Fig. 19, a, ere 4 m. m. lange og 2 m. m. brede; paa Legemets udven- Den norske Nordhavs exp edition. 131 dige Flade to fremragende Kamme, Fig. 19, b, b, der p aa den hagerste Trediedel ndvider sig i Bredden, saa at ber frem- kommer en Knude, bagenfor hvilken Kammen bliver smalere. Den ene af Kammene bar paa den forreste Del en For.dyb- ning, der tjener til Fæstepunkt for Radialmuskelen, Fig. 19, c; imellem begge Kammene er en temmelig dy b Fure, Fig. 19 d, der optager en Ampulle. Fortil ende disse Kamme i i to Fremstaaenheder, bvoraf den ene er lidt kortere, bredere og mere afrundet, end den anden, og imellem hvilke lindes et halvrundt Indsnit, lig. 19, e. Ethvert Radialstykke har en hagerste, forlænget Del (Processus), som paa sin yderste Ende er spaltet, Fig. 19, f, og til hvis indre Flade Radialkarret er fæstet. De 4 af disse Processer ere omtrent lige lange, ind- til 2 m. m.; men den 5te, den nemlig, som svarer til Eugens midterste Radialkar er meget kortere, omtr. 1 m. m. Alle disse Processer vende med deres spaltede Spidser saa stærkt indad mod Spiserøret, at dette netop faar Plads til at pas- sere dem. Paa Radialstykkets indvendige Flade er en smal, dyb Fure for Radialkarret. Interradialstykkerne have paa den ydre Flade en fremragende Kam, Fig. 19, g, der har en lignende Knude som den, der er omtalt ved Radialstykkerne; fortil ender denne Kam i en temmelig lang Spids; imellem denne og Radialspidsen er et halvmaaneformigt Indsnit, Fig. 29, h. Paa hver Side af Kammen er en dyb Fure, Fig. 19, i, der afsluttes ved de tilstødende Radialstykker, og som tje- ner til at optage en Ampulle. Hvert Interradialstykke har saaledes 2 Ampuller og hvert Kadialstykke 1. Ampullerne ere yderligere befæstede ved et Ligament, som gaar fra den ene Kamknude til den anden. Kalkringens forreste Rand har 15 Spidser og ligesaa mange Indsnit. Interradialspid serne ere meget længere, end de øvrige. Man vil af denne Beskrivelse, sammenholdt med den, der af os er given over Kalkringen hos Tr. Thomsonii, finde, at J effrey sii Kalkring adskiller sig fra denne væsentlig ved sine stærkt fremspringende Kamme, ved Knuderne paa samme og ved de dy be Ampullefurer. Ved denne Leilighed skulle vi gjøre opmærksom paa, at den Tegning vi have leveret over Kalfiringen hos Tr. Thomsonii er feilagtig, hvorfor vi tillade os her at give en korrektere, Fig. 20. Vandkarringen slutter sig tæt til Spiserøret og udsender 9* 132 D. C. Danielssen og J. Koren. sine 5 Hovedstammer, der dele sig ligesom hos Tr. Thomsonii. Den Poliske Blære er temmelig stor, ægformig og forsynet med en lang Stilk, Fig. 14, g. Stenkanalen er ved sin ydre Ende fæstet til den indre Kropsvæg, løber langs Kjønsorga- nernes Udførselskanal; og omtrent 0,5 m. m. fra Befæstnings- pnnktet liar den en Madreporplade Fig, 14, i, der hos yngre Dyr dannes af en enkelt Omslyngning af Kanalen i hvis Midte er en Indsynkning; hos ældre er den mæneandrisk. Stenkana- len er omgivet af Kalkfletninger fra dens Fæstepnnkt i Hu- den til noget over Midten, den inderste Trediedcl er fri for Kalk. Paa et Exemplar, det største, vi have havt til TJnder- søgelse. var Stenkanalen delt i to Grene, der hver med sin afrundede Ende fæstede sig i Corium. Strax indenfor Delin- gen sad Madreporpladen med sin mæneandriske Overflade. Saavel Stenkanalen. som Madreporpladen var bygget paa samme Maade, som hos Tr. Thomsonii, hvortil vi henvise. Blodkarsystemet, ligesom Nervesystemet, afviger ikke fra disse Systemer hos Slægten Trochostoma. Kjønsorganet er fæstet til det dorsale Mesenterium og bestaar af to korte Stammer, der forene sig til en fælles Ud- førselsgang, som er meget lang, og som udmunder i den tid- ligere omtalte Papille paa den forreste Del af Dyrets Kyg. Den ene Stamme er lidt længere end den anden; men fra begge udgaa yderst faa aflange blæreformige XJdvidninger, der hos de Individer, vi undersøgte, vare udfyldte af mere eller mindre udviklede Æg, Fig. 14 h. Farven. Kroppen varierer fra det Graagrønne til det mørkt Violette. Den forreste Ende med Mundskiven og Ten- takler er gulhvid. Halen er hvid. Papillen for Udførselska- nalen for Kjønsorganet er stærkt gul paa den violette Krop, men næsten hvid, hvor Legemets Farve er graagrøn. Findested. Stat, 260. Porsangerfjord, 127 Favne, Tempt. + 3,5 C. Lerbund. Stat. 261 Tanafjord, 127 Favne; Tempt. 4- 2,8 C. Lerbund, St. 262 Tanafjord 148 Favne; Temp. + 1,9 C. Ler. St. 372. 97° 59' N. Br., 5° 40' 0. f. Gr. 459 Favne; Temp. 1,0 Blaagraat Ler. 133 Den norske Nordhavsexpedition. Ankyroderma affine, n. sp. (Fi g. 22.) Legemet er rut, cylindrisk, smalere mod den forreste Ende, der er tvers afskaaren, og forsynet med en haleformig For- længelse i den hagerste Del. Af de tre ExempL, vi fandt, er det største 55 m. m. langt. 5 Par Længdemn skier, hvoraf hver Muskel er 2,5 m, m. bred paa Midten af Kroppen, ime- dens de blive betydelig smalere mod begge Ender. Meilern- rummet, hvori Kar og Nerve ligger, er paa Midten omtren 0,5 m. m. bredt; men ogsaa dette bliver smalere, jo mere det nærmer sig Legemets Ender, Fig 23, a. Mundskiven er i Mid- ten forsynet med 15 yderst korte, tredelte Tentakler; forre- sten findes ogsaa hos denne Art den for Trochostoma særegne Hjulform. Omtrent 2 — 3 m. m. fra Kroppens forreste Hand, paa Kygsiden, sees en lille rund, hvid, lidt eleveret Papille, i hvis Midte findes den runde Aabning for Kjønsorgan ernes Udførselskanal. Paa Spidsen af den haieformige Forlængelse sees den runde Kloakaabning, der er omgivet af 5 smaa Kalk- papiller (Tænder). Seet under Loupen er Kroppens Overflade forsynet med tætstaaende Papiller, i hvis Midte er en Aab- ning, hvorigjennem Kronerne paa de gjennembrudte Kalknaale stikke; desforuden sees, fornemmelig paa Byggen, flere Læng- derækker af glindsende stjerneformige Legemer, hvorfra An- kere rage op over Hudens Overflade, Fig, 22, a. Disse Ræk~ ker strække sig fra Grunden af Haleforlængelsen til henimod Kroppens forreste Rand, Fig. 22 Huden er temmelig tynd, fast, halv gjennemsigtig, saa at naar Kropshulheden er udfyldt, sees Længdemusklerne meget tydeligt, Xndvoldene derimod mindre. Den bestaar af de sædvanlige Lag og adskiller sig ikke i saa Henseende fra den foregaaende Arts Hud. X Co- rium ere forskjelligformede Kalklegemer leirede. X det ydre Lag findes de under Jeffrey sii beskrevne stjernedannede Grup- per, der bestaa i Regelen af 5 spatelformede Kalkstave, fra hvis Midte Ankeret rager frem, Fig. 24. Kun ere disse Grup- per i langt større Mængde tilstede, og ere stillede i næsten regelmæssige Rækker hos denne Art. Kalkspatlernes Skaft er noget kortere, Bladet noget mindre, men mere afrundet og forsynet med flere Huller, Fig, 24, a. Ankerstokken er noget Î34 D. C. Banielssen og J. Koren. kortere og tykkere, og paa Kløernes ydre Rand er der 4 Tak- ker, Fig. 24, b. Disse stjerneformige Kalklegemer ere inde- slnttede i særegne Papiller, der dannes af Bindevævet og ere beklædte med Epithelet og Cuticula; kun Ankeret rager med sin yderste Ende udenfor Papillen. Ved Siden af disse Le- gemer, dels i Niveau med dem, dels noget dybere i Bindevæ- vet, sees, foruden de almindelige gjennembrudte Kalkplader med Krone, hvilke dog hos denne Art er i saa høi Grad acegelmæssige med Hensyn til Formen, at det er vanskeligt at finde 2 — 3, der fuldkommen ligne hverandre, endnu andre Kalklegemer, der ere ganske særegne. De bestaa af et Midt- parti, hvorfra udgaa som oftest 3, stundom 4 Stammer, disse dele sig atter i 2 Grene, som lobe snart lige ud, snart krumme de sig noget, uden dog nogensinde at forene sig, Fig. 25, a, h, c, d. Fra Centrum hæver sig en Slags Krone, der hyppig ender som en spids Naal; men som ogsaa ofte har en bredere Ende, forsynet med 3 afrundede Knuder, Fig. 251. Begge disse Slags Kroner, der gaa igjennem Papillernes Aabning, ere beklædte med en Binde vævsskede, som naar op imod En- den, og uden paa hvilken er Epithel- og Cuticulalaget. Irnel- lem disse Kalklegemer ligger paa enkelte Steder af Ryggen et og andet yderst lidet, næsten rundt Kalkkorn, der har en mørk-vinrød Farve; men under det, eller rettere indenfor, altsaa i et dybere Lag af Corium, iagttages en stor Mængde farvefrie Kalklegemer, der ere mere eller mindre afrundede og bestaa af et Conglomerat af Kalkkorn eller Kalkprismer, Fig. 26, 27. I Bindevævet hndes desforuden temmelig meget grønligt Pigment, der ligger i uregelmæssige Klumper. Fordøielsesorganerne frembyde intet Særegent. Kun det venstre Tarmappendix er noget længere, end paa Jeffrey sii og er næsten lige fra dets Udspring besat med Smaablærer, Fig. 23, b. Det indre Skelet, Kalkringen, er ligesom hos Jeffreys!! fuldstændig forkalket, saa at det ikke er muligt at skille de enkelte Stykker fra hverandre ; imidlertid kunne Sømmene temmelig tydeligt iagttages under Loupen. Det er muligt, at Kammene, saavel paa Radial- som Interradialstykkerne, ere mere fremspringende, og Spidserne paa den forreste Rand noget længere, end paa Jeffreys!!; men nogen anden Forskjei er der heller ikke. 135 Den norske Nordhavsexpedition. Med Hensyn til Vandkarsystemet, saa ere Tentakelampul- lerne meget lange, Fig. 23, c. Den Poliske Blære er kolbe- formig og har en lang Stilk. Stenkanalen, Fig. 23, d, er me- get lang og besät med Kalkfletninger lige til dens Udspring fra Vandkarringen, saaledes nemlig, atpaaden yderste Halv- del danne Fletningerne Ringe ligesom hos Troch. Thomsoni. Madreporpladen danncr en liden fremspringende Knop, der er fj ernet omtr. 1 m. m. fra Stenkanalens Befæstningssted paa den indre Flade af Kropsvæggen, og ligner den hos J eifreysii. Kjønsorganerne ere noget forskjellige hos det forskjellige Kjøn. Hos Hannen er Kjønsorganet overordentlig langt, naar næsten lige til Kloaken Fig. 23, e. Det er fæstet ved et kort, fortykket Mesenterium til Tarmvæggen just paa det Sted, hvor Maven gaar over i Tarmen, og bestaar af to Ho- vedstammer, af hvilke den venstre er den korteste; fortil forene de sig og danne en lang Udførselskanal, som løber et langt Stykke ved Siden af Stenkanalen; bagtil forgrener hver Stamme sig i mange tynde, lange cylindriske Blindsække, hvoraf flere vare næsten opfyldte af Zoospermer. Hunnens Kjønsorganer ere meget kortere, men dog længere end hos J effreysii, og forsynet med langt flere Blindsække, hvori fandtes en Mængde mere eller mindre udvikledeÆg, Fig. 28. Farven graagrøn med hvid Mundskive, Tentakler, Gene- rationspapille og Halespids hvid. Findested: Stat 290, 72° 27' N. Br.20°, 51' 0. f. Gr. 191 Favne. Temperatur -f* 3,5 C. Sandholdigt Ler. Sl ægt skar akte r. Ank y roder ma. Legemet cylindrisk. Den forreste Ende tvers afskaaren. Mundskiven forsynet med 15 rørformige Forlængelser, afvex- lende med 15 aflange Fordybninger, hvori findes 15 papilfor- mige Tentakler. Den hagerste Ende haleformig forlænget. Kloakaabningen omgiven af 5 Papiller. Pluden forsynet med gjennemborede Papiller samt særegne Kalklegemer, bestaaende af 5 — 6 i Stjerneform liggende spatelformede Kalkstave, fra hvis Midte reiser sig et Kalkanker Ingen Fødder. To Tarm- appendices (Lungetræer). Artskarakter for Ankyroderma J effreysii. Legemet langstrakt, cylindrisk. Den haleformige Forlæn- gelse lang. Tentaklerne yderst smaa, forsynet med 3 Papil- ler, den midterste størst. Genitalpapillen stor, fremragende. 136 D. C. Danielsseu og J. Koren. Kalklegemerne i Huden fremtræde under 3 Former : Ankere, fæstede til spateldannede Kalkstave, gjennembrudte Kalkpla- der med Krone, og ovale, vinrøde Legemer, placerede i Grup- per. Hudens Farve, naar Dyret er levende, er grønlig, spil- lende i det violette med isprængte røde Punkter. Kroppens forreste Ende kar en livid pentagonal King, indenfor denne den kvide Mundskive med kvide Tentakler. Genitalpapillen dels gulkvid, dels stærk gul ; den kaleformige Forlængelse kvid. Artskarakter for Ankyroderma affine. Legemet cylindrisk. Den kaleformige Forlængelse kortere end kos Jeffrey sii. Tentaklerne yderst smaa med 3 Papiller. Genitalpapillen ikke fremspringende. Paa Hudens Overflade temmelig regelmæssige Kækker af Ankere, fæstede til spa- teldannede Kalkstave. Imellem disse dels særegne Kalkgrene, fra kvis Fællesudspring (Midtparti) kæver sig enten en tre- knoppet Krone eller en lang Kalknaal, — dels yderst for- skjelligformede, gjennembrudte Kalkplader med Krone, og i det dybere Hudlag en stor Mængde farvefrie, mere eller mindre afrundede Legemer, bestaaende af et Conglomerat af Kalkkorn elles Kalkprismer. Huden grønlig; Mundskiven og Halespidsen kvid. Foruden de af Professor Semper i kans Keiseværk op- stillede Slægter, kenkørende til Molpadidernes Familie, kave vi fundet det nødvendigt at opstille to nye Slægter, kvis Hjerner de arctiske Have. Af Molpadider fra disse existere, saavidt os bekjendt, kun 3 Arter, kvoraf den ene blev fun- det ved Vest-Finmarkens Kyster, den anden ved Novaja Sem- blia og den tredie ved Nord-Amerika; desforuden forekommer der ved Kerguelens Land en Molpadide, nemlig Molpadia violacea Studer, som efter al Sandsynligked er identisk med Sars s Molpadia borealis. Saavel denne som Molpadia oolitica Pourt. og Haplodactyla arctica Marenzeller maa kenføres til den af os opstillede Slægt Trockostoma. Hvad der fremby der en særlig Interesse ved den af os beskrevne Slægt Ankyroderma, er at den danner ligesom et Led imellem Synaptiderne og Molpadiderne, idet der i Huden er de for Slægten Synapta saa karakteristiske Ankere, ime- dens den forøvrigt kar Molpadidens Karakter. 137 Den norske Mordhavsexpedition. For at faa en bedre Oversigt over Arterne af Slægterne Trochostoma og Ankyroderma, skulle vi nu i Korthed give en Karakteristik af dem. Uden Kloak. Trochostoma Thomsonii. Tentakler smaa. Hudens Farve bleg-violet, brunlig Afskygning paa Bugfladen. I Corium dels ovale, violette eller farvefri, dels elliptiske mørk-vinrøde Kalklegemer, spredte imellem de gjennembrudte Kalkplader med Krone. Med Kloak. Trochostoma boreale Sars. Tentaklerne smaa. Farven jævn mørk- violet. I Corium gjennembrudte Kalkplader med Krone, indenfor disse et tæt Lag dels ovale, dels mere runde, mørk-vinrøde Kalklegemer. Trochostoma arcticum Marenz. Tentaklerne store med 4 — 6 Papiller. Hudens Farve graagrøn, spillende lidt i det violette. I Corium kun gjennembrudte Kalkplader med Krone. Trochostoma (Molpadia) ooliticum Pourt. Tentaklerne smaa. Farven violet. I Corium temmelig store, ovale Kalklegemer. Ingen Kalkplader. Ankyroderma Jeffreysii, n. Yderst smaa Tentakler. Hudens Farve violet med isprængte røde Punkter. Overalt paa Kroppen gjennemborede Papiller. Genitalpapillen stærkt fremstaaen de. I Corium stjerneformige Kalklegemer med Ankere, imellem disse gjennembrudte Kalk- plader med Krone, samt gruppevis ovale, mørk-vinrøde Kalk- legemer. Ankyroderma affine, n. Yderst smaa Tentakler. Hudens Farve grønlig. Overalt paa Kroppen gjennemborede Papiller, samt temmelig regel- mæssige Bækker af Ankere fæstede til spateldannede stjer- neformigt liggende Kalkstave. Imellem disse dels særegne med Udløbere forsynede, Kalklegemer, dels gjennembrudte Kalk- plader med Krone, og indenfor dem (dybere) et Lag farvefrie Kalkklumper. 1 38 D. C. Danielssen og J. Koren. Forklaring over Tavlerne 5 og 6. Fig. 1. Tversnit af Huden afTrochostoma boreale, forstørret. a, Eliptiske vinrøde Kalklegemer, b, Kalkplader med delte Kroner, som ere forsynede med Takker paa den fri Ende, e, Epithellaget, d, fibrillært Binde væv, e, Nerven, f, Radialkar. Fig. 2 De elliptiske Kalklegemer, stærkere forstørret. Fig. 3. Rundagtige, gule Kalklegemer, forstørret. Pig. 4. Kalkplader med Udløbere og Kroner fra Dyrets Ender, forstørret. Fig. 5. Gjennembrudte Kalkplader med Krone, forstørret. Fig. 61. Trochostoma arcticum, naturlig Størrelse. a, Mundskivens glatte, bvælvede Del. Fig. 62. En Tentakel, forstørret, a, Midtlappen. Fig. 7. Mundskiven med de, i de aflange Fordybninger indtrukne Tentakler, samt de rørformige Forlængelser. a, Mundskiven, b, de rørformige Forlængelser, c, de aflange Gru- ber, hvori sees Tentaklerne. Fig. 8. Trochostoma arcticum i naturlig Størrelse, aab- net efter Bugen. a, Tvermuskler, b, Længdemuskler, c, Kalkring, d, Vand- karring, e, Polisk Blære, f, Generationsorganer, g, Spiserør og Mave, h, Iste nedstigende Tarmdel med Bugkarret og dets Anastomoser, i, den opad (fortil) gaaende Tarmdel med Bug- karret og Mesenteriet, k, den af Ler stærkt udvidede Rectum, 1, Kloaken med de derfra udgaaende Tarmappendices. Fig 9. Tversnit af Huden, forstørret a, Cuticula, b, Epithel, c, fibrillært Bindevæv med Bindevævslegemer, d, Kalkplade med Krone, e, Radialnerven, f, Radialkar med Sidegrene. Fig. 10. Hud, hvori gjennemborede Kalkplader med Krone, forstørret. Fig. 11. Ånkyroderma Jeffreysii i naturlig Størrelse. Fig. 12. Kroppens forreste Ende med Mundskiven, seet en face, forstørret. a. Den glatte og lidt hvælvede indre Del af Mundskiven, b, de rørformige Forlængelser paa den ydre Del af Mund- skiven, c, Tentaklerne i de aflange Gruber, d, Genitalpapillen. Fig. 13. Tversnit af Huden, forstørret, a, Cuticula b, Epithel, c, fibrillært Bindevæv, d, Muskellaget, e, de smaa 139 Den norske Nordhavsexpedition. runde eller elliptiske vinrøde Kalklegemer, leirede i Grupper, f, gj ennembrudt Kalkplade med Krone, g, Cnticnla og Epi- theîet, der beklæder Kalkpladens Skaft, b, 3 spatelformige Kalkstave, indeslnttet i en Papille (Kapsel), dannet af Corium og beklædt af, ii, Cuticula og Epitbel. Fig. 14. Ankyroderma Jeffrey sii, aabnet efter Rygfladen, lidt forstørret. a. Tvermuskler, samt de i Huden i Grupper leirede smaa, runde, eller elliptiske vinrøde Legemer, b, Længdemu- skel, c, Rectum, d, Kloaken, fra hvis forreste Del udgaa Tarm- appendices, e, det venstre Tarmappendix, f, det høire, g, Poliske Blære, b, Kjønsorganet, i, Stenkanalen med Madreporpladen. Fig. 15. Et af de smaa vinrøde Kalklegemer, stærkt forstørret. Fig. 16. Et Stykke Hud, hvori sees de forskj eilige Kalk- legemer, forstørret. Fig. 17. Et Stykke Hud, forstørret, af et ældre Dyrs hagerste Ende, hvori sees de smaa runde eller aflange, vin- røde Kalklegemer, der danne ligesom et sammenh sengende Lag, under hvilket iagttages gjennembrudte Kalkplader med Side- udløbere og Krone. Fig. 18. 5 spatelformige Kalkstave, fra hvis Midte hæ- ver sig et Anker. a, Spatelens Skaft, b, dens Blad, c, Ankerstokkens Basis, d, Ankerkloen med tre Takker paa dens ydre Rand. Fig. 19. Et Stykke af Kalkringen, seet fra Siden, for- størret. a, a, Radialstykker, b, b, to fremragende Kamme, c, Fordybningen paa den ene Kam, hvori Radialmuskelen fæster sig, d, Furen imellem begge Kamme, e, det halvrunde Indsnit imellem begge Kammes forreste Spidser, f, Radialstykkets hagerste forlængede Del (Processus) med sin spaltede Ende, g, Kammen paa Interradialstykket, h, halvmaaneformigt Ind- snit imellem Interradial» og Radialstykkets forreste Spids, i, Furen paa hver Side af Interradialstykkets Kam. Fig. 20. Et Stykke af Kalkringen af Trochostoma Thom- sonii, seet fra Siden, lidt forstørret. Fig. 21. En Tentakel af Ankyroderma Jeffreysii, for- størret. Fig. 22. Ankyroderma affine, lidt forstørret. a, de stjerneformige Kalklegemer. 140 D C. Danielsen og J. Koren. Fig. 23. Ankyroderma affine, aabnet efter Ryggen, na- turlig Størrelse. a, Længdemuskel, b, venstre Tarmappendix, c, Tentakelam- pulle, d Stenkanalen med Madreporpladen, e, Kjønsorganet. Fig. 24. 5 spatelformige Kalkstave med Ankeret, for- størret. a, Spatelens Blad med sine mange smaa Huller, b, Ankeret med 4 Takker paa Kløernes ydre Rand. Fig. 25 a, b, c, d, Kalklegemer med Udløbere og Krone forstørret. Fig. 25 b Et saadant Kalklegeme, stærkt forstørret. Fig. 26. Et Kalklegeme fra det dybere Lag af Corium, bestaaende af et Conglomerat af Kalkprismer, stærkt forstørret. Fig. 27. Et lignende, mindre og straalet, stærkt forstørret. 28. Kjønsorganet bos Hunnen. Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Leonhard Stejneger. Asio otus (L.) (Otus vulgaris Flem.) Under en af Bergens Jagtforening foranstaltet Kugdejagt skjød Hr. Hans JORDAN et Exemplar af denne Art paa Ask- øen ved Bergen d. 15 Maj 1877. Det opbevares i Bergens Museum. Asio accipitrinus (PALL.) (Otus brachyotus (Gm.)) At denne Art — i det mindste undertiden — overvintrer her ved Bergen beviser et Exemplar, som det herværende Museum modtog i Begyndelsen af 1877. Findes i Museets Samling. Picus leuconotos Bechst. Fra Vestlandet er fire Exemplarer kommen til mit Kjend- skab, nemlig 1) en q skudt paa Tangeraas i Strandebarm af Hr. Kon- servator J. S. Schneider d. 28 Februar 1877 (No. 211 i min Samling); 2) en 9 skudt ved Bergen d. 19 Oktober 1878 (No. 246 i min Samling); 142 Leonhard Stej neger. 3) en 9 skudt d. 10 April 1874 paa Aastvedt ved Bergen (Berg. Mus. ved Hr. Propr. Meyer), og 4) en 9 fra Omegnen af Bergen (opstillet i Stavanger Mu- seum). Jynx torquilla L. Foruden de af mig tidligere omtalte her fra Bergen (se Journ. f. Ornith. 1873 p. 307), blev et Exemplar skudt d. 18 Maj 1877 paa Aastvedt og indsendt til Museet. Selv hørte jeg den d. 15 Maj 1876 i Mjeldalen paa Osterøen. Pledrophanes lapponica (L.) D. 21 April 1878 skjød jeg paa Glæsvær i den yderste Skjærgaard nogle Mil syd for Bergen to Disse er — mig bekjendt — de eneste paa Vestlandet iagttagne af denne Art. De sad ganske alene paa en Stubbemark, uden at andre af samme Art, trods ivrig Eftersøgen, var at opdage. Det ene Exemplar var temmelig forskudt; det andet opbevares i min Samling (No. 239). Cypselus apus (L.) Synes at tiltage i Hyppighed her i Bergen og Omegn. Paa Seims gamle Annexkirke hækkede den talrigt i 1877, men efter dennes Nedrivelse har jeg ikke iagttaget den der paa Stedet. Peristera turtur (L.) Paa Lepsø i Os observerede Hr. Arnesen en Turteldue d. 19 Septbr. 1879. D. 9 August 1878 blev en gammel 9 skudt paa Fantoft og d. 11 September 1879 skjød Hr. Direktør H. Friele B. S. et ungt Individ ved Ulvsmaag, begge Steder i Bergens Om- egn. Da dette sidste Exemplar har særegen Interesse som et sikkert Bevis for at Arten har hækket her i Landet, skal jeg meddele en detalj eret Beskrivelse af det. Berg. Mus. (Juv. skudt ved Ulvsmaag, Bergen d. 11 September 1879 af Hr. H. Friele B. S.) Iste Haandsving- tjær ubetydeligt kortere end 2den, der er længst og 6 mm. længere end 3dje. Panden graa med svagt guiagtigt Anstrøg, Isse og Nakke brungraa. Halsryggen og Byggen af samme Farve, den før- Bidrag til Vestlandets ornitb ologiske Fauna. 148 ste dog mere rent graa, den sidste med utydeligt rustfarvede Fjærbræmme; Overgump askeblaa, øvre Haledækfjær med olivenbrunt Anstrøg. Paa Halssiderne halvt fremkommet 5 — 6 sorte Fjær med brede askeblaa Bræmme. Kropssiderne smukt askeblaa. Hage, Strube og øvre Del af Fremhalsen smudsigthvide, brunschatterede ; nedre Del af Fremhalsen og Brystet lyst rødgulagtigt graa med graagule Fjærbræmme, Hals ogFrembryst (præpectus) isprængt med enkelte lyst vin- røde i Lila spillende Fjær; Mave, Undergump og undre Hale- dækfjær hvide med svagt rødligt Anstrøg paa Siderne. De smaa Vingedækfjær graabrune, en og anden sort, med gulgraa og rustbrune Bræmme, de store Dækfjær nærmest Vingernes Fremkant askeblaa, hvilken Farve paa de indenfor staaende blir mere og mere rustbrunt anstrøget, ligesom de samtidigen faar graagule Spidser; Svingfjærene brunsorte med rustbrune Kanter, der blir bredere jo fjernere dc staar fra den Iste. Halens to mellemste Fjær graa, olivenbrunt anstrøgne, de øvrige sorte i begge Faner — undtagen yderste Par, som har hele Udfanen hvid — med meget bredt hvidt Endebaand. Fødderne mørkt rosa, Næb hornfarvet sort. Hæbbets Længde fra Overnæbbets Spids til nærmeste Pandefjær 16 mm.; Vingerne 157 mm. ; Halen 90 mm.; Tar- serne 17 mm. f Eudromias morinellus (L.) At denne Art, som ellers er en Højfjeldsbeboer, ogsaa enkeltvis hækker paa Lavlandet, naar Omstændighederne tvin- ger eller Stedet behager den, viser en $ med Dununge skudt d. 5 August 1877 ved Tastad, 7* Mils Vej fra Stavanger, hvilke nu opbevares i min Samling (Ho. 234 og 235). Fulica atra (L.) D. 30 Oktober 1878 skjød Hr. Hans Jordan en $ iUlvs- maagvandet, 1 Mils Vej fra Bergen (Ho. 259 i min Samling). Paa det herværende Museum findes adskillige Exemplarer fra Omegnen, blandt andre en Unge, skudt i Hovember 1870, hos hvilken Pandepladen er højst ubetydelig, idet den ikke en- gang naar saa højt som til Fremkanten af Øjnene, medens den hos de gamle gaar helt op paa Issen. 144 Leonhard Stej neger. Gallinula chlor opus (L.) Blandt flere Exemplarer her fra Omegnen findes i Museets Samlinger et gammelt og et ungt Individ, hegge skudt d. 23 September 1873. Cygnus bewickii Y ARR. I 1835 blev et Exemplar af denne Art skudt vedMjøsen. Ifølge Collett (Norges Fugle p. 61, Noten) har Hr. Prof. Esmark rejstTvil angaaende Bestemmelsens Pigtighed. Imid- lertid har Hr. Prof. PASCH, der selv saa Exemplaret, senere mundtligt forsikret mig, at det utvilsomt tilhørte denne Art. Hvorledes det end forholder sig hermed, blir den ialfald nu at indlemme i Landets Fauna, idet et Exemplar er skudt paa Sole ved Stavanger d. 16 Januar 1879 og pryder denne Byes nyoprettede Museum, der sky der rask Fart under en nidkjær og dygtig Styrelse. En udførlig Beskrivelse turde være velkommen for mange, da en saadan mangler i de hos os almindeligst tilgjængelige Værker. Syn. 1830 Cygnus bewickii YaRRELL, Trans. Lin. Soc. XVI (p. 445) (nec Sw. & PlCH. 1831 qv. C. americanus). 1831 Cygnus islandicus Brm. Handb. Vög. Deutsch! p. 832. 1840 Cygnus minor Keys. & Blas. Wirbelth. Europ. p. LXXXII. 1842 Cygnus melanorhinus Naumann, Vög. Deutsch! XI (p. 497).*) 185? Cygnus altumi BÄDEKER (ubi?). Stavanger Mus. (g ad. skudt paa Sole d. 16 Januar 1879). I venstre Vinge er første Svingfjær 5 mm. kortere end 2den, denne 16 mm. kortere end 3dje, som er længst; 4de er 30 mm. kortere end 3dje, 5te 32 mm. kortere end 4de. I højre Vinge er Iste Svingfjær noget kortere, idet den er 9 mm. kortere end 2den. De længste Arms vin gfj ær rækker ca. 15 mm. ud over længste Haandsvingfjær. ®) Gtiebel, Tkesaur. Orn. I citerer: Wiegm. Arch. IV 1888 p. 361, Taf. 9, men fejlagtigt; i den paa anførte Sted indtagne Afhandling af Naumann om denne Art opføres den under Navnet islandicus Brm. og melanorhi- nus nævnes ikke. Tall. liïï. *3 * Jv ^ U,/<$ ' i !L*. g> r ~- 'J w S- ll '*> i 145 Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Farven er ren hvid; Hovedet og øvre Del af Halsen med rustgule Fjærkanter, der staar tættest paa Pandevinkelen. Næb- bet sort, ved Roden, ca. 15 mm bag Næseborene tilligemed de nøgne Tøjler rødbrune (nu i tørret Tilstand; frisk har disse Dele gul Farve). Fødderne sorte. Størrelsen findes angivet i nedenstaaende Tabel, af hvilken tillige fremgaar, i hvor høj Grad denne Art afviger fra Cygnus musicus Bechst. ved sine ringere Dimensjoner. Fra Næb- a Tæernes Længde fH <d ni spids til Si <D £ med Negl. Art. Lokalitet og Tid. bn *03 Frem- kant af pH © «•§ w SS j_j cp sd CD 03 5h sd <D sd CD bß a O Ö "fc> p- o så 4-3 Mit. Ti d H M i> <3 •r-* w £ CD 03 8 <D fc £ 0 Ö hH PQ g c bewicJcii Sole mm. mm. mm. 16/i 79 6 ad. 84 38 112 26 110 125 90 20 95 173 555 c. musicus Bergen 27A 70 cfjun 103 48 137 31 146 157 122 28 118 150 620 Forskjellen i Størrelse er især betydelig for Tæernes Ved- kommende; det er ogsaa straks ved første Øjekast paafaldende, hvor smaa Fødder Bewick’s Svane har. — Et andet Skjelmærke, som er let at iagttage især paa friskskudte Individer, viser sig i det Gules forskjellige Udbredning paa Næbbet. Som det af om- staaende Træsnit vil sees, strækker denne Farve sig hos C. bewickii paa langt nær ikke til Næseborene, medens den hos C. musicus gaar hen under eller fremfor disse. I denne Forbindelse skal jeg tillade mig at beskrive den ovenfor maalte Ungfugl af 4 Cygnus musicus Bechst. Berg. Mus. (cf jun. skndt ved Bergen d. 27 Februar 1870). Hovedet oventil og paa Siderne temmelig mørkt brunagtig graat med rustfarvede Fjærbræmme; Hagen og Struben lysere; en smudsighvid Ring om Øjnene. Oversiden violetagtig graa med isabelfarvede Fjærkanter undtagen paa Halsryggen, hvor disse er rustfarvede; under smudsighvid med gulagtig Anstrygning. Angaaende Dimensjonerne se Tabellen ovenfor. Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III. 10 146 Leonhard Stejneger. Branta leucopsis (Bechst.) (Bernicla leucopsis). Paa Karmøen blev et Exemplar skudt d. 4 December 1877, ifølge Meddelse af min Yen Konservator BUCH. Et d. 30 April 1879 paa Bomareim ved Osterfjorden nogle Mil nordenfor Bergen nedlagt smukt Exemplar, som jeg havde Anledning til at under- søge, blev desværre ikke præpareret. C. bewickii. Sole 16A 78, V2 nat. Størrelse. (X musicus. Bergen 22/2 77, V2 nat. Størrelse. Ay thy a ferina (L.) (Fuligula ferina). Paa Stavanger Museum opbevares et ved Flekkefjord skudt Individ. Hydrochelidon nigra (L.) (Sterna nigra). Yed et i min Samling opbevaret ungt Individ, skudt paa Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. 147 Jædderen af Hr. Konservator S. BUCH, er Bevis leveret for, at denne Art har hækket her i Landet. Jeg meddeler følgende Beskrivelse af dette interessante Ex- emplar. Coll. Stejneger JSfr. 232 (Juv. skudt ved Horr paa Jædderen d. 2 September 1877 af Kons. S. BUCH). Iste Haandsvingfjær længst, de følgende trinvis aftagende. Længste øvre store Haand- dækfjær kortere end 8de Haandsvingfjær, længere end 9de. Hele Panden, Tøjler, Kinder, Halsryg, hele Legemets Under- side, undre Haledækfjær, undre Vingedækfjær og Aksillarfjær hvide med svagt gulagtigt Anstrøg. Isse, Nakke, en liden Plet foran Øjnene, Tindinger og Øretrakt mat sorte. Fremryg (inter- scapulium) og Frembrystets (præpectus) Sider brunsorte, hver Fjær- spids med en ganske smal rustfarvet Bræm, Bagryg og Overgump mørkt askegraa. Øvre Vingedækfjær askegraa med en bred Bræm mod Spidsen, der indenfra udad viser følgende Nuancer: mørkt graahrunt, mat rustbrunt, derpaa særdeles svagt rustanstrø- get graabvidt. Svingfjærene askegraa; mod Spidsen, der er kantet med en ganske smal gulagtig graabvid Bræm, ligesom i den til Skaftet grænsende Halvdel af Indfanen og en smal Kant langs Udfanens Rand er denne Farve mørkere, mere brunagtig; Indfa- nens Randbalvdel graa-agtig bvid; Iste Svingfjær mørkest, med hele Udfanen sort. Halens øvre Dækfjær askegraa, lysere end Overgumpen. Styrfj ærene ligesaa, mod Spidsen med en indad mørk udad lys Bræm; yderste Par lysere farvet end de øvrige. Næb sort; under ved Roden noget lysere, brunagtigt. Fødder brungule. Næbbets Længde fra Spidsen til Pandefjærene 25 mm., til Næseborenes Fremkant 15 mm. ; Vingerne 210 mm.; længste Hale- fjær 84 mm., korteste 68 mm. ; Tarsen 16 mm. Colymbus grisegena Bodd. (Podiceps rubricollis (Gm)). Den graastrubede Silkelom bar i de sidste Aar jævnlig været skudt i Omegnen af Bergen om Høsten. Saaledes besidder Ber- gens Museum flere Individer, ligesom den ogsaa findes i min Samling herfra. Interessant er en Unge, som blev skudt i No- vember 1876, og bvoraf nedenstaaende er en nøjagtig Beskrivelse: Berg . Mus. (Juv. Skudt ved Bergen d. 20 November 1876 af Rebslager BRULAND). 10* 148 Leonhard Stejneger. Hovedet brunsort og hvidt stribet paa følgende Maade: Ha- gen og Struben til Fremhalsen ren bvid; fra Mundviken skraat bagover en kort ca. 17 mm. lang 3 — 4 mm. bred sodbrun, hvid- plettet Stribe, som paa den ene Side ikke er ganske sammenhæn- gende; ovenover denne en bvid Stribe, som bagenfor den mørke forener sig med Strubens Hvidt; fraNæbbet ga$r ovenover denne en brunsort graaspettet Stribe under Øjet og bagover indtil Halsens rustrøde Farve; fra Øjets bagre og nedre Kant gaar en med graat opblandet hvid Stribe lige langt som og parallelt med den fore- gaaende mørke: foran Øjet viser den sig som en stor brungraa Plet paa Tøjlerne; fra Mellempanden over Øjet og bagover en brunsort Stribe, lige lang som og parallel med de foregaaende; ovenover denne igjen en lignende lys Stribe, bvis forreste noget brunagtigt anstrøgne Del møder fra begge Sider i en spids Vinkel øverst paa Panden; Issen og Nakken brunsorte, sortest fremtil, men forøvrigt opblandet med hvidt fra de underliggende Fjær og med en enkelt rustfarvet Fjær øverst paa Issen. Kroppens Over- side for Resten mat brunsort, lysere og lidt rustfarvet anstrøget paa Halsryggen. Fremhalsen rustrød, blegere i Midten, stærkere mod Siderne ; paa Halssidernes øvre Del strækker det rustrøde sig mere bagover, medens paa den nedre Halsryggens mørke Farve trækker sig frem. Undersiden silkegl insende sølvgraa jævnt be- strøet med svage brungraa Pletter; Siderne af Frembrystet rust- rødt anstrøgne. Vingerne sorte med hvidt Spejl, dannet af Arm- svingfjærene; da Exemplaret er stoppet kan en detaljeret Beskri- velse af Vingen ikke gives uden at molestere det. Næb hornfarvet i Spidsen; begge Kjævers Rodhalvdel gul. Næbbets Længde fra Spids til Pandefjær 36 mm., til Næse- borenes Fremkant 26 mm., til Mundvik 47 min., til Fjærklædnin- gen paa Hagevinkelen 32 mm., Tarsen 52 mm., Ydertaa 66, Mel- lerntaa 61, Indtaa 47 og Bagtaa 16 mm., alle med Negl. Bergen d. 18 September 1879. Beretning om den internationale Meterkonvention af 20 Mai 1875 og om Moderne i den ved samme oprettede internationale Komite for Maal og Vægt i Aarene 1875—1879.*) Afgiven af Dr. O. J. Broch. Meterkonvention af 20 Mai 1875 afsluttet mellem følgende Stater: Tydskland, den argentinske Konfederation, Østerrig-Ungarn, Belgien, Danmark, Spanien, de forenede amerikanske Stater, Frankrig, Italien, Peru, Portugal, Busland, Schweitz, Tyrkiet, Venezuela, Sverige og Norge, samt i 1879 tiltraadt af Serbien.**) Konvention. Art. 1. De høie kontraherende Parter forpligte sig til paa fælles Bekostning at grundlægge og underbolde et videnskabeligt og permanent internationalt Bureau for Maal ogVægt, bvis Sæde er i Paris. Art. 2. Den franske Regjering skal træffe de fornødne For- føininger til at lette Erbvervelsen eller, i Tilfælde, Opførelsen af *) Beretning for 1872 «Nyt Mag. f. Nat.» 20de Aargang, og for 1873 — 74 «Nyt Mag. f. Nat.» 23de Aargang. **) Brasilien havde i den diplomatiske Konferents ved sin Minister i Paris tiltrådt Konventionen, men Ratifikation deraf blev senere nægtet af dette Lands Regjering, 150 Dr. O. J. Broch. en til dette Øiemed særlig bestemt Bygning, med Iagttagelse af de Bestemmelser, der ere fastsatte i det nærværende Konvention vedføiede Reglement. Art. 3. Det internationale Bureau skal virke under udeluk- kende Styrelse og Tilsyn af en international Komite for Mål og Vægt, der igjen er underordnet en almindelig Konference for Mål og Vægt, bestående af Befuldmægtigede for alle de kontra- berende Regjeringer. Art. 4. Forsædet i den almindelige Konference for Mål og Vægt tilkommer den tjenstgj ørende Præsident i Videnskabs- Akademiet i Paris. Art. 5. Bureauets Organisation, Sammensætningen af den internationale Komite og af den almindelige Konference for Mål og Vægt saavelsom de dem tilliggende Funktioner bestemmes i det nærværende Konvention vedføiede Reglement. Art. 6. Det internationale Bureau for Mål og Vægt bar til Opgave: 1. at udføre alle Sammenligninger og Verifikationer af de nye Prototyper for Meteren og Kilogrammet; 2. at opbevare de internationale Prototyper; 3. at foretage periodiske Sammenligninger af de nationale Nor- maler med de internationale Prototyper og med deres Vidner, saavelsom af deres Normal tbermometre ; 4. at sammenligne de nye Prototyper med de i forskjellige Lande og i videnskabelige Øiemed benyttede fundamentale Normaler for Mål og Vægt, som ikke tilhøre det metriske System; 5. at justere og sammenligne geodesiske Maalestænger; 6. at sammenligne de Normaler og Præcisions-Skalaer, hvis Verifikation maatte blive begjært enten af Regjeringer eller af lærde Selskaber eller selv af Artister og Videnskabsmænd. Art. 7. Bureauets Personale skal bestå af en Direktør, tvende Adjointer og det fornødne Antal Assistenter. Naar Sam- menligningerne af de nye Prototyper bar fundet Sted og disse Prototyper ere blevne fordelte mellem de forskjellige Stater, skal Bureauets Personale formindskes i passende Forhold. Udnævnel- ser inden Bureauets Personale skulle gjennem den internationale Komite meddeles de høie kontraberende Parters Regjeringer. Art. 8. De internationale Prototyper for Meteren og Kilo- grammet saavelsom deres Vidner skulle opbevares i Bureauet; Meterkonvention af 20 Mai 1875. 151 Adgang til de opbevarede Gjenstande er udelukkende forbeholdt den internationale Komite. Art. 9. Alle Udgifter ved Grundlæggelse og Indredning af det internationale Bureau for Mål og Yægt saavelsom de øvrige Udgifter til dets Underholdning og til Komiteen skulle bestrides ved Bidrag af de kontraherende Stater efter en bestemt paa deres nuværende Folkemængde bygget Proportion. Art. 10. De Summer, der udgjør enhver af de kontraherende Staters pligtige Bidrag, indbetales i Begyndelsen af hvert Ar gjennem det franske Udenrigsministerium til «la Caisse des dépôts et consignations« i Paris, af hvilken de igjen efter Anvisninger fra Bureauets Direktør udbetales, eftersom det fornødiges. Art. 11. De Begjeringer, som maatte benytte sig af den Adgang, der er forbeholdt enhver Stat, til at tiltræde nærværende Konvention, ere pligtige til at erlægge et Bidrag, hvis Størrelse bestemmes af Komiteen paa det i Art. 9 fastsatte Grundlag, og som skal anvendes til Forbedring af Bureauets videnskabelige Materiel. Art. 12. De høie kontraherende Parter forbeholde sig Ad- gang til efter fælles Overenskomst i nærværende Konvention at at vedtage de Forandringer, hvis Hensigtsmæssighed ved Erfaring maatte være godtgjort. Art. 13. Efter Forløbet af 12 År skal nærværende Kon- vention kunne opsiges af hvilkensomhelst af de høie kontraherende Parter. Den Begjering, som maatte benytte sig a f Adgangen til for sit Vedkommende at sætte Konventionen ud af Kraft, er plig- tig at tilkjendegive denne sin Hensigt et År i Forveien, og giver derved Afkald paa alle Bettigheder som Medeier i de inter- nationale Prototyper og i Bureauet. Art. 14. Nærværende Konvention skal ratificeres overens- stemmende med hvert Lands konstitutionelle Love; Batifikatio- nerne på samme skulle udvexles i Paris i Løbet af 6 Måneder eller om muligt før. Den træder i Kraft 1 Januar 1876. Til Bekræftelse herpaa have de respektive Befuldmægtigede underteg- net denne Konvention og paatrykt samme deres Segl. Reglement. Art. 1. Det internationale Bureau for Mål og Vægt skal anbringes i en egen Bygning, der frembyder alle nødvendige Garantier for Bolighed og Stabilitet. Det skal indeholde, foruden 152 Dr. O. J. Broch. det til Opbevaring af Prototyperne bestemte Lokale, Bum for Opstilliugen af Komparatører og Yægter, et Laboratorium, et Bibliothek, et Arkivværelse, Arbeidsværelse for Funktionærerne samt Boliger for Opsyns- og Betjeningspersonalet. Art. 2. Den internationale Komite bar at sørge forErhver- velse og Indredning af denne Bygning, samt Ordningen af de For- retninger, hvortil den er bestemt. For det Tilfælde, at Komiteen ikke skulde finde Anledning til ved Kjøb at erh verve en passende Bygning, skal en sådan opføres under dens Bestyrelse og efter dens Tegning. Art. 3. Den franske Regjering bar på Forlangende af den internationale Komite at træffe de fornødne Forføininger til Bu- reauets Anerkj endelse som en Anstalt til almen Nytte. Art. 4. Den internationale Komite skal lade forfærdige de fornødne Instrumenter, såsom Komparatører for Streg- og Ende- normaler, Apparater til Bestemmelse af den absolute Udvidelse, Yægter til Yeininger i Luft og i lufttomt Rum, Komparatører for geodesiske Målestænger m. m. Art. 5. Udgifterne ved Erbvervelse eller Opførelse af Byg- ningen og Omkostningerne ved Indkjøb og Opstilling af Instru- menter og Apparater må tilsammen ikke overstige en Sum af 400,000 Franks. Art. 6. Budgettet for de årlige LTdgifter beregnes saaledes: A) For den første Periode, medens de nye Prototyper for- færdiges og sammenlignes: a) Gage for Direktøren 15,000 fr. Do. - to Adjointer à 6,000 fr 12,000 - Do. - fire Medhjælpere à 3,000 fr 12,000 - Løn til en Mekaniker, der tillige er Yagtmester 3,000 - Do. - tvende Kontorbud à 1,500 fr 3,000 - Lønninger tilsammen . 45,000 fr. b) Godtgjørelse til Yidenskabsmænd og Artister, som paa Forlangende af Komiteen udføre sær- skilte Arbeider; Bygningens Yedligeholdelse, Indkjøb og Istandsættelse af Apparater, Brænde, Belysning, Kontorudgifter 24,000 - c) Godtgjørelse til Sekretæren for den internatio- nale Mål- og Yægt- Komite 6,000 - Tilsammen ~ 75,000 fr. Meterkonvention af 20 Mai 1875. 153 Bureauets årlige Budget skal af den internationale Komite paa Forslag af Direktøren kunne modificeres efter Behovet, men må ikke overskride en Sum af 100,000 Franks. Enhver Modi- fikation, som Komiteen måtte finde sig foranlediget til inden disse Grændser at indføre i det ved nærværende Reglement fast- satte årlige Budget, skal bringes til de kontraherende Regjerin- gers Kundskab. Efter Begjæring af Direktøren kan Komiteen bemyndige bam til at foretage Overførsler fra en Udgiftspost til en anden i det ham anviste Budget. B) For Perioden efter Fordelingen af Prototyperne : a) Gage til Direktøren 15,000 fr. Do. - en Adjoint 6,000 - Løn - en Mekaniker, der tillige er Yagtmester 3,000 - Do. - et Kontorbud 1,500 - Tilsammen . 25,500 fr. b) Kontorudgifter m. m 18,500 - c) Godtgjørelse til Sekretæren for den internatio- nale Komite 6,000 - Tilsammen . 50,000 fr. Art. 7. Den i Konventionens Art. 3 omtalte almindelige Konference skal, efter at være sammenkaldt af den internationale Komite, samles i Paris idetmindste en Gang hvert sjette Ar. Dens Hverv er at diskutere og træffe de Forføininger, som ere nødvendige til Udbredelse og Fuldkommengjørelse af det metriske System, såvelsom at godkjende de nye metrologiske Fundamen- talbestemmelser, som måtte have fundet Sted i Tiden mellem dens Sammenkomster. Den modtager den internationale Komitees Indberetning om de fuldførte Arbeider og skrider ved hemmelig Afstemning til Yalg af Halvdelen af den internationale Komitees Medlemmer i de Udtrædendes Sted. Inden den almindelige Kon- ference stemmes efter Stater; hver Stat bar en Stemme. Den internationale Komitees Medlemmer ere selvskrevne til at tage Sæde i Konferencens Møder; de kunne samtidig være deres Re- gj eringers Befuldm ægtigede. Art. 8. Den i Konventionens Art. 3 omhandlede internatio- nale Komite skal bestå af fjorten Medlemmer, alle tilhørende forskjellige Stater. Den skal første Gang sammensættes af de 12 Medlemmer af den tidligere permanente Komite, der valgtes af den internationale Kommission i 1872, og de tvende Befuldmæg- tigede, som ved Udnævnelsen af den permanente Komite bavde 154 Dr. 0. J. Broch. næst de valgte Medlemmer opnået det største Antal Stemmer. Naar den internationale Komite for den halve Del bliver at fornye, skulle først de Medlemmer udtræde, som i Tilfælde af Yakance ere blevne provisorisk udnævnte i Tiden mellem tvende Sessioner af Konferencen; de øvrige udtræde efter Lodtrækning. De ud- trædende Medlemmer kunne gjenvælges. Art. 9. Den internationale Komite bestyrer de Arbeider, som vedrøre Verifikationen af de nye Prototyper, og i Alminde- ligbed alle metrologiske Arbeider, som de høie kontraherende Parter maatte bestemme sig til at lade udføre i Fællesskab. Det paaligger den derbos at drage Omsorg for Opbevaringen af de internationale Prototyper. Art. 10. Den internationale Komite konstituerer sig, i det den ved hemmelig Afstemning selv vælger sin Præsident og sin Sekretær. Disse Udnævnelser meddeles de. høie kontraherende Parters Kegjeringer. Komiteens Præsident og dens Sekretær samt Bureauets Direktør bør tilhøre forskjellige Lande. Naar Komi- teen først er konstitueret, kan den ikke skride til nye Valg eller Udnævnelser før tre Maaneder efter, at alle Medlemmer derom have faaet Underretning gjennem Komiteens Bureau. Art. 11. Indtil de nye Prototyper ere fuldførte og fordelte, skal Komiteen sammentræde mindst en (lang om Aaret; senere skal dens Sammenkomster finde Sted mindst hvert andet Aar. Art. 12. Komiteen fatter sine Beslutninger med simpel Stemmeflerhed ; i Tilfælde af Stemmelighed gjør Præsidentens Stemme Udslaget. Ingen Beslutning er gyldig, medmindre Antal- let af de tilstedeværende Medlemmer mindst udgjør een mere end Halvdelen af Komiteens samtlige Medlemmer. Under denne Be- tingelse har fraværende Medlemmer Ket til at overdrage sin Stemme til de tilstedeværende, som da skulle forevise Fuldmagt. Paa samme Maade gåes frem ved Udnævnelser gjennem hemmelig Afstemning. Art. 13. I Mellemtiden fra en Session til en anden har Komiteen Ret til at forhandle gjennem Korrespondance. I dette Tilfælde udfordres der til Beslutningens G-yldighed, at samtlige Medlemmer af Komiteen ere blevne opfordrede til at udtale sin Mening. Art. 14. Den internationale Komite for Mål og Vægt ud- fylder foreløbig Vacancer, der maatte opstaa i dens Midte; disse Meterkonvention af 20 Mai 1875. 155 Valg ske gjennem Korrespondance, efteråt ethvert Medlem er hie- ven opfordret til deri at tage Del. # Art. 15. Den internationale Komite skal udarbeide et de- tailleret Reglement for Bureauets Organisation og Arbeider samt fastsætte den Godtgjørelse, der skal betales for de i Konventionens Art. 6 nævnte extraordinære Arbeider. Disse Beleb skulle anven- des til Komplettering af Bureauets videnskabelige Materiel. Art. 16. Den internationale Komite sætter sig i Forbindelse med de høie kontraherende Parters Regjeringer gjennem disses diplomatiske Repræsentanter i Paris. I enhver Sag, hvis Afgjø- relse henhører under fransk Myndighed, skal Komiteen henvende sig til det franske Udenrigsministerium. Art. 17. Bureauets Direktør saavelsom Adjointerne udnævnes ved hemmelig Afstemning af den internationale Komite. Betjenterne udnævnes af Direktøren. Direktøren har Sæde og Stemme i Komiteen. Art. 18. Bureauets Direktør skal ikke have Adgang til det Sted, hvor de internationale Prototyper for Meteren og Kilogram- met opbevares uden efter særskilt Beslutning af Komiteen og i Nærværelse af to af dens Medlemmer. Prototypernes Opbevarings- sted skal alene kunne aabnes ved Hjælp af 3 Nøgler, hvoraf Di- rektøren for « Archives de France » skal have den ene, Komiteens Præsident den anden og Bureauets Direktør den tredie. Ved Bureauets ordinære Samlingsarbeider skal alene benyttes de Nor- maler, der henhøre til Kategorien af de nationale Prototyper. Art. 19. Bureauets Direktør har årlig at tilstille Komiteen: 1) en økonomisk Redegjørelse for det foregaaende Budgetårs Regnskaber, hvorfor der, efter stedfunden Verifikation, skai gives ham Decharge ; 2) en Redegjørelse for Materiellets Tilstand; 3) en almindelig Redegjørelse for de Arbeider, som ere fuld- endte i det forløbne Aar. Den internationale Komite skal igjen tilstille samtlige kon- traherende Parters Regjeringer en aarlig Beretning om samtlige dens egne og Bureauets videnskabelige, tekniske og administrative Forføininger. Komiteens Præsident har at gjøre den almindelige Konference Rede for de Arbeider, som ere fuldendte siden dens sidste Session. Komiteen og Bureauets Indberetninger og Meddelelser affattes på Fransk. De blive at trykke og at tilstille de høie kontraherende Parters Regjeringer. 156 Dr. 0. J. Broch. Art. 20. Skalaen for de Bidrag, hvorom der handles i Konventionens Art. 9, fastsættes paa følgende Måde: Det Tal, der angiver Folkemængden, udtrykt i Millioner, mnltipliceres : med Koefficienten 3 for de Staters Vedkommende, hvor det metriske System er obligatorisk; med Koefficienten 2 for de Stater, hvor det knn er fakultativt; med Koefficienten 1 for alle andre Stater. Summen af de saaledes udkomne Produkter udgjør det Antal En- heder, hvormed Udgifternes Totalbeløb skal divideres. Kvotienten angiver Belebet af Udgiftsenheden. Art. 21. Omkostningerne ved Forfærdigelsen af de interna- tionale Prototyper såvel af de Normaler og Vidner, hvoraf de skulle ledsages, udredes af de høie kontraherende Parter efter den i foregående Artikel fastsatte Skala. Omkostningerne ved Sam- menligning og Verifikation af Normaler, der ere bestilte af Stater, der ikke deltage i nærværende Konvention, bestemmes af Komi- teen overensstemmende med den i Kraft af Reglementets 15de Artikel fastsatte Godtgjørelse. Art. 22. Nærværende Reglement skal have samme Kraft og Gyldighed som den Konvention, hvortil det er føiet. Overgangsbestemmelser. Art. 1. Alle de Stater, der vare repræsenterede ved den i Paris 1872 forsamj^de internationale Meterkommission h vad enten de ere kontraherende Parter i denne Konvention eller ikke, skulle modtage de af dem bestilte Prototyper, hvilke skulle leveres dem under Iagttagelse af alle de Garantier, der ere foreskrevne af den nævnte internationale Kommission. Art. 2. Den i Kommissionens Art. 3 omhandlede almindc- lige Konference for Mål og Vægt skal under sit første Møde fornemmelig have det Hverv at godkjende de nye Prototyper og at fordele dem mellem de Stater, som have bestilt samme. Som Følge heraf skulle de Befuldmægtigede for alle de Regjeringer, som vare repræsentede ved den internationale Kommission i 1872, saavelsom Medlemmerne af den franske Sektion være selvskrevne Medlemmer af dette første Møde for at medvirke ved Godkj endel- sen af Prototyperne. Art. 3. Den i Konventionens Artikel 3 omhandlede inter- nationale Komite — sammensat i Overensstemmelse med Regle- mentets Art. 8 — skal det paaligge at modtage og indbyrdes sam- Meterkonvention af 20 Mai 1875. 157 menligne de nye Prototyper efter de videnskabelige Beslutninger af den internationale Kommission i 1872 og dens permanente Komite, med Forbehold af de Modifikationer, som Erfaringen i Fremtiden maatte medføre. Art. 4. Den franske Sektion af den internationale Kom- mission af 1872 skal det fremdeles — under Medvirkning af den internationale Komite — paligge at udfore de Arbeider, der ere blevne den anbetroet med Hensyn til de nye Prototypers Fortærdigelse. Art. 5. Omkostningerne ved Fabrikationen af de af den franske Sektion konstruere.de metriske Normaler skulle godtgjøres af de \edkommende Begjeringer efter den Tilvirkningspris, som bestemmes af nævnte Sektion. Art. 6. Den internationale Komite har Bemyndigelse til strax at konstituere sig og at vedtage alle nødvendigr Forberedel- ser til Konventionens Fuldbyrdelse, dog uden Ret til at foranle- dige nogen Udgift, forinden Udvexlingen af Ratifikationen^ paa nævnte Konvention har fundet Sted. Denne Konvention blev undertegnet for Norges Vedkommende under Forbehold af, at Storthingets Samtykke erholdtes til at Norge deltager i Udgifterne ved Oprettelsen og Underholdningen af det deri besluttede internationale Bureau for Mal og Vægt. Saadant Samtykke meddtdtes ved Storthingets Beslutning af 26 Mai og Konventionen blev derefter ratificeret den 12 August s. Å. Beretning til Departementet for det Indre om den i Paris den 15 April 1875 sluttede Meterkonfe rents- fra dim norske Spe- cialdelegerede Dr. 0. J. Broch, afgiven 5 Mai s. A. Under Henvisning til min ærbødigste forøløbige Beretning til det ærede Departement fra Paris den 15 April om Resultaterne af den der afholdte Konferents om det metriske System, ved hvil- ken Konferents jeg ifølge Kongelig Resolution af 8 Januar 1875 fungerede som Specialdelegeret for Norges Vedkommende, tillader jeg mig til Suppleren af de allerede oversendte Protokoller over 158 Dr. 0. J. Broch. Specialkommissionens Moder, nn endvidere at oversende Proto- kollerne over den diplomatiske Konferentses Moder. Som det af den sidste af disse Protokoller vil sees, er det vedtagne Forslag til Konvention, Forslaget No. 1, aftrykt i Pro- tokollen over Specialkommissionens 7de Mode, i den fuldstændige diplomatiske Konferents sidste Mode 15 April bleven fuldstæn- diggjort med en Indledning, der angiver Konventionens Øiemed at være at sikre den internationale Enhed og Fuldstændiggjorelsen af det metriske System, og med Udfyldningen af Konventionens § 14 angående Ratifikationen og Tiden for Konventionens Ikraft- træden. Et Exemplar af den således fuldstændiggjorte Konvention blev derpå «ne varietur » paraferet af'de dertil bemyndigede Befuld- mægtigede, hvoriblandt, ifolge dem ved nådigst Resolution af 8 Ja- nuar meddelt Instrux, de forenede Rigers Minister i Paris, Baron Adelsværd, samt den Delegerede for Sverige, Baron Wrede, og af mig som Delegeret for Norge. Den således stedfundne Paraferen blev erklæret at skulle have samme Betydning, som den officielle Under- skrift af den i fornødent Antal Exemplar udfærdigede Konvention, der er vedtaget at skulle finde Sted senere den 20 Mai førstkommende. Som det vil sees, er det provisoriske Exemplar af Konven- tionen bleven paraferet af følgende Landes Repræsentanter : Tydskland, Den argentinske Republik, Østerrig — U ngarn, Belgien, Brasilien, Spanien, De forenede Stater i Nordamerika, Frankrig, Peru, Rusland, Sverige og Norge, Schweitz, Venezuela. Den italienske Minister, der forøvrigt havde tiltraadt Forsla- get, men forbeholdt ’ sin Regjerings Approbation med Hensyn til Sporgsmaalet om Udgifterne og herom endnu den 15 April ikke havde modtaget Bestemmelse, undértegnede af denne Grund ikke for Øieblikket men forbeholdt sig at Protokollen dertil maatte hol- des ham åben i nogle Dage. Meterkonvention af 30 Mai 1875. 159 Som jeg senere har erfaret, har den danske Minister i Paris nogle Dage efter Konferentsens Slutning erholdt Instrux om at undertegne Konventionen. Efter hvad jeg erfarede af den tyrkiske Befuldmægtigede ved Kouferentsen kan ogsaa Tyrkiets Tiltrædelse ansees sikker. Portugals og Grrækenlands senere Tiltrædelse ansåes også sandsynlig. Det bliver saaledes af de europæiske Stater rimeligvis blot Holland og Storbritanien, der sandsynligvis for længere Tid ville afholde sig fra at tiltræde Konventionen. Den hollandske Specialdelegerede var den, der stærkest udtalte sig mod det vedtagne Forslag No. 1, og for ikke at gaa længere end til Forslaget No. 2. Hans Regjerings Instruktion var endog fra Begyndelsen af mod enhver Konvention, der gik ud over de forskjellige nye Prototypers Forfærdigelse, Sammenligning og For- delen, men han erholdt dog under Forhandlingernes Grang Tilla- delse til at gaa videre og at tiltræde Forslaget No. 2, i hvis Ud- arbeidelse han personlig havde den væsentligste Del. Den af ham oftere anførte Grrund imod den af næsten alle Specialdelegerede for de større Stater, Storbritanien alene und- gen, og af nogle mindre Staters Delegerede vedtagne Forslag No. 1, var, at det herved oprettede permanente Bureau ved de i Art. 6, Punkt 3, 4, 5 og 6 samme pålagte Pligter udstrakte sin Yirk- somhed længere end han anså nødvendig, eller endog ønskelig, og vilde komme til i alle metrologiske (Maal og Vægt vedkom- mende) Spørgsmål at udøve en Autoritet, som Yidenskaben ikke kunde anerkjende det gavnligt at noget enkelt Institut tilkjendtes. Forsvarerne for det vedtagne Forslag, til hvis Anskuelser jeg, som det ærede Departement vil have seet af mine tidligere Be- retninger og Erklæringer, stedse har sluttet mig, frygte imidlertid ikke for at nogen for Videnskabens frie Udvikling skadelig Auto- ritet herved skal kunne udøves, da Bureauets Yirksomhed stedse vil blive undergiven Kritik og dets Undersøgelser blive kontrol- lerede af Videnskabsmænd i deres Laboratorier og fysikalske Instituten Derimod maatte disse fastholde at, medmindre allerede fra Begyndelsen af Enheden i det metriske System opretholdtes ved et stadigt fungererende videnskabeligt Institut, — det foreslaaede internationale Bureau for Mål og Vægt — , vilde Systemet, så- ledes som det er gået med ældre Yægt- og Mål-Systemer, ved 160 Dr. O. J. Broch. Kopiers Kopier og ved afvigende Fremgangsmåder ved Sammen- ligningerne udarte til forskjellige Systemer. Og om disse For- skjelligheder ikke på langt nær bleve så store som tidligere, måtte man tage Hensyn til at Videnskabens Fordringer på Nøiagtighed stadig steg, og at — ligesom vi nu finde at de For- skjelligheder og Ubestemtheder, som de første Grundlæggere af det metriske System anså for forsvindende og som også, ialfald tildels, vare det for de Instrumenter, hvorover man den Tid kunde disponere, nu ere altfor betydelige til længere at kunne tåles, — således ville vore Efterkommere stille endnu større Fordringer i denne Henseende og kunne opnå endnu langt større Nøiagtighed end vi. En stadig og pålidelig Enbed i det metriske System kunde efter deres Formening kun opnåes ved at den fri Fabrikation af og den ubestemte og tilfældige Kontrol med de nationale metriske Prototyper afløstes af en internationalt kontrolleret Fabrikation og af en kontinuerlig Kontrol udøvet af Yidenskabsmænd opøvede deri og forsynede med til dette Brug særlig indrettede Instrumen- ter og i særlig dertil indrettede Lokaler. Specielt fremhævedes endvidere den for Geodesien vigtige Sammenligning af de til Basismålinger benyttede Målestænger, der sædvanlig bave en Længde af ca. 4 Metre. Sammenlignede enkeltvis i de forskjellige Lande med disse Landes nye nationale Meter-Prototyper vil umulig den samme Nøiagtighed kunne op- nåes som, naar disse Målestænger sammenlignes med en og samme det internationale Bureau tilhørende Målestang af samme Længde, og ikkun denne ene med den internationale Meter-Prototyp. Ogsaa Bestemmelsen om at det internationale Bureau skulde være forpligtet til at o vertage Verifikationen af Præcisions Mål og Vægt for de Regjeringer, lærde Selskaber og private Viden- skabsmænd og Instrumentmagere, der hertil ønskede Bureauets Assistance, fremhævedes. Der paavistes hvor stor Usikkerbeden i denne Henseende for Tiden var og hvor store Uoverensstem- melser i så Henseende bidtil bavde fundet Sted mellem de af Europas dygtigste Artister forfærdigede Skalaer, samt hvor van- skeligt det på anden Maade, navnlig i mindre Stater, der ikke kunde oprette hertil så fuldstændig udrustede kostbare Institu- tioner, var at erholde sådanne Undersøgelser udførte på anden Måde end ved Adgang til Benyttelsen af et international t for fælles Regning oprettet Institut. Meterkonvention 20 Mai 1875. 161 Jeg kan i denne Anledning oplyse, at i Belgien den for nogle Aar siden udførte Sammenligning af de til den belgiske G-radmåling anvendte Basismålestænger med den Besselske Toise kostede over 50,000 Franks og medtog en lang Tid. I et særlig til saadanne nøiagtige Sammenligninger oprettet og stadigt arbeidende Institut vil deslige Sammenligninger kunne erholdes udførte med forholdsvis ubetydelige Bekost- ninger og i kort Tid, jeg kan gjerne tilføie i Regelen også med større Nøiagtighed. Den af Storbritanien tidligere officielt anførte Grund mod Tiltrædelsen af det nu vedtagne Forslag om Oprettelsen af et permanent virkende Bureau har været, at den Interesse som Antagelsen af det metriske System og Anerkj endelsen af en international Prototyp kunde have for England ikke var tilstrækkelig direkte og umiddelbar til at Regjerin- gen troede at burde i den Anledning forlange nogen Penge- bevilgning af Parliamentet (Se Proces verbaux 1873 — 1874, Ré. unions des membres français , Pag. 92-— 93). Den britiske Spe- cialdelegerede, der var Storbritanien s eneste Repræsentant ved Konferentsen, erklærede privat for mig at have anstrængt sig for at opnaa sin Regjerings Tilslutning til Forslaget om det permanente Bureau, men uden at have kunnet komme videre end, og dette først til sidste Konferentsmøde den 15 April, at kunne tiltræde Forslag No. 2. (Se Protokollen over dette Møde, nederst Pag. 3). Den store Anpart af de fælles Bekostninger, der vilde falde paa Storbritanien, saafremt alle dets Bilande og Kolonier, deriblandt særlig Ostindien med 151 Millioner Indvaanere, eller, om de mere eller mindre un- der den ostindiske Regjerings Kontrol staaende Stater med indfødte Fyrster medregnes, 197 Millioner Indvaanere, hvor det metriske System nu er legalt, om end i Virkeligheden endnu ikke gjennemført, fremhævedes ogsaa af den britiske Specialdelegerede i private Samtaler.*) Den nu vedtagne Konvention gaar ud paa Oprettelsen og Vedligeholdelsen for de kontraherende Staters fælles Reg- ning af et internationalt Bureau for Vægt og Mål , videnska- beligt og permanent, hvis Sæde skal være i Paris eller den- *) Denne af den lokale Regjering antagne «Act for the adoption of the Metric-System in British India* af 1 April 1870 er senere opkævet af den britiske Regjering. jSyt Magazi« f- Naturv. XXV. XIX. 11 162 Dr. 0. J. Broch. nes nærmeste Omegn. For dette Bureau skal anskaffes eller opføres en særlig for dets Øiemed indrettet Bygning. Det internationale Bureau står under den udelukkende Besty- reise ogOveropsyn af en international Komite for Vægt og Måt, der atter står under en almindelig Konferents for Vægt og Mål dannet af Delegerede fra de forskjellige kontraherende Stater. Det internationale Bureau har til Opgave: 1. At udføre alle Sammenligninger og Verifikationer af de nye Prototyper for Meteren og Kilogrammet. 2. At opbevare de internationale Prototyper. 3. Periodisk at sammenligne de nationale Normaler med de internationale Prototyper og de disse ledsagende Vidner, samt at sammenligne deres Normalthermometre. 4. At sammenligne de nye Prototyper med de fundamentale Normaler for Vægt og Maal, der anvendes i andre Lande og i Videnskaben. 5. At sammenligne de geodesiske Målestænger og bestemme deres Længde. 6. At sammenligne og bestemme de Normaler og Præcisions- Skalaer, hvis Verifikation maatte forlanges enten af Re- gjeringerne eller af lærde Selskaber, eller af enkelte Ar- tister og Videnskabsmænd. Bureauets Personel skal bestå af 1 Direktør, i den første Tid indtil Fordelingen af de nye Prototyper af 2, senere af 1 Adjunkt og af det fornødne Antal øvrige Assistenter. De internationale Prototyper såvelsom de samme ledsa- gende Vidner skulle opbevares i Bureauet, og kun være til- gjængelige efter Beslutning af den internationale Komite for Mål og Vægt samt i Nærværelse af 2 af dennes Medlemmer. Adgangen til samme åbnes ved tre forskjellige Nøgler, hvoraf den ene opbevares af Direktøren for det franske Statsarkiv, den anden af den internationale Komites Præsident og den tredie af Bureauets Direktør. Budgettet for Bureauet er fastsat til følgende Beløb: 1. Til Anskaffelse og Opførelse af fornødne Bygninger, In- ventarium og Instrumenter 400,000 Franks engang for alle. 2. Til de årlige Udgifter i det første Tidsrum indtil For- delingen af de nye Prototyper 75,000 Franks, hvilken Sum dog paa Forlangende af den internationale Komite skal forhøies indtil 100,030 Franks. Meterkonvention af 20 Mai 1875. 163 3. Senere til 50,000 Franks. Den internationale Komite for Vægt og Mål skal bestå af 14 Medlemmer, alle tilhørende forskjellige Stater Den sammensættes første Gang af de 12 Medlemmer af den per- manente Komite, der udvalgtes af den internationale Meter- kommission i 1872 og af de 2 Medlemmer, som derefter havde flest Stemmer. I Tilfælde af Vakance besættes den ledige Plads midlertidig af den internationale Komite. Komiteen fornyes med Halvdelen ved Valg af den almindelige Konfe- rents, hvis Møder skulle finde Sted idetmindste hvert 6te År. De midlertidig valgte Medlemmer tilhøre stedse den udtræ- dende Halvdel. Den internationale Komite vælger selv sin Præsident og Sekretær. Den udnævner Bureauets Direktør, der må tilhøre en anden Stat end Præsidenten og Sekretæ- ren; den udnævner ligeledes Bureauets Adjunkter. Direktøren har deliberativ Stemme i Komiteen. Komiteen skal samles mindst engang årlig i den første Tidsperiode, senere mindst engang andethvert Aar. I Kommiteen afgjøres alle Beslut- ninger ved Votering paa sæd vanlig Maade, under Betingelse af, at mindst otte Medlemmer ere tilstede. Fraværende Med- lemmer kunne i dette Tilfælde overdrage sin Stemme til no- gen af de mødende Medlemmer. Komiteen kan mellem dens Møder ogsaa fatte Beslutninger ved Korrespondance. Den almindelige Konferents, bestaaende af Delegerede fra de deltagende Stater, skal samles mindst en Gang hvert 6te År i Paris. Den sammenkaldes af den internationale Komite. Præsidiet i samme er overdraget til den for enhver Tid fun- gerende Præsident for det franske Videnskabernes Akademi. Konferentsen har at sanktionere og fordele de nye metriske Prototyper og senere at sanktionere alle de nyere metrologi- ske (Mål og Vægt vedkommende) Fundamentalbestemmelser, som ere foretagne i Mellemrummet m dlem dens Møder, samt endelig at diskuttere og fremholde alle de Forholdsregler, der ansees nødvendige til Udbredelsen og Fuldstændiggjørelsen af det metriske System. Den fornyer ved hemmelig Afstem- ning den internationale Komite med Halvdelen hver Gang. Den internationale Komites Medlemmer ere selvskrevne Med- lemmer af den almindelige Konferents, og kunne samtidig være Delegerede for deres Regjeringer. I Konferentsen stem- mes efter Stater, hvorved hver Stat har 1 Stemme. 11* 164 Dr. 0. J. Broch. I det første Møde af den almindelige Konferents, der finder Sted for at sanktionere og fordele de nye Prototyper, have alle de Begjeringer, der have været repræsenterede ved den internationale Kommission i 1872 Bet til at sende Delegerede uden Hensyn til om de deltage i den nu afsluttede Konven- tion eller ikke. Medlemmerne af den franske Sektion have ligeledes Bet til Deltagelse i dette første Møde med Hensyn til Prototypernes Sanktioneren. Den franske Sektion af den internationale Kommission i 1872 vedbli ver det samme overdragne Hverv med Forfærdi- gelse af de nye Prototyper. Omkostningerne hermed godt- gjøres af de forskjellige Stater, der have forlangt sådanne Prototyper efter Opgave af den franske Sektion. Den internationale Komite bestaar fortiden af følgende 14 Personer: De i 1872 valgte 12 Medlemmer: Dr. Foerster fra Tydskland, General Ibanez fra Spanien, Dr. Bosscha fra Holland, Dr. Herr fra Østerrig, Dr. Wild fra Busland, General Baron Wrede fra Sverige, Hilgard fra de forenede nordamerikanske Stater, General Morin fra Frankrige, Chisholm, Warden of Standards , fra Storbritanien, Dr. Broch fra Norge, Dr. Stas fra Belgien, Husny-Bey fra Tyrkiet samt de 2, som efter disse i 1872 havde flest Stemmer Dr. Hirsch fra Schweitz og Go vi fra Italien. Den internationale Komite blev ved Konventionen bemyn- diget at konstituere sig strax uden at afvente Batifikationer- nes Udvexling og at foretage de forberedende Undersøgelser, der fornødigedes og kunne indføres uden at forvolde Penge- udgifter. De i Konventionen deltagende Staters Bidrag skal for- deles efter Folkemængden udtrykt i Millioner og multipliceret med Koefficienten 3 for de Stater, i hvilke det metriske Sy- stem er obligatoriskt, Meterkonvention af 20 Mai 1875. 165 med Koefficienten 2 for de Stater, i hvilke det er fakultativt, med Koefficienten 1 for de øvrige Stater. Bidragene skulle indbetales i Begyndeisen af hvert Ar igjennem det franske Udenrigsministerium til « Caisse des dé- pôts et consignations » i Paris, hvorfra de udbetales efter An- visninger af Bureauets Direktør. Over det internationale Bureaus Arbeider afgives årlig Beretning og aflægges Regnskab til den internationale Komite. Denne Komite afgiver ligeledes årlig en Beretning til alle deltagende Regjeringer. Dens Meddelelse til disse afgives stedse gjennem deres i Paris værende diplomatiske Repræsentan- ter, for Frankrigs Vedkommende til dets Udenrigsministerium. Alle disse Beretninger og Meddelelser udfærdiges i det franske Sprog. Konventionen kan senere tiltrædes af enhver ikke strax deltagende Stat mod et forholdsmæssig og af den internatio- nale Komite i Overensstemmelse med de for de først delta- gende Stater vedtagne Regler nærmere bestemt Bidrag og skal disse Bidrag tilfalde det internationale Bureau og anvendes til Forbedring og Forøgelse af sammes videnskabelige Materiel. Konventionen kan efter 12 Års Forløb opsiges af enhver af de deltagende Stater. Saadan Opsigelse maa da meddeles et År forud. Vedkommende Stat opgiver herved al sin Med- eiendomsret i de internationale Prototyper og i Bureauet. Konventionen skal ratificeres overensstemmende med de særlige derfor gjældende konstitutionelle Love i de forskjel- lige Lande. Ratifikation erne skulle udvexles inden 6 Måne- der eller om muligt tidligere. Konventionen træder i Kraft fra 1 Januar 1876. Ved Bestemmelsen om Ratifikationen^ Udvexling inden 6 Maaneder, blev dog udtalt, at om nogen af de deltagende Stater befandt sig i den Stilling, at den inden den foreskrevne Tidsgrændse ikke kunde udføre samme, skulde der kunne gives den en ny Udsættelse hermed, når derom fremsattes Begjæring til den Protokol, der vilde blive at føre over Rati- fikationernes Udvexling. (Se Protokollen for 15 April Pag. 5 nederst og Pag. 6 øverst). Med Hensyn til Bestemmelsen i Reglementets Art. 20 om Omkostningernes Fordelen vil senere hvert af de Konven- tionen tiltrædende Stater blive opfordret til at afgiveErklæ- 166 Dr. 0. J. Broch. ring om Folkemængden og om den Koefficient, hvormed denne efter nævnte Artikel skal multipliceres. For Norges Vedkommende anførte jeg i min foregaaende foreløbige Beretning til det ærede Departement fra Paris, at denne Koefficient endnu, indtil det metriske System blev fa- kultativt hos os, vilde være 1. Jeg er imidlertid efter min Hjemkomst ved at efterse de hos os nugjældende Lovbestem- melser om Mål og Vægt ble ven opmæiksom paa, at Lov af 24 April 1869 ikke alene tillader at afslutte Kontrakter efter fremmed Mål og Vægt, men ogsaa herved at benytte dertil svarende Mål- og Vægt-R dskaber. deg kjender ikke til hvilke Bestemmelser der måtte være afgivne med Hensyn til Justeringen af disse sidste. For det Tilfælde man iføige denne Lov måtte anse det metriske System hos os allerede nu at være fakultativt indført, hvortil jeg er tilbøielig, og hvilket vil være i Overensstemmelse med Opfattelsen for de forenede nordamerikanske Staters Vedkommende, der har lig- nende Bestemmelse for det metriske System, og for hvilken Stat derfor Koefficienten 2 er antaget at ville blive anvende- lig, vil denne Koefficient også blive anvendelig paa Norge. Benyttelsen af det metriske System i Farmakologien og ved Myntvæsenet er lovbestemt og fælles for alle de 3 skan dinaviske Riger. Jeg antager vistnok ikke, at dette alene vilde kunne begründe Anvendelsen af den høiere Koefficient efter Art. 20, idet denne Artikel kun henser til den alminåe- lige Vedtagelse af det metriske System, ikke til den i enkelte særlige Retninger, men tillader mig dog også, for det Tilfælde ikke Loven af 24 April 1869 måtte ansees for allerede at gjøre det metriske System fakultativt hos os, at henlede det ærede Departements Opmærksomhed herpå, for at Opfatnin- gen af Betydningen heraf kunde blive den samme for de tre Riger. Bliver Koefficienten 2 anseet som anvendelig paa Norge allerede nu, vil det Bidrag, som Norge ifølge Konventio- nen vil have at udrede, dog under ingen Omstændigheder komme til at overskride engang for alle 2000 Franks eller 360 Spd , og videre i den første Periode 500 Fr. eller 90 Spd. årlig. Senere, når Koefficienten 3 ved det metriske Systems obligatoriske Indførelse 'måtte indtræde, hvilket dog ikke vil finde Sted før i den anden Periode efter de forskjellige Meterkonvention af 20 Mai 1875. 167 nye Prototypers Fordeling, vil det årlige Bidrag ikke blive over 375 Francs eller 68 Spd. aarlig. Udgifterne til do forlangte Protyper er særlig ndenfor disse Bidrag, og er tidligere det ærede Departement føreløbig meddelt. De ville, som ovenfor anført, blive nærmere at fast- sælte af den franske Sektion. Udgifterne til de Delegeredes Møder i den internationale Komite og ved den almindelige Konferents er forudsat som hidtil at blive hvert enkelt Lands egen Sag. Saafremt der- imod, som det er sandsynligt, den internationale Komite ønsker at nogle af dens Medlemmer deltage i Bureauets Arbeider i Mellemrummet mellem Komiteens samlede Møder, ville Udgif- terne herved i Henhold til det vedtagne Budget, Reglemen- tets Art. 6 Litr. b, blive at afholde af Bureauet, og altså den enkelte Stat uvedkommende. Efter Afsluttelsen af den diplomatiske Konferents trådte i Henhold til sidste Artikel i Konventionens transitoriske Bestemmelse, den internationale Komite for Mål og Yægt, af hvilken jeg har den Ære at være valgt til Medlem, sammen. Medlemmerne fra Storbritanien og fra Holland, der, uag- tet deres Regjeringer havde eiklæret ikke at ville tiltræde Konventionen, dog ifølge sammes Bestemmelser vedblive at være Medlemmer af den internationale Komite i dennes første Sammensætning, indtil de nationale Prototyper ere forfærdi- gede, sammenlignede og sanktionerede af den førstkommende internationale Konferents, og som ved denne Leilighed havde modtaget særlig Opfordring til at møde, udebleve og meddelte heller intet andet Medlem Fuldmagt til at afgive Stemme for dem. De vilde, efter hvad den britiske Delegerede erklæ- rede mig, først indhente sine Regjeringers særlige Bestemmelse i så Henseende. Det fra Tyrkiet valgte Medlem, der forsaavidt befandt sig i lignende Tilfælde, som hans Regjering ikke endnu havde tiltrådt Konventionen, mødte derimod og deltog i Komiteens Forhandlinger. Det fra de forenede nordamerikanske Stater valgte Med- lem, der ikke havde kunnet komme til Paris ved denne Lei- lighed, havde meddelt sin Fuldmagt i Henhold til Reglemen- tets Ait. 12 til det østerrigske Medlem, Dr. Herr. 168 Dr. 0. J. Broch. Komiteen holdt daglige Møder i den efter den diplomati- ske Konventions Afslutning følgende Uge, 19 til 24 April inkl. Komiteen honstituerede sig ved at vælge til Præsident General Ibanez fra Spanien og til Sekretær Dr. Hirsch fra Schweitz. Det overdroges Govi fra Italien provisorisk at overtage de Direktøren for det internationale Bureau paahvilende Funk- tioner. Nogle til Sæde for Bureauet foreslaaede Steder hieve besagte, og enedes man om hertil at anbefale den i Pare St. Cloud beliggende Pavillon Breteuil, hvis Bygninger endnu ligge i Ruiner efter Paris’s Beleiring. Forskjellige Gjenstande vedkommende Komiteens senere Virksomhed og navnlig Konstruktionen af de dertil fornødne Instrumenter bleve diskutterede. Det blev overdraget for- skjellige Medlemmer at udarbeide nærmere Forslag til disse Instrumenter, hvilke Forslag derefter ville blive tilstillede Komiteens Medlemmer. Det blev overdraget den provisoriske Direktør at udarbeide Forslag tii Bureauets Bygninger. Det blev endelig vedtaget at underrette den franske Sek- tion om, at Komiteen ikke antog før om to År at kunne være færdig til at påbegynde den samme paalagte Sammen- ligning og Verifikation af de nye Prototyper, hvorfor det vil være tidsnok, når disse til denne Tid ere færdige fra den franske Sektion. Beretning over den internationale Komites fvløde 1876 og 1877, afgiven til Departementet for det Indre 27 Oktober 1877. En videnskabelig Beretning om den internationale Meter- kommissions Arbeider, som jeg har troet passende nu at kunne resumere for Årene 1873 — 77, vil af mig blive besørget offent- liggjort i et videnskabeligt Tidsskrift. Jeg skal derfor i nærværende Beretning Indskrænke mig til at fremhæve det som vedkommer Meterkommissionens Or- ganisation og Ekonomi efter Afsluttelsen af den internationale Den internationale Komites Meder 1876 o g 1877. 169 Konvention af 20 Mai 1875, hvilken trådte i Kraft fra 1 Ja- nuar 1876 af. I denne Konvention have 18 Stater deltaget. Fra 3 af disse savnes dog det endelige Samtykke fra de bevilgende Nationalforsamlinger, hvilket af forskjellige Grunde endnu ikke har kunnet afgives. Der er dog ingen Grund til at tro at nogen af disse Stater vil forkaste Konventionen, for hvil- ket Tilfælde det dem påhvilende Bidrag vilde blive at fordele på de øvrige deltagende Stater. De tre Stater ere den Ar- gentinske Konföderation, de forenede Stater i Amerika, og Peru. Mellern de 18 Stater er i Henhold til Konventionens Art. 9 og det til samme foiede Reglement, Art. 20. (See Sth. Prop. No. 75 for 1875) det i samme Reglements Art. 5 bestemte Bidrag af 400 000 fr. engang for alle og det i Art. 6 bestemte årlige Bidrag af 75 000 fr., at begynde med 1876, blevet så- ledes fordelt: Stater. Opgiven Folkemængde Koefficient Regi. Art. 20 Produkt afrundet i Millioner Bidrag engamg for Alle A arligt Bidrag indtil videre 1. Tydskland. 41 010 150 3 123 61 270 fr. 11 488 fr. 2. Østerrig. 20136 283 3 60 29 888 5 604 3. Ungarn. 15 508 575 3 j 47 23 412 4 390 4. Belgien. 5. Argentinske Confede- 5 253 821 3 j 16 1 7 970 1494 ration. 2 000 000 2 4 1993 374 6. Danmark. 2 000 000 1 2 996 187 7. Spanien. 8. Forenede Stater af 24 236 590 3 73 36 363 6 818 i Amerika. 38 925 598 2 78 38 854 7 285 9. Frankrig. 40 943 120 3 123 61 270 11488 10. Italien. 26 801 154 3 80 39 850 7 472 11. Peru. 2 500 000 3 8 3 985 747 12. Portugal (europæisk). 5 400 000 3 16 7 970 1494 13. Rusland (europæisk). 76 500 000 1 77 38 356 7192 14. Sverige. 4 341559 l 4 1993 374 15. Norge. 1795 000 2 4 1993 374 16. Schweitz. ! 2 669 147 2 5 2 491 467 17. Tyrkiet. 1 39 000 000 2 78 38 854 7 285 18. Venezuela. i 1 784 194 3 5 2 491 467 Tilsammen i 350 805 191 i 803 1399 999 fr. 75 000 fr. Bidragene engang for alle samt det årlige Bidrag for 1875 vare betalte af alle Stater med Undtagelse af de ovennævnte 3 Stater, hvor Nationalforsamlingerne endnu ikke havde rati- 170 Dr. O. J. Broch. ficeret Konventionen; disse Staters Bidrag engang for alle ndgjør 44 832 fr. og det årlige Bidrag 8 406 fr. hvilke 53 238 fr. således stode som Restance for 1876. Fra den betydelig- ste af disse Stater, de forenede nordamerikanske Stater, kunde, efter Meddelelse fra sammes Delegerede i Meterkommissionen, Afgjørelse snart ventes, og nærede han ingen Tvivl om Rati- fication. Med Bidraget for 1877 henstod derimod flere andre Sta- ter i Restance, og samtlige deltagende Stater ville derfor af den internationale Komites Bureau blive gjort opmærksom på, at de årlige Bidrag ifølge Konventionens Art. 10 skulle ind- betales i Begyndélsen af hvert År gjennem det franske Uden- rigsministerium. Norges Bidrag har været nøiagtigt betalt. Til det i Konventionens Art 1 bestemte videnskabelige Bureau for Mål og Vægt, som skal oprettes i Paris for fælles Bekostning af de i Konventionen deltagende Stater, har den franske Regjering ved Overenskomst af 4 Oktober 1875 for den hele Tid, hvori Bureauet kommer til at virke, med stor Libe- ralitet frit overladt den Staten tilhørende Pavillon de Bre- teuil, beliggende i Saint-Clouds Park. De på denne Domæne, der har en Udstrækning af 2 Hektarer 5153 Kvadratmeter, stående Bygninger, alle mere eller mindre ødelagte ved Be- leiringen af Paris, blev ligeledes frit OAerladte til Istandsæt- telse og Benyttelse. På dette Terræn blev det ved den internationale Komi- tes Møde Mai 1876 vedtaget at opføre en Bygning for de metronomiske Observationer og de øvrige Undersøgelser, der ville påhvile Bureauet, samt at istandsætte og gjenopføre de tilstedeværende Ruiner, så at i samme kunne afgives Plads for den internationale Komites Møder, for dens Bibliothek og for Bureauets øvrige Arbeider, Beregninger, Konstruktioner m. v. samt Bolig for Bureauets Direktør, Adjointer, Mekani- ker, Vagtmester m. v. I en af disse Bygninger vil også et mindre kemiskt Laboratorium og et lidet mekaniskt Værksted blive indrettet. Arkitektens Overslag udgjorde: til Beboelsesbygningerne, Pavillonen og Sidebygning 103 417 fr. til Observatoriebygningen 181 350 - Den internationale Komites Møde 1876 og 1877. 171 til Maskinhuset 3 000 fr. til uforudseede Udgifter og Honorar . , . . . 23 022 - hvortil blev feiet til Gjærder og Veie, Ventila- tion af Observationssalene, Drænering, Repara- tion af Pavillonens Terasse m. v 12 011 tilsammen . 322 800 fr. Til Anskaffelse af Bureauernes Udstyr med Møbler, til Maskiner og Instrumenter m. v. vilde derefter blive tilovers af Bevilgningen efter Art. 5 i Konventionen 77 200 fr. Beboelsesbygningerne vare omtrent færdige Høsten 1877, og om end enkelte Arbeider endnu ville blive at foretage der, og enkelte Forandringer at indfore, er det dog sandsynligt, at den for disse Bygninger beregnede Sum af noget over 100 000 fr. omtrentlig vil slå til. Observatoriebygningen var bragt under Tag, og udvendig nogenlunde færdig. Men ved denne Bygning stod endnu be- tydelige Arbeider ved Indredningen tilbage og større Foran- dringer og Tillægsarbeider ville her blive nødvendige. Ved Fundamenteringen til samme har man mødt Vanskeligheder i den fugtige Lerbund, som man traf på under det overliggende Grus- og Kalklag, og et større Dræneringsarbeide vil her udfordres, ligesom også andre Arbeider for at sikre Observa- tionssalene og Opbevaringsrummet for de internationale Pro- totyper for Virkningen af Fugtigheden. Det er derfor sand- synligt at den beregnede Sum vil blive adskilligt overskreden. Til den fornødne Indredning af Bygningerne og deres Udstyr med Instrumenter af forskjellig Art vil der da af de bevilgede 400 000 fr. neppe blive noget tilovers, og det vil blive nødvendigt at supplere disse Udgifter af det årlige Bidrag. Dette Bidrag er for Aarene 1876 og 1877 langt fra forbrugt, da endnu ikke det fulde bestemte Personale har været ansat og de videnskabelige Arbeider have indskrænket sig til de, der udførtes Våren 1877 af den Subkomite, hvoraf jeg var Medlem. Da den internationale Komite ved Konven- tionens Reglement Art. 6 er bemyndiget til at foretage Over- førsel fra en Post til en anden af det ved Konventionen fast- satte Budget, vil en sådan Overførsel nu blive benyttet. Efter Forslag af Direktøren blev det tillige besluttet at benytte den ved samme Art. 6 Komiteen givne Adgang til at forhøie det årlige Bidrag af de deltagende Stater fra 172 Dr. 0. J. Broch. 75 000 fr. til 100 000 fr. for Året 1878. Det ærede Departe- ment vil på officiel Yei igjennem vort Gesandtskab i Paris og Udenrigsministeriet herom blive underrettet. Norges Bidrag af 374 fr. årlig vil således for 1878 blive forøget til 498 fr. Ved Bureauet blev efter skriftlig Korrespondence og Votering i Våres som Assistent fra 1 Juli 1877 af ansat Dr. Pernet fra Schweitz. En Mekaniker blev i Oktober ansat af Bureauets Direktør. Direktøren, Prof. Govi, Medlem af den internationale Ko- mite fra Italien, der blev valgt til denne Post fra 1 Mai 1876 af, indgav i Våres (1877) sin Afskedsansøgning,motiveret ved per- sonlige Hensyn til Embedsstilling som Professor i Bom og dermed i Forbindelse stående Pensionsret, som han ellers ikke vilde kunne bevare. Denne Ansøgning blev ved den interna- tionale Komites Møde i September 1877 bevilget ham fra 1 Oktober af. Komiteen besluttede for det første at lade Posten henstå ubesat, og at bemyndige Assistenten, Dr. Pernet, til midlertidig at overtage Direktørens Funktioner. Den Subkomite, bestående af Henri Sainte-Claire Deville, Stas og Undertegnede, hvem det i 1876 blev overdraget at anstille Undersøgelser vedkommende de Metaller og den Metal- legering, der ifølge Beslutningerne af 1872, stadfæstede ved Konventionen af 20 Mai 1875, skulde tjene til Forfærdigelse af Prototyperne, samt vedkommende de af den franske Sek- tion forfærdigede Metre i den Tilstand, hvori disse nu befandt sig, afgav sin Beretning. De videnskabelige Détailler af denne skulle blive udviklede i den Beretning, jeg, som nævnt, har under Arbeide, medens jeg anser det unødigt her videre at gjøre Rede for samme. Konklusionen af vor Beretning gik ud på at den af den franske Sektion anvendte Metallegering afveg fra hvad den ifølge Beslutningerne af 1872 skulde være; den indesluttede omtrent 3 pCt. af sin Vægt, eller 5 og 6 pCt. af sit Volum af uvedkommende Metaller, af hvilke flere vare oxydable og i denne Tilstand fordampbare ved høiere Temperatur. Denne Legering afgav således ikke den nødven- dige Garanti for Uforanderlighed og for at kunne reproduceres nøiagtig i samme Tilstand. Legeringen viste sig heller ikke fuldkommen ensartet. Gründet paa denne Beretning besluttede den internatio- nale Komite efter Forslag af Herr fra Østerrig og Wild fra Den internationale Komites Møde 1876 og 1877. 173 Rusland at erklære, at Komiteen ikke vilde kunne modtage Prototyper for Meteren og Kilogrammet, der vare forfærdi- gede af denne Legering, at underrette den franske Regjering herom, samt at forlange at den Fabrikation af Meter-Proto- typer, der var påbegyndt af den franske Sektion måtte stand- ses og at nye Prototyper, der svarede til de af Meterkommis- sionen i 1872 vedtagne Betingelser, måtte blive forfærdigede. Beslutningen blev fattet mod 1 Stemme, General Morin, Yice- præsidenten for den franske Sektion. Den franske Regjering, som allerede tidligere var blevet bekjendt med det for de under Arbeide værende Metre ugun- stige Udfald af ovennævnte Subkomites Arbeider, og som til- lige var bekjendt med den Strid, der allerede i flere År, lige- siden 1874, derom havde fundet Sted mellem Medlemmerne af den franske Sektion indbyrdes, havde allerede før den interna- tionale Komites Sammentræde besluttet at forøge Antallet af Medlemmer af den franske Sektion, blandt hvem siden den første Udnævnelse i 1869 også flere vare afgåede ved Døden. Den udnævnte derfor 1 Sept. 1877 6 nye Medlemmer, nemlig Kemi- kerne Boussingault, Dumas og Frémy, Astronomerne Loewy og Mouchez, samt Mekanikeren Philips, alle Medlemmer af det franske Yidenskabernes Akademi. Til Præsident for Sektio- nen, hvis Post havde henstået ubesat siden det i 1875 ind- trufne Dødsfald af den første Præsident Mathieu, efter hvis Død Vice-Præsidenten, General Morin, midlertidig havde fun- geret, blev udnævnt den berømte Kemiker Dumas. AfStænger bestemte til Meterprototyper havde den Iran- ske Sektion forfærdiget omtrent det halve fornødne Antal; af disse vare imidlertid endnu ingen færdig polerede og altså heller ikke afmærkede til Metre. Desuden haves 3 provisori- ske Meterstænger, der vare poleredc, men heller ikke endda afmærkede. Disse ere dog af en tidligere Støbning end den store Blok på 250 Kilogram, hvoraf de øvrige Stænger ere forarbeidede, og som var bestemt til Forfærdigelse af samt- lige Prototyper. Disse provisoriske Metre ere af en betydelig renere Metallegering, mere nærmende sig til Beslutningerne af 1872 end den i 1874 støbte Legering. Ingen Kilogrammer ere endnu forfærdigede. Yed Skrivelse fra det franske Udenrigsministerium til den internationale Komites Præsident af 6 Oct. 1877 er Komiteen 174 Dr. 0. J. Broch. underrettet om, at den franske Sektion, reorganiseret som ovenfor nævnt, allerede samtidig med at den internationale Komites Beslutning og Anmodning igjennem den franske Uden- rigsminister var meddelt til den franske Minister for Ager- dyrkning og Handel, havde foreslået for denne, under hvilken den henhører, at de Metre, der vare under Udførelse måtte blive fuld endte, men at samtidig 3 nye Metre måtte blive forfærdigede af en Metallegering renset efter de nyere Me- thoder. Til Forfærdigelse af de 3 nye Metre har den franske Minister for Agerdyrkning og Handel givet sit Samtykke, således at disse skulle forfærdiges af den renest mulige Metal- legering efter de fuldkomneste Methoder. Hvad de ældre halvfærdige Metre angår, da har Ministeren ikke troet for nærværende at kunne give sit Samtykke til Fortsættelse af Arbeidet på samtlige, men kun tilladt at til Sammenligning ligeledes 3 af disse blive fuldendte. Den internationale Ko- mite vil således senere blive overdraget til sammenlignende Undersøgelse, 3 Metre af den ældre Legering og 3 Metre for- færdigede af en ny og renere Legering, og Ministeren udtaler det Haab, at denne Sammenligning vil føre til en Løsning af de vanskelige Spørgsmål, som den vigtige Opgave, der er stil- let den internationale Komite, har fremkaldt. Det tør også være tilladt os at håbe, at disse Vanske- ligheder, og de øvrige, der ikke ere af ublandet videnskabelig Natur, og som har fremkaldt en ubehagelig Strid mellem den franske Sektions Medlemmer indbyrdes, ville løses ved den stedfundne Reorganisation af denne Sektion, og at en bedre Samvirken såvel mellem den franske Sektions Medlemmer indbyrdes, som mellem disse og den internationale Komite vil opnåes til Gavn for det videnskabelige Mål, de begge i For- ening stræbe efter. Direktørens Regnskaber over den internationale Komites Udgifter indtil 1 Sept. 1877 blev gjennemgået af en Komite bestående af Dr. Foerster og Undertegnede, og efter befunden Rigtighed blev der meddelt Direktøren, Govi, Decharge for dette Tidsrum. Da en egentlig Bogførsel ikke var oprettet blev det over- draget Undertegnede at udarbeide et Schema for en sådan til Veiledning for Dr. Pernet, der midlertidig övertager Dir ek- Den internationale Komites Mode 1876 og 1887. 175 tørens Funktioner. Dette Hverv udførte jeg forinden min Afreise fra Paris. Af den Rapport som til Modet 1877 afgaves af den ned- satte Subkomite, bestående af Hr. Sainte-Claire Deville, Stas og Undertegnede angående de af den franske Sektion til Un- dersogelse fremleverede Meterstænger og Stykker af sådanne, fremkomne dels direkte af den store Blök, stobt 13 Mai 1874,*) dels af Omstobninger af Affaldet af denne, fremhæves ber følgende. De af Deville og Stas udførte kemiske Analyser gave følgende Resultater. Stykke No. 3 fremkommet direkte af den store Blok. Platina: Specifik Vægt 21.0834. Iste Analyse 2den Analyse 3die Analyse Platina 87.670 87.689 Iridium 9.384 9.380 Rhodium 0.520 0.500 0.460 Palladium 0.060 0.060 Ruthenium 1.442 1.436 1.340 Kobber 0.160 0.160 0.170 Jern 0.770 0.775 0.778 100 006 lOO.ooo Stykke No. 6, fremkommet af de sidste Afstøbninger. Specifik Vægt 21.oi2, og efter at være stærkt afslebet Iste Analyse 2d en Analyse Platina 87.770 87.694 Iridium 9.436 9.542 Rhodium 0.350 0.330 Palladium O.iio 0.11© Ruthenium 1.334 1.334 Kobber 0.240 0.240 Jern 0.864 0.848 100.104 100.098 *) Se iniii Beretning om Moderne i 1873 og 1874, Nyt Mag. for Nat. 23de Bind j>. 106. 176 Dr. 0. J. Broch. De af mig foretagne hydrostatiske Veininger gave følgende Resultater (Procès-verbaux du comité international 1877 p. 14). Endestykke afskåret af Meterstang No. I 21.oso o g 21 <m Meterstang No. 1 21.078 og 21.082 Endestykke af Meterstang No. II . . . 21.032 og 21.0825 Den samme efter at være smeltet og hamret 21. 212 efter at være anden Gang smeltet . . . 21.303 efter en fjerde Smeltning ...... 21.368 efter en femte Smeltning 21.382 Endestykke af Stangen No. III ... 21 083 Stang No. IV , . . . . 21. oss og 21.090 Endestykke No. Y 21 .0755 Endestykke No. VI 21.oio, 21.oi3, 21.014 Og 21.012. Det samme efter at være stærkt afslebet . 21.oie. Særlig mærkelig var den tiltagende specifike Yægt som fandt Sted efter gjentagne Smeltninger, og som godtgjorde tilstræk- kelig Umuligheden af at kunne identisk reproducere denne Le- gering. Tilvæxten skrev sig åbenbar fra at med de gjentagne Omsmeltninger under en stærkt oxyderende Flamme den i Legeringen tilstedeværende betydelige Mængde Ruthenium, omtrent P/3 pCt., blev oxyderet og derpå fordampet. Ruthe- nium oxyderes nemlig let endog ved en forholdsvis lav Tem- peratur og dette Oxyd er fordampbart. Af samtidige og foregående af Deville anstillede Under- segelser af de rene Metallers specifike Yægt udledede jeg følgende Resultater som de sandsynligste for de såkaldte Pla- tinametallers specifike Vægt (Proces verbaux du comité inter- national 1877 p. 241). Platina 21,49 Iridium 22.38 Rhodium 12.50 Palladium 11.76 Ruthenium 12.29 Osmium 22.45. Legering af 90 pCt. Platina med 10 pCt. Iridium 21.58. Denne sidste Legering har nu oftere været udført af Stas i Bryssel, af Deville i Paris, og af Matth ey i London, af den sidste i det Store i hans metallurgiske Etablissement. Lege- ringen bliver selvfølgelig ikke altid nøiagtig 90 pCt. og 10 Den specielle Komites Arbeider 1877 og 1878. 177 pCt., ligesom de øvrige Platinametaller og Jern sjelden gan- ske undgåes. Analyse af de af Matthey støbte Blokke, og Stykker udskårne af de af bam deraf for det internationale Bureau forfærdigede Meterstænger af rektangulært Tversnit, have givet følgende Resultater. (P. V. 1878 p. 1 96 — 199); Den støbte De af Meterstængerne Blok. afskårne Endestykker. L 2! lo 20 Platina 89.860 ; 89.820; 89.846; 89.852; 89.844 Iridium 9.930; 9.856; 9.890 ; 9.865J 9.909 Rhodium O.116 ; O.130; O.140; O.135; 0.128 Ruthenium 0.050 ; 0.029 ; 0.030 ; 0.039 ; 0.039 Jern O.039; O.075; 0.083 ; 0.051 ; 0.056 Tab 0 0 Ö 1 O.090; O.011 ; 0.058 ; 0.024 IOO.000 ; IOO.000; IOO.000 ; lOO.ooo; lOO.ooo. « At der ved den mekaniske Behandling stedse kommer noget Jern til, er uundgåeligt. Men medens den ved den franske Sektions Metre forekommende Jernmængde udgjorde over3ApCt., udgjorde den her sjelden 3A pro mille. Og medens samtlige Legeringen forurenende Metaller ved den franske Sektions Metre udgjorde næsten 3 pCt. af den samlede Yægt, udgjorde disse ved de af Matthey leverede Metre tilsammen høist V* pCt. Den specifike Yægt af de 4 afskårne Endestykker var for lx : 21.5217, Vægt i Lüftern 149 s.567 21 : 21.5211 — ^ — 148 £.877 10 : 21.5264 •— & 147 S.042 20 : 21.5188 — s — 149^.161. Hensyn taget til Stykkernes absolute Yægt, bliver Mid- deltal heraf: 21. 5227. En hydrostatisk Veining af alle 4 Stykker samlede gav 21. 5230. Alfaldet efter Afhøvling af Matthey’s Metre har været omstøbt, og gav efter at være præget i Medaillepressen en specifik Yægt af 21.5384. En Analyse af denne Omstøbning gav følgende Resultat, hvorved dog Rhodium ikke blev særlig bestemt (P. Y. 1878 p. 209): Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III. 12 178 Dr. 0. J. Broch. Den første støbte De forfærdi- Det sammen- Blok; gede Metre; (20) støbte Aifald. Platina og Rhodium 89.976 ; 89.972; 90.140 Iridium . . . . 9.930; 9.909 ; 9.834 Ruthenium O.050; 0.039 ; O.006 Jern . . 0.039 ; 0.056 ; 0.064 Tab . . 0.005 ; O.024; IOO.000 ; IOO.000; 100. 044 Overskud Det sees således også her at Ruthenium aftager og næ- sten fors vinder ved Omsmeltningen ; men også et Tab af Iri- dium finder Sted, hvortil der således ved Omsmeltningen må tages Hensyn. Tre af Matthey for den franske Sektion forfærdigede Cylindre af Platina-Iridium med 10 pCt. Iridium bestemt til deraf at forfærdige Kilogrammer, havde efter af Deville ud- førte hydrostatiske Veininger en specifik Vægt af respektive 21.5541 21.5528 21.5531. Alle disse Forsøg bevise på det evidenteste, at det er gjørligt på industriel Vei og i det Store (Matthey & Co. s Etab- lissement i Hatton-Garden London er det største metallurgi- ske og industrielle Etablissement for Platinametaller og for Forfærdigelsen af alle Slags Redskaber og Kar til teknisk Brug af Platina og af Platina-Iridium), at producere Pla- tina-Iridium, og Metre samt Kilogrammer af dette Metal, med en Tolerance af mindre end V4 pCt. for fremmede Metaller, og med en specifik Vægt af over 21.5. Subkomiteen havde ikke Anledning til at anstille særlige Undersøgelser over de rene Platinametallers og den rene 10 pCt.s Platina- Legerings Udvidelseskoeffici enter. Af de af den franske Sektions Medlem, Fizeau, foretagne Undersøgelser i denne Retning har jeg (Procès-verbaux du Comité internatio- nal 1877 p. 241) udledet følgende Udvidelkoefficienter. Platina a = 10“ 8 ( 863.4 + 0.384 . t) Iridium a = 10“ 8 ( 645.5 + O.470 . t ) Rhodium a «= 10~ 8 ( 8I8.0 + O.405 . t) Palladium a « 10~~8 (1123.2 4- O.660 . t) Den specielle Komites Arbeider 1877 og 1878. 179 Ruthénium a - 10“ 8 ( 731.3 + O.450, t) Platina-Iridium med 10 pCt. Iridium a = 10~8 ( 842.4 + O.392 . t) For forskjellige Prøver af den franske Sektions Legering havde Fizeau fundet følgende Udvidelseskoefticienter 24 November 1874: 28 November 1874 16 December 1874 7 Januar 1875 9 Januar 1875 14 Februar 1875 16 Februar 1875 a 10-8(842.92 + 0.398 .t) 10-8 (851.15 + 0.3185 . t) a = 10~ 8 (844.97 + 0.3835 . t) a =■ 10—8 (839.69 + 0.4635 . /) a = 10-8 (847.86 + 0.348 . t) 10“ 8 (844.87 + 0.3915 . t) 10 8 (843.90 + 0,4035 . t). a a a Beretning over den internationale Vcegt- og Mål-Komites Møde i Paris Septbr. og Qktbr. 1878, afgiven 9 Novbr. 1878. Det regelmæssige årlige Møde af den ved Konventionen af 20 Mai 1875 oprettede internationale Komite for Mål og Vægt fandt Sted i Pavillon Breteuil ved Paris den 23 Sept. 1878 og vårede i 3 Uger. Af Komiteens 12 Medlemmer mødte de 10, medens 2, Wild fra Rusland og Husny Bey fra Tyrkiet, vare fravæ- rande. Den første havde anmeldt sin paa Grund af Upasse- lighed og påtrængende Forretninger i sit Hjem nødvendig- gjorte Fravær medens der ingen Underretning var indløbet fra den sidste, der ligeledes var udebleven fra de to foregå- ende årlige Sammenkomster, uden at nogen Anmeldelse derom var modtaget. 12* 180 Dr. O. J. Broch. Komiteen skal efter Konventionens Reglement Art. 8 be- stå af 14 Medlemmer, men består fortiden kun af 12, idet Medlemmerne Chisholm fra England og Bosscha fra Holland allerede i 1875 havde anmeldt, at de ikke fandt at kunne vedblive som Medlemmer af Komiteen, efterat deres Regje- ringer havde vægret sig for at tiltræde Konventionen. Da ifølge samme Reglements Art. 14 den internationale Komite forMålogYægt udfylder foreløbig deVakancer, der måtte op- stå i dens Midte, besluttede Komiteen nu, da de for Bu reauets Arbeider bestemte Bygninger på det nærmeste vare færdige og Instrumenter vare anskaffede, at supplere sig ved Yalg af to nye Medlemmer, hvilket Yalg overensstemmende med Reglementet vil foregå ved Korrespondance tre Måneder efter at alle Medlemmer derom have fået Underretning. Der blev herved opkastet Spørgsmål, om man ved dette Yalg var indskrænket til de i Konventionen deltagende Sta- ter, eller omYalget var frit, blot med den i Art. 8 fastsatte Bestemmelse, at samtlige Medlemmer skulle tilhøre forskjel- lige Stater. Da Konventionen Intet indeholder, der yderli- gere indskrænker Yalget, og da under Diskussionen om Kon- ventionens enkelte Bestemmelssr i det 6te Møde (23 Marts 1875) af den specielle Komite, der af den diplomatiske Kon- gres i 1875 blev nedsat for at gjøre Udkast til Konvention, det udtrykkelig blev udtalt af en af Medlemmerne, Dr. Foer- ster, at Undertegnerne af Forslaget No. 1, der senere blev vedtaget ved Konventionen, var af den Mening, at der efter de deri foreslåede Bestemmelser Intet var iveien for, at til Medlemmer af den internationale Komite for Mål og Yægt også kunde vælges Mænd fra Lande, der ikke deltog i Kon- ventionen, blev det ved Yotering afgjort mod 1 Stemme, at Yalget skulde ansees som frit, alene med den i Art. 8 fast- satte Indskrænkning. Der vil således ved det forestående Yalg Intet være til Hinder for, at en Englænder eller Hol- lænder vælges, uagtet disses Stater ikke have tiltrådt Kon- ventionen. En anden Sag er det, at Regjeringerne fra saa danne Stater muligens ville vægre sig for at bekoste disse Medlemmers Deltagelse i de internationale Møder, hvilke disse da måtte foretage på egen Bekostning, ligesom at, såfremt disse, således som de aftrådte Medlemmer Chisholm og Bosscha , Den internationale Komites Møde 1878. 181 ere Embedsmænd, eller have offentlige Hverv, de behøve sin Re- gjerings Tilladelse til at deltage i disse Møder. For den internationale Komite blev fremlagt fuldstændig Rapport fra den foregående År nedsatte specielle Komite til Undersøgelse af den til Prototy pernes Fabrikation bestemte og af den til samme af den franske Sektion anvendte Metalle- gering. Komiteen bestod, som i min Beretning fra foregå- ende År oplyst, af Kemikerne Stas, H. Sainte-Claire Deville samt Undertegnede, og blev Rapporten afgivet af Stas. Den angik fornden en nøiagtig Analyse af den franske Sektions Legering, endvidere Platinametallernes og deres Legeringers almindelige kemiske samt enkelte af deres fysiske Egenska- ber, navnlig deres specifike Vægt, og den tør betegnes som en Af handling af største Yigtighed ikke alene for disse Me- tallers videnskabelige Undersøgelse, men også for deres indu- strielle Behandling. Foruden de rene Metaller, Platina og Iridium, vare også Legeringer ved 5, 10, 15, 20, 30, 40 og 50 pCt. Iridium blevne tilberedte og undersøgte, og Prøver af samme bleve fremleverede til Opbevaring i Bureauet som Ty- per for disse Legeringer. Det var herved på det evidenteste godtgjort, at den af den internationale Meterkommission i 1872 vedtagne Legering af Platina og Iridium, den sidste 10 pCt. af den samlede Vægt, kan udføres industrielt i det Store med en overordentlig nøiagtig Renhed og Homogenitet, og at denne Legering således kan reproducers til enhver Tid med uförandrede Egenskaber. Den af den franske Sektion udførte Legering og de af samme forarbeidede Meterstænger vare ligeledes undergivne den nøiagtigste Analyse og Undersøgelse, og det var herved på det evidentieste godtgjort, at denne Legering indeholdt flere fremmede Metaller, dels hidrørende fra Hovedmetaller- nes ufuldstændige Renhed, idet Legeringen indeholdt Ruthe- nium og Rhodium, dels indførte i samme ved den senere me- kaniske Bearbeidelse, hvorved Jern var tilført ikke blot på Overfladen, men også i det Indre af Meterstængene. Den al- lerede til foregående Års Møde afgivne foreløbige Beretning var ved de senere, særlig af Stas, fortsatte Analyser bleven på det bestemteste bekræftet. Med Opførelsen af de for det internationale Bureau be- stemte Bygninger i Pavillon Breteuil, Parc St. Cloud, have 182 Dr. 0. J. Broch. flere Vanskeligheder været forbundne, idet dels Terrænet har vist sig at være meget løst og fugtigt, hvorved Fnndamente- ringen og Dræneringen er bleven i høi Grad besværliggjort> dels den antagne Entreprenør ikke havde vist tilbørlig Om- sigt og Omhu, dels tilbørlig Tilsyn havde manglet. Efter forudgående skriftig Konferens, var Komiteen derfor allerede i Begyndelsen af inde værende Ar bleven enig om ved Over- enskomst med Entreprenøren at ophæve den med ham ved- tagne Kontrakt og at overdrage Observationsbygningernes Fuldførelse til en anden Arkitekt. En Overenskomst afsluttedes med Selskabet Raoul Pietet & Co. om de til Observationssalenes Ventilation, deres Op- varming med varm eller kold Luft, samt med varmt eller koldt Vand, og til Fabrikation af Is fornødne Apparater. Til Driften heraf bkal anvendes en Dampmaskine pålO He- stekræfter. Den samlede Udgift herved blev ved to Kontrak- ter fastsat til ialt 40600 francs. Udførelsen har kostet Sel- skabet betydelig mere. Bygningerne og de til samme hørende Installationer til Afkjøling og til Opvarmning af Observationssalene ere nu på det allernærmeste færdige, og, uagtet de endnu (1878) fremby de visse Mangler og navnlig ere særdeles fugtige, er det dog at håbe, at disse Mangler i kort Tid kunne afhjælpes og Obser- vationssalene efterhånden tages i Brug fra Begyndelsen af næste År (1879) af. Af de bestilte Instrumenter ere flere afleverede, hvoraf her bemærkes: 2 Komparatorer for Længdem ål, hvoraf den ene skal benyttes til Bestemmelse af Metrenes Udvidelseskoeffici- enter, 1 Apparat til Bestemmelse af Udvidelseskoefficienterne for Legemer af små Dimensioner efter Fizeaus Methode, 4 Vægtbalancer, hvoraf 1 til Sammenligning af Kilogrammer i Luften under lukket Kasse med automatisk Ombytning af Lodderne, og 2 bestemte til hydrostatiske Veininger, flere Normal-Thermometre, ssmt flere andre mindre Instrumenter og Apparater. Af Etalonner vare ligeledes afleverede 2 af Komiteen be- stilte Metre af ren Platina-Iridium Legering med rektangu- lært Tversnit, 2 Kilogrammer og 2 fuldstændige Lodsatser af mindre Lodder nedover til 1 Milligram af samme Me- tal m. fl. Den internationale Komitee Møde 1878. 183 Den franske Regjering har, som Følge af den af Komiteen i dens Møde i 1877 fattede Beslutning og til Grand for sam- me liggende Beretning fra den særlig til Undersøgelse af den franske Sektions til Forarbeidelse af Metre anvendte Legering og deraf uddragne Stænger nedsatte specielle Komite, pålagt nævnte Sektion at aflevere til Komiteen 3 fuldfærdige Metre af den ældre Legering, støbt i 1874, og af 3 nye Metre af ren Lege- ring, hvilke sidste skulde støbes og hamres af Matthey i London og forarbeides til den bestemte X-Form af Branner frères i Paris ved Udhøvling, istedetfor som de ældre ved Uddrag- ning. Ingen af disse Metre vare endnu fuldfærdige, men li- gesom de første sagdes af være færdige til Tracering, såle- des sagdes også de sidste at være under Arbeide. Uagtet Pluraliteten i den franske Sektion hidtil i det længste har modsat sig Forfærdigelsen af disse sidste, er det således dog at håbe, at den endelig vil efterkomme det samme af dens Regjering givne Pålæg, og at det af den franske Regjerings Udenrigsministerium ved officiel Meddelelse til den interna- tionale Komites Præsident givne Løfte om Afleverelse af disse 6 Metre, — 3 af den ældre ög 3 af den renere Legering, alle i den for Metrene vedtagne X-Form, de første forarbei- dede ved Uddragning, de sidste ved Udhøvling, — snart vil blive opfyldt. Under enhver Omstændighed er den internationale Ko- mite som nævnt allerede i Besiddelse af 2 Metre af ren Le- gering, rigtignok af rektangulær Form, og af 2 andre Meter- stænger i X-Form, forarbeidede af den ældre Legering af 1874, hvilke den da selv kan lade polere og tracere. Alle- rede disse ville kunne tjene til den vigtige Undersøgelse af disse Legeringers Udvidelseskoefficienter ved absolute og di- rekte Bestemmelser. Bureauet er således nu i Besiddelse af de fornødne Ap- parater for at kunne påbegynde det samme ved Konventio- nen af 20 Mai 1875 overdragne Hverv med Hensyn til Un- dersøgelserne af de nye Prototyper, og antages disse viden- skabelige Arbeider at kunne begynde næste Ar, 1879. Bureauet er ligeledes allerede istand til at kunne udføre en Del af det samme ved Konventionens Art. 6 overdragne Hverv, at sammenligne de nationale Normaler for de fremmede Regje- ringer, som ønske sådan Sammenliguing företagen. Herom 184 Dr. 0. J. Broch. ville alle deltagende Stater blive officielt underrettede af den internationale Komites Præsident. Det amerikanske Medlem, Hilgard, der er Direktør for de forenede nordamerikanske Fristaters Justervæsen, ønskede allerede næste År at kunne benytte sig af denne Adgang til at erholde ndført Sammen- ligninger og Undersøgelser, hvilke han på denne Måde let- tere og nøiagtigere kunde erholde udført end ellers for ham muligt. Ued Bureauet ere ansatte tre videnskabeligt uddannede Mænd, nemlig som Iste Adjoint Dr. Benoît, Franskmand, som 2den Adjoint Hr. Marek, Bøhmer, og som tilkaldt Viden- skabsmand Dr. Pernet, Schweizer. De have alle Bolig i Pa- villon Breteuil. Den sidstnævnte har hidtil, efteråt den tid- ligere Direktør, Grovi, foregående År indgav sin Demission, fungeret som midlertidig Direktør. Da nu omfattende og regelmæssige videnskabelige Un- dersøgelser skulle påbegyndes, vilde det være ønskeligt, at Direktørposten kunde blive besat. Komiteens Præsident hen- vendte sig i denne Anledning, efter Samråd med flere af dens Medlemmer, til mig med Opfordring om at over- tage denne Post. Mange Grunde gjøre det næsten til en Nødvendighed, at Bestyrelsen af Bureauet fortiden övertages af en af den internationale Komitees Medlemmer, der er nøie inde i Alt, hvad hidtil er afhandlet og udført i denne Sag, og tillige kj ender til de mange personligeForholde, som her have øvet sin Indflydelse. Også Nationalitetshensyn må her- ved tages Hensyn til, og disse bevirke navnlig, at der ikke kan blive Tale om nogen Tydsker og fortiden ligeså vanskelig om nogeu Franskmand, En fransk Yidenskabsmand med An- seelse vil desuden ikke kunne ventes erhvervet for denne Post, idet han ikke med samme kunde forbinde nogen Em- bedsstilling, og Direktørposten ikke er således aflagt, at den efter franske Forholde derved bliver tilstrækkelig tillokkende. Ligeledes er ingen Pensionsret knyttet til samme, noget, der allerede under Diskussionerne om Konventionen i 1875 af flere blev fremhævet som en Mangel, men som navnlig den schweizerske Minister på det bestemteste modsatte sig. Uagtet de nu ved Bureauet ansatte 3 yngre Videnskabs- mænd alle erkj endes at være særdeles dygtige Mænd og på en heldig Måde ved sine særlige Studieretninger supplere Den internationale Komites Møde 1878. 185 hinandcn, har dog ingen af dem den fremragende Autoritet og videnskabelige Anseelse, som antages nødvendig for Be- styreren, isærdeleshed fortiden under Bureauets første Virk- somhedsperiode, indtil de internationale og nationale Proto- typer ere færdige og afleverede. Uagtet den indtrængende Opfor dring, som i denne Sag rettedes til mig. afslog jeg dog bestemt at o vertage Posten permanent eller endog blot for de 3 Ar, som det har været påregnet endnu ville medgå, forinden de forskjellige natio- nale Prototyper kunne kære færdige, undersøgte og fordelte og derpå i Henhold til Konventionens Art. 3 og Reglemen- tets Art. 7 den almindelige Konferents forhåbentlig i 1881 første Gang vil blive sammenkaldt. Jeg erklærede, at jeg anså mig bunden ved Pligter til mit Fædreland, som jeg un- der ingen Omstændigheder permanent eller endog blot for et Tidsrum af 3 År vilde forlade. Da Komiteen ikke fandt fortiden at kunne på anden Måde erholde Direktorposten fast besat, henvendte dens Præ- sident sig påny til mig med Opfordring om provisorisk at overtage Bestyrelsen af Bureauet og de videnskabelige Ar- beider, som der nu skulle påbegyndes. Jeg erklærede mig da villig til at overtage dette Hverv indtil Komiteens næste Sammentræden, altså for en Tid af omtrent 6 Måneder fra Begyndelsen af Februar 1879 af, da Bygninger og Apparater antages at kunne være bragte i fuld brugbar Stand. Jeg betingede denne Erklæring af Forudsætningen om, at jeg, li- gesom i 1877 og i indeværende År, om end denne Gang for en lidt længere Tid, kunde erholde Permission fra mit Em- bede som Professor ved Universitetet og fra de øvrige offent- lige Hverv. jeg er betroet, uden at behøve at opgive disse. Jeg skal herom tillade mig igj ennem vedkommende Regj erings- Departementer at indkomme med særlig underdanigst An- sogning. I Henhold hertil vedtog Komiteen enstemmig, at det fra lFebr. 1879 af overdrages mig provisorisk at overtage Direk- tørens Funktion mod sådan Godtgjørelse, som Komiteen i sit næste Møde derfor måtte bestemme. Indtil den Tid vedbli- ver Dr. Pernet som hidtil at bestyre Bureauet og vil have at sørge for Fuldendelsen af de ved Bygningerne med Tilbe- hør tilbagestående Arbeider, 186 Dr. 0. J. Broch. Det bemærkes, at Konventionen nu er ratificeret af de forenede nordamerikanske Fristater. Som i mine tidligere Beretninger nævnt, har det kun været formelle Hindringer, begrundede i disse Staters Unionsforfatning, der sålænge har forsinket Ratifikationen, om hvilken forøvrigt aldrig har væ- ret nogen Strid eller Tvivl. De forenede nordamerikan- ske Fristater have derefter også i Midten af Oktober dette Ar indbetalt sit skyldige Bidrag til Oprettelse af Bureauet samt de på dem udlignede årlige Bidrag for 1876, 1877 og 1878 med ialt 63138 francs. Af de øvrige deltagende Stater stode således nu blot Ve- nezuela og Peru til Rest med sine Bidrag, såvel det engang for Alle, som de tre Arsbidrag. Denne Restance udgjør ialt 10423 francs. Beretning om den internationale Komites Møde Septb. og Ohtb. 1879 og om Virhsomheden ved Bureauet i Pavillon d,e Breteuil i 187 9 . Det regelmæssige Møde af den ved Konvention af 20 Mai 1875 oprettede internationale Komite for Mål og Vægt fandt Sted i Komiteens Bureau. Pavillon de Breteuil, Pare St. Cloud, ved Paris, den 23 Sept. d. A., og vårede i noget over 3 Uger. I Mellemtiden, siden det sidste årlige Møde i 1878 var i Overensstemmelse med Art. 14 i Konventionens Reglement og den i 1878 af Komiteen fattede Beslutning, de to vedUd- trædelsen af de Delegerede fra Storbritannien og fra Hol- land, på Grund af disse Staters Vægring ved at tiltræde Konventionen, ledigblevne Pladse blevne besatte, efter skrift- lig Votering af Komiteens øvrige Medlemmer, med Krusper fra Buda-Pest, Direktør for Juster væsenet i Ungarn, og Gould, Astronom fra Cordova i den Argentinske Konfederation. Den internationale Komites Møde 1879 187 Begge have modtaget Valget Næst de Valgte havde Prof. Holten i Kjøbenhavn 3 Stemmer, samt Prof. Oudemanns i Delft (Holland), S. W. Thomson i England. ogAleoschete i Lissabon hver 1 Stemme. Af Komiteens 14 Medlemmer fremmødte i 1879 kun 9, nemlig Ibams fra Spanien, Komiteens Præsident, Hirsch fra Schweiz, Komiteens Sekretær, undertegnede Broch fra Norge, der mid- lertidig havde fungeret som Direktør, Morin fra Frankrig’ Govi fra Italien, Herr fra Østerrig, Krusper fra Ungarn, Foer- ster fra Tydskland og Stas fra Belgien. De 5 ikke mødende Medlemmer vare Hilgard fra de forenede amerikanske Stater, Gould fra den argentinske Konfederation, Wrede fra Sverige, Wild fra Rusland og Husny-Bascha fra Tyrkiet De 4 først- nævnte havde fremsendt Undskyldningsskrivelser med An- meldelse af Grunden e for deres Fravær denne Gang, medens der heller ikke denne Gang indløb nogen Underretning fra Husny-Pascha, fra hvem overhovedet Intet har været hørt siden Konferentsen 1875, i hvilken han deltog som Delegeret fra Tyrkiet Efter h vad der på anden Måde blev mig bekjendt har han en militær Komando i Tyrkiet i Grændsedistrikterne mod Bosnien, og har formentlig i denne Tid været forhindret fra at kunne forlade samme. Et Rygte, der en Tid var ud- bredt, at han samtidig med Mehemed.Paseha var dræbt af de albanesiske Oprørere, har vist sig at være ugrundet. En ny Stat, Serbien, har i det sidste Møde tiltrådt Kon- ventionen i Henhold til Konventionens Art. 11. For Komiteen blev af Undertegnede, der siden Midten af Februar 1879 havde fungeret som Direktør for det interna- tionale Bureau, afgivet en Beretning over Bureauets Virk- somhed. Denne Beretning vil i sin Plelhed blive optaget i den Rapport, som Komiteens Præsident årlig afgiver til de i Konventionen deltagende Staters Regjeringer. Jeg fremhæ- ver heraf kun de enkelte Punkter, der kan antages at have en mere almindelig Interesse. Bureauets Regnskabsvæsen var af mig allerede forinden min Afreise fra Paris efter det foregående Møde i 1878 hie- ven grundlagt ved et ordentlig indrettet Bogholdcri. Da tid- ligere intet fuldstændigt Regnskab var ble vet ført, var dette Bogholderi nu ordnet helt fra Bureauets Oprettelse i Begy li- delsen af 1876, Af den samlede Oversigt, som jeg efter Ho 188 Dr. 0. J. Broch. vedbogen meddelte for de forløbne 32/3 År indtil 31 August 1879 fremgik at: Indtœgterne havde ndgjort: I. Staternes konventionsmæssige Bidrag til Bureauets Oprettelse 399 999 fr. II. Staternes årlige Bidrag, for 1876: 75 000 fr. « 1877: 75 000 « c 1878: 100 001 « « 1879: 100 001 « — 350 002 * III. Renter, godtgjorte af den franske Re- gjerings Depositokasse, samt af Bureau- ets Banker 10 882 « 12 c Samlet Indtægt i disse 32/s År 760 883 fr. 12 c Udgif terne havde udgjort : I. Udgifter ved Bureauets Oprettelse (Kon- vention-Reglementets Art. 5): a. Bygninger 411 722 fr. 83 c Udgifterne til disse fordele sig i runde Tal således: Pavillonen med Kontorer, Konferents- sal, Bibliothek, Familieboliger for Di- rektøren og for 1 assisterende Viden- skabsmand, samt Bolig for en ugift Adjoint 110 000 fr. « Bygning medFamilie- boliger for 1 gift Ad- joint, forl Mekanikus og 1 Fyrbøder samt indeholdende i Kjæl- deretagen 1 Rum til kemisk Laboratorium og 2 Rum til meka- nisk Værksted . . . 20 000 « « Disse to Bygninger vare ældre under Be- At overføre 130 000 fr. 411 722 fr. 83 c Den internationale Komites Møde 1879. 189 Transport 130 000 fr. « 411 722 fr. 83 c leiringen næsten heit ødelagte Byguinger. derfor Bureauets Be- kostning og under Be- styrelse af sammes Arkitekt vare gjenop- førte og tildels udvi- dede. Af Pavillonen var blot Kjældereta- gen og ubetydeligt af de ydre Mure brug- bart, medens den an- den Bygning noget mere kunde bibe- holdes. Observatoriebygnin- gen, indeholdende 6 Sale, 2 Værelser til den fysikalske Sam- ling samt Bolig for en Bureautjener . . 220 000 « « Maskinbygningen . . 6 000 « « Ismagasin .... 1 500 « * Gasledning .... 6000 « « Vandledning 9 000 « « Drænering .... 2 000 « « Understøttelsesmure. 14 000 « « Gjær der og Veianlæg 10 000 « « Arkitekthonorarer og andre Honorarer . . 8 000 « « Diverse Udgifter . . 5 222 « 83 c Tilsammen .... 411 722 fr. 83 c b. Maskiner og faste Apparater ... 49 638 « 21 « Herunder er indbefattet en lOHestes Dampmaskine, en Maskine til Fabrika- tion af Is efter Pictets Methode vedCon- densation og Fordampning af Svovel- At overføre 461 361 fr. 04 c 190 Dr. O. J. Broch. Transport 461 361 fr. 04 c syrling. Endvidere indbefattes her- I under de dobbelte Zinkvægge og Zink- tage i samtlige Observationssale og Zinkgulve i to af disse. c. Instrumenter 49 669 « 03 « d. Bibliothek £>12 « 58 « e. Møblement til Konferentssalen, Bureau- erne og Observationssalene samt til- dels for 1 Adjoint 9 090 « « Familieboligerne ere kun tilståede umøblerede og må derfor møbleres af Vedkommende, der benytte dem. Tilsammen Udgifter ved Bureauets Oprettelse 520 632 fr. 65 c II. Udgifter ved Forfærdigelsen af Bureau- ets Hovednormaler og Kontrolnormaler (Konvention-Reglementets Art. 21): Udgifter i 1877 ... 9 955 fr. « i 1878 ... 30 770 « 60 c Tilsammen indtil 31/s 1879: 40 725 « 60 « III. Årlige Udgifter (Konvention-Reglemen- tets Art. 6): Udgifter i 1876 ... 18 707 fr. 45 c — i 1877 . , . 26 716 « 67. « — i 1868 ... 51 541 « 11 * — i 1879 (9 Mdr.)57 188 ,<< « c Tilsammen indtil 31A 1879: 154153 « 23 « Samlede Udgifter i disse 32/3 År 715 511 fr. 45 c Heraf følger et Overskud af Indtægter til Beløb 45 371 fr. 67 c hvilket henstod således: I. Kontant i Kasse, hos Bureauets Bankør, og i den franske Regjerings Deposito- kasse 23 519 fr. 67 c At overføre 23 519 fr 67 c 45 371 fr. 67 e Den internationale Komites Mode 1879. 191 Transport 23 519 fr. 67 c 45 37 1 fr. 67 c II. Tilgode hos folgende Stater : hos Peru og Venezuela disse Staters samlede Bi- drag fra Konventionens Begyndelse, og hos Tyr- kiet dets Bidrag for 1879, tilsammen ...... 21 856 « « 45 375 fr. 67 c hvorimod skyldes til de forenede amerikanske Stater , som form eget indbetalt af disse ... 4 « « « Som ovenfor 45 371 « 67 « Den kontante Beholdning antages at ville medgå til de årlige Udgifter for de tilbage vær ende 4 Måneder af 1879. Udgifterne ved * Bureauets faste Oprettelse var i Konven- tion-Reglementets Art. 5 beregnet til 400 000 francs. De have, som det vil sees, indtil Udgangen af August 1879 ud- gjort ialt 520 632 fr. 65 c Hertil vil endnu komme 16 920 « « « for større Instrumenter, der dels ere mod- tagne i den sidste Tid, dels snart ventes. Tilsammen 537 552 fr. 65 c hvilket vil give en Overskridelse på denne Konto af 137 552 fr. 65 c en Overskridelse, der ikke bør vække nogen Forundring, når man tager i Betragtning det meget Nye i et sådaut. Etablissement, og særlig den fuldstændig nye Anord- ning af Observationssalenes Opvarmning og Afkjøling ved Vand, der ledes ind mellem de dobbelte Zinkvægge, ved hvilken Methode en hidtil ukjendt Nøiagtighed er opnået i Vedligeholdelsen af en konstant Temperatur hele Uger igjen- nem på et hvilketsomhelst Trin mellem noget under Nul Gra- der til henimod 40 Grader Celsius, og dette uanseet Foran- dringerne i den ydre Lufts Temperatur Også har Observa- 192 Dr. 0 J. Broch. toriebygningens Fundamentering og Drænering forvoldt upå- regnet store Bekostninger på Grund af det bløde Lerlag, hian ved Udgravningen traf på. Når Overskridelsen ikke er større, omtrent 35 pCt., skyl- des dette dog tildels den Omstændighed, at en fransk Rig- mand, Hr. Bischoffsheim, har övertaget at betale Restbeløbet for en hos Starke & Kämmerer i Wien bestilt Universal-Kom- parator med 26000 francs; af Bureauet er ved Bestillingen af dette vigtige Instrument tidligere betalt 10000 francs. Hr. Bischoffsheim har oftere vist sin Interesse for Videnskaberne ved storartede Gaver og Donationer, således tidligere ved Gave til det astronomiske Observatorium i Paris af en stor Reflektor af Eichens med særligt tilhørende Bygning, og ny- lig ved en stor Donation (IV2 Million francs) til Oprettelsen af et fuldstændigt astronomisk Observatorium i Nærheden af Nizza, hvilken sidste Gave tillige omfatter den fornødne Ka- pital, af hvis Renter samtlige Udgifter ved Observatoriets Bestyrelse skulle udredes. Overskridelsen på Kontoen for Bureauets Oprettelse er ble vet dækket ved Besparelser på de årlige Udgifter, hvilke i de første Ar forinden Observationsbygningen toges i Brug, vare betydelig mindre end det dertil ved Konventionen be- vilgede årlige Bidrag. En sådan Overførelse fra det årlige Budget til Bevilgningen for Bureauets Oprettelse var også forudseet allerede ved Konventionen. Først fra 1879 af er det årlige Budget helt ud anvendt efter sin egentligeBestemmelse. Den anden Ho vndudgiftskonto: Udgifter ved Forfærdi- gelsen af Bureauets Hovednormaler og Kontrolnormaler blev først oprettet i 1878, idet de i 1877 på denne Konto udbe- talte Summer i Beretningen for dette Ar findes opførte under de årlige Udgifter. De ere nu udsondrede fra disse og over- førte til den nævnte nyoprettede særegne Konto. YedUdgan- gen af 1878 udviste denne en samlet Udgift af 40 725 fr. 60 c. Indtil 31 August 1879 var hertil endnu in- gen yderligere Udgift kommen. Men der står af allerede modtage Hoved- og Kon- trol-Normaler, samt for Arbeide vedkom- mende Undersøgelserne af den til disse anvendte Metallegering tilbage en Ud- gift af omtrent . . .... 16 000 « « « Sum 56 725 fr 60 c. Den internationale Komites Møde 1879. 193 Dette Beløb fordeler sig således: 2 Kontrol-Normaler for Metre af ren Platina- Iridium, 90 pCt. Platina og 10 pCt. Iri- dium, forfærdigede af Johnson Matth ey & Co. i London, afstregede af Brunner frères i Paris 12 847 fr. 50 c. Disse to Normaler have rektangulært Tversnit, og ere ved begge Ender ned- skårne til den halve Tykkelse. Stregene ere herved anbragte på den neutrale Axe. 1 Hovednormal af ren Platina-Iridium i X- Form, forfærdiget ved Afhøvling af J ohnson Matth ey & Co. i London. Denne Normal er endnu ikke afstreget. Dette skal udføres af Brunner frères i Paris efter en det franske Observatorium til- hørende Meter. Prisen for denne Npr- mal vil formentlig blive ...... 10 000 « « « En Kontrol-Normal for Decimeteren, ligele- des i X-Form og af ren Platina-Iridium. Den er endnu ikke afstreget. Den er bestemt til at modtage Inddelinger for 11 Centimeter, hvoraf den yderste deles i Millimetre. Den antages at ville koste omtrent , 1 000 « < « To Kilogrammer af ren Platina-Iridium, det ene i Cylinderform, det andet i Form af en med parallele Grundflader afskåret Kugle. To fuldstændige Lodsatser af samme Metal, fra det halve Kilogram ned til Milli- grammet, de større Lodder af afstumpet Kugleform, den ene Sats efter det sæd- vanlige System med Lodder på 1, 2, 5, 10, 20, 50 o. s. v. Milligram og Gram, den anden Lodsats efter et af General, At overføre 23 847 fr. 50 c. Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III. 13 194 Dr. 0. J. Broch. Transport 23 847 fr. 50 c. I Baron Wrede foreslået System med Lod der på 1, 2, 3, 4, 10, 20, 30, 40 o. s. y. Milligram og Gram. Samtlige disse Lodder ere forfærdi- gede af L. Oertling i London, Legerin- gen af Johnson Matthey & Co. De have kostet 11 654 « 10 « 1 Lodsats, fra 500 Gram nedover indtil 1 Milligram af Bergkrystal, forfærdigede af Laurent i Paris. De ville blive at betale med 2 000 « « « Typer for de til Legeringerne anvendte Me- taller, såvel rene som legerede i forskjel- lige Forhold. Udgifterne for Metallerne i disse Typer have indtil nu udgjort . . 2 181 « « < Udgifter ved Forfærdigelsen af disse Typer, samt ved deres Undersøgelse, og ved Un- dersøgelsen af de til ovennævnte Nor- maler anvendte Legeringer have hidtil udgjort 14 043 «•*.«« og vil hertil endnu antagelig komme for Ar- beider udførte i ^Sommeren 1879 ca. . . 3 000 « « « Sum som ovenfor .56 725 fr. 60 c. Ifølge Konvention-Reglementets Art. 21 skulle disse Udgifter, — der ikke ere indbefattede i Udgifterne efter Art. 5 til Erhvervelse eller Opførelse af Bygninger og Omkost- ninger ved Indkjøb og Opstillen af Instrumenter og Appara- ter -- udredes særlig af de i Konventionen deltagende Sta- ter efter samme Forholdstal som de øvrige Bidrag. Da Bureauet nu ikke længere ser sig istand til at for- skyde samme af de til dets Disposition stående årlige Bi- drag, såmeget mindre som på samme står til Restance hos forskjellige Stater henimod 22 000 fr., besluttede Komiteen, at den stedfundne Udgift nu skulde fordeles på de delta- gende Stater efter det konventionsmæssig bestemte Forholds- tal. På Norges Part vil heraf således kommme henimod 300 francs. Der vil herom fra Komiteens Præsidentskab udgå Den internationale Komites Mode 1879. 195 en nærmere officiel Meddelelse til samtlige i Konventionen deltagende Stater gjennem deres i Paris værende Legationer. De årlige Udgifter for 1880 bleve anslåede til 100 000 fr. og ville således blive fordelte med samme Beløb som i de to sidste Är. Konventionen af 1875 fastsætter disse Udgifter i Bureauets Iste Periode, — indtil Prototyperne ere forfærdi. gede, nndersøgte, sammenlignede og fordelte — til 75 000 fr. med Adgang for Komiteen til at forøge samme til 100 000 fr. Denne Forøgelse vil vedblivende være fornøden. Personalets Aflønning vil ikke overskride det for samme i Konventionens Budget fastsatte Beløb, og dette uagtet 1 Videnskabsmand mere end forudsat er fast ansat ved samme, idet Direktørens Post bliver benståønde ubesat. og hans Funktion imidlertid er övertaget af Undertegnede mod en mindre Godtgjorelse, der netop kan dække mine personlige Udgifter ved mit Ophold i Paris den Tid af Aaret samme tiltrænges. Derimod vil fremdeles noget større Beløb end p år egnet udkræves til Ind- kjøb af forskjellige mindre Instrumenter, ligesom Udgifterne ved Præcisions-Opvarmning og Afkjøling af Observationssa- lene vise sig at ville blive betydelig større end oprindelig påregnet. Dette i Forbindelse med, at der stadig må påreg- nes Bestancer i Bidragene fra enkelte i Konventionen delta- gende Stater, vil formentlig vedblivende i hele den første Pe- riode, de to eller tre følgendelAar, kræve, at det årlige Bud- get må holdes op i 100 000 fr. Bygningerne og de faste Maskiner og Apparater ere nu fuldstændig færdige, og deres Konto må nu betragtes som af- sluttet. De Arbeider derved, som herefter ville finde Sted, vill blot være at betragte og i Begnskabet at opføre som Vedligeholdelsesudgifter. Observationsbygningen er 52 Meter lang og 15 Meter bred med et Fremspring på Façadens Midte i 3272 Meters Længde og med 472 Meters Bredde. I dette Fremspring er på den ene Side af Indgangen indrettet Bolig for en Bureautjener og på den anden Side to Værelser for det fysikalske Kabinet. Det Indre af Hovedbygningen indholder en langs Bygningens Ydervægge løbende Korridor, der omslutter sex Observations- sale og en Kjældernedgang. Observationssalene, der således ved Korridoren ere aldeles isolerede fra Bygningens Yder- mure, fra Betjentboligen og fra det fysikalske Kabinet, er- 13* 196 Dr. 0. J. Broch. holde sin Belysning ovenfra gjennem store (2 Meter i Kva dpt) i Loftet anbragte dobbelte Speilglasruder. Salene kom- municere knn med Korridoren ved en mod denne anbragt Dør, og ere forøvrigt isolerede ved dobbelte Mure, hvis Mel- lemrum er fyldt med Jernspån. Såvel mod Væggene som mod Taget er i Salene anbragt en dobbelt Zinkklædning, den inderste plan, den yderste bølgeformet i en .kort Afstand fra Muren og fra hinanden indbyrdes. Loftet er ved tyndere Mure afdelt i tilsvarende Kum. Igjennem store firkantede, af Bord dannede Kum falder Lyset gjennem i Taget an- bragte dobbelte Speilglasrdder lodret ned på de ovennævnte Speilglasruder i Salenes Tag. Et almindelig diffust Dagslys erholdes derved i Observationssalene, uden at Sollyset di- rekte eller skarpt reflekteret kan trænge ind i disse. Observationssalene kunne af kjøles og ophedes ved særlige fra Maskinhuset anbragte Ledninger, såvel ved Luft som ved Vand. Luften kan dels ledes ind i Salene, hvilke samtidig her- ved ventileres, dels ledes mellem Zinkvæggene samt endelig mel- lem disse og Murene. Våndet kan ledes ind i øverst ved Tågene mellem de dobbelte Zinkvægge anbragte Kør og løber gjennem i disse anbragte Åbninger nedad den mod Salen vendende bøl- geformede Zinkvæg. Af kjølingen foregår med Saltvand, som ved et Fryseapparat er afkjølet til hetydelig under Nul Gra- der. Den hele Anordning af dette Opvarmnings- og Afkjø- lingsstem er udført af Pietet. & Co., og Fryseapparatet, der tillige tjener til at producere den for Afkjøling af Luften og til dethermiskelagttagelser nødvendige Is, er indrettet efter det be- kj endte af Pietet patenterede System ved Fordampning og etterfølgende Kondensation af Svovelsyrling. Dette System for Opvarmning og Akfkjøling af Salene til en med Nøiagtighed vedligeholdt bestemt Temperatur må ansees som vellykket. Efter at nogle mindre Forbedringer vare tilføiede efter Forslag af Dr. Pernet, den ved Bureauet ansatte Videnskabsmand, der før min Ankomst, og senere i mit Fravær fungerer som Direktør, sigtende til en bekvem- mere og nøiagtigere Regulering, virker dette System nu på en særdeles tilfredsstillende Måde. Temperaturen i de Sale, hvor det har været anvendt, har i hele Uger, Dag og Nat, kunnet være holdt tilstrækkelig konstant ved forskjellige Tem- peraturer mellem 1 Grad under Nul til 35 à 40 Grader over Den internationale Komites Møde 1879. 197 Nul. Variationer i Salen have aldrig overskredet få Tiende- dele af en Grad, endog under stærke daglig Temperaturfor- andringer af den y dre Luft. Navnlig har en næsten absolut Uforanderlighed i Temperaturen været let at opnå ved høi- ere Temperaturer. I det Indre af den til Sammenligning af Metre bestemte Komparator har Variationen i Temperaturen været umærkelig under den hele, daglig flere Timer varende Ob- servationsrække, og overskred sjelden et Par hundredels Grader. Denne Uforanderlighed i Temperaturen under længere Tidsrum er aldeles fornøden for med absolut Sikkerhed at kunne sammenligne og bestemme Differentsen mellem forskjel- lige Længdemål med den Nøiagtighed, der nu i flere viden- skabelige Retninger udkræves. Ved foregående Temperatur- forandringer optage disse Målestænger nemlig disse Foran- dringer stedse senere end de ved samme anbragte Thermo- mètre, og man vilde således, såfremt endog kun små Variatio- ner fandt Sted i Temperaturen, stedse være usikker om, hvil- ken havde været vedkommende Længdemåls sande Tem- peratur. Isærdeleshed er denne Uforanderlighed under et længere Tidsrum nødvendig ved Sammenligning af Metre af forskjellige Metaller og af forskjellig Form og Masse, idet disse som Følge heraf med forskjellig Hurtighed følge Tem- per aturforandringerne. Disse sidste lade sig med fuldstændig undersøgte og korrigerede gode Thermomètre aflæse indtil enkelt hundredels Grad. For ved Sammenligninger, som flere af de i den forløbne Sommer udførte, mellem Metre af Platina- Iridium og af Messing, hvor Forskjellen i Udvidelsen for 1° er indtil 10 Micron (en Micron er en Tusindededel af en Milli- meter), at kunne opnå en Nøiagtighed af to eller tre Tiende» dele af en Mikron, er det således nødvendig, at Temperatu- ren i Komparatorens Indre under den hele Række af Obser- vationer ved en bestemt Temperatur ikke varierer mærkeligt over 1 hundredels Grad. Dette Resultat har man kunnet op- nå ved det System for Præcisions-Opvarmning og Af kjøling af Salene, som nu er endeligt istandbragt veddet internatio- nale Bureau. Navnlig er dette let ved Temperaturer, der betydelig overstige den ydre Lufttemperatur. Ved Afkjøling af Salene ere Vanskelighederne større, men også herved have udmærket nøiagtige Resultater været opnåede. Som allerede nævnt er denne Præcisions-Opvarmning og 198 Dr. 0. J. Broch. endnu mere Afkj elingen af Salene temmelig kostbar, idet ikke alene Dampmaskinen, en 10 Hestes Maskine, herunder må holdes i stadig Gang Dag og Nat, men også fordi Zink- væggene stærkt angribes, særlig af det ved Af kjølingen an- vendte salte Vand. Gjentagne Reparationer vare derfor nød- vendige ved den ene af Salene, der i afvigte Sommer hyp- pigst blev opvarmet og afkjølet. Nogle påtænkte Forbedrin- ger, som i denne Anledning nu her skulle udføres, ved hvilke Zinkpladerne på de mest udsatte Steder skulle erstattes el- ler beskyttes ved et Belæg af Blyplader samt ved at overstryges indv endig med et tjæreagsigt Overtræk, håberjeg ville formindske disse Ulemper og herved Yedligeholdelses- udgifterne. De 6 Observationssale ere disponerede således : Sal I til thermometriske Undersøgelser og Sammenligninger. Her opstilles første Normalbarometer. Denne Sal er be- stemt til senere at modtage den geodetiske Komparator, men er nu midlertidig indrettet og benyttet til oven- nævnte Øiemed. Sal II til Sammenligning af Endemetre, samt til Opstillen af en Universal-Komparator, der vil blive at benytte så- vel til Sammenligning af Stregmetre, af Endemetre, og disse indbyrdes, som også til Sammenligning af Un- der afdelinger af Meteren. Sal III til Iagttagelser over Legemers Udvidelseskoefficienter. Sal IV til Sammenligning af Stregmetre. Sal V til Vægtundersøgelser. De større Vægtbalancer med tilhørende Hjælpeapparøter og det andet Hovednormal" barometer opstilles her. Ligeså foretages de hygrome- triske Undersøgelser fortiden her. De hydrostatiske Vægt- undersøgelseJ foretages ligeledes her. Sal VI til Vægtundersøgelser med de mindre Vægtbalancer. Af de bestilte større Instrumenter vare flere allerede af- leverede i 1878 og andre ankom etterhånden i 1879. De bleve, såsnart Observationssalene i Februar 1879 vare bragte i fuld- stændig Stand, opstillede i disse på de for dem bestemte Stenpillarer og efterhånden forsynede med de til deres Brug fornødne Apparater og Hjælpeinstrum enter. Blandt de modtagne og allerede benyttede større Instru- Den internationale Komites Møde 1879. 199 menter fortjener særlig at fremhæves en Komparator for Streg-Metre af Brunner frères i Paris. Med denne har Dr. Pernet kunnet opnå en hidtil aldeles ukjendt Nøiagtighed ved Sammenligning af Metre. Ved Sammenligning af de to Bureauet tilhørende Metre af Platina-Iridium med rektangulært Tversnit, nedskårne på Enderne til den halve Høide for Stregernes Anbringelse i den neutrale Flade, er deres Differents bestemt til 4.so Mi- kron (1 Mikron er en Tusindedel af en Millimeter). Den sandsynlige Feil af Resultatet er kun ± O.03 Mikron, og da man som Regel kan antage, at fuldkommen Sikkerhed haves inden G-rændsen af det tredobbelte af den sandsynlige Feil, er Differentsen mellem disse bestemt med fuldkommen Sik- kerhed inden Grændsen af en Tiendedel Mikron, eller i For- holdet af 1 til 10 Millioner, en hidtil ved Længdesammenlig- ninger aldeles ukjendt Nøiagtighed. Den sandsynlige Feil for en enkelt Observation har været ± O.4 Mikron, og Afvi- gelserne af en enkelt Observation fra det af de samlede Ob- servationer udledede Resultat har sjelden oversteget 1 Mikron. Efter at den ene af Metrene (No. II) i længere Tid havde været anvendt til Sammenligning med andre Metre ved for- skjellige Temperaturer, og derunder særlig havde været ud- sat for hyppige Temperaturforandringer mellem ~~ 2° og + 40°, blev den påny sammenlignet med Meteren No. I, og den samme Differents Meter No. II = Meter No. I + 4/*. so db Oa*.o3 gjenfunden. Ved Sammenligning af Metre af forskjellige Metaller, bli- ver selvfølgelig den absolute Nøiagtighed mindre, på Grand af Usikkerheden ved Temperaturens absolute Bestemmelse. Men også her var ved Sammenligning med Metre, hvis Stre- ger vare rene og tydelige, den egentlige Observationsfeil den samme; den sandsynlige Feil af en enkelt Observation over- steg ikke 0.4 Mikron. Stregene ved Bureauets to Norma- ler have en Bredde af omtrent 8 Mikron, men ved flere af de til Sammenligning fremsendte Metre var Stregernes Bredde betydelig større, oftere mellem 20 og 30 Mikron. Da Stre- genes Bredde hyppigeu overskred Afstanden mellem Mikro- skopernes Filamenter, og disse således måtte observeres in- 200 Dr. O. J. Broch. denfor Stregens Kanter, hvilket, ved mindre god Belysning medfører Vanskeligheder, vil en Forandring med Anbringelse af/ flere Filamenter i forskjellig Afstand blive forsøgt. Præcisionsopvarmningens Nøiagtighed er ved Sammenlig- ninger af Metre af forskjellige Metaller, altså med forskjel- lige Udvidelseskoefficienter, af den største Betydning, Ligeså Nøiagtigheden af de anvendte Thermomètre. Disses Under- søgelse blev företagen med den største Omhyggelighed, og Korrektionerne for deres Inddeling, Kalibering og Forandring med Lufttrykket, Fundamentalafstand m. v. undersøgt og be- stemt indtil få Tusindedels Grads Nøiagtighed. Før og ef- ter enhver Undersøgelsesrække hlev Nulpunktets Beliggenhed på det nøieste undersøgt. Iagttagelserne af de anvendte Kviksølvthermometre kan ansees sikker indtil på et Par Hundredelsgrader nær; disses Sammenligning med Luftther- mometeret står dog endnu tilbage at udføre, og vil herved en, dog rimeligvis ikke betydelig, Korrektion endnu blive at tilføie. Endvidere må fremhæves en Vægt, bestemt til Sammen- ligning af Kilogrammer i Luften, af Rueprecht med Apparat for Kilogrammernes automatiske Ombytning af Herrmann Schorss efter Arlbergers System, fra Wien. Denne Yaegt ma- nøvreres og iagttages ved Reflektionsspeil i en Afstand af 4 Metre. For at kunne anvende denne Vægt og dens Ombyt- ningsapparat også ved Lodders Etalonering, hvor det er nødvendigt at anbringe flere Lodder samtidig på Vægtskå- lerne, blev Vægtskålerne forsynede med to cirk eirunde Skiver af Platina-Iridium, af omtrent 1 Millimeters Tykkelse ved Omkredsen, den underste Grundflade plan, den øvre noget konkav, så at Tykkelsen i Midten kun udgjorde 3A Millime- ter. Disse Skiver, der oprindelig bleve anskaffede væsentlig for at give ovennævnte Adgang til Etalonnering samt for at sikre Overførelsen af Kvartskilogr ammer der ofte have en ubekvem Form, ere senere benyttede ved alle Vægtsammenlig- ninger. De afgive nemlig ved disse en værdifuld Kontrol for Yeiningens Nøiagtighed, og bevare de sammenlignede Kilogram- mer mod ethvert Slid eller Rids under den automatiske Om- bytning af Lodderne. Skivernes underste Flade viser efter længere Brug svage Rids, fremkaldte ved det mekaniske Ombytningsapparat. For Skivernes Vedkommende, har dette Den internationale Komites Møde 1879. 201 ingen videre Betydning, eftersom deres Vægtdifferents stedse påny bestemmes; men for Kilogrammerne vilde sådan Slid eller Bids, der efter længere Brug vilde fremkaldes på deres nederste Grundflader, være farlig. Denne Vægt har i Hr. Mareks Hænder leveret Resulta- ter med hidtil aldeles uopnået Nøiagtighed. Sjelden har Fei- len ved en enkelt fuldstændig Veining oversteget =b0.02 Mil- ligram, og af flere hundrede Yeininger har ingen givet en større Feil end ± O.034 Milligram, Bureauets to Kilogrammer af Platina-Iridium. forfærdi- gede af Oertling i London,, det ene (C) af Cylinderform, det andet (S) med Form af en ved to parallele Planer afstumpet Kugle, ere blevne sammenlignede direkte ved 4 Observations- rækker, med ialt 20 Yeininger, med Resultat: S — C = 0. mg 1444 zb 0. mg 0022 og indirekte ved 4 andre Observationsrækker og ialt 40 Yei- ninger med to andre Platina-Kilogrammer, det ene (Cs) tilhø- rende Schweiz, det andet (Z) Østerrig, med Resultat: S C = 0. mg 1474 db 0. mg 0053. Den specifike Yægt af Kilogram C var før dets Mod- tagelse på Anmodning blevet bestemt i det engelske Stan- dards-Office i London af dettes Bestyrer, Chaney, ved hydro- statisk Yeining til 2I.50195, dets Yolum ved Nul Gra- der altså til 46.5074 Kubikcentimeter. Dette Kilogram er se- nere hverken blevet neddykket i Yand eller afvasket med nogensomhelst anden Yædske, eller anderledes aftørret end med en fin Pensel. Det andet Kilogram S med den afstum- pede Kugleform har derimod været gjentagne Gange veiet i Yand, afvadsket med Spiritus og Benzin og aftørret med et fint Linklæde. Det har herunder efter den første Behand- ling med disse Yædsker vist sig aldeles uforandret. Dets specifike Yægt er ved hydrostatisk Veining i Bureauet be- stemt til 21.44055, dets Yolum ved Nul Grader alfså til46.64o»; Kubikcentimeter. Dette sidste Kilogram blev af Hr. Marek i London i Standards Office med dertil af Board of Trade meddelt Til ladelse sammenlignet med det engelske Platinkilogram, (£, 202 Br. O J. Broch. der i 1855 af Prof. Miller på det om hyggeligste har været sammenlignet med det franske Arkivkilogram, o g antages at have en Værdi af (S = Arkivkilogrammet — l.mg568 dz 0.mgoi2. Ved Sammenligning af S med (£, fandtes: s = (£ 4- 2.mg387 zb 0.mgoi5 og antages herefter det internationale Bureaus to Normalki- logrammer at have Yærdierne: S = Arkivkilogrammet + 0.mg8i9 dz 0.mgoi9 C = Arkivkilogrammet + 0.mg675 zb 0.mgo2o. Ba Arkivkilogrammet, indtil de Normalkilogrammer, der skulle leveres af den franske Sektion, ere færdige, ikke må benyttes ved nogen Sammenligning, har denne indirekte Sammenligning gjennem det engelske Normalkilogram hidtil været den eneste tilgjængelige Vei. Senere direkte Sammenligninger med det franske Arkivkilogram vil da vise, hvorvidt det engelse Nor- malkilogram har holdt sig uforandret i de siden dets Sam- menligning med Arkivkilogrammet forløbne 25 Ar. Bet er et af de få Kilogrammer, der med en større Grad af Nøiagtig- hed har været sammenlignet med Arkivkilogrammet. Bet sees af ovenstående Resultater, med hvilken høi Grad af Nøiagtighed Yægtsammenligninger kunne udføres i det internationale Bureau. Endog ved Sammenligning af to i Volumen så forskjellige Kilogrammer som et Kilogram af Kvarts, med et af Platin-Iridium, hvorved Volumforskj eilen var nær 330 Kubikeentimeter, opnåedes for Resultatet af en længere Observationsrække en sandsynlig Feil af kun 0.mgoo7. Bet fremgår heraf, at man ialfald ved ikke altfor store Volumdifferentser nu ved Yægtsammenligninger af Kilogram- mer kan opnå en fnldkommen Sikkerhed i Forhold af 1 til 100 Millioner. Til Bestemmelse af Udvidelseskoefficienten haves to Ap- parater, en Komparator efter General, Baron Wredes System konstrueret under hans Tilsyn af Sørensen i Stockholm og et Apparat efter den franske Fysiker Fizeaus System, kon- strueret af Laurent i Paris. Den internationale Komites Møde 1879. 203 Det første er indrettet til absolute Bestemmelser af hele Metres Udvidelseskoefficient. Dette Apparat er nu opstillet og forsynet med de fornødne Hjælpeapparater, hvoriblandt Regulatorer for at underholde en konstant Temperatur i de Trouge, hvori de til Sammenligning bestemte Metre anbrin- ges. Denne Komparator skiller sig fra Brunners deri, at der her haves to Trouge, i hvert af hvilke en Meter anbringes og underholdes ved en forskjellig Temperatur, medens ved Brunners Komparator kun haves et Troug, hvori begge Me- tre anbringes ved Siden af hinanden og underholdes ved samme Temperatur. Trongene ere ved begge Komparatorer dobbelte og Metrene anbringes i det indre Troug; dette indre Troug er ved Wredes Komparator fyldt med Glycerin, i hvilken Metrene ere neddykkede, medens ved Brunners Kom- parator Metrene .kun ere omgivne umiddelbart af Luft. De ydre Trouge ere i begge fÿldte med et Fluidum, ved Wredes Komparator Yand, ved Brunners Komparatur Glycerin. Da ved Anvendelse af Wredes Komparator til Sammen- ligning af to Metre ved forskjellige Temperaturer, hvorved den ene holdes konstant, medens den anden varieres mellem Nul Grader og 40 Gr eder, det selvfølgelig er uden Nytte at opvarme eller af kjøle Observationsalen, og i samme vedligeholde en konstant Temperatur, maa her den konstante Temperatur i Trougene søges opnået på anden Måde. 1 dette Øiemed ere de ydre Trouge satte i Forbindelse med Begulatorer, således at Yand af en såvidt mulig konstant Temperatur stadig gjen- nemstrømme disse. Temperaturforandringerne i de ydre Trouge kan herved igjennem et længere Tidsrum indskræn- kes inden snævre Grændser og i de indre Trouge opnåes her* ved en konstant Gjennemsnitstemperatur uden mærkbar For- andring. Regulatoren! e ere indre ttede efter et af Adjoint ved Bureauet Benoît udviklet System, og virke, navnlig ved høiere Temperaturer, med stor Nøiagtighed. Denne Komparator er først nu fuldstændig indredet og vil endnu tiltrænge nogle mindre F orandringer. Bestemmelser af Udvidelseskoefficienter med samme have endnu ikke været foretagne. Fizeaus Apparat er bestemt til Undersøgelse af Udvidel seskoefiicienten for Legemer af små Dimensioner, der ikke synderlig overstige 1 Centimeter. Disse Legemer afslibes 204 Dr. O. J. Broch. med to nøiagtig parallele planeFlader, hvis Afstand nøiagtig be- stemmes ved en Sphærometer. Det Legeme, som skal under- søges, lægges nu på Apparatets Trefod, og i en kort Afstand ovpr sammes øverste Flade lægges en plan-konvex Glasplade, hvilende på tre lodret opad stående Søiler, der i Form af Skruer tillige danne Appaeatets treFødder. Meilern det un- dersøgte Legemes øverste Flade og Glaspladens plane Un- derflade dannes da Newtonske Binge, som reflekterede ved et Prisma kunne iagttages gjennem en Kikkert. Beliggenheden af disse Binge bestemmes ved deres Stilling til en stor Mængde på G-laspladens øvre konvexe Side anbragte Punk- ter. Ved monochromt Lys, f. Ex. Sodiumlys, vise disse Binge, hvoraf kun en Del sees igjennem Kikkerten, sig som krumbøiede parallele Striber. Opvarmes det hele Apparat, udvide såvel Apparatets tre Søiler som det undersøgte Legeme sig; Afstanden mellem de to Flader forandres, og Bingene sammentrækkes eller udvi- des, eftersom Trefodens Udvidelse er mindre eller større end Legemets. Striberne sees da atbevæge sig indad eller udad. Ved at iagttage, hvormange Binge der ved en bestemt Tem- peraturforandring bevæge sig i den ene eller anden Betning forbi de på Grlaspladens øvre Side anbragte Punkter kan ef- ter Theorien for de Newtonske Binge Størrelsen af den Foran- dring, som Afstanden mellem de to parallele Flader, der frem- kalde disse Binge, undergår, bestemmes. En Flytning af 1 Stribe svarer nemlig til en Forandring i denne Afstand lig V2 B0I- gelængde af det anvendte Lys ; denne er for det monochrome Sodiumlys, den frauenhoferske Linie D, = 0.5888 Mikron. Dif- ferentsen mellem de tre Søilers Udvidelse og det undersøgte Legemes Udvidelse kan heretter beregnes, og heraf Different- sen mellem begge Materiers Udvidelseskoefficienter findes. Det gjælder nu med største Nøiagtighed at bestemme de tre Søilers Udvidelseskoefficient. Denne bestemmes på lig- nende Måde, men uden noget mellemliggende Legeme, ved de Newtonske Binge, der dannes mellem den oven på de tre Søiler liggende Glasplades nedre plane Flade og Trefodens øvre plane og polerede Flade. Da Søilerne ere dannede som Skruer og samtidig danne Trefodens Fødder, kan denne Af- stand gives forskjellig Størrelse og nye Observationsrækker udføres med forskjellig Længde af de tre Søiler. Den internationale Komites Møde 1879. 205 Under Iagttagelserne må selvfølgelig Temperaturen hol- des meget konstant. Dette opnåes ved den af Adjoint ved Berionet Benoît indrettede Regulator, der tillige giver let Adgang til at forandre Temperaturen. Temperaturen måles ved et i Apparatet anbragt Kviksølvthermometer. Det til Trefoden anvendte Metal er ren Platina-Iridium med 90 pCt. Platina og 10 pCt. Iridium. Tre Observationsræk- ker have været udførte til Bestemmelse af denne Trefods Udvi- delseskoefficient og har som Middel givet følgende Værdier: a = 10~8 (839.74 + 0.290 t). Stribernes Beliggenhed lader sig bestemme med en stor Grad af Nöiagtighed og den midlere Feil ved en enkelt Be- stemmelse efter Middeltallet af samtlige iagttagne Punkter på Glasfladens øvre konvexe Side, overtiger ikke 1/w af Af- standen mellem to Striber, en Forandring, der svarer tilO.004 Mikron. Nøiagtigheden er således her meget stor. Vanske- ligheden ligger derimod i den nøiagtige Bestemmelse af Tem- peraturen. Det hertil anvendte Kviksølvthermometer må nemlig på Grund af det hele Apparats Form og Lidenhed, gives en ubekvem Form og kun Inddeling i hele Grader. Det er derfor meget vanskelig at bestemme Temperaturen endog blot indtil på Vio Grad nær, medens man ved den af Benoît indførte Regulator kan holde Temperaturen konstant med en adskillig større Nøiagtighed. Forsøg vil nu blive gjort med Anbringelse af flere Thermomètre, hvoraf hvert kun omfatter en mindre Gradlængde, der da til Gjengjæld kan gives større Dimensioner, så at Inddeling kan finde Sted i 1/b eller Vio Grad, og herved en nøiagtigere Temperaturbe- stemmelse opnåes. Ligeså ville Forsøg blive at foretage med thermo elektrisk Bestemmelse af Temperatnren. Den fundne Udvidelsoskoefficient stemmer, hvad dens før- ste Led angår, temmelig nøie overens med den Koefficient, som jeg har udledet af Fizeaus forskjellige Observationer og efter Korrektion i Henhold til den kemiske Analyse af de af ham iagttagne Legeringer. Jeg havde, som allerede ovenfor nævnt, (Procès verbaux des Séances de 1877 p. 241) deraf i 1877 udledet Værdien: a ==■ 10~s (842.4 -j- 0.392 t).* 206 Dr. O. J. Broch Men Koefficientens andet Led er, som det vil sees, efter Benoîts Observationer betydelig mindre end efter Fizeaus. Undersøgelser med dette Apparat ville nu blive